EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 611
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

20. april 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-630/15

Titel og kort sagsresumé

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland

mod Kommissionen

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland har

nedlagt påstand om, at Kommissionens statsstøtteaf-

gørelse af 23. juli 2015, der godkendte finansiering af

den faste forbindelse over Femern Bælt annulleres.

Regeringen har interveneret i sagen til støtte for

Kommissionen.

Stena Line Scandinavia mod Kommissionen

Stena Line Scandinavia har nedlagt påstand om, at

Kommissionens statsstøtteafgørelse af 23. juli 2015,

der godkendte finansiering af den faste forbindelse

over Femern Bælt annulleres. Regeringen har interve-

neret i sagen til støtte for Kommissionen.

Ministerio Fiscal

Sagen vedrører: 1) Er det muligt at fastslå, om der er

tale om en tilstrækkelig grov kriminalitet, som retfær-

diggør et indgreb i de grundlæggende rettigheder, der

er anerkendt i chartrets artikel 7 og 8, ved alene at

tage den straf i betragtning, som kan idømmes for

den efterforskede forbrydelse, eller er det tillige nød-

vendigt at fastslå, at der i forbindelse med den krimi-

nelle adfærd foreligger særlige niveauer for krænkelse

af individuelle og/eller kollektive retsgoder? 2) Hvis

man ved fastsættelsen af forbrydelsens grovhed ude-

lukkende henholder sig til den straf, der kan idøm-

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

26.04.18

T-631/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

26.04.18

C-207/16

03.05.18

Følger til orientering:

Erhvervsministeriet

Datatilsynet

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

Forenede

sager

C-293/17 og

C-294/17

mes, og til Unionens forfatningsmæssige principper,

som Domstolen har anvendt i dom af 8. april 2014

som kriterium for en streng efterprøvelse af direkti-

vet, hvad bør denne minimumsgrænse i påkommende

tilfælde da være? Ville det være foreneligt med en

generel bestemmelse om en grænse på tre års fæng-

sel?

Coöperatie Mobilisation for the Environment og

Vereniging Leefmilieu m.fl.

1. Kan en aktivitet, der ikke er omfattet af begrebet

projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L

26), fordi den ikke er et fysisk indgreb i det naturlige

miljø, være et projekt som omhandlet i artikel 6, stk.

3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206), da følgerne af aktiviteten kan have

væsentlige følger for et Natura 2000-område? 2. Så-

fremt tilførsel af gødning på eller i jorden er et pro-

jekt, og såfremt dette lovligt fandt sted, før artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EFT 1992, L 206) fandt anvendelse på et Natura

2000-område, og såfremt gødskning på eller i jorden

stadig finder sted, må det da antages, at der er tale om

et og samme projekt, uanset gødskningen ikke altid

har fundet sted på de samme parcellér, med samme

mængder og med samme teknikker? Har det ved

afgørelsen af, om der er tale om et og samme projekt,

betydning, at kvælstofaflejringen hidrørende fra til-

førslen af gødning på eller i jorden ikke er øget, efter

at Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206) har fundet anvendelse på Natura 2000-

området? 3. Er artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-

per samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) til

hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter en aktivi-

tet, der hænger uløseligt sammen med et projekt og

derfor også må anses for et projekt, såsom en malke-

kvægsbedrifts græsning af kvæg, er undtaget fra god-

kendelsespligten, og aktiviteten således ikke behøver

en individuel godkendelse, såfremt følgerne af den

aktivitet, der er blevet tilladt uden godkendelse, har

været genstand for en vurdering med henblik på

fastsættelsen af den lovbestemte ordning?

[...]

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Mundtlig

forhandling

03.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-468/16

Titel og kort sagsresumé

Verein Deutsche Sprache mod Kommissionen

Påstande:

—

Afgørelse af 10. juni 2016 truffet af

generalsekretæren på vegne af Kommissionen i

henhold til artikel 4 i gennemførelsesbestemmel-

serne til forordning (EF) nr. 1049/2001 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

CRM srl mod Kommission

Påstande: Kommissionens gennemførelsesforord-

ning (EU) nr. 1174/2014 af 24. oktober 2014 om

registrering af en varebetegnelse i registret over

beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede

geografiske betegnelser (Piadina Romagnola/Piada

Romagnola (BGB)), offentliggjort i Den Europæi-

ske Unions Tidende af 4. november 2014, L 316,

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Shanxi Taigang Stainless Steel mod Kommis-

sionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2015/1429 af 26. august 2015 om

indførelse af en endelig antidumpingtold på impor-

ten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål

med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan

(EUT L 224, s. 10) annulleres, for så vidt som den

pålægger sagsøgerens eksport en antidumpingtold

og opkræver den midlertidige told, der var pålagt

denne eksport.

—

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne om-

kostninger og betale sagsøgerens omkostninger i

forbindelse med denne sag.

Teva UK e.a.

Sagen vedrører: Hvilke kriterier skal anvendes for

at afgøre, om »produktet er beskyttet ved et grund-

patent, der er i kraft« i henhold til artikel 3, litra a), i

forordning nr. 469/2009

Renckhoff

Sagen vedrører: Udgør tilføjelse af et værk, som

med tilladelse fra indehaveren af ophavsretten

ligger frit tilgængeligt for alle internetbrugere på en

fremmed internetside, til ens egen, offentligt til-

gængelige internetside en tilrådighedsstillelse for

almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i

direktiv 2001/29/EF, når værket først kopieres på

en server og derfra uploades på ens egen internet-

side

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Processkridt

Dom

Dato

23.04.18

T-43/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.04.18

T-675/15

Erhvervsstyrelsen

Dom

23.04.18

C-121/17

Patent- og Varemærke-

styrelsen

25.04.18

C-161/17

Kulturministeriet

25.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

T-554/15

og T-

555/15

Ungarn mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse C(2015)4805

af 15. juli 2015 om 2014-ændringen af det ungarske

gebyr for fødevarekædekontrol annulleres delvist,

for så vidt som denne afgørelse påbyder indstilling

af anvendelsen af de progressive gebyrsatser for

fødevarekædekontrol

Ungarn.

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

ANGED m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 49 TEUF og 54

TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en

regional afgift, som pålægges anvendelsen af store

individuelle detailhandelscentre med et salgsareal

på eller over 2 500 m2 på grund af den påvirkning,

som disse detailhandelscentre kan have på landom-

rådet, miljøet og handelen i byerne i denne region,

men som juridisk set gør sig gældende, uanset om

disse detailhandelscentre reelt er placeret uden for

eller inden for byzonen, og i de fleste tilfælde i

praksis pålægges virksomheder fra andre medlems-

stater, i betragtning af: i) at afgiften ikke påvirker

forretningsdrivende, der ejer flere detailhandelscen-

tre med et individuelt salgsareal på under 2 500 m2,

uanset størrelsen af det samlede salgsareal for alle

ejerens detailhandelscentre: ii) at afgiften fritager

store kollektive detailhandelscentre, iii) at afgiften

fritager individuelle detailhandelscentre, der be-

skæftiger sig med salg af havebrugsartikler, køretø-

jer, byggematerialer, maskiner og industrimaterialer,

og iv) at kun 40% af beregningsgrundlaget for

afgiften opkræves hos virksomheder, der hovedsa-

geligt beskæftiger sig med salg af møbler, vvs-

artikler, døre og vinduer, samt gør-det-selv-

forretninger? 2) Skal artikel 107, stk. 1, TEUF

fortolkes således, at følgende udgør statsstøtte, der

er forbudt i henhold til denne bestemmelse: i) den

fuldstændige fritagelse i IGEC for individuelle

detailhandelscentre med et salgsareal på under 2

500 m2, kollektive detailhandelscentre og individu-

elle detailhandelscentre, der beskæftiger sig med

salg af havebrugsartikler, køretøjer, byggemateria-

ler, maskiner og industrimaterialer, og ii) den delvi-

se fritagelse i IGEC for individuelle virksomheder,

der hovedsageligt beskæftiger sig med salg af møb-

ler, vvs-artikler, døre og vinduer, samt gørdet- selv-

forretninger? 3) Hvis de nævnte fuldstændige og

delvise fritagelser i IGEC udgør statsstøtte som

omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, hvad er da

den tidsmæssige gyldighed af denne afgørelse i

betragtning af eksistensen og indholdet af den

skrivelse af 2. oktober 2003, som direktøren for

GD COMP’s kontor for statsstøtte sendte til Kon-

geriget Spaniens faste repræsentation ved Den

Europæiske Union i forbindelse med sag CP 11/01

vedrørende påstand om statsstøtte ydet af den

selvstyrende region Catalonien i henhold til den

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.04.18

Forenede

sager

C-233/16,

C-234/16,

C-235/16,

C-236/16,

Erhvervsstyrelsen

Dom

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

lov, der er vedtaget af Parlament de Catalunya?

C-18/17

Danieli & C. Officine Meccaniche e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 TEUF og 57

TEUF, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-

ydelser, punkt 2 og 12 i kapitel 2: Fri bevægelighed

for personer, i bilag V til akt om Republikken Kro-

atiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af trak-

taten om Den Europæiske Union, traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde og trakta-

ten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergi-

fællesskab fortolkes således, at Østrig har ret til at

begrænse udstationeringen af arbejdstagere, som er

ansat hos et selskab med hjemsted i Kroatien, ved

at kræve en arbejdstilladelse, når denne udstatione-

ring foregår ved, at arbejdstagerne stilles til rådig-

hed for et selskab med hjemsted i Italien [Org. s. 2]

med henblik på, at det italienske selskab leverer en

tjenesteydelse i Østrig, og de kroatiske arbejdstage-

res arbejde for det italienske selskab i Østrig be-

grænser sig til at udføre denne tjenesteydelse ved

opførelse af et trådvalseværk i Østrig, og der ikke

består noget arbejdsforhold mellem dem og det

italienske selskab? 2) Skal artikel 56 TEUF og 57

TEUF og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-

ydelser fortolkes således, at Østrig har ret til at

begrænse udstationeringen af russiske og hviderus-

siske arbejdstagere, som er ansat hos et selskab

med hjemsted i Italien, ved at kræve en arbejdstil-

ladelse, når denne udstationering foregår ved, at

arbejdstagerne stilles til rådighed for et andet sel-

skab med hjemsted i Italien med henblik på, at det

andet italienske selskab leverer en tjenesteydelse i

Østrig, og den russiske henholdsvis arbejdstagers

arbejde i Østrig for det andet italienske selskab

begrænser sig til at udføre dette selskabs tjeneste-

ydelse i Østrig, og der ikke består noget arbejdsfor-

hold mellem dem og det andet italienske selskab?

González Castro

Sagen vedrører:1) Skal artikel 7 i direktiv

92/85/EØF fortolkes således, at natarbejde

–

som

arbejdstagere, der er omfattet af artikel 2, herunder

ammende arbejdstagere, ikke må være forpligtet til

at udføre

–

omfatter ikke alene arbejde, der udføres

fuldt ud om natten, men også skifteholdsarbejde,

når nogle af turnusserne som i det foreliggende

tilfælde foregår om natten?

2) I en tvist om, hvorvidt der foreligger en risikosi-

tuation i forhold til en ammende arbejdstager,

finder da de særlige bestemmelser om bevisbyrde i

artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54/EF

–

gennem-

ført i spansk ret bl.a. i artikel 96.1 i Ley 36/2011

–

sammenholdt med kravene i artikel 5 i direktiv

92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

26.04.18

C-41/17

Beskæftigelsesministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

Ley de Prevención de Riesgos Laborales (lov om

forebyggelse af arbejdsrelaterede risici)

–

anvendel-

se med henblik på arbejdstagerens fritagelse for at

arbejde i ammeperioden og i givet fald med henblik

på tildeling af den ydelse, der er forbundet med en

sådan situation i national ret i overensstemmelse

med artikel 11, nr. 1), i direktiv 92/85/EØF?

3) Kan artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54/EF

fortolkes således, at der foreligger »faktiske om-

stændigheder, som giver anledning til at formode,

at der har været tale om direkte eller indirekte for-

skelsbehandling« af en ammende arbejdstager

–

en tvist om, hvorvidt der foreligger en risiko i

forbindelse med amning med deraf følgende mid-

lertidig ophævelse af forpligtelsen til at arbejde som

fastsat i artikel 5 i direktiv 92/85/EF, der er gen-

nemført i spansk ret i artikel 26 i lov om forebyg-

gelse af arbejdsrelaterede risici

–

idet (1) arbejdsta-

geren yder tjenester ifølge en skifteholdsordning

som sikkerhedsvagt og med natarbejde i visse af

turnusserne, som denne desuden udfører alene, og

(2) går runder og i givet fald tilser akutte tilfælde

(forbrydelser, ildebrande eller andre hændelser), og

det tilmed ikke fremgår, (3) at der på arbejdsplad-

sen forefindes et passende sted til amning eller i

givet fald til at foretage udpumpning af modermæl-

ken?

4) Når det i henhold til artikel 19, stk. 1, i direktiv

2006/54/EF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv

92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i

lov om forebyggelse af arbejdsrelaterede risici

–

påvist, at der foreligger »faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der har været

tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling«, i

en tvist om, hvorvidt der foreligger en risiko i

forbindelse med amning med deraf følgende mid-

lertidig ophævelse af forpligtelsen til at arbejde, kan

det da kræves af en ammende arbejdstager, at den-

ne med henblik på at blive fritaget fra arbejdet i

overensstemmelse med den nationale lovgivning,

der gennemfører artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv

92/86/EØF, skal godtgøre, at en ændring af ar-

bejdsforholdene og/eller arbejdstiden ikke er tek-

nisk og/eller objektivt mulig eller ikke med rime-

lighed kan forlanges, og at en overførsel til andre

arbejdsopgaver ikke er teknisk og/eller objektivt

mulig eller ikke med rimelighed kan forlanges, eller

er det derimod de sagsøgte (arbejdsgiveren og den

enhed, der udbetaler de sociale sikringsydelser, der

er forbundet med den midlertidige ophævelse af

arbejdskontrakten), som skal bevise disse forhold?

Forende

sager C-

91/17 P og

C-92/17 P

Cellnex Telecom og Telecom Castilla-La Man-

cha, S.A.mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Der træffes endelig afgørelse vedrørende annullati-

onssøgsmålet, og Kommissionens afgørelse annul-

leres.

—

Europa-Kommissionen og SES Astra

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-129/17

Mitsubishi Shoji Kaisha et Mitsubishi Caterpil-

lar Forklift Europe

Sagen vedrører: 1) a) Giver artikel 5 i direktiv

2008/95/EF og artikel 9 i Rådets forordning (EF)

nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-

varemærker (kodificeret udgave) varemærkeindeha-

veren ret til at modsætte sig, at tredjemand uden

mærkevareindehaverens samtykke fjerner alle på

varerne påsatte tegn, der er identisk med varemær-

kerne (debranding), når der er tale om varer, som

aldrig før er blevet bragt i omsætning i Det Euro-

pæiske Økonomiske Samarbejdsområde såsom

varer, der er anbragt i toldoplag, og når tredje-

mands fjernelse af tegnene sker med henblik på at

bringe disse varer i omsætning i eller indføre dem

til det Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-

område?

b) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmå-

let i litra a), om varerne, når de indføres eller brin-

ges i handelen i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, er påført et tegn med eget

særpræg, som er anbragt af tredjemanden (rebran-

ding)?

2) Har det betydning for besvarelsen af det første

spørgsmål, såfremt varerne, når de er indført eller

bragt i omsætning, af en gennemsnitsforbruger på

grund af deres udseende eller model stadig vil blive

identificeret med varer hidrørende fra varemærke-

indehaveren?

Profi Credit Polska

Sagen vedrører: Er bestemmelserne i Rådets direk-

tiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kon-

traktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s.

29), navnlig direktivets artikel 6, stk. 1, og artikel 7,

stk. 1, og bestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af

Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s.

66), navnlig direktivets artikel 17, stk. 1, og artikel

22, stk. 1, til hinder for, at en erhvervsdrivende

(långiver) over for en forbruger (låntager) kan gøre

et krav gældende, som fastslås ved en korrekt ud-

fyldt [org. s. 2] veksel, i en betalingspåbudsproce-

dure i henhold til artikel 485, § 2 ff. i Kodeks

postępowania cywilnego (civil retsplejelov), sam-

menholdt med artikel 41 i Ustawa o kredycie kon-

sumenckim (forbrugerkreditloven, Dz. U. 2014

1479, konsolideret udgave med ændringer, af

12.5.2011), ifølge hvilke bestemmelser den nationa-

le ret udelukkende kan prøve gyldigheden af kravet

i henhold til vekslen for så vidt angår overholdel-

sen af vekslens formkrav, uden at gå ind på det

tilgrundliggende forhold?

Patent- og Varemærke-

styrelsen

26.04.18

C-176/17

Justitsministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

T-251/15

Espírito Santo Financial (Portugal) mod ECB

Påstande: Stiltiende afgørelse truffet af Den Euro-

pæiske Centralbank (ECB) den 4. march 2015 i

henhold til artikel 8, stk. 3, i afgørelse

ECB/2004/03 (den stiltiende afgørelse) om ikke at

give fuld aktindsigt i ECB’s afgørelse af 1. august

2014 om ophævelse af Banco Espírito Santo S.A.’s

status som pengepolitisk modpart i Eurosystemet

og om at tilpligte sidstnævnte bank til fuldt ud at

tilbagebetale sin gæld til Eurosystemet med 10 mia.

EUR, og i alle de dokumenter i ECB’s besiddelse,

som er relateret til denne afgørelse, annulleres.

Afgørelse truffet af ECB den 1. april 2015 (den

udtrykkelige afgørelse) om ikke at give fuld aktind-

sigt i de ovenfor nævnte dokumenter annulleres.

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Azarov mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af

4. marts 2016 om ændring af afgørelse

2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 60, s.

76) og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive for-

anstaltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT

L 60, s. 1) annulleres, for så vidt som de vedrører

sagsøgeren.

—

Der træffes bestemmelse om visse

foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæg-

gelse, herunder navnlig:

—

Der stilles spørgsmål til

Rådet.

—

Rådet opfordres til skriftligt eller mundt-

ligt at tage stilling til visse aspekter af sagen.

—

Rådet og tredjeparter, herunder Kommissionen,

EADS og Ukraine, anmodes om at fremlægge

oplysninger.

—

Der opfordres til at fremlægge

bilag eller bevismidler i forbindelse med sagen.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Grenville Hampshire

1) Kræver artikel 8 i direktiv 80/987/EØF 1 (nu

erstattet af artikel 8 i direktiv 2008/94/EF 2), at

medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt arbejdstager

modtager mindst 50% af værdien af den optjente

ret til ydelser i forbindelse med alderdom i tilfælde

af arbejdsgivers insolvens (alene med undtagelse af

misbrugstilfælde, som direktivets artikel 10, litra a),

finder anvendelse på)? 2) Med forbehold af de

nationale domstoles konklusioner vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, er det subsidiært

da tilstrækkeligt i henhold til artikel 8 i direktiv

80/987/EØF, at en medlemsstat har et beskyttel-

sessystem, hvor arbejdstagere normalt modtager

mere end 50% af værdien af deres optjente ret til

ydelser i forbindelse med alderdommen, men hvor

enkelte arbejdstagere modtager mindre end 50%

som følge af: i) et økonomisk loft for det erstat-

ningsbeløb, der betales til arbejdstagere (navnlig

Miljøstyrelsen

Dom

26.04.18

T-190/16

Udenrigsministeriet

Dom

26.04.18

C-17/17

Beskæftigelsesministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

arbejdstagere, der ikke har nået den normale pensi-

onsalder i deres pensionsordning på tidspunktet for

arbejdsgiverens insolvens), og/eller ii) regler, der

begrænser de årlige stigninger i den erstatning, der

udbetales til arbejdstagere eller den årlige revalue-

ring af deres rettigheder forud for pensionsalderen?

3) Har artikel 8 i direktiv 80/987/EØF direkte

virkning under omstændighederne i den forelig-

gende sag?

Forende

sager

C-331/16

C-366/16

K. m.fl.

Skal EU-retten, navnlig unionsborgerskabsdirekti-

vets artikel 27, stk. 2, alene eller i sammenhæng

med chartrets artikel 7, fortolkes således, at en

ansøgning om opholdstilladelse, som er indgivet af

en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til

en unionsborger, der har gjort brug af sin ret til fri

bevægelighed og etablering, kan afslås af en med-

lemsstat på grund af den trussel, som udgår fra

tilstedeværelsen i samfundet af dette familiemed-

lem, som i en anden medlemsstat er blevet udeluk-

ket fra flygtningestatus i overensstemmelse med

flygtningekonventionens artikel 1F og kvalifikati-

onsdirektivets artikel 12, stk. 2, fordi han har været

involveret i faktiske omstændigheder i en konkret

historisk-samfundsmæssig sammenhæng i oprin-

delsesstaten, hvorved antagelsen af, at truslen fra

dette familiemedlems adfærd i opholdsmedlemssta-

ten er umiddelbar og reel, udelukkende støttes på

en henvisning til afgørelsen om udelukkelse, uden

at der herved sker en vurdering af risikoen for

recidiv i opholdsmedlemsstaten?

Ilyés et Kiss

1) Skal et kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen

påhviler forbrugeren, og der

–

som følge af fjernel-

sen af et urimeligt kontraktvilkår, som fastsatte en

forskel mellem sælgerkurs og køberkurs samt for-

pligtelsen til at bære den deraf følgende kursrisiko

–

er blevet indføjet i aftalen ex tunc som følge af

lovgivers indgriben, der udspringer af retssager om

ugyldighed, der har påvirket et stort antal aftaler,

anses for at være et vilkår, som ikke har været

genstand for individuel forhandling som omhandlet

i direktivets artikel 3, stk. 1, og som derfor er om-

fattet af direktivets anvendelsesområde? 2) Hvis det

kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler

forbrugeren, er omfattet af direktivets anvendel-

sesområde, skal undtagelsen i direktivets artikel 1,

stk. 2, da fortolkes således, at den også gør sig

gældende for et kontraktvilkår, som er i overens-

stemmelse med [bindende] love som omhandlet i

præmis 2[5] i Domstolens dom RWE Vertrieb AG

(C-92/11), som er blevet vedtaget eller er trådt i

kraft efter aftalens indgåelse? Skal anvendelsesom-

rådet for nævnte undtagelse ligeledes omfatte et

kontraktvilkår, som er blevet indføjet i aftalen ex

tunc efter aftalens indgåelse som følge af en lov,

der afhjælper den ugyldighed, som udspringer af

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

02.05.18

C-51/17

Justitsministeriet

03.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

den urimelige karakter af et kontraktvilkår, der

forhindrer, at aftalen opfyldes? 3) Såfremt der i

overensstemmelse med svarene på de foregående

spørgsmål kan foretages en undersøgelse af den

urimelige karakter af det kontraktvilkår, hvorefter

kursrisikoen påhviler forbrugeren, skal kravet om

en klar og forståelig affattelse, som direktivets

artikel 4, stk. 2, henviser til, da fortolkes således, at

dette krav også er opfyldt, når den lovbestemte og

nødvendigvis generelt affattede oplysningspligt er

opfyldt på de vilkår, der er beskrevet under de

faktiske omstændigheder, eller skal der ligeledes

fremlægges oplysninger om risikoen for forbruge-

ren, som finansieringsinstituttet er bekendt med,

eller som det kan have adgang til på tidspunktet for

aftalens indgåelse? 4) Er den omstændighed, at

kontraktvilkårene vedrørende muligheden for

ensidig ændring og forskellen mellem sælgerkurs og

køberkurs

–

som flere år senere viste sig at være

urimelige

–

på tidspunktet for aftalens indgåelse

indgik i aftalen sammen med vilkåret vedrørende

placering af kursrisikoen, relevant for så vidt angår

kravet om klarhed og gennemsigtighed og det i stk.

1, litra i), i bilaget til direktivet fassatte, med henblik

på fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1,

således at forbrugeren, som kumulativ virkningaf

disse vilkår, reelt på ingen måde kunne forudse,

hvordan hverken betalingsforpligtelserne eller

ordningen for ændring af disse forpligtelser ville

ændre sig efterfølgende? Eller skal der ikke tages

højde for kontraktvilkår, som efterfølgende er

blevet erklæret urimelige i forbindelse med under-

søgelsen af den urimelige karakter af det vilkår, der

fastlægger kursrisikoen? 5) Hvis den nationale ret

erklærer, at det kontraktvilkår, hvorefter kursrisiko-

en påhviler forbrugeren, er urimeligt, er den da

forpligtet til af egen drift

–

i forbindelse med fast-

læggelsen af retsvirkningerne i overensstemmelse

med national lovgivning

–

også at tage højde for

den urimelige karakter af de øvrige kontraktvilkår,

som ikke er blevet påberåbt at sagsøgerne i deres

søgsmål, idet den respekterer parternes ret til at

fremsætte bemærkninger i den kontradiktoriske

procedure? Finder officialmaksimen som omhand-

let i Domstolens praksis ligeledes anvendelse, hvis

sagsøgeren er en forbruger, eller udelukker disposi-

tionsmaksimen, i betragtning af den rolle, som den

spiller i sagen som helhed, og sagens nærmere

omstændigheder, i givet fald, at der foretages en

undersøgelse af egen drift?

C-249/17

Ryanair

a) Er en fremtidig hensigt om at levere administra-

tionsydelser til målet for en erhvervelse, såfremt

det lykkes at gennemføre erhvervelsen, tilstrækkelig

til at godtgøre, at den potentielle erhverver udøver

økonomisk virksomhed i henhold til sjette moms-

direktivs artikel 4, således at moms, som den po-

tentielle erhverver opkræves på varer eller tjeneste-

Skatteministeriet

03.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

ydelser, der leveres med henblik på at fremme den

relevante erhvervelse, potentielt kan anses for

indgående moms for denpåtænkte økonomiske

aktivitet, der består i levering af sådanne admini-

strationsydelser, og (b) er der tale om en sådan

tilstrækkelig »direkte og umiddelbar tilknytning«

som opstillet af Domstolen [i dom af 27. septem-

ber 2001, Cibo Participations (C-16/00,

EU:C:2001:495)] mellem tjenesteydelser, leveret af

fagfolk, i forbindelse med en sådan potentiel er-

hvervelse og udgående ydelser, der består i den

potentielle levering af administrationsydelser til

målet for erhvervelsen i tilfælde af, at det lykkes at

gennemføre erhvervelsen, således at der består en

ret til fradrag for så vidt angår den moms, der skal

betales af disse tjenesteydelser, leveret af fagfolk?«

T-653/16

Malta mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 13. juli

2016 i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001

(1) vedrørende en begæring om aktindsigt registre-

ret med referencen GESTDEM 2015/5711, annul-

leres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

K. e.a. (uddrag af spørgsmål)

1) Skal EU-retten, navnlig artikel 20 TEUF og

artikel 5 og 11 i direktiv 2008/115/EF, sammen-

holdt med chartrets artikel 7 og 24, fortolkes såle-

des, at den under visse omstændigheder er til hin-

der for en national praksis, hvorefter en ansøgning

om opholdstilladelse som familiesammenført

–

indgivet af en tredjelandsstatsboger, der er fami-

liemedlem til en unionsborger i den medlemsstat,

hvor denne unionsborger bor og har statsborger-

skab, og som ikke har gjort brug af sin ret til fri

bevægelighed og etablering (herefter »den statiske

unionsborger«)

–

ikke bliver behandlet, særskilt

eller i forbindelse med en afgørelse om udsendelse,

af den grund alene, at den pågældende tredjelands-

statsborger, der er familiemedlem, er omfattet af et

forbud mod indrejse i Europa? a) Har det ved

bedømmelsen af sådanne omstændigheder betyd-

ning, at der mellem tredjelandsstatsborgeren, der er

familiemedlem, og den statiske unionsborger består

et afhængighedsforhold, der er mere vidtgående

end et rent familiemæssigt bånd? I bekræftende

fald, hvilke faktorer skal tages i betragtning ved

bedømmelsen af, om der består et sådant afhæn-

gighedsforhold? Kan der herved henvises til rets-

praksis vedrørende retten til respekt for familielivet

i EMRK’s artikel 8 og chartrets artikel 7? b) Hvad

særligt angår mindreårige børn, kræver artikel 20

TEUF mere end et biologisk bånd mellem den

tredjelandsstatsborger, der er forælder, og det barn,

der er unionsborger? Har det herved betydning, at

personerne bor sammen, eller er det tilstrækkeligt

med følelsesmæssige og økonomiske bånd, såsom

en besøgs- eller samværsordning og betaling af

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.05.18

C-82/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

07.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

underhold? Kan der herved henvises til Domsto-

lens dom af 10. juli 2014 i sag C-244/13, Ogie-

rakhi, præmis 38 og 39, af 16. juli 2012, Singh.

m.fl., sag 218/14, præmis 54, og af 6. december

2012, O og S, forenede sager C-356/11 og C-

357/11, præmis 56? Se i denne forbindelse også

den verserende præjudicielle forelæggelse C-

133/15. c) Har

[…]

C-33/17

Čepelnik

I. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger den indenlandske ordre-

giver et betalingsstop og betaling af en sikkerhed

svarende til den udestående værkslejeløn, hvis

betalingsstoppet og sikkerheden alene tjener til

sikring af en eventuel bøde, som først idømmes

inden for rammerne af en særskilt procedure mod

en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlems-

stat? Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende:

a. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger den indenlandske ordre-

giver et betalingsstop og betaling af en sikkerhed

svarende til den udestående værkslejeløn, hvis

tjenesteyderen med hjemsted i en anden medlems-

stat, som skal pålægges en bøde, i sagen om pålæg-

gelse af sikkerhedsstillelsen ikke har adgang til

retsmidler mod pålæggelsen af sikkerhedsstillelsen,

og den indenlandske ordregivers klage over denne

afgørelse ikke har opsættende virkning.

b. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger den indenlandske ordre-

giver et betalingsstop og betaling af en sikkerhed

svarende til den udestående værkslejeløn alene af

den grund, at tjenesteyderen har hjemsted i en

anden EU-medlemsstat.

c. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som

led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt

Erhvervsstyrelsen

08.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger den indenlandske ordre-

giver et betalingsstop og betaling af en sikkerhed

svarende til den udestående værkslejeløn, selv om

denne endnu ikke er forfalden, og den endelige

værkslejeløns størrelse på grund af modkrav og

tilbageholdelsesrettigheder endnu ikke er fastlagt.

C-304/17

Löber

Hvilken domstol har i henhold til artikel 5, nr. 3), i

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. decem-

ber 2000 om retternes kompetence og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område, kompetence i sager

om erstatning uden for kontrakt som følge af pro-

spektansvar, når

–

investoren traf den investeringsbeslutning, der

var forårsaget af det fejlagtige prospekt, på sin

bopæl

–

og på grundlag af denne beslutning overførte

købsprisen for det værdipapir, som vedkommende

havde erhvervet på det sekundære marked, fra sin

konto i en østrigsk bank til en afregningskonto i en

anden østrigsk bank, hvorfra købsprisen derefter

blev overført til sagsøgte på grundlag af ordre fra

sagsøgeren

(a) Den ret, inden for hvis jurisdiktion investoren

har sin bopæl,

(b) den ret, inden for hvis jurisdiktion hjemstedet

for/den kontoførende filial i den bank, som sagsø-

geren har en bankkonto i, hvorfra vedkommende

har overført det investerede beløb til afregnings-

kontoen, befinder sig,

for/den kontoførende filial i den bank, afregnings-

kontoen føres i, befinder sig,

(d) den af ovennævnte retter, som sagsøgeren væl-

ger at anlægge sag for, eller

(e) slet ingen af ovennævnte retter?

Esso Raffinage v ECHA

Påstande: Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

Afgørelsen af 1. april 2015, truffet af Det Europæi-

ske Kemikalieagentur (herefter »ECHA«) i medfør

af forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,

vurdering og godkendelse af samt begrænsninger

for kemikalier (herefter »REACH-forordningen«)

om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og

om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse

af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kom-

missionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt

Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens

direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF

og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1), i form af en

skrivelse med overskriften »Statement of Non-

Compliance following a Dossier Evaluation Deci-

sion under Regulation (EC) No 1907/2006« (erklæ-

Finanstilsynet

08.05.18

T-283/15

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

08.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 611: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/4-18

ring om manglende overholdelse på baggrund af en

afgørelse om dossiervurdering i henhold til forord-

ning (EF) nr. 1907/2006, herefter »SONC «) og

dens bilag (referencenummer CCH-C-0000005770-

74-01/F),

annulleres. Sagen hjemvises til ECHA’s

administrerende direktør og det præciseres, at

enhver ny afgørelse truffet af ECHA skal tage

hensyn til de begrundelser for annullation, der er

anført i Rettens dom, samt alle relevante og ajour-

førte oplysninger. ECHA tilpligtes at betale de

omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i for-

bindelse med denne sag. Der træffes sådanne andre

eller yderligere foranstaltninger, som findes påkræ-

vet.