EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 674: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-94/18, Chenchooliah

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 674
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Udlændinge- og Integrationsud-

valg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-

94/18, Chenchooliah

1. Indledning

En irsk domstol (High Court) har forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-

Domstolen vedrørende rækkevidden af den opholdsret i en medlemsstat, som

en tredjelandsstatsborger, der er ægtefælle til en unionsborger, kan aflede af

unionsborgeren efter direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet).

2. Sagens faktiske omstændigheder

Sagen vedrører en mauritisk statsborger, Nalini Chenchooliah, der i 2005 tog

ophold i Irland som studerende og indgik ægteskab dér i 2011 med en portu-

gisisk statsborger. Chenchooliahs studentervisum udløb i februar 2012, og de

irske myndigheder meddelte i september 2012 afslag på hendes ansøgning

om opholdskort i sin egenskab af tredjelandsfamiliemedlem til en unionsbor-

ger efter opholdsdirektivets artikel 7, stk. 2 (afledt ret til ophold i en med-

lemsstat sammen med en unionsborger, der har ret til ophold i mere end tre

måneder). Myndighederne lagde vægt på, at der ikke var bevis for, at Chen-

chooliahs ægtefælle var involveret i økonomisk eller studiemæssige aktivitet

i Irland, som kunne tillægge ham en ret til ophold udover de tre måneders

ophold, der er tilladt efter opholdsdirektivets artikel 6. Afgørelsen blev vide-

regivet til den myndighed, der er ansvarlig for at arrangere fysisk udsendelse

af personer.

I juli 2014 orienterede Chenchooliah de irske myndigheder om, at hendes æg-

tefælle siden juni 2014 havde afsonet en fængselsstraf i Portugal som følge af

narkokriminalitet. Hun anmodede desuden om tilladelse til ophold i Irland på

grund af hendes personlige situation og i lyset af hendes langvarige ophold

samt beskæftigelsesudsigter. I 2015 traf de irske myndigheder afgørelse om

Side

1/3

15. maj 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 5170

400366

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 674: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-94/18, Chenchooliah

ikke at gå videre med udsendelsen efter opholdsdirektivet, men derimod ind-

lede en udvisningsprocedure på grund af hendes ulovlige tilstedeværelse i Ir-

land i henhold til Irlands nationale udlændingelov.

High Court har på den baggrund forelagt EU-Domstolen følgende spørgsmål:

”Når en ægtefælle til en EU-borger,

som har udøvet retten til fri

bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv 2004/38/EF, er ble-

vet nægtet opholdsret i henhold til artikel 7, med den begrundelse,

at den pågældende EU-borger ikke udøver, eller ikke længere

udøver, rettigheder efter EU traktaten i den pågældende værts-

medlemsstat, og når ægtefællen påtænkes udvist fra denne med-

lemsstat, skal denne udvisning da ske i henhold til og i overens-

stemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller henhører

den under medlemsstatens rent nationale lovgivning?

Hvis svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal ske

i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da ske i

henhold til og i overensstemmelse med kravene i direktivets kapi-

tel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28, eller kan medlems-

staten under sådanne omstændigheder påberåbe sig andre be-

stemmelser i direktivet, navnlig dettes

artikel 14 og 15?”

Regeringens interesse i sagen

Sagens udfald har betydning for dansk praksis om rækkevidden af en afledt

ret til ophold efter EU-retten, herunder adgangen til at udvise tredjelandsfa-

miliemedlemmer efter national ret og ikke opholdsdirektivet.

Opholdsdirektivet regulerer unionsborgere og deres familiemedlemmers ret

til indrejse og ophold på medlemsstaternes område. Det følger af opholdsdi-

rektivets artikel 7, stk. 1, at enhver unionsborger har ret til at opholde sig på

en anden medlemsstats område i mere end tre måneder, hvis den pågældende

udnytter sin ret til fri bevægelighed som f.eks. arbejdstager. Opholdsretten

omfatter også familiemedlemmer, der ledsager eller slutter sig til unionsbor-

geren, så længe unionsborgeren opfylder betingelserne for sit ophold, jf. op-

holdsdirektivets artikel 7, stk. 2.

Det følger af EU-Domstolens praksis

, at tredjelandsstatsborgeres rettigheder

efter opholdsdirektivet alene er afledt af en unionsborgers udøvelse af retten

til fri bevægelighed. De udgør derfor ikke selvstændige rettigheder. Formålet

Herunder dom af 16. juli 2015 i sag C-218/14, ECLI:EU:C:2015:476 (Singh-dommen).

2/3

Side

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 674: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-94/18, Chenchooliah

med og begrundelsen for sådanne afledte rettigheder er baseret på en konsta-

tering af, at et afslag på at anerkende sådanne rettigheder kan gribe ind i den

frie bevægelighed for unionsborgeren, idet denne i modsat fald kan afholdes

fra at udøve sine rettigheder med hensyn til indrejse og ophold i værtsmed-

lemsstaten.

Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis

, at det kun er tredjelands-

statsborgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger, som har udøvet

sin ret til fri bevægelighed, som i medfør af opholdsdirektivet har ret til ind-

rejse og ophold i en medlemsstat.

Hvis unionsborgeren ikke længere opfylder betingelser for ophold, ophører

familiemedlemmets opholdsret derfor som udgangspunkt.

Familiemedlemmer til en unionsborger kan dog efter omstændighederne be-

vare deres opholdsret på et personligt grundlag. Opholdsdirektivets artikel 12

og 13 sikrer således familiemedlemmer

–

herunder de, der er tredjelandsstats-

borgere

–

en vis retsbeskyttelse i tilfælde af unionsborgerens død, udrejse,

opløsning af ægteskab eller et registreret partnerskabs ophør.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at der i indlægget for Domsto-

len skal argumenteres for, at en afledt ret til ophold efter opholdsdirektivet

for en tredjelandsstatsborger forudsætter, at unionsborgeren aktuelt udøver

sin ret til fri bevægelighed. Et udvisningsspørgsmål

–

i situationen som den

foreliggende

–

skal afgøres efter national ret, da der ikke er grundlag for en

fortsat afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgeren, som er familiemedlem

til en unionsborger, der ikke længere udøver sin ret til fri bevægelighed.

Herunder dom af 30. juni 2016 i sag C-115/15, ECLI:EU:C:2016:487 (NA-dommen).

3/3

Side