1
Statsministeren Lars Løkke Rasmussens tale på Europadagen hos
Dansk Metal – Tænketanken Europa om ”Danmarks rolle i EU og
Europa” den 9. maj 2018
DET TALTE ORD GÆLDER
Tak for ordet.
Jeg er beæret over at tale efter ingen mindre end – Årets Europæer 2018.
Til lykke med prisen, Claus. Den har du fortjent.
Jeg er stolt over at bo i et land, hvor fagbevægelsens top – og det er så
Claus – har udtalt:
”Dansk Metal er EU-tilhænger. Og det er ikke noget, vi går og putter
med.”
Jeg er glad for at leve på netop denne plet på jorden, hvor fagbevægelse og
erhvervsliv, som noget helt naturligt, går sammen om en konference om
Danmark i fremtidens Europa. Tak til Tænketanken Europa, til Dansk
Metal og til DI.
Det bekræfter mig i, at vi kan noget særligt i Danmark. Noget som resten
af Europa med rette ser hen imod.