EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 652
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

11. maj 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-239/17

Titel og kort sagsresumé

Teglgaard og Fløjstrupgård (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: 1. I en situation, hvor en landbruger

ikke overholder de lovbestemte forvaltningskrav eller

betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig

stand i et kalenderår, og der derfor skal ske nedsættel-

se af landbrugerens direkte betalinger, jf. artikel 6, stk.

1, i Rådets forordning nr. 1782/2003 sammenholdt

med artikel 66, stk. 1, i Kommissionens forordning

nr. 796/2004, skal støttenedsættelsen da beregnes på

baggrund af landbrugerens direkte betalinger

a. i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse

finder sted, eller

b. i det (senere) kalenderår, hvor den manglende

overholdelse fastslås/konstateres?

2. Er resultatet det samme i henhold til de efterføl-

gende regler i artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning nr.

73/2009 sammenholdt med artikel 70, stk. 4 og stk. 8,

litra a), i Kommissionens forordning nr. 1122/2009?

3. I en situation, hvor en landbruger ikke overholder

de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne

for god landbrugs- og miljømæssig stand i 2007 og

2008, men den manglende overholdelse først fast-

slås/konstateres i 2011, er det da Rådetsforordning

nr. 1782/2003 sammenholdt med Kommissionens

forordning nr. 796/2004, der finder anvendelse ved

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dato

17.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

C-517/16

C-633/16

fastsættelsen cif støttenedsættelsen, eller er det Rådets

forordning nr. 73/2009 sammenholdt med Kommis-

sionens forordning nr. 1122/2009, der finder anven-

delse?

Czerwiński

1. Må en national myndighed eller en national ret

kontrollere en indplacering, der er foretaget i en er-

klæring som omhandlet i artikel 9 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger, af en bestemt ydelse som

en ydelse, der hører til en konkret gren af social sik-

ring, som er nævnt i denne forordnings artikel 3?2. Er

den overgangspension, som er reguleret i lov af 19.

december 2008 vedrørende overgangspensioner (Re-

publikken Polens lovtidende af 2015, pos. 965 med

senere ændringer), en ydelse ved alderdom som om-

handlet i artikel 3, stk. 1, litra d), i forordning nr.

883/2004? 3. Er der ved manglende anvendelse af

princippet om sammenlægning af forsikringsperioder

(artikel 66 og 33. betragtning til forordning nr.

883/2004) på efterløn levet op til målsætningen om

social tryghed, som følger af artikel 48, litra a),

TEUF?

Ernst & Young (sag forelagt af Sø- og Handels-

retten)

1. Efter hvilke kriterier skal det vurderes, om en virk-

somheds adfærd/dispositioner er omfattet af forbud-

det i artikel 7(1) i Rådets forordning nr. 139/2004 om

kontrol med fusioner og virksomhedsoverdragelser

(forbuddet mod præimplementering), og forudsætter

en gennemførelseshandling i artikel 7(1)'s forstand, at

handlingen, helt eller delvist, faktisk eller juridisk,

udgør en del af selve det kontrol skifte eller den

sammenblanding af de deltagende virksomheders

fortsættende aktiviteter, som - forudsat at tærskelvær-

dierne er opfyldt - udløser pligten til anmeldelse? 2.

Kan en opsigelse af en samarbejdsaftale som den i

sagen foreliggende, som er afgivet under omstændig-

heder svarende til dem, der er beskrevet i forelæggel-

seskendelsens pkt. 1-20, udgøre en gennemførelses-

handling omfattet af forbuddet i Rådets forordning

nr. 139/2004, artikel 7(1), og efter hvilke kriterier skal

det i så fald afgøres? 3. Gør det ved besvarelsen af

spørgsmål 2 nogen forskel, om opsigelsen faktisk har

medført konkurrenceretligt relevante markedsmæssi-

ge virkninger? 4. Såfremt spørgsmål 3 besvares be-

kræftende, bedes det oplyst, efter hvilke kriterier og

med hvilken grad af sandsynlighed det i givet fald skal

afgøres, om opsigelsen har medført sådanne mar-

kedsmæssige virkninger, herunder betydningen af at

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

30.05.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Kammeradvokaten

Dom

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

sådanne virkninger om muligt kunne henføres til

andre årsager?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-124/17

Titel og kort sagsresumé

Vossloh Laeis

Sagen vedrører: a. Er en bestemmelse i en med-

lemsstat, der opstiller som betingelse for, at en

økonomisk aktør kan vise sin pålidelighed, at denne

har gjort indgående rede for forholdene og om-

stændighederne i forbindelse med eventuelle skader

som følge af overtrædelsen af straffeloven eller

forsømmelsen gennem et aktivt samarbejde ikke

blot med undersøgelsesmyndighederne, men også

med den ordregivende myndighed, forenelig med

bestemmelserne i artikel 80 i direktiv 2014/25/EU,

sammenholdt med artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i

direktiv 2014/24/EU?

b. I tilfælde af, at spørgsmål 1.a) besvares benæg-

tende: Skal artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv

2014/24/EU i sammenhængen da fortolkes såle-

des, at den pågældende økonomiske aktør for at

vise sin pålidelighed i det mindste er forpligtet til at

opklare sagen over for den ordregivende myndig-

hed i et sådant omfang, at denne kan bedømme,

om de trufne konkrete foranstaltninger til at vise

aktørens pålidelighed (tekniske, organisatoriske og

personalemæssige foranstaltninger samt skades-

kompensation) er egnede og tilstrækkelige?

c. For de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU

regulerede fakultative udelukkelsesgrunde udgør

den maksimale udelukkelsesperiode i henhold til

artikel 57, stk. 7, i direktiv 2014/24/EU tre år fra

datoen for den relevante hændelse. Skal den rele-

vante hændelse forstås allerede som realiseringen af

de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU anfør-

te udelukkelsesgrunde, eller er det afgørende det

tidspunkt, hvor den ordregivende myndighed har

sikkert og holdbart kendskab til, at udelukkelses-

grunden foreligger?

d. Er det dermed i tilfælde af en realisering af ude-

lukkelsesgrunden i artikel 5[7], stk. 4, litra d), i

direktiv 2014/24/EU i form af en økonomisk

aktørs deltagelse i et kartel ophøret af karteldelta-

gelsen eller myndighedens opnåelse af sikkert og

holdbart kendskab til karteldeltagelsen, der er den

relevante hændelse som omhandlet i artikel 5[7],

stk. 7, i direktiv 2014/24/EU?

LEGO

Sagen vedrører: a) Er EU-retten, og i særdeleshed

artikel 18, stk. 7, i direktiv 2009/28/EF sammen-

holdt med Kommissionens gennemførelsesafgørel-

se (EU) 2011/438 af 19. juli 2011, til hinder for en

Interessent

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Processkridt

Dato

16.05.18

C-242/17

Energistyrelsen

16.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

national lovgivning, såsom ministerielt dekret af 23.

januar 2012, og især dekretets artikel 8 og 12, som

pålægger andre og mere vidtgående specifikke

byrder end dem, der påhviler aktører, som har

tilsluttet sig en frivillig ordning, der har været gen-

stand for en afgørelse, som Kommissionen har

vedtaget i henhold til direktivets artikel 18, stk. 4?

b) Såfremt det foregående spørgsmål besvares

benægtende, skal de økonomiske aktører, der ind-

går i produktets forsyningskæde

–

selv om der er

tale om aktører, der alene handler som trader, dvs.

som mellemmand uden fysisk rådighed over pro-

duktet

–

da betragtes som omfattet af de i spørgs-

mål a) omhandlede EU-retlige bestemmelser?

C-147/16

Karel de Grote

–

Hogeschool Katholieke

Hogeschool Antwerpen

Sagen vedrører: 1. Er en national ret, ved hvilken

der er anlagt sag mod en forbruger med påstand

om opfyldelsen af en kontrakt, og denne ret efter

de nationale retsplejeregler alene er beføjet til ex

officio at efterprøve, om påstanden er i strid med

de nationale regler om den offentlige orden, beføjet

til på tilsvarende måde, også i udeblivelsessager, ex

officio at efterprøve og fastslå, om den pågældende

kontrakt er omfattet af [Rådets] direktiv

[93/13/EF af 5. april 1993] om urimelige kon-

traktvilkår i forbrugeraftaler, således som dette

direktiv er gennemført i belgisk ret? 2. Skal en fri

undervisningsinstitution, der udbyder subsidieret

undervisning til en forbruger, anses for en er-

hvervsdrivende i EU-retlig forstand for så vidt

angår aftalen om udbuddet af denne undervisning

mod betaling af et studiegebyr, der eventuelt forhø-

jes med beløb til tilbagebetaling af omkostninger,

som undervisningsinstitutionen har afholdt? 3. Er

en aftale mellem en forbruger og en fri subsidieret

undervisningsinstitution angående denne instituti-

ons udbud af subsidieret undervisning omfattet af

direktiv 93/13 […], og skal en fri undervisningsin-

stitution, der udbyder subsidieret undervisning til

en forbruger, anses for erhvervsdrivende i direkti-

vets forstand med hensyn til aftalen om udbuddet

af denne undervisning?

Industrias Químicas del Vallés

Sagen vedrører: 1) Er datoen for den i direktiv

2010/28/EU fastsatte frist med udtrykket »senest

den 31. december 2010« i artikel 3, stk. 1, eller

»[i]nden da« i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, ligeledes

med henvisning til den 31. december 2010 i for-

bindelse med den frist på seks måneder, som der

henvises til i ottende betragtning til direktiv

2010/28/EU, en endelig frist som følge af det

formål, der kan udledes af Rådets direktiv

91/414/EØF af 15. juli 1991, hvorefter medlems-

staterne ikke kan udvide fristen, således at bereg-

ningen heraf udelukkende kan ske i henhold til

dette direktiv? 2) Såfremt det måtte fastslås, at

Justitsministeriet

Dom

17.05.18

C-325/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

17.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

fristen kan forlænges, skal afgørelsen herom da

træffes uanset de nærmere procedureregler vedrø-

rende anmodning om og vedtagelse af forlængel-

sen, eller, eftersom dette henhører under medlems-

staternes kompetence, skal den træffes i overens-

stemmelse med den nationale lovgivning, idet de i

direktivets artikel 3, stk. 1, fastsatte procedureregler

er rettet mod medlemsstaterne?

C-585/16

Alheto

Grundet antallet af forelagte spørgsmål i sagen, er

nedenstående kun et uddrag. Sagen vedrører: 1.

Følger det af artikel 12, stk. 1, litra a), i direktiv

2011/95, sammenholdt med artikel 10, stk. 2, i

direktiv 2013/32 og artikel 78, stk. 2, litra a),

TEUF, at: A) den tillader, at ansøgningen om in-

ternational beskyttelse indgivet af en statsløs af

palæstinensisk oprindelse, som er registreret som

flygtning af De Forenede Nationers Hjælpeorgani-

sation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten

(UNRWA), og som før indgivelsen af ansøgningen

var bosat i dennes aktivitetsområde (Gazastriben),

behandles som en ansøgning i henhold til artikel 1,

afsnit A, i Genèvekonventionen om flygtninges

retsstilling af 1951 i stedet for som en ansøgning

om international beskyttelse i henhold til denne

konventions artikel 1, afsnit D, andet punktum,

under forudsætning af, at ansvaret for at behandle

ansøgningen er overtaget af andre end familiære

eller humanitære grunde, og behandlingen af an-

søgningen er reguleret ved direktiv 2011/95? B)

den tillader, at en sådan ansøgning ikke kontrolle-

res med hensyn til betingelserne i artikel 12, stk. 1,

litra a), i direktiv 2011/95, og Den Europæiske

Unions Domstols fortolkning af denne bestemmel-

se dermed ikke finder anvendelse? 2. Skal artikel

12, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/95 sammenholdt

med samme direktivs artikel 5 fortolkes således, at

den er til hinder for nationale bestemmelser som

den i hovedsagen omhandlede i artikel 12, stk. 1,

nr. 4, i Zakon za ubezhishteto i bezhantsite (asyl-

og flygtningelov, herefter »ZUB«), som i den gæl-

dende affattelse ikke indeholder nogen udtrykkelig

bestemmelse om ipso facto-beskyttelse for palæsti-

nensiske flygtninge og ikke indeholder den betin-

gelse, at beskyttelsen af en eller anden grund er

bortfaldet, samt således, at artikel 12, stk. 1, litra a),

i direktiv 2011/95 er tilstrækkelig præcis og ubetin-

get og derfor har direkte virkning, således at den

også finder anvendelse, uden at den person, som

søger international beskyttelse udtrykkeligt har

påberåbt sig den, hvis ansøgningen som sådan skal

behandles i henhold til flygtningekonventionens

artikel 1, afsnit D, andet punktum?

[...]

Junek Europ-Vertrieb

Sagen vedrører: Skal artikel 13, stk. 2, i forordning

(EF) nr. 207/2009 fortolkes således, at indehaveren

Udenrigsministeriet

17.05.18

C-642/16

Lægemiddelstyrelsen

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Dom

17.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

af varemærket kan modsætte sig den fortsatte mar-

kedsføring af et medicinalprodukt, som er indført

fra en anden medlemsstat, i produktets indre og

ydre originalemballage, som af importøren er for-

synet med en yderligere, udvendig mærkat, med-

mindre

–

det godtgøres, at varemærkeindehaverens

brug af varemærkeretten til at modsætte sig mar-

kedsføring af de ometiketterede produkter under

varemærket bidrager til en kunstig opdeling af

markederne mellem medlemsstaterne

–

det påvises,

at ometiketteringen ikke kan berøre produktets

originale tilstand

–

det klart angives på emballagen,

hvem der har foretaget ometiketteringen af pro-

duktet, og producentens navn klart angives

–

præ-

sentationsmåden for produktet, som har været

genstand for ometiketteringen, ikke er af en sådan

karakter, at den kan være skadelig for varemærkets

eller varemærkeindehaverens omdømme; etiketten

må således ikke være defekt, af ringe kvalitet eller

fremtræde ufærdig, og

–

importøren, forud for, at

produktet, som har været genstand for ometikette-

ring, udbydes til salg, underretter varemærkeinde-

haveren herom og efter dennes anmodning leverer

en prøve af produktet.

T-429/13

Bayer CropScience mod Kommissionen

Påstande: Sagen antages til realitetsbehandling.

Kommis-sionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 485/2013 af 24. maj 2013 om ændring af gen-

nemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så

vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstof-

ferne clothianidin, thiamethoxam og imidacloprid

og om forbud mod anvendelse og salg af frø, som

er behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder disse aktivstoffer (EUT L 139 af

25.5.2013, s. 12) annulleres, og Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Syngenta Crop Protection m.fl. mod Kommis-

sionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesforord-

ning (EU) nr. 485/13 annulleres i det hele, eller

subsidiært annulleres den anfægtede forordning for

så vidt som den indfører restriktioner for thia-

methoxam (»TMX«), såsæd behandlet med TMX

og varer indeholdende TMX. Den Europæiske

Union, repræsenteret ved Europa-Kommissionen,

tilpligtes at betale ethvert tab, som sagsøgerne har

lidt som følge af Kommissionens tilsidesættelse af

dens retlige forpligtelser, inklusiv renter.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

BASF Agro m.fl. mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesforord-

ning (EU) nr. 781/2013 af 14. august 2013 om

ændring af gennemførelses-forordning (EU) nr.

540/2011 for så vidt angår godkendelsesbeting-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Dom

17.05.18

T-451/13

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

17.05.18

T-584/13

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

17.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

elserne for aktivstoffet fipronil og om forbud mod

anvendelse og salg af frø, som er behandlet med

plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette

aktivstof (EUT L 219, s. 22), annulleres. Subsidiært

og alene for det tilfælde, at der ikke gives medhold i

ovenstående, annulleres den anfægtede forordning,

i det omfang den trækker tilladelsen til anvendelse

og salg af solsikkekerner, der er behandlet med

fipronil, tilbage.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes

omkostninger i forbindelse med denne sag.

C-426/16

Liga

van

Moskeeën

Islamitische

Organisaties Provincie Antwerpen e.a.

Er artikel 4, stk. 4, sammenholdt med artikel 2, litra

k), i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24.

september 2009 om beskyttelse af dyr på afliv-

ningstidspunktet ugyldig på grund af tilsidesættelse

af artikel 9 i den europæiske menneskerettigheds-

konvention, artikel 10 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder og/eller

artikel 13 i traktaten om DenEuropæiske Unions

funktionsmåde, idet disse artikler foreskriver, at

slagtning af dyr ved særlige metoder, der er fore-

skrevet af religiøse ritualer, kun må ske uden bedø-

velse, såfremt slagtningen finder sted på et slagteri,

der er omfattet af forordning (EF) nr. 853/2004,

mens regionen Flandern ikke har en tilstrækkelig

kapacitet af sådanne slagterier til at imødekomme

den efterspørgsel efter dyr slagtet uden bedøvelse,

der opstår i anledning af den islamiske offerfest, og

omkostningerne forbundet med at omforme mid-

lertidige og af myndighederne godkendte og kon-

trollerede slagteanlæg til slagterier, der omfattes af

forordning (EF) nr. 853/2004, til brug for offerfe-

sten ikke synes relevante for gennemførelsen af de

tilstræbte formål med hensyn til dyrevelfærd og den

offentlige sundhed og således ikke synes at være

proportionale hermed.

Bauer m.fl.

1. Giver artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om

visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden eller artikel 31, stk. 2, i Den Europæi-

ske Unions charter om grundlæggende rettigheder

arvingen efter en arbejdstager, der er død under

ansættelsen, ret til en finansiel godtgørelse for den

minimale årlige ferieperiode, der tilkom arbejdsta-

geren inden dennes død, hvilket er udelukket i

henhold til § 7, stk. 4, i Bundesurlaubsgesetz (den

tyske forbundslov om ferie), sammenholdt med §

1922, stk. 1, i Bürgerliches Gesetzbuch (den tyske

borgerlige lovbog)? 2. Såfremt spørgsmål 1 besva-

res bekræftende: Gælder dette også, såfremt ar-

bejdsforholdet bestod mellem to privatpersoner?

Kreuziger

1) Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88/EF

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

29.05.18

Forenede

sager

C-569/16

C-570/16

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

29.05.18

C-619/16

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

29.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hin-

der for nationale retsforskrifter eller praksis, hvor-

efter retten til finansiel godtgørelse ved et arbejds-

forholds ophør er udelukket, såfremt arbejdstage-

ren ikke har ansøgt om den årlige betalte ferieperi-

ode, selv om han havde mulighed herfor? 2) Skal

artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88/EF fortolkes

således, at denne bestemmelse er til hinder for

nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter

retten til finansiel godtgørelse ved et arbejdsfor-

holds ophør er betinget af, at arbejdstageren af

grunde, som han ikke har nogen indflydelse på,

ikke har været i stand til at gøre brug af sin ret til

årlig betalt ferie inden arbejdsforholdets ophør?

C-287/17

Česká pojišťovna

»Skal artikel 6, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af

forsinket betaling i handelstransaktioner fortolkes

således, at retten skal tilkende en sagsøger, der får

medhold i en tvist om inddrivelse af en gæld, der

hidrører fra en handelstransaktion som defineret i

dette direktivs artikel 3 eller 4, et beløb på 40 EUR

(eller det tilsvarende beløb i national valuta) samt

kompensation for de med retssagen forbundne

omkostninger, herunder kompensation for om-

kostningerne til en rykkerskrivelse til den sagsøgte

før sagsanlægget, på det beløb, der er fastsat i med-

lemsstatens processuelle bestemmelser?«

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2,

stk. 1, og artikel 4, stk. 2 og 3, i direktiv 2011/92

om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet (1), sammenholdt med

bilag II og III til dette direktiv, idet den har undta-

get projekter til søgning eller kortlægning af mine-

ralressourcer ved hjælp af boringer indtil en dybde

på 5 000m

—

med undtagelse af boringer i vand-

indvindingsområder, områder med beskyttede

indre farvande og beskyttede naturområder i form

af nationalparker, naturområder, naturreservater og

»Natura 2000«-områder og disse områders ydre

beskyttelseszoner, hvor boringer med en dybde fra

1 000m er underlagt proceduren til vurdering af

nødvendigheden af en miljøkonsekvensvurdering

—

fra proceduren til vurdering af nødvendigheden

af en miljøkonsekvensvurdering, idet den for bo-

ringer uden for vandindvindingsområder, områder

med beskyttede indre farvande og de forskellige

nævnte beskyttede naturområder samt disse områ-

ders ydre beskyttelseszoner, har fastlagt en tærskel-

værdi, der udløser nærværende sag, hvormed der

ikke tages hensyn til alle de i bilag III til dette di-

rektiv indeholdte væsentlige udvælgelseskriterier.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Justitsministeriet

29.05.18

C-526/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

C-245/17

Pedro Viejobueno Ibáñez og Emilia de la Vara

González

–

Kan afslutningen af skoleårets undervisningspe-

riode anses for et objektivt forhold, der begrunder,

at de nævnte lærervikarer behandles anderledes end

fastansatte lærere?

–

Er det i strid med princippet

om forbud mod forskelsbehandling af disse lærer-

vikarer, at de, når de afskediges ved afslutningen af

undervisningsperioden, ikke kan afholde deres ferie

i effektive fridage, idet disse erstattes med betaling

af de tilhørende bidrag?

–

Er det foreneligt med

princippet om forbud mod forskelsbehandling af

disse ansatte, at begrebet arbejdstagere med tidsbe-

grænset ansættelse omfattes af en abstrakt bestem-

melse som tillægsbestemmelse 18 til Ley Regional

Ley 5/2012, de 12 de julio, de Presupuestos Gene-

rales de la Junta de Comunidades de Castilla-La

Mancha para 2012 [lov nr. 5 af 12.7.2012 om det

generelle budget for regionen Castilla-La Mancha],

som af budgetbesparelseshensyn og med henblik

på opfyldelse af underskudsmålene bl.a. ophævede

anvendelsen af rammeaftalen af 10. marts 1994, der

var blevet indgået mellem det spanske undervis-

nings- og videnskabsministerium og fagforeningen

ANPE, offentliggjort ved Generaldirektoratet for

Personale og Tjenesters beslutning af 15. marts

1994, (BOMEC af 28.3.1994), vedrørende betaling

for ferie i juli og august for ansættelser på mere end

fem og en halv måned samt for vikarer, og som

foreskriver, at de ikke-universitetsansatte lærervika-

rer betales for ferier svarende til 22 hverdage, hvis

personen var vikaransat for hele skoleåret, eller for

de dage, der forholdsmæssigt svarer hertil?

Europa-Kommissionen mod Den Italienske

Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Repu-

blik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har truffet

alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på

at opfylde dom afsagt af Domstolen den 19. juli

2012 i sag C-565/10, Kommissionen mod Italien.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale en

tvangsbøde på 346 922,40 EUR, med fradrag af en

eventuel nedsættelse i medfør af den foreslåede

formel for nedsættelse, for hver dags forsinkelse

med opfyldelsen af dommen i sag C-565/10 fra

den dato, hvor der afsiges dom i den foreliggende

sag, indtil den dato, hvor dommen i sag C-565/10

er opfyldt.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at

betale et fast dagligt beløb på 39 113,80 EUR, med

et samlet mindstebeløb på 62 699 421,40 EUR, fra

datoen for afsigelsen af dommen i sag C-565/10

indtil den dato, hvor der afsiges dom i den forelig-

gende sag, eller indtil den dato, hvor dommen i sag

C-565/10 er opfyldt.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sags-

omkostningerne.

Beskæftigelsesministeriet

31.05.18

C-251/17

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

Forenede

sager

C-626/15

C-659/16

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den

Europæiske Union (C-626/15)

Påstande:

—

Rådets afgørelse af 11. september

2015, således som den er indeholdt i formanden

for De Faste Repræsentanters Komités konklusion

af 11. september 2015, hvormed der gives tilladelse

til fremlæggelse af et oplæg på vegne af Unionen og

dens medlemsstater om et fremtidigt forslag til

Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende

Ressourcer i Antarktis om etablering af et beskyttet

havområde i Weddellhavet, optaget i kortfattet

referat af 23. september 2015 af det 2554. møde i

De Faste Repræsentanters Komité (dokument

11837/15, punkt 65, s. 19 og 20, og dokument

11644/1/15/REV) annulleres delvist, for så vidt

som Rådet har fastsat, at oplægget skal fremlægges

på vegne af Unionen og dens medlemsstater i

stedet for på vegne af Unionen alene.

—Rådet

for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den

Europæiske Union (C-659/16)

Påstande:

—

Rådets afgørelse af 10. oktober 2016

vedtaget ved en »I/A«-punktsnote vedrørende

fastlæggelse af Unionens holdning til det 35. års-

møde i Kommissionen for Bevarelse af de Marine

Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) (den

17.- 28. oktober 2016 i Hobart, Australien), annul-

leres delvis, for så vidt angår etableringen af tre

havbeskyttelsesområder og etableringen af særlige

videnskabelige undersøgelsesområder (dokument

12523/16 og dokument 12445/16).

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

31.05.18

Forenede

sager

C-259/16

C-260/16

Confetra e.a. m.fl

1) Er EU-retten, og nærmere bestemt artikel [2], nr.

1), 1a) og 6), i direktiv 97/67/EF, som suppleret

og ændret ved direktiv 2008/6/EF, til hinder for at

anvende en national bestemmelse, nærmere be-

stemt artikel 2, litra a)

–

f), i lovdekret nr.

[261]/1999 samt artikel 1, stk. 1, litra g) og r),

sammenholdt med litra i) i »forordningen om tilla-

delser, der giver ret til at udbyde posttjenester til

offentligheden« i bilag A til AGCOM’s afgørelse

nr. 129/15/CONS af 11. marts 2015 og ministeren

for økonomisk udviklings dekret om »fastsættelse

af regler for proceduren for udstedelse af tilladel-

ser, der giver ret til at udbyde posttjenester til of-

fentligheden« af 29. juli 2015, for så vidt som disse

tilsigter ligeledes at lade området for posttjenester

omfatte vognmands-, speditør- og kurertjenester?

2) Er EU-retten, og nærmere bestemt artikel 9, stk.

1, og [artikel 2], nr. 19), i direktiv 97/67/EF, som

suppleret og ændret ved direktiv 2008/6/EF, samt

proportionalitetsprincippet og rimelighedsprincip-

pet til hinder for at anvende en national bestem-

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

melse, nærmere bestemt artikel 6, stk. 1, i lovdekret

nr. [261]/1999 samt artikel 8 i »forordningen om

tilladelser, der giver ret til at udbyde posttjenester

til offentligheden« i bilag A til AGCOM’s afgørelse

nr. 129/15/CONS af 11. marts 2015 og ministeren

for økonomisk udviklings dekret om »fastsættelse

af regler for proceduren for udstedelse af tilladel-

ser, der giver ret til at udbyde posttjenester til of-

fentligheden« af 29. juli 2015, for så vidt som disse

pålægger leverandørerne af vognmands-, speditør-

og kurertjenester at indhente en generel tilladelse,

som går ud over, hvad der er nødvendigt til at sikre

de væsentlige krav inden for leveringen af posttje-

nester? 3) Er EU-retten, og nærmere bestemt arti-

kel 7, stk. 4, og artikel 9, stk. 2, i direktiv

97/67/EF, som suppleret og ændret ved direktiv

2008/6/EF, samt proportionalitetsprincippet og

rimelighedsprincippet til hinder for at anvende en

national bestemmelse, nærmere bestemt artikel 6,

stk. 1a, og artikel 10, stk. 2, i lovdekret nr.

261/1999 samt artikel 11, stk. 1, litra f), og artikel

15, stk. 2, i »forordningen om tilladelser, der giver

ret til at udbyde posttjenester til offentligheden« i

bilag A til AGCOM’s afgørelse nr. 129/15/CONS

af 11. marts 2015 og artikel 9 i ministeren for øko-

nomisk udviklings dekret om »fastsættelse af regler

for proceduren for udstedelse af tilladelser, der

giver ret til at udbyde posttjenester til offentlighe-

den« af 29. juli 2015, for så vidt som disse pålægger

leverandørerne af vognmands-, speditør- og kurer-

tjenester at betale bidrag til udligningsfonden for

befordringspligtydelser? 4) Er EU-retten, og nær-

mere bestemt artikel 9, stk. 2, i direktiv 97/67/EF,

som suppleret og ændret ved direktiv 2008/6/EF,

til hinder for at anvende en national bestemmelse,

nærmere bestemt artikel 6 og 10 i lovdekret nr.

261/1999 samt artikel 11, stk. 1, litra f), og artikel

15, stk. 2, i »forordningen om tilladelser, der giver

ret til at udbyde posttjenester til offentligheden« i

bilag A til AGCOM’s afgørelse nr.

129/15/CONS

af 11. marts 2015 og artikel 9 i ministeren for øko-

nomisk udviklings dekret om »fastsættelse af regler

for proceduren for udstedelse af tilladelser, der

giverret til at udbyde posttjenester til offentlighe-

den« af 29. juli 2015, for så vidtp som de ikke inde-

holder nogen vurdering af tilfælde, hvori et bidrag

til udligningsfonden for omkostningerne til befor-

dringspligtydelser kan anses for at være passende,

og ikke fastsætter anvendelsesregler, der sondrer

mellem de skattepligtiges subjektive situation og

situationen på markederne?

C-542/16

Länsförsäkringar Sak Försäkringsaktiebolag

e.a.

1 a) Omfatter [direktiv 2002/92] virksomhed, hvor

forsikringsformidleren ikke har haft til hensigt at

indgå en reel forsikringsaftale? Har det nogen be-

tydning om fraværet af en sådan hensigt allerede

forelå før eller først efter, at virksomheden blev

Erhvervsstyrelsen

Dom

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

indledt? 1 b) Har det

–

i den i spørgsmål 1 a) anfør-

te situation

–

nogen betydning om formidleren ud

over den fiktive virksomhed også har drevet en reel

forsikringsformidlingsvirksomhed? 1 c) Har det

–

stadig i den i spørgsmål 1 a) anførte situation

–

nogen betydning, at virksomheden udadtil fremstår

for kunden som indledende arbejde i forbindelse

med indgåelse af forsikringsaftaler? Har kundens,

velbegrundede eller ugrundede, opfattelse af, hvor-

vidt der er tale om forsikringsformidling, nogen

betydning?

C-652/16

Ahmedbekova

1. Følger det af artikel 78, stk. 1 og 2, litra a), d) og

f), i traktaten om den

Europæiske Unions funktionsmåde samt af tolvte

betragtning til og artikel 1 i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer

for tildeling og fratagelse af international beskyttel-

se (omarbejdning), at den begrundelse for en afvis-

ning af ansøgninger om international beskyttelse,

der er hjemlet i dette direktivs artikel 33, stk. 2, litra

e), udgør en bestemmelse med direkte virkning,

som medlemsstaterne ikke må undlade at anvende,

f.eks. idet de anvender gunstigere bestemmelser i

national ret, hvorefter den første ansøgning om

international beskyttelse, som krævet i medfør af

direktivets artikel 10, stk. 2, først skal vurderes ud

fra, om ansøgeren kan anerkendes som flygtning,

og dernæst ud fra, om den pågældende kan ind-

rømmes subsidiær beskyttelse? 2. Følger det af

artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32, sam-

menholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 3, og

artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til

direktivet, at en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet af en forælder på vegne af en

ledsaget mindreårig, under omstændigheder som

dem, der foreligger i hovedsagen, kan afvises, så-

fremt ansøgningen begrundes med, at barnet er

familiemedlem til den person, der har ansøgt om

international beskyttelse med den begrundelse, at

den pågældende er flygtning som omhandlet i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A? 3. Følger

det af artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32,

sammenholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 1,

og artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til

direktivet, at en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet på vegne af en voksen person,

under omstændigheder som dem, der foreligger i

hovedsagen, kan afvises, såfremt ansøgningen i

proceduren for den kompetente administrative

myndighed alene begrundes med, at ansøgeren er

familiemedlem til den person, der har ansøgt om

international beskyttelse med den begrundelse, at

den pågældende er flygtning som omhandlet i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A, og ansø-

geren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgnin-

gen ikke har ret til at udøve erhvervsmæssig be-

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

skæftigelse? 4. Kræves det i henhold til artikel 4,

stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse

af standarder for anerkendelse af tredjelandsstats-

borgere eller statsløse som personer med internati-

onal beskyttelse, for en ensartet status for flygtnin-

ge eller for personer, der er berettiget til subsidiær

beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttel-

se (omarbejdning), sammenholdt med 36. betragt-

ning til dette direktiv, at vurderingen af, hvorvidt

der foreligger en velbegrundet frygt for forfølgelse

eller en reel risiko for at lide alvorlig overlast alene

skal ske på grundlag af kendsgerninger og omstæn-

digheder, der vedrører ansøgeren?5. Tillader artikel

4 i direktiv 2011/95, sammenholdt med 36. be-

tragtning hertil, og artikel 31, stk. 1, i direktiv

2013/32 en national retspraksis i en medlemsstat,

hvorefter:

a) den kompetente myndighed er forpligtet til at

behandle ansøgninger om international beskyttelse

indgivet af medlemmer af samme familie under ét,

når disse ansøgninger begrundes med de samme

kendsgerninger, i det konkrete tilfælde med den

påstand, at blot et af familiemedlemmerne er flygt-

ning,

b) den kompetente myndighed er forpligtet til at

udsætte proceduren vedrørende ansøgningerne om

international beskyttelse, som er indgivet af de

familiemedlemmer, der personligt ikke opfylder

betingelserne for en sådan beskyttelse, indtil proce-

duren vedrørende ansøgningen indgivet af det

familiemedlem, hvilken ansøgning er indgivet med

den begrundelse, at den pågældende er flygtning

som omhandlet i Genèvekonventionens artikel 1,

afsnit A, er afsluttet, og er denne retspraksis også

tilladt ud fra betragtninger om barnets tarv, opret-

holdelse af familiens enhed og respekt for retten til

familie- og privatliv samt retten til at forblive i

medlemsstaten, indtil behandlingen af ansøgningen

er afsluttet, nærmere betegnet på grundlag af artikel

7, 18 og 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, 12. og 60. betragtning

til og artikel 9 i direktiv 2013/32, 16., 18. og 36.

betragtning til og artikel 23 i direktiv 2011/95, og

9., 11. og 35. betragtning til samt artikel 6 og 12 i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af

standarder for modtagelse af ansøgere om interna-

tional beskyttelse? 6. Følger det af 16., 18. og 36.

betragtning til og artikel 3 i direktiv 2011/95, sam-

menholdt med 24. betragtning til og artikel 2, litra

d) og j), artikel 13 og artikel 23, stk. 1 og 2, i samme

direktiv, at en national bestemmelse som den i

hovedsagen omhandlede artikel 8, stk. 9, i Zakon

za ubezhishteto i bezhantsite (asyl- og flygtningelo-

ven), på grundlag af hvilken også familiemedlem-

mer til en udlænding, der er blevet tildelt flygtnin-

gestatus, anses for flygtninge, såfremt dette er

foreneligt med deres personlige status, og der ikke i

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

henhold til den nationale lovgivning foreligger

grunde til at udelukke tildeling af flygtningestatus,

er lovlig? 7. Følger det af ordningen vedrørende

grundene til forfølgelse i artikel 10 i direktiv

2011/95, at et sagsanlæg ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol mod den pågældendes

hjemland, medfører, at denne tilhører en bestemt

social gruppe som omhandlet i samme direktivs

artikel 10, stk. 1, litra d), eller at sagsanlægget skal

anses for at være en politisk anskuelse som om-

handlet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra e)? 8.

Følger det af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, at

retten er forpligtet til at

foretage en materiel prøvelse af nye grunde til

international beskyttelse, der gøres gældende under

retsforhandlingerne, men som ikke var anført un-

der sagen til prøvelse af afgørelsen om afslag på

international beskyttelse? 9. Følger det af artikel 46,

stk. 3, i direktiv 2013/32, at retten under retssagen

til prøvelse af afgørelsen om afslaget på internatio-

nal beskyttelse er forpligtet til at undersøge, om

ansøgningen om international beskyttelse kan anta-

ges til behandling på grundlag af dette direktivs

artikel 33, stk. 2, litra e), såfremt ansøgningen i den

anfægtede afgørelse, som krævet i medfør af direk-

tivets artikel 10, stk. 2, først blev vurderet ud fra,

om ansøgeren kan anerkendes som flygtning, og

dernæst ud fra, om den pågældende kan indrøm-

mes subsidiær beskyttelse?

Forenede

sager

C-54/17

C-55/17

Wind Telecomunicazioni m.fl.

1) »Er artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 til

hinder for en fortolkning af de tilsvarende nationa-

le gennemførelsesbestemmelser (og navnlig hen-

holdsvis artikel 24 og 25 i Codice del consumo (lov

om forbrug)), ifølge hvilken praksis fra en telefon-

operatør, der består i udeladelse af oplysninger

vedrørende forhåndsindstilling af visse telefontje-

nester (eksempelvis telefonsvarer eller navigering

på internettet) på SIM-kortet, og i særdeleshed

såfremt telefonoperatøren ikke kan gøres ansvarlig

for yderligere særskilt konkret adfærd, kan kvalifi-

ceres som »utilbørlig påvirkning« og således som

»aggressiv handelspraksis«, der kan forventes »væ-

sentligt« at indskrænke gennemsnitsforbrugerens

valgfrihed eller adfærd?

2) Kan punkt 29 i bilag I til direktiv 2005/29/EF

[…] fortolkes således, at der foreligger »levering

uden forudgående anmodning«, såfremt en mobil-

telefonoperatør lader sin kunde betale tjenester i

form af telefonsvarer eller navigering på internettet

i en situation, som er kendetegnet ved

–

telefon-

operatøren på tidspunktet for indgåelse af kontrak-

ter om mobiltelefoni ikke korrekt har oplyst for-

brugeren om, at tjenesterne i form af telefonsvarer

og navigering på internettet er forhåndsindstillet på

SIMkortet, hvilket bevirker, at disse tjenester po-

tentielt kan benyttes af forbrugeren uden specifik

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

indstilling (setting),

–

forbrugeren for reelt at be-

nytte disse tjenester under alle omstændigheder skal

foretage de nødvendige handlinger (eksempelvis

indtaste nummeret på telefonsvareren eller betjene

de kommandoer, som aktiverer navigering på in-

ternettet),

–

operatøren ikke kan gøres ansvarlig

for dels den tekniske og operationelle fremgangs-

måde ved forbrugerens reelle brug af tjenesterne,

dels oplysningerne om disse fremgangsmåder og

prisen for tjenesterne, men udelukkende for den

omhandlede udeladelse af oplysninger vedrørende

forhåndsindstillingen af tjenesterne på SIM-kortet?

3) Er formålet med det »almindelige« direktiv

2005/29/EF i sin egenskab af »sikkerhedsnet« for

forbrugerbeskyttelse samt tiende betragtning til og

artikel 3, stk. 4, i samme direktiv 2005/29/EF til

hinder for nationale bestemmelser, hvorefter vur-

deringen af overholdelsen af særlige forpligtelser

ifølge sektordirektiv 2002/22/EF om forbrugerbe-

skyttelse henhører under anvendelsesområdet for

det almindelige direktiv 2005/29/EF om ukorrekt

handelspraksis, hvilket bevirker, at myndigheden

med kompetence til at iværksætte foranstaltninger

mod overtrædelser af sektordirektivet afskæres fra

at gribe ind i alle de tilfælde, hvor der også er tale

om ukorrekt/urimelig handelspraksis?

4) Skal specialitetsprincippet i artikel 3, stk. 4, i

direktiv 2005/29/EF opfattes som et princip, der

regulerer forholdene mellem lovgivninger (almin-

delig lovgivning og sektorlovgivninger), forholdene

mellem bestemmelser (almindelige bestemmelser

og specifikke bestemmelser) eller forholdene mel-

lem myndigheder med kompetence til regulering af

og tilsyn med de respektive sektorer?

5) Kan der kun være tale om begrebet »uoverens-

stemmelse« i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF

i tilfælde af radikal modstrid mellem bestemmel-

serne i lovgivningen om ukorrekt handelspraksis og

andre EU-retlige bestemmelser, som regulerer

særlige sektorbaserede aspekter af handelspraksis,

eller er det tilstrækkeligt, at de pågældende be-

stemmelser indeholder en afvigende regulering fra

lovgivningen om ukorrekt handelspraksis i forhold

til den særlige karakter ved sektoren i et sådant

omfang, at der opstår en kollision mellem bestem-

melser (Normenkollision) i relation til en og sam-

me konkrete situation?

6) Henviser begrebet »fællesskabsregler« i artikel 3,

stk. 4, i direktiv 2005/29/EF kun til bestemmel-

serne i EU-retlige forordninger og direktiver samt

bestemmelserne til direkte gennemførelse heraf,

eller omfatter det også nationale lovgivnings- og

reguleringsbestemmelser, der gennemfører EUret-

lige principper?

7) Er dels specialitetsprincippet i tiende betragtning

til og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF, dels

artikel 20 og 21 i direktiv 2002/22/EF samt artikel

3 og 4 i direktiv 2002/21/EF til hinder for en

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

fortolkning af de tilsvarendenationale gennemførel-

sesbestemmelser, hvorefter det antages, at den

almindelige lovgivning om ukorrekt handelspraksis

altid skal anvendes i alle tilfælde, hvor der i en

reguleret sektor

–

kendetegnet ved en »forbruger-

orienteret« sektorlovgivning og hvor den sektor-

specifikke myndighed er tildelt kompetencen til at

fastsætte regler og sanktioner

–

udvises en adfærd,

som kan henhøre under begrebet »aggressiv han-

delspraksis« som omhandlet i artikel 8 og 9 i direk-

tiv 2005/29/EF eller handelspraksis, »der under

alle omstændigheder betragtes som aggressiv« i

henhold til bilag I til direktiv 2005/29/EF, og dette

herunder i det tilfælde, hvor der foreligger en sek-

torlovgivning til forbrugerbeskyttelse, der er base-

ret på EU-retlige bestemmelser og fuldt ud regule-

rer samme »aggressive handelspraksis«, handels-

praksis, »der under alle omstændigheder betragtes

som aggressiv«, eller i alle tilfælde »ukorrekt han-

delspraksis«?

C-68/17

1) Skal artikel 4, stk. 2, andet led, i Rådets direktiv

2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hen-

syn til beskæftigelse og erhverv (herefter »direktiv

2000/78/EF«) fortolkes således, at kirken for en

organisation som den, sagsøgte i den foreliggende

sag udgør, på bindende vis kan bestemme, at der

for så vidt angår krav om en redelig indstilling og

loyal opførsel, som stilles til arbejdstagere i en

ledende stilling, skelnes mellem arbejdstagere, der

er medlemmer af kirken, og arbejdstagere, der er

medlem i en anden kirke eller ikke er medlem i

nogen kirke? 2) Såfremt det første spørgsmål be-

svares benægtende: a) Består der i den foreliggende

retstvist en pligt til at undlade at anvende en be-

stemmelse i national ret,

her AGG’s § 9, stk. 2,

hvorefter en sådan ulige behandling på grund af

arbejdstagerens konfession er begrundet i henhold

til kirkens selvforståelse? b) Hvilke betingelser

stilles der i henhold til artikel 4, stk. 2, andet led, i

direktiv 2000/78/EF til krav til arbejdstagere i en

kirke eller en anden organisation, der er nævnt i

denne bestemmelse, om, at disse har en redelig

indstilling til og er loyale over for organisationens

etik?

Kamenova

Skal artikel 2, litra b), og litra d), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.

maj 2005 om virksomheders urimelige handels-

praksis fortolkes således, at en fysisk persons virk-

somhed, som på et websted er registreret med

henblik på salg af varer og samtidig har offentlig-

gjort i alt otte annoncer om salg af forskellige varer

via dette websted, er en erhvervsdrivende som

omhandlet i artikel 2, litra b), udgør virksomheders

handelspraksis over for forbrugerne som omhand-

Moderniseringsstyrelsen

31.05.18

C-105/17

Forbrugerombudsmanden

31.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-18

let i artikel 2, litra d), og er omfattet af direktivets

anvendelsesområde i henhold til direktivets artikel

3, stk. 1?

T-160/16

Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger

Kaddour mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af

27. maj 2016 om ændring af afgørelse

2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Syrien og Rådets gennemførelsesforord-

ning (EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennem-

førelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restrik-

tive foranstaltninger på baggrund af situationen i

Syrien, annulleres, for så vidt som de vedrører

og/eller henviser til sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Consorzio di Garanzia dell'Olio Extra Vergine

di Oliva di Qualità mod Kommissionen

Påstande:

—

Der gives sagsøgeren medhold, hvor-

ved Kommissionen pålægges ansvar uden for kon-

traktforhold i henhold til artikel 268 og artikel 340,

stk. 2, TEUF.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning

for den materielle skade (lidt tab og tabt fortjene-

ste) og immateriel skade (på ry og omdømme), som

er påført sagsøgeren.

—

Kommissionen tilpligtes at

betale renter og morarenter.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Dom

31.05.18

T-461/16

Erhvervsstyrelsen

Dom

31.05.18

T-163/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

31.05.18