Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 647
Offentligt
1891456_0001.png
Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens
offentlige høring om miljøvenligt design og energimærkning af
køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, fjernsyn, compu-
tere og lyskilder
Dato
30. april 2018
Baggrund
Europa-Kommissionen har iværksat en offentlig høring vedrørende krav om miljø-
venligt design og energimærkning af køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner,
fjernsyn, computere og lyskilder.
Kommissionen er i henhold til rammeforordningen for energimærkning
(2017/1369/EU) forpligtet til at vedtage retsakter til reskaleret energimærkning og
revision af mærkerne senest den 2. november 2018.
Regeringens høringssvar
Regeringen har i sit høringssvar lagt vægt på, at kravene til miljøvenligt design
(eco-design) og energimærkning bliver så enkle og brugsnære som muligt til gavn
for forbrugerne, samt påfører erhvervslivet færrest mulige omkostninger og desu-
den kan medvirke til en ambitiøs og fortsat forbedring af produkternes energieffek-
tivitet.
Regeringen indikerer i høringssvaret generelt en høj vigtighed af beskyttelse og
information til forbrugerne. Bl.a. ved vigtigheden af garantibevis ved køb af nye
produkter samt adgang til reservedele. Der er desuden fremhævet ønske om grun-
dig oplysning til borgerne ved køb af husholdningsapparater ift. energieffektivitet
herunder indikation af standby, brugen af watt og batteriets holdbarhed.
Regeringen har i sit høringssvar desuden lagt vægt på, at der kan være grund til at
tilpasse det miljøvenlige design minimumskrav - hvis særlige og ønskelige funktio-
ner giver anledning til det, fx ved støjniveau eller ved afrimningsmetoder. Dog skal
forbrugerne samtidig via energimærket kunne sammenligne produkternes reelle
energiforbrug, hvis produkterne har samme funktion, for derved at kunne træffe
valg på et oplyst grundlag.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk