Den 22. maj 2018
MFVM 520
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstoffet em-
penthrin i produkttype 18 i henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggø-
relse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at der laves en ikke-optagelsesbeslutning for et aktivstof, hvor der ikke er
fundet sikker anvendelse, i henhold til forordning 528/2012 om biocidholdige produkter (komitesag).
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at der ikke kan godkendes biocidprodukter med aktiv-
stoffet i produkttypen. Det vurderes, at forslaget ikke får økonomiske og eller administrative konse-
kvenser for erhvervsliv, stat, regioner eller kommuner. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttel-
sesniveauet i Danmark neutralt, da der ikke er godkendt biocidprodukter med stoffet i Danmark.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Biocidholdige produkter den 30. maj
2018. Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til det i EU ansøgte anvendelsesområde for
aktivstoffet empenthrin i produkttype 18, insektmidler. Regeringen agter på den baggrund at støtte
Kommissionens forslag om ikke-optagelse af aktivstoffet i den respektive produkttype.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til Kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af ak-
tivstoffet empenthrin i produkttype 18 i henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på
markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om tilgænge-
liggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
For empenthrin i produkttype 18 er der tale om et eksisterende aktivstof, der har været på markedet i
EU før den 14. maj 2000 og skal revurderes, idet det fremgår af forordningens artikel 89, stk. 1, at alle
aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 14. maj 2000, skal vurderes.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Biocidholdige produkter.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgi-
ver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet
Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en må-
ned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal,
kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned
forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udta-