EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 691
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 13. april 2018

kl. 11.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Mads Fuglede (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S),

Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K.

Nielsen (SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen, minister for fiskeri, ligestilling og

nordisk samarbejde Karen Ellemann samt miljø- og landbrugsminister

Esben Lunde Larsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3613 (udenrigsanliggender) den 16. april 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 564 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge rådsmødet for udenrigsanliggender den 16. april

2018. Punkterne på dagsordenen var til orientering. De øvrige punkter kunne drøftes, hvis

medlemmerne ønskede det.

1. Rusland



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3613

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 490 (udvalgsmødereferat side 666, senest

behandlet i EUU 11/3-16)

Udenrigsministeren:

Det første punkt, jeg vil nævne, er Rusland, der er på dagsordenen

for rådsmødet her en måneds tid efter det russiske præsidentvalg den 18. marts. Vladimir

Putin blev helt som forventet genvalgt i en valgproces, som ifølge de internationale valg-

observatører ikke levnede megen plads til reel konkurrence.

Drøftelsen på rådsmødet omhandler alle aspekter af forholdet til Rusland, men kan natur-

ligvis ikke undgå at blive præget af den krise, der er opstået som følge af mordforsøget i

Salisbury.

På mødet i Det Europæiske Råd den 22. marts støttede EU op om den britiske vurdering

om, at det er højst sandsynligt, at Rusland står bag, og at der ikke er andre plausible for-

klaringer. Siden har i alt 28 lande, heraf 19 EU-lande, i en velkoordineret handling udvist i

alt ca. 150 russiske diplomater som følge af hændelserne i Salisbury. Danmark udviste

som bekendt to russiske diplomater. Hertil kommer lande, der på anden måde har prote-

steret, blandt andet ved at hjemkalde deres ambassadør til konsultationer. Det er et meget

klart udtryk for solidaritet med Storbritannien

–

og et meget stærkt signal til Rusland. Det

813

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

kan ikke undgå at gøre indtryk i Moskva med en så robust vestlig reaktion. Ruslands mod-

reaktion med reciprocitet var ventet og har som bekendt ført til, at to danske diplomater er

blevet udvist.

På mødet i Det Europæiske Råd blev det desuden besluttet at styrke arbejdet med at

modgå kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici. Og det blev besluttet at styrke

indsatsen over for hybride trusler på cyberområdet samt vedrørende strategisk kommuni-

kation og kontraspionage. Der vil blive afrapporteret om dette arbejde på mødet i Det Eu-

ropæiske Råd til juni. Jeg forventer, at vi på rådsmødet på mandag vil påbegynde forbere-

delsen af Det Europæiske Råd i juni, hvor EU også vil skulle forholde sig til de eksisterende

sanktioner mod Rusland. Der er ikke lagt op til konkrete beslutninger om yderligere tiltag

på rådsmødet mandag.

Vi må nu se, om Rusland vil bevæge sig mod større isolation eller vil tage imødekommende

skridt i lyset af det internationale pres. De russiske udmeldinger i Salisburysagen giver ikke

umiddelbart anledning til optimisme, men vi skal være parate til at modtage en udstrakt

hånd, hvis vi ser tegn til det. Det er ikke i vores interesse at isolere Rusland.

Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være klar opbakning til at fastholde

EU’s fem prin-

cipper for politikken over for Rusland. Det drejer sig for det første om fuld implementering

af Minskaftalen vedrørende konflikten i det østlige Ukraine som nøgle til ethvert politikskifte;

for det andet om styrkede relationer

til EU’s øvrige naboer i øst; for

det tredje øget mod-

standskraft i EU over for pres, herunder via strategisk kommunikation og på energiområdet;

for det fjerde selektivt engagement med Rusland på udenrigspolitiske emner og på områ-

der med klar EU interesse; og for det femte støtte til civilsamfundet i Rusland og mellem-

folkelige forbindelser.

EU vil dermed fortsætte den overordnede tosporede tilgang til Rusland, som principperne

er udtryk for, nemlig robusthed og dialog, hvor det er i EU’s interesse. Men det

står også

klart, at Salisburysagen har forskubbet balancen i retning af det robuste, og at vi på mandag

vil udlægge spor for den videre håndtering heraf.

Holger K. Nielsen

spurgte, om man kunne gøre sanktionspolitikken over for Rusland mere

effektiv ved at målrette sanktionerne mod nøglepersoner i Putins magtapparat, herunder

oligarker og deres virksomheder. At USA havde målrettet sanktionerne på den måde,

havde faktisk haft en vis betydning. Havde regeringen overvejet at tage den idé op i EU?

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvilke EU-lande der havde valgt ikke at udvise russi-

ske diplomater.

Søren Søndergaard

mindede om, at Vestens udvisninger af russiske diplomater først var

blevet udlagt som et skridt, som ville sende et stærkt signal og måske endda svække Rus-

land. Nu kunne man konstatere, at Rusland ikke bare havde udvist et tilsvarende antal

vestlige diplomater, men endda et større antal, så udvisningerne rykkede måske ikke på

noget. Det rejste spørgsmålet om, hvad den overordnede strategi egentlig var over for

814

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Rusland, og hvornår den skulle diskuteres i EU. Ministeren

havde nævnt, at EU’s femte

princip var støtte til civilsamfundet i Rusland og mellemfolkelige forbindelser

–

var der kon-

krete initiativer på vej?

Udenrigsministeren

svarede Holger K. Nielsen, at man på rådsmødet om mandagen ville

drøfte de videre skridt over for Rusland. Enkelte andre lande havde indført målrettede

sanktioner, der mindede om den såkaldte Magnitskijlov i USA, hvor det er nøglepersoner,

der bliver ramt, og den britiske regering havde åbnet for tilsvarende lovgivning efter hæn-

delsen i Salisbury. Det danske udgangspunkt var, at sanktioner har størst effekt, når de

indføres i fællesskab med andre lande, og at eventuelle yderligere tiltag skal foregå koor-

dineret på EU-niveau. Ensidige sanktioner fra dansk side ville kræve et selvstændigt lov-

grundlag.

Hans svar til Kenneth Kristensen Berth lød, at der blandt EU-landene var tre lande, nemlig

Grækenland, Cypern og Italien, som hverken havde udvist diplomater eller kaldt deres am-

bassadører hjem til konsultationer. 19 EU-lande havde udvist diplomater. Han kunne over-

sende en samlet liste, hvis der var behov for det.

Den 26. april oplyste Udenrigsministeriet som svar på udvalgsspørgsmål 122 (EUU alm.

del) fra Kenneth Kristensen Berth den 17. april, at det tredje land, der hverken havde havde

udvist diplomater eller hjemkaldt sin ambassadør, var Østrig og ikke Italien.

Holger K. Nielsen

var enig med ministeren i, at sanktioner ikke er effektive, hvis de kom-

mer fra et enkelt lille land, men han kunne forstå, at nogle EU-lande ønskede at gå skridtet

videre med noget, der mindede om Magnitskijloven. Hvad var den danske regerings hold-

ning? Ville ministeren stille sig i spidsen og give sådan en idé opbakning på næste FAC-

møde? Hvad var strategien over for Rusland? Der lod ikke til at have været nogen særlig

sammenhængende strategi siden 2014.

Udenrigsministeren

understregede, at regeringen ønskede at understøtte det russiske

civilsamfund. Han havde selv mødtes med repræsentanter for civilsamfundet, sidst han

besøgte Moskva, og han sørgede for på Danmarks vegne at række hånden ud de steder,

han kom frem. EU prøvede at udarbejde en bred vifte af tiltag, som også ville indgå i man-

dagens drøftelser. Rent praktisk kunne det dog blive svært for civilsamfundet at modtage

konkret støtten, og det var muligt, at den måtte begrænses til midler til kultur- og studen-

terudveksling.

2. Vestbalkan



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0065

Rådsmøde 3613

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

815

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

3. Eksterne finansielle instrumenter



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3613

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Rasmus Nordqvist

havde læst i samlenotatet, at regeringen var positiv over for Kommis-

sionens tanker om at samle næsten alle udviklingsrelaterede instrumenter. Der var ikke

noget konkret udspil endnu, men det forlød, at man planlagde at samle alt fra menneske-

rettigheder til African Peace Facility i en stor pulje. Man kunne derfor frygte, at fokus ville

blive rettet ensidigt mod migration og noget for noget-princippet om tilbagesendelse af mi-

granter. Hvad var regeringens holdning til at slå stort set det hele sammen? Var der ikke

behov for at få en præcisering af instrumenterne i stedet for at samle dem under én hat?

FN’s 2030-mål

om bl.a. bæredygtig udvikling, demokrati og menneskerettigheder burde

være selvstændige fokusområder. Og skulle EU’s Grønlandsbeslutning ikke prioriteres

højt?

Udenrigsministeren

svarede, at det nærmere indhold af Kommissionens forslag endnu

ikke var kendt, så det var for tidligt at vurdere, hvor der ville være uenighed. Men man

ventede, at Kommissionen ville foreslå en sammenlægning af de nuværende instrumenter,

især på udviklingsområdet. Der var bred enighed om at prioritere de eksterne aspekter af

migration, men Kommissionens tanker var, at instrumenterne skulle opdeles i tematiske og

geografiske vinduer, så det ville ikke bare ende med en stor samlet masse. Regeringen var

generelt positiv over for Kommissionens tanker. Fra dansk side foregik der et tæt samar-

bejde med det grønlandske selvstyre

om, hvordan man kan sikre videreførelsen af EU’s

Grønlandsbeslutning.

4. Iran



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3613

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Udenrigsministeren:

Der forventes en drøftelse af fremtidsudsigterne for atomaftalen med

Iran med fokus på, hvordan EU kan arbejde for at sikre fastholdelsen af aftalen.

Som også nævnt i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet for udenrigsanliggender i

marts foregår der i øjeblikket en dialog mellem USA, EU, Frankrig, Tyskland og Storbritan-

nien om atomaftalen. For EU og Danmark er det afgørende at bevare aftalen, men samtidig

deler man fra dansk side de amerikanske bekymringer om bl.a. Irans regionale destabili-

serende adfærd og landets missilprogram. Rådet forventes i den forbindelse at drøfte tiltag,

der adresserer disse bekymringer.

I Rådet forventes generel enighed om EU’s støtte

til fastholdelse af atomaftalen med Iran

og til behovet for at sikre aftaleparternes enighed om aftalen. EU-3 forventes som nævnt

at presse på for nye tiltag. I EU-kredsen forventes der forskellige holdninger til spørgsmålet

816

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

om, hvordan man bedst adresserer bekymringerne vedrørende Iran og sikrer parternes

fortsatte opbakning til aftalen.

Fra dansk side bakker vi op om EU-3s arbejde for at sikre fastholdelsen af atomaftalen

med Iran. Vi er ligeledes villige til at støtte et eventuelt forslag fra EU3 om udvidelse af

sanktionsregimet.

Holger K. Nielsen

spurgte, om udenrigsministeren kunne bekræfte, at EU med den dan-

ske regerings støtte ville holde fast i atomaftalen, ligegyldigt om USA måtte opsige den.

Det sidste var sandsynligt nu, og dermed ville det blive svært at få inddæmmet Iran i regi-

onens konflikter og forhindre, at de mest rabiate kræfter fik overtaget i Iran.

Kenneth Kristensen Berth

anede en ikke ubetydelig bevægelse fra ministeren i spørgs-

målet om atomaftalen, og det var han godt tilfreds med, for Dansk Folkeparti havde hele

tiden været skeptiske over for aftalen. Efterfølgende havde man set, hvordan Iran i ly af

aftalen havde engageret sig yderligere i Syrien og Yemen og bidrog til at destabilisere hele

regionen. Forestillede ministeren sig, at man kunne opnå enighed i EU om nye sanktioner,

og inden for hvilke felter ville de i givet fald ramme? Det var ikke, som Holger K. Nielsen

sagde, et spørgsmål om at støtte nogle moderate og stække nogle rabiate kræfter i Iran

–

man kunne snarere beskrive regimets fløje som udtryk for grader af vanvid.

Søren Søndergaard

mente ikke, at det største problem var de atomvåben, Iran ikke har,

men det, landet faktisk foretager sig, både eksternt og internt. i Enhedslistens optik ikke er

Irans befolkning, der er fjenden, men det undertrykkende regime, og det var afgørende at

støtte befolkningen i at komme af med det. Der var en tendens til at glemme den interne

undertrykkelse i Iran af nationale mindretal og demokratisk sindede, men det er også slemt,

at Iran øvede indflydelse på en række regimer i regionen og nærmest havde overtaget Irak.

Der kunne være en vis form for rimelighed i sanktioner over for Iran. På den anden side

var det vel for landet selv et spørgsmål om, hvor længe det ville give mening at opretholde

aftalen, for hvis EU indførte sanktioner på andre områder, ville Iran vel på et tidspunkt

begynde at overveje, hvad de egentlig fik ud af aftalen. Hvad var regeringens overvejelser

om det dilemma?

Udenrigsministeren

svarede, at Danmark fortsat bakkede op om aftalen, som var et re-

sultat af et langt, hårdt, målrettet stykke arbejde. Samtidig delte regeringen den amerikan-

ske bekymring over Irans destabiliserende rolle i regionen og landets ballistiske missilpro-

gram. Regeringen støttede EU’s holdning om, at man skulle forholde sig til de

problemstil-

linger uden for atomaftalens rammer.

Holger K. Nielsen

ville gerne have præciseret regeringens holdning, for Kenneth Kristen-

sen Berth mente at kunne notere en ændring i sanktionspolitikken, men det var vel ikke

korrekt? Atomaftalen stod vel ved magt og indebar, at iranerne skulle opgive at blive en

atommagt, mens Vesten til gengæld gradvis ville ophæve sanktionerne? Udsigterne til at

817

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

få ophævet sanktionerne var en væsentlig årsag til, at præsident Rouhani og hans reform-

fløj kunne fastholde deres indflydelse.

Udenrigsministeren

forsikrede Holger K. Nielsen om, at regeringen stod bag atomaftalen.

På den anden side var regeringen enig med USA om, at Irans ballistiske missilprogram og

landets destabiliserende rolle i området var bekymrende. Regeringen var villig til at lægge

mere pres på for at få iranerne til at spille en anderledes rolle i regionen, men det var

bestemt vigtigt, at det ikke gik ud over atomaftalen.

5. Syrien



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3613

–

bilag 2 (suppl. samlenotat)

Udenrigsministeren:

På baggrund af den seneste forfærdelige udvikling i Syrien blev det

tidligere på ugen besluttet, at Syrien også vil blive drøftet som et fuldt dagsordenspunkt på

rådsmødet. Dertil vil Rådet også tage beslutning om nye rådskonklusioner på Syrien. Fra

dansk side har vi entydigt støttet op om en drøftelse af Syrien, så EU på politisk niveau kan

tage bestik af den seneste frygtelige udvikling.

Der kan nå at ske meget i Syrien inden rådsmødet på mandag. Derfor er det også svært at

forudsige præcist, hvad der vil blive drøftet ved mødet. Dog er vi ikke i tvivl om, at den

seneste udvikling i Ghouta, herunder weekendens angreb i Douma, vil være et helt centralt

emne.

Regeringen tager på det kraftigste afstand fra brugen af kemiske våben, som vi desværre

har set flere gange før i Syrien fra regimets side. Det er derfor også en prioritet for Danmark,

at EU samlet opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til at nå til enighed om etableringen af en uaf-

hængig mekanisme til at efterforske brugen af kemiske våben i Syrien. Desværre forhin-

drede Rusland Sikkerhedsrådet i at gøre netop dette tidligere på ugen. Det understreger

blot behovet for, at EU sender et kraftig signal om, at Sikkerhedsrådet

–

og dermed ikke

mindst Rusland

–

må løfte sit ansvar.

OPCW’s tekniske sekretariat arbejder

aktuelt på at sende inspektører til Douma

–

ligesom

de har gjort ved tidligere angreb. Det bakker vi naturligvis fuldt op om.

I den sammenhæng er det også vigtigt, at EU understreger behovet for at retsforfølge dem,

som står bag de værste overgreb i den syriske konflikt. Det indgår som en vigtig prioritet i

EU’s strategi for Syrien, men den seneste

udvikling har kun sat en ny tyk streg under be-

hovet for, at EU fastholder fokus på dette område. Det har Danmark presset på for i for-

handlingerne om rådskonklusionerne. Det har fra konfliktens start været en dansk prioritet

af sikre dokumentation af overgrebene i Syrien, så vi er parate, når det bliver muligt at stille

de skyldige til ansvar.

818

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

De seneste måneder har vi set en kraftig eskalering af konflikten i Syrien med øget inten-

sivering af det syriske regimes offensiver og den tyrkiske Operation Olivengren i Afrinregi-

onen. Som konsekvens af de øgede kamphandlinger er den humanitære krise også for-

værret. Ved rådsmødet vil EU-medlemslandene derfor sende et stærkt signal om behovet

for deeskalering og sikring af humanitær adgang. Siden FN’s Sikkerhedsråd den 24.

fe-

bruar vedtog en resolution om våbenhvile for hele Syrien har vi desværre ikke set tegn på,

at våbenhvilen bliver implementeret.

Udviklingsministeren deltager i den kommende konference om Syrien, som afholdes af EU

og FN i Bruxelles den 24. og 25. april 2018. Her vil vi fra dansk side understrege flere af

de politiske budskaber, jeg netop har fremhævet. Regeringen forventer også at afgive et

betydeligt nyt dansk tilsagn om støtte til at løse den humanitære krise i Syrien.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om EU var på vej med initiativer til, hvordan man

kunne få Tyrkiet til at trække følehornene til sig. Flere tyrkiske parlamentarikere havde givet

udtryk for en drøm om et Stortyrkiet, der bl.a. skulle omfatte Kos og andre græske øer. Når

det nu ikke kunne lade sig gøre, kunne man tage en del af Syrien i stedet. Det var et be-

synderligt skue at være vidne til.

Søren Søndergaard

mente, at Assad var en ligegyldig kransekagefigur. Det var Rusland

og Iran, der bestemte og førte kampene, men med Assad i spidsen havde styret, støttet af

Rusland og Iran, indtaget stort set alle oprørskontrollerede områder uden for den nordlige,

kurdiskdominerede del. Men det ville Assad og hans allierede nok ikke lade sig nøje med.

Inden længe ville de nordlige områder blive truet, og så blev det et spørgsmål om at ind-

dæmme Assad. Kunne udenrigsministeren bekræfte, at Frankrig var gået aktivt ind i Manbij

i Nordsyrien med både soldater og våben? Afspejlede det i givet fald et EU-perspektiv, eller

var der tale et ensidigt fransk initiativ? At sætte militær ind i Manbij var en aktion rettet mod

Assad, men også mod Tyrkiet. Kunne udenrigsministeren sætte et par ord på, hvad der

skulle ske efter de ventede bombardementer?

Udenrigsministeren

svarede, at det var vigtigt med konkret respons på et bestemt gift-

gasangreb. Det var den danske regerings ambition at sende et utvetydigt signal om, at man

bakkede op om den reaktion, der måtte komme fra USA, Storbritannien og Frankrig. Det

er så grundlæggende en overtrædelse af de internationale spilleregler, at man ikke bare

kan sidde det overhørig, uanset hvad perspektivet ellers er. Man var nødt til at give et

modsvar. Det var forståeligt at spørge, hvorfor man skulle reagere netop på de 60 døde i

det konkrete giftgasangrebet, når så mange som 200.000 er døde i krigen. Svaret var, at

det skulle man, fordi det var fundamentalt at vise, at kemiske våben ikke skal accepteres i

nogen som helst krigsførelse. I modsat fald kunne brugen af kemiske våben komme helt

ud af kontrol med op mod 30.000 døde.

Det var trist at følge russernes modspil. Rusland modarbejdede og forsøgte at politisere

afgørelser om, hvorvidt der havde fundet et giftgasangreb sted eller ej i stedet for at støtte

uvildige undersøgelser. Forhåbentlig ville responsen fra stormagterne blive endnu krafti-

gere end i 2017, hvor den havde haft en vis effekt. Nu afprøvede Assad og hans allierede

819

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

grænser igen. Den franske præsident Macron havde beviser for, at der var tale om et gift-

gasangreb, og det kunne man stole på. Svaret var ikke kommet endnu, fordi man var i gang

med at koordinere detaljerne, men det ville sikkert bestå i målrettede angreb på militære

faciliteter. Der ville i den forbindelse også være overvejelser om det længere perspektiv.

Han kunne ikke bekræfte Søren Søndergaard i, at Frankrig havde operationer i Manbij, og

var uenig i, at Assad spillede en ligegyldig rolle. Det var dog bestemt Rusland og Iran, som

forhindrede en positiv udvikling ved at beskytte og støtte styret. Assad var ikke en del af

en langsigtet løsning, og han burde heller ikke være det med alle de forbrydelser, han

havde begået. Men lige nu havde Assad magten, så uanset hvad der måtte komme af

dårlige undskyldninger, bar han også ansvaret for sikkerheden. Nu afventede man svaret

på det konkrete gasangreb fra USA, Storbritannien og Frankrig.

Danmark forsøgte at presse på for, at de ansvarlige blev dømt for deres krigsforbrydelser,

og regeringen

støttede FN’s særlige Syrienudsending,

Staffan de Misturas, forsøg på at

trække processen hen imod noget, der forhåbentlig ville ende med stabilisering og frie de-

mokratiske valg. Samtidig måtte man erkende, at den situation mildt sagt ikke lå rundt om

hjørnet.

Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at regeringen løbende havde udtrykt sin bekymring

over situationen i Afrin både i internationale fora, senest under det sidste EU-udenrigsmi-

nistermøde, og i bilaterale samtaler med Tyrkiet. Nu var det vigtigt, at situationen ikke eska-

lerede yderligere i det område, hvor Tyrkiet var til stede, og at Tyrkiet sikrer adgang for

humanitær hjælp. Man kunne forvente, at den holdning ville blive udtrykt tydeligt på råds-

mødet.

Holger K. Nielsen

mente det var afgørende, hvad der skulle ske efter bombardementerne.

Lige nu var det en form for reaktion. Ingen brød sig om Assad, og alle var vrede over

forbrydelserne, men bombardementer er ikke det bedste modsvar, hvis ikke man har en

strategi for, hvad man skal opnå med dem, og hvad der skal ske bagefter. Skulle man gøre

noget ved Syriens kemiske krigsførelse, måtte man enten have et regimeskifte eller sørge

for at få destrueret de kemiske lagre. Dagens forside på Weekendavisen beskrev, hvordan

Syrien sidst havde taget Vesten ved næsen og i virkeligheden beholdt masser af kemiske

depoter i Syrien trods forsikringer om det modsatte.

Var der mulighed for at få FN’s våben-

inspektører derned igen? Det var bestemt trist at iagttage Ruslands opførsel, men man

måtte erkende, at man ikke kunne opnå en løsning uden russerne. Vesten havde selv op-

givet at lade oppositionen få magten i Syrien. Det var deprimerende, men man måtte er-

kende, at Assadstyret nu havde vundet. En strategi for, hvad der skulle ske efterfølgende,

var nødt til at tage udgangspunkt i det. Nu sendte man missiler af sted uden en strategi

–

det var ikke betryggende.

Søren Søndergaard

efterlyste en samlet strategi for Syrien, der også involverede Tyrkiet,

for ellers kunne man risikere at gå fra asken til ilden. Det ene store problem i Syrien var

Assad og hans allierede, det andet islamisme i forskellige afskygninger. Gik man ind og

stækkede den ene, ville den anden stikke hovedet op som en dukke

–

og omvendt

–

820

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

det kunne man fortsætte med i lang tid uden en strategi. Islamisk fundamentalisme var nu

på fremmarch i Syrien. Hele Afrinregionen var ved at blive overtaget af islamister, som

havde blokeret indfaldsvejene til Afrin, så de oprindelige beboere ikke kunne komme til-

bage, men havde måttet slå sig ned i ørkenen uden for Afrin by. Husene i byen var i ly af

den tyrkiske besættelse i gang med at blive overtaget af fundamentalister. Nu ville Vesten

sende bomber mod Assad, men man ville få det andet problem lige i hovedet på et tids-

punkt, når man inden længe ville kunne registrere terroraktioner i Europa udført af islami-

ster fra Afrin. Man kunne fjerne måske 2/5 af, hvad der var tilbage af Assads flyvevåben,

men han ville bare få det erstattet af russerne eller iranerne. Bomberne ville ikke bringe

problemerne i Syrien et skridt nærmere løsningen.

Udenrigsministeren

svarede, at Tyrkiets krigshandlinger i Nordsyrien ikke skulle forhin-

dre, at Vesten svarede igen på Assads konkrete giftgasangreb. Situationen i Syrien bestod

af en masse dilemmaer, og der var fra Vestens side ikke vilje til at gå ind med soldater på

landjorden som i Irak. Men kemisk krigsførelse var en sag i sig selv, og det var nødvendigt

at give et politisk signal om opbakning til et modsvar.

Til efterlysningerne af en langsigtet strategi påpegede han, at Danmark med et bredt flertal

i Folketinget gjorde meget i forhold til landets størrelse. Danmark er en af de største dono-

rer til humanitære indsatser pr. indbygger og står for flere stabiliseringsindsatser, bekæm-

per IS i nabolandet Irak og lægger pres på for at få trukket krigsforbrydere for domstolene.

En bredere diskussion om langsigtede løsninger var på dagsordenen på rådsmødet.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

821

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3614 (almindelige anliggender) den 17. april 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 564 (kommenteret dagsorden)

1. Retsstatsprincipper i Polen



Status

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3614

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Kommissionen forventes på rådsmødet den 17. april at informere

om udviklingen i retsstatsdialogen med den polske regering. Kommissionen besluttede

som bekendt den 20. december sidste år at aktivere artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Union, over for Polen. Samtidig sendte Kommissionen et fjerde sæt anbefa-

linger under retsstatsmekanismen til den polske regering. Den polske regering havde frist

for besvarelse af anbefalingerne den 20. marts i år.

Den primære kritik fra Kommissionen går på øget politisk indflydelse på de polske dom-

stole. Det omfatter bl.a. tiltag vedrørende udskiftning af en betydelig del af de nuværende

højesteretsdommere gennem pensionering og en øget politisk indflydelse på udpegningen

af dommere i Polen.

Medlemslandene har ikke set den polske besvarelse, og jeg forventer derfor, at Kommis-

sionen på rådsmødet vil orientere om indholdet af besvarelsen

–

ikke mindst, om der fra

polsk side er blevet gennemført tiltag, der reelt imødekommer den bekymring, som Kom-

missionen og et stort flertal af medlemslandene deler. Samtidig forventer jeg, at Polen vil

orientere om de tiltag, som man fra polsk side har taget.

Fra dansk side har vi gentagne gange udtrykt vores bekymring over retsstatsudviklingen i

Polen, og vi har fra starten støttet Kommissionens dialog med den polske regering. Der er

ingen tvivl om, at det er en sensitiv sag, men det drejer sig altså om helt grundlæggende

demokratiske principper, som vi alle har tilsluttet os. Vi stiller disse krav til lande, der ønsker

at blive medlemmer af EU, og derfor skal vi naturligvis også selv leve op til dem. I sidste

ende handler det om EU’s legitimitet

og tilliden til bl.a. det indre marked.

Derfor er det også vigtigt at påpege, hvis udviklingen i et medlemsland går i en retning, der

er i modstrid med de værdier og principper, der fremgår af traktaterne, og at forholdene

forbedres. Her drejer det sig om at sikre, at det polske retssystem er uafhængigt af politisk

indblanding.

Jeg synes, det er positivt, at den polske regering har engageret sig mere i dialogen med

Kommissionen, end tilfældet var tidligere. Det er mit indtryk, at dialogen mellem Polen og

Kommissionen vil fortsætte helt frem til rådsmødet i næste uge. Blandt andet aflagde Kom-

missionens første næstformand, Frans Timmermans, besøg i Warszawa tidligere på ugen.

Efter mødet udtrykte Timmermans tilfredshed med, at der er en dialog mellem Polen og

Kommissionen.

822

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Fra polsk side har man på enkelte punkter søgt at imødekomme kritikken. Det gælder f.eks.

pensionsalderen for dommere, der ændres til 65 år for både mænd og kvinder. Samtidig

slog Timmermans også fast, at det er helt afgørende, at dialogen fører til konkrete resulta-

ter, hvilket vi fra dansk side er helt enig i. Jeg ser frem til, at medlemslandene på rådsmødet

får mere information om dialogen mellem Polen og Kommissionen.

Kenneth Kristensen Berth

understregede, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte hetzen

mod Polen. Polen agerede ikke på en måde, så man måtte antage, at det var et udemo-

kratisk land. Det var også glædeligt, at den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, efter

valget i Ungarn havde bemærket, at der skal skabes mere plads til, at lande, der har en

anden opfattelse end den, der er gældende på bjerget, også skal kunne agere efter det.

Han mente, at det var illusorisk at forestille sig, at atombombeparagraffen kunne udløses,

da der heldigvis var lande, der havde en anden position end den danske og dermed støt-

tede Polen.

Rasmus Nordqvist

gav sin fulde opbakning til at gå videre i forhold til Polen. Det er afgø-

rende at forsvare de principper og værdier,

som EU’s fællesskab bygger på. Diskuterede

man blandt ministrene, om man skal kunne gøre brug af mildere redskaber end at ty til

artikel 7?

Holger K. Nielsen

påpegede, at her efter det ungarske valg ville artikel 7 ikke kunne an-

vendes, da Ungarn ville blokere for det. Kunne man blive enige om at genere Polen mest

muligt inden for gældende rammer og muligheder

–

eventuelt ved hjælp af økonomiske

instrumenter?

Peter Hummelgaard Thomsen

bakkede op om regeringens kritik af Polen og om at gøre

brug af de nødvendige instrumenter. De fleste beretninger fra det ungarske valg gik på, at

der var tvivl om, hvorvidt valget var blevet afholdt på fair vis. Det måtte give anledning til

bekymring alle steder. Der er mange forskellige holdninger i EU-landene, men alle landene

har meldt sig ind i et fællesskab med nogle grundlæggende demokratiske principper, og

alle har skrevet under på københavnerkriterierne. Kunne man fjerne strukturfondsmidler

eller landbrugsstøtten for at markere, at udviklingen gik den forkerte vej?

Udenrigsministeren

hilste det velkomment, at der var kommet gang i dialogen mellem

Polen og Kommissionen. Han så frem til en afrapportering, så man kunne tage konklusio-

nerne op i udvalget. Ministeren håbede ikke, at man skulle gøre brug af atombombepara-

graffen, men holdt

fast i EU’s legitimitet:

alle lande skal overholde de demokratiske værdier

og regler. Hvordan de enkelte lande sørgede for dét kunne diskuteres, og der var selvføl-

gelig forskelle fra land til land. Om koblingen mellem udbetalingen af EU-midler og over-

holdelse af retsstatsprincipper sagde ministeren, at der endnu ikke var stillet et forslag om

den slags sanktioner. Regeringen var positiv over for at se på muligheden for nye tiltag, så

man sikrer, at alle medlemslandene respekterer de basale retsstatsprincipper og på, hvor-

dan EU kan styrke eksisterende instrumenter. Det ville regeringen se nærmere på, når der

kom et konkret forslag fra Kommissionen.

823

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Formanden

ville gerne udrydde eventuelle misforståelser blandt de seere, der måtte følge

udvalgets møde. Med atombombeparagraffen henviste man til EU-traktatens artikel 7, der

giver mulighed for, at man kan suspendere et EU-lands rettigheder. Der var altså ikke tale

om, at udvalget var helt oppe i det røde felt og talte om at bruge atombomber.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at der faktisk var tale om en atombombe eller måske

en neutronbombe, fordi man ved at aktivere artikel 7 sletter et lands ret til at stemme. Po-

lakkerne ville i så fald blive sat helt uden for indflydelse. Ligesom man ikke havde held med

det, da man indførte sanktioner mod Østrig på et vanvittigt grundlag, ville man heller ikke

have held med det denne gang. Han fandt det absurd at køre en hetz mod et medlemsland,

fordi landet ændrede reglerne for udpegelse af dommere.

Udenrigsministeren

mente, at man kunne være enige -- og det gjaldt også Dansk Folke-

parti

–

om, at der er en grænse for, hvad man kan tillade sig nationalt: Alt er ikke tilladt,

bare fordi man er med i klubben. Man kunne have forskellige meninger om, hvornår man

skulle sætte ind over for Polen, men nu var dialogen i gang, og det var svært ikke at hilse

den velkommen. Alle håbede på, at sagen blev landet på en fornuftig måde.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at man aldrig fik lov til at stemme om forfatnings-

traktaten, fordi den pludselig blev til Lissabontraktaten, og så var der ifølge Justitsministe-

riet ingen problemer vedrørende afgivelse af selvstændighed og suverænitet. Hvad ligger

der egentlig i retsstatsprincippet? Hvis et EU-land indførte militærdiktatur, var det en anden

sag, men at indføre sanktioner mod et EU-land baseret på elastik i metermål, som

EU’s

værdier er udtryk for, var i sig selv udemokratisk. Derfor var Dansk Folkeparti imod proces-

sen mod polakkerne.

Udenrigsministeren

understregede, at han netop havde sagt, at han forventede, at alle

var enige

–

inklusive Dansk Folkeparti og regeringen

–

om, at der er en ydre grænse. Det

var blevet bekræftet, og det var ministeren glad for.

824

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

2. Reform af EU-valgloven



Politisk drøftelse/godkendelse

INL (2015) 2035

Rådsmøde 3614

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EU-note (15)

–

E 33 (note af 22/6-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 675 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/2-17)

Udenrigsministeren:

Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at der har indsne-

get sig en slåfejl i samlenotatet vedrørende EU-valgloven. Der står i beskrivelsen af Rådets

kompromisforslag, at der foreslås en obligatorisk spærregrænse på 2 pct., hvor der skulle stå

2 til 5 pct. Det beklager jeg naturligvis. Samtidig vil jeg gøre det helt klart, at det ikke har

betydning for den måde, vi afholder europaparlamentsvalg på i Danmark.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at der var en uoverensstemmelse mellem samlenotatet

og det, som han haft fået oplyst fra tyske samarbejdspartnere i Europa-Parlamentet: I det

tilsendte stod der, at den tyske forfatningsdomstol havde erklæret spærregrænsen for ugyl-

dig, og at Tyskland skulle være modstander af at indføre den. Fra Bruxelles lød det der-

imod, at Tyskland arbejdede ihærdigt for spærregrænsen

–

muligvis for at slippe for nogle

af de mindre partier, som man ikke brød sig om i Tyskland, blev valgt ind. NPD var f.eks.

ikke et parti, som Kenneth Kristensen Berth havde sympati for, men ikke desto mindre var

det blevet valgt ind på lovformelig vis.

Forslaget ville ikke have betydning for Danmark, men regeringen burde alligevel engagere.

Der skal mange stemmer til for at blive valgt til Europa-Parlamentet, så hvis et stort antal

vælgere udviser en kandidat den tillid, skal pladsen også tildeles

–

uanset hvilke holdninger

et parti står for. Hvis der var behov for at lukke mødet for at give klar besked om den tyske

holdning, måtte man gøre det.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad regeringen ville gøre for at øge legitimiteten af, kend-

skabet til og interessen for europaparlamentsvalget. Man bakkede ikke op om ideen om en

spitzenkandidat, men hvad foreslog man så?

Søren Søndergaard

gav sin generelle støtte til regeringens indstilling

–

inklusive afvisnin-

gen af det syrede forslag om en spitzenkandidat. Han forstod dog ikke, hvorfor regeringen

ikke var mere tydelig i forhold til mindretalsbeskyttelse. Det ville være naturligt af Rådet at

sige, at EU har interesse i, at alle lande har en valglovgivning, der sørger for, at mindretal

er repræsenterede, men her begrænsede man mindretallets mulighed for at komme til

orde. Indførte man en spærregrænse på 5 pct., var det interessante den manglende diver-

sitet. EU-Parlamentet er jo de nationale mindretal, og man ville kunne lave valgregler, der

gør, at de mindretal, som er betydeligt større end f.eks. det grønlandske og som eksisterer

selv i lande, der har mere end 50 kandidater, ikke har mulighed for at blive valgt. Så hvorfor

sagde regeringen ikke klart og tydeligt, at den ikke ville bakke op om nogen former for

spærregrænse? Landene kunne selv indføre en sådan, men det var ikke op til Rådet at

825

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

indføre en spærregrænse, der forhindrer nationale mindretal i at blive repræsenteret i Eu-

ropa-Parlamentet.

Peter Hummelgaard Thomsen

bakkede op om regeringens linje.

Udenrigsministeren

svarede, at der var mindst ét land, der ønskede en spærregrænse.

Der var langt op til, at lande med mere end 35 mandater i Parlamentet havde muligheden

for at indføre en spærregrænse på mellem 2 og 5 pct. Han syntes, at det gav god mening:

Tyskland med en national spærregrænse på 5 pct. kan ikke indføre den samme spærre-

grænse i forhold til Europa-Parlamentet, hvis der ikke ligger europæisk lovgivning bagved.

Så må man løse problemet for at tage hensyn til et lands ønske. Det skulle i høj grad være

op til det enkelte land at definere grænsen, så det ikke sker på et overordnet europæisk

plan.

Ministeren sagde, at det var godt, hvis Rasmus Nordqvist nationalt blev en form for spit-

zenkandidat ved næste europaparlamentsvalg. Ministeren var dog ikke tilhænger af euro-

pæiske spitzenkandidater; kun nationale repræsentanter. For at sikre legitimiteten kunne

medlemsstaterne f.eks. øge fokus på udveksling af oplysninger om vælgere, hvilket kunne

bidrage til bedre kontrol med dobbelt stemmeafgivning på tværs af grænser. Man kunne

også indføre et krav om tidsfrist for opstilling af kandidatliste til europaparlamentsvalget på

mindst 4 uger før valgdatoen, så man får mulighed for en længere valgkamp i medlems-

stater, hvor tidsfristen er meget kort. Det var også en mulighed, at nationale partier kan

anmode om at få navnet på den europæiske partigruppe, som partiet tilhører, på stemme-

sedlen. Det vil kunne bidrage til et større kendskab til de partigrupper, som man giver sin

stemme til. Ministeren havde f.eks. selv oplevet, at det kunne være et paradoks, at Det

Radikale Venstre og Venstre er medlem af samme gruppe, nemlig ALDE-gruppen. Det var

udmærket at få den oplysning ud i det åbne. Sidst, men ikke mindst skulle man sørge for

at deltage mest muligt i debatter op til valget. Der skulle dog ikke herske tvivl om, at det var

svært at få en løbende debat om, hvad der foregår i Parlamentet. Hvis Rasmus Nordqvist

blev valgt, ønskede ministeren af et oprigtigt hjerte, at det lykkedes bedre end for andre,

der har haft en plads i Parlamentet

–

inklusive ministeren selv

–

at få skabt national op-

mærksomhed om nogle af de meget interessante debatter, der finder sted i Parlamentet.

Det havde alle de tidligere europaparlamentsmedlemmer ønsket og forsøgt at gøre på for-

skellig vis. Selv havde ministeren skrevet tre bøger i sin tid som medlem, mens andre

havde skrevet klummer, kronikker, deltaget i debatprogrammer etc.

Søren Søndergaard

citerede fra

samlenotatet: ”Der er dog et udestående på det centrale

forslag om obligatorisk spærregrænse på 2 (til 5) pct., der vil påvirke enkelte af de større

lande, da et medlemsland ikke kan støtte det”

–

altså ikke støtte en obligatorisk spærre-

grænse på 2 til 5 pct. Det lod til, at et flertal i Rådet gerne så, at der blev truffet beslutning

om denne obligatoriske spærregrænse, men hvorfor skulle EU blande sig i det? Det kunne

man overlade til landene. Det går imod, hvad ministeren selv sagde, og nogle af ministe-

rens argumenter på andre områder. Han opfordrede dermed ministeren til at meddele, at

Danmark ikke kunne støtte forslaget, fordi det ville medføre en indskrænkning af mindretals

mulighed for at være repræsenteret. Man talte kun om lande med mere end 35 pladser i

826

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Parlamentet, så hvis der fremover ikke var plads til et nationalt mindretal, der f.eks. repræ-

senterer 4,9 pct. af stemmerne i et land, var der et problem med diversiteten.

Kenneth Kristensen Berth

tilsluttede sig Søren Søndergaards kommentarer. Det var mu-

ligt, at han ikke havde hørt efter, men havde ministeren svaret på, om Tyskland var for eller

imod spærregrænsen? Han var klar over, at partiet N-VA i Belgien havde sagt, at de ikke

ville være med til det, men der var altså en diskrepans mellem det, han hørte fra Parlamen-

tet om den tyske holdning, og det som ministeren sagde.

Udenrigsministeren

svarede, at det ikke var tyskerne, der var imod en obligatorisk spær-

regrænse. Der kunne være tilfælde med lande, hvor man forsøgte at imødekomme et na-

tionalt ønske om at indføre en spærregrænse, men hvor det ikke kan lade sig gøre, hvis

der ikke var et europæisk lovgrundlag bag. Det problem forsøgte man her at løse. Ministe-

ren bakkede op om den foreslåede løsning.

Søren Søndergaard

hørte ministeren sige, at der var tale om noget teknisk: Et land, der

med et kæmpe flertal ønsker at indføre en spærregrænse, kan ikke gøre det, hvis den

nationale selvstændighed er så ringe, at man ikke kan gennemføre det, med mindre der er

en tilsvarende EU-lovgivning. Det afspejlede et problem i sig selv, og hvis det var rigtigt,

kunne man bare indføre en spærregrænse på mellem 0 og 5 pct. eller mellem 0,1 og 5 pct.

Det ville være fuldt ud muligt, hvis man ønskede at forsvare diversiteten. På den måde ville

man både imødekomme de lande, der åbenbart ikke kan vedtage noget selv uden en til-

svarende EU-lovgivning, og man vil sikre diversiteten.

3. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Kommissionens udvidelsespakke med landerapporter for de syv udvi-

delseslande ventes offentliggjort den 17. april. Det er forventningen, at Kommissionen vil præ-

sentere udvidelsespakken på rådsmødet under punktet ”Eventuelt.”

4. Siden sidst

Udenrigsministeren:

Jeg vil kort orientere om den seneste udvikling vedrørende Tyrkiet-faci-

liteten, hvor der er ved at være enighed om, hvor pengene til genopfyldningen skal komme fra.

Udviklingen er gået hurtigere end forventet. På Coreper i går var der tegn på, at der allerede i

næste uge kan landes et kompromis. Jeg vil derfor snarest sende et samlenotat til udvalget

med henblik på, at regeringen hurtigt vil kunne forelægge beslutningen om finansiering af næ-

ste del af EU-Tyrkiet-aftalen til forhandlingsoplæg.

Forhandlingerne er heldigvis gået den rigtige vej. Kompromisset synes at indebære, at største-

delen af de nye 3 mia. euro finansieres via EU-budgettet. Det vil i givet fald betyde, at vi ikke

kommer til at bruge alle de midler, vi har sat af til formålet på finansloven. Det vil være glædeligt.

827

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Baggrunden er, som I ved, at det i 2016 blev aftalt i EU-Tyrkiet-erklæringen, at når de første 3

mia. euro til flygtningefaciliteten for årene 2016 og 2017 er ved at være brugt, vil EU mobilisere

yderligere 3 mia. euro indtil slutningen af 2018 baseret på den eksisterende aftale.

Derfor besluttede vi allerede i forbindelse med finansloven for 2018 at afsætte Danmarks andel

af denne genopfyldning af flygtningefaciliteten. Siden da har vi arbejdet for, at genopfyldningen

i videst muligt omfang skal ske via EU-budgettet. Kommissionen derimod har foreslået, at med-

lemslandene skulle hoste op med størstedelen af de 3 mia. euro gennem nationale bidrag. Vi

forventer, at der ultimo maj skal indgås en aftale med Kommissionen om disse bilaterale bidrag.

Jeg ved, at udvalget her er meget interesseret i andre aspekter af aftalen med Tyrkiet. Jeg vil

se frem til at drøfte de spørgsmål på det kommende samråd og til forespørgselsdebatten, lige-

som regeringen vil svare på de skriftlige spørgsmål, der er kommet.

Rasmus Nordqvist

kunne høre på ministeren, at han gerne ville vente med at tale om Tyrki-

etfaciliteten, men ville gerne vide, om flygtningeaftalen skulle forlænges i sin nuværende form,

og at diverse afsløringer om forhold i Tyrkiet ikke var taget i betragtning.

828

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3612 (landbrug og fiskeri) den 16. april 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 564 (kommenteret dagsorden)

Punkt 1-2 blev forelagt af ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, mens

punkt 3-5 blev forelagt af miljø- og landbrugsministeren. Punkterne 1-4 var på dagsorde-

nen, mens punkt 5 var til tidlig forelæggelse. Alle punkter var til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for

fiskebestande i de vestlige farvande og tilstødende farvande og fiskeriet efter

disse bestande, ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for

Østersøen, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr.

2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) 509(2007 og (EF) nr. 1300/2008



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0149

Rådsmøde 3612

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Dette forslag er et i rækken

af ensartede forvaltningsplaner for fiskebestandene i EU’s farvande, der udarbejdes som

led i reformen af den fælles fiskeripolitik. Forslaget ligger tæt op ad planen for Nordsøen,

der er tæt på at blive vedtaget.

Danmark har ikke fiskeriinteresser i de vestlige farvande efter arter, der direkte reguleres

af planen, som bl.a. torsk, kuller og jomfruhummer.

Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri og finder det

generelt vigtigt, at reglerne er enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive og i tråd med

EU’s politik for fiskerikontrol.

Regeringen kan endvidere støtte ændringen af Østersøplanen, der giver mulighed for hur-

tig tilpasning af mål for bestandene i henhold til den videnskabelige rådgivning

–

en mulig-

hed, der også er indarbejdet i forslaget til planen for de vestlige farvande og i planen for

Nordsøen. Der er tale om en ny mekanisme. Regeringen vil derfor arbejde for en løbende

evaluering af anvendelsen af mekanismen for hurtig tilpasning, der således fremover vil

blive anvendt i flere forvaltningsplaner. Det vil være fornuftigt at holde øje med, hvordan

den kommer til at fungere i praksis.

829

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

2. Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Den

Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en

bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol med Republikken

Gambia



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. april

2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse.

Rådsmøde 3612

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

EU har tidligere haft en fiske-

ripartnerskabsaftale med Gambia, der udløb i 1996. Regeringen henholder sig til de prin-

cipper, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødeva-

reudvalg den 12. januar 2011. Regeringen lægger vægt på, at en aftale skal opfylde de

generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om

fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012 og grundforordningen.

Søren Søndergaard

spurgte, hvorfor ministeren ikke bad om et mandat til aftalen med

Gambia.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at der er stor forskel på

EU’s

omfattende industrifiskeri efter

tun i havet ud for Gambia og det lokale erhvervs kystnære fiskeri fra 1.200 kanoer. Ifølge

evalueringsrapportens konklusioner kunne aftalen blive til fordel for begge parter. Kunne

ministeren sætte lidt flere ord på, hvordan den kunne blive det? Det var fint, at man sikrede

fiskebestandenes bæredygtighed, men det var også vigtigt at sørge for, at Gambias fiske-

sektor fik gavn af aftalen.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

svarede Søren Søndergaard,

at regeringen normalt ikke søger mandat til mindre aftaler, som ikke involverer danske fi-

skeriinteresser.

Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at tanken med aftalen var at opnå et integreret samar-

bejde på fiskeriområdet med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling af fiskeriet.

Som det fremgik af evalueringsrapporten, var Gambias fiskeriforvaltning udfordret af små

budgetter, gamle og få instrumenter til overvågning og kontrol samt et underkvalificeret

personale. En fiskeripartnerskabsaftale blev vurderet til at være den bedste løsning ud fra

de samlede mål om bæredygtighed og samarbejde om overvågning, kontrol og forvaltning

af fiskeriet. En aftale ville også bidrage til at skabe arbejdspladser gennem bestemmelser

om at medtage lokal arbejdskraft ombord på fartøjerne.

Rasmus Nordqvist

mente ikke, at EU behøvede få kvoter til gengæld for at hjælpe andre

lande med at sikre et bæredygtigt fiskeri og overvågning af bestandene, for EU har et med-

ansvar for overholdelse af FN’s verdensmål. Regeringen burde

være blandt dem, der talte

for, at det er vigtigere at passe på verdenshavene og hjælpe med, at lokale fiskere kan leve

af deres erhverv end at sikre sig retten til at fange tun. Man havde set i andre lande end

Gambia, hvordan de lokale fiskere bliver skubbet til side, når udenlandske industrifartøjer

830

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

kommer til, og det sætter så migrationer i gang. Man var nødt til at se det hele i et lidt

bredere perspektiv.

Han påpegede, at ministeren netop havde søgt om mandat til en fiskeripartnerskabsaftale

med Marokko, selv om Danmark ikke har fiskeriinteresser ud for Marokkos kyst. Aftalen

med Gambia kunne dermed godt sammenlignes, så det var underligt, at ministeren ikke

søgte mandat til den.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om ministeren kunne løfte sløret for størrelsesorde-

nen af aftalen med Gambia sammenlignet med aftalen med Marokko. Der lå vel ingen hø-

ringssvar eller holdningstilkendegivelser fra danske fiskeriorganisationer om muligheder for

at fiske ud for Gambias kyst? Hvad er de mere nøjagtige kriterier for, hvornår man søger

mandat til den slags aftaler? Udvalget havde haft den samme debat om handelsaftaler,

hvor det også er svært at gennemskue kriterierne for, om der skal søges mandat. Ministe-

rierne forstår sikkert sondringen, men det er vigtigt, at Folketinget også gør.

Søren Søndergaard

mindede om, at det var relevant for ministerens ligestillingsressort, at

kystnært fiskeri skaber mange job til kvinder. I Vestafrika er det mændene, der tager ud og

fisker, mens det er kvinderne, der renser og forarbejder fiskene langs kysten. Det var vigtigt

at fastholde de lokale erhverv for at undgå flere migrationer.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

svarede, at regeringen netop

forventede, at støtte til udvikling af en bæredygtig fiskerisektor i Gambia ville indgå i en

fremtidig aftale. Man ville kunne støtte den lokale forarbejdningsindustri ved at stille krav

om, at en vis andel af landingerne finder sted i partnerskabslandet. Man skulle også huske,

at fiskeripartnerskabsaftalerne omfatter en eksklusivitetsklausul, så EU-fartøjer alene kan

fiske inden for de rammer, en sådan aftale fastsætter. Der ville ikke kunne indgås private

aftaler oveni.

Til spørgsmålene om, hvorfor hun ikke søgte mandat, svarede hun, at den daværende

regering i februar 2011 havde indhentet et standardmandat til anvendelse ved forhand-

lingsmandater til Kommissionen om fiskeriprotokoller. Kun når aftalen er af væsentlig poli-

tisk og økonomisk betydning for Danmark, skal der indhentes et særligt mandat. Regerin-

gen havde skønnet, at aftalen med Marokko havde tilstrækkelig politisk vægt til, at der

måtte et mandat til, men det var ikke tilfældet med aftalen med Gambia.

Rasmus Nordqvist

var stadig skeptisk over for oplægget, for erfaringen viste, at EU-far-

tøjer i afrikanske lande ganske vist tager lokal arbejdskraft med på fartøjerne, men samtidig

presser de det lokale kystnære fiskeri. Man burde i højere grad sørge for at sikre, at en

aftale ikke får negative konsekvenser for Gambias egen fiskerisektor.

Han opfordrede udvalget og ministeren til at revidere standardmandatet til forhandlinger

om fiskeripartnerskabsaftaler, da 2011 efterhånden var længe siden, og der havde været

flere folketingsvalg imellem.

831

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Formanden

sagde, at udvalget kunne gå i dialog med ministeriet om revision af standard-

mandatet, men det ville kræve opbakning fra begge parter.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

påpegede til Rasmus

Nordqvists kommentar om det lokale erhverv, at der ikke var tale om et udviklingsprojekt

eller bistandsmidler. Aftalen handlede om et integreret samarbejde på fiskeriområdet. Med

al respekt for medlemmerne opfordrede hun til, at man studerede evalueringsrapporten

nøjere.

Kenneth Kristensen Berth

var ikke klar over, at der forelå et standardmandat. Han var

enig med Rasmus Nordqvist. Der var ikke ret mange medlemmer tilbage, som også sad i

udvalget i 2011. Kunne man finde det mandat frem til udvalget til eventuel revision?

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

ville sørge for, at mandatet

tilgik udvalget. Hun anbefalede, at udvalget holdt fast i, at der skulle være et standardman-

dat, så man undgik, at der skulle indhentes mandat til hver eneste fiskeriaftale?

3. Kommissionens forslag til direktiv om illoyale handelspraksisser mellem

virksomheder i fødevareforsyningskæden



Præsentation og evt. udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3612

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 496, senest

behandlet i EUU 9/12-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionen offentliggjorde sit forslag i går. Ideen med

forslaget skulle være at styrke landmanden i forhandlingerne med køberen af hans produk-

ter. Forslaget forbyder således visse praksisser i forholdet mellem en leverandør, som er

en lille eller mellemstor virksomhed og en køber, som er en større virksomhed.

Der lægges f.eks. op til et forbud mod betaling senere end 30 dage efter levering af letfor-

dærvelige varer, ligesom forslaget vil forbyde, at køberen kan ændre leveringsvilkår med

tilbagevirkende kraft.

Rent praktisk ventes forslaget at lægge op til en minimumsharmonisering. Det betyder, at

medlemsstaterne kan vedtage skrappere nationale regler, så længe de er i overensstem-

melse med reguleringen af det indre marked.

Fra dansk side har vi ikke efterspurgt EU-regulering på dette område, men det har mange

andre lande. Det skyldes formentlig, at danske landmænd takket være andelsbevægelsen

står relativt stærkere end mange af deres europæiske kolleger. Det er derfor vigtigt for

regeringen, at forslaget ikke fører til, at den danske andelsorganisering kommer i klemme,

eller at reglerne medfører konkurrenceforvridning.

På rådsmødet er der tale om en første præsentation fra Kommissionen, så det er en sag,

som vi vender tilbage til.

832

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

4. Opfølgning på rådskonklusioner om fødevaretab og madaffald inklusive

madspild fra juni 2016



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Rådsmøde 3612

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (16)

–

bilag 299 (særberetning fra Den Europæiske

Revisionsret)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (udvalgsmødereferat side 1216, senest

behandlet i EUU 15/6-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Hvis man skal gøre det kort, kan man sige, at det er et

område, hvor der er stor politisk bevågenhed både i Kommissionen og i Parlamentet. Men

vi er stadig langt fra mål, især

når man tænker på målsætningen fra FN’s bæredygtigheds-

mål om at halvere mængden af madaffald og madspild i husholdningerne inden 2030.

Madspild er et vigtigt område for regeringen og for mig som minister, og derfor er det også

et centralt tema på fødevaretopmødet ”Better Food for More People” i København i august.

I EU-regi støtter vi arbejdet med at udvikle en fælles metode til at måle madspild. Vi skal

også i EU adressere nogle af de barrierer som ligger i handelsnormerne. Det gør det svæ-

rere at sælge eksempelvis frugt og grønt, som i stedet må kasseres.

Andre medlemslande har også ideer til løsninger. Derfor er det positivt, at der er etableret

en fælles platform for udveksling af ideer med alle medlemslande og relevante interessen-

ter på tværs af EU.

5. Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse

til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. april

2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse

KOM (2018) 0138

Rådsmøde 3612

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Miljø- og fødevareministeren:

Forventningen er, at der på et kommende rådsmøde vil

blive truffet beslutning om et mandat for Kommissionen. Regeringen ser positivt på ideen

om en global miljøpagt, men lægger vægt på, at den bringer merværdi i forhold til de eksi-

sterende internationale aftaler på miljøområdet.

Der er fortsat mange usikkerheder i forhold til at komme i gang med forhandlingerne om

en global miljøpagt. Det gælder både indhold og proces, som fortsat drøftes i FN i New

York. Der er således fortsat ikke vedtaget en resolution, som overhovedet giver mulighed

for at påbegynde forhandlingerne.

Det er muligt, at man i løbet af april kan nå til enighed om en resolution, som vil betyde

startskuddet for de egentlige forhandlinger. Og så skal EU selvfølgelig være klar. Derfor er

sagen på i dag.

833

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Jeg vil nævne to kommende domme fra EU-Domstolen om

miljøvurderingsdirektivet og kravet om strategisk miljøvurdering af programmer og planer.

Det drejer sig om to sager om byplanlægning i Belgien. I begge sager er spørgsmålet, om

en konkret retsakt skulle have været miljøvurderet, fordi de kan siges at udgøre et program

eller en plan i forhold til definitionerne i miljøvurderingsdirektivet.

Den danske regering afgav mundtligt indlæg i sagerne ved EU-Domstolen i november

2017. Danmark opfordrede EU-Domstolen til at præcisere sin brede fortolkning af miljøvur-

deringsdirektivets definition af planer og programmer, dvs. kravene til, hvornår der skal

foretages strategisk miljøvurdering. Det er væsentligt at vide, hvornår love og bekendtgø-

relser er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Seneste nyt i sagen kom den 25. januar i år, hvor Generaladvokaten kom med sit forslag

til afgørelse. Generaladvokaten bemærkede, at EU-Domstolens hidtidige praksis muligvis

har udvidet anvendelsesområdet for miljøvurderingsdirektivet ud over det tilsigtede fra EU-

lovgivers side og ud over det, som medlemslandene kunne have forudset.

Generaladvokaten bemærkede endvidere, at de foreliggende sager ikke var egnede til at

tage dette spørgsmål op. Derfor opfordrede Generaladvokaten EU-Domstolen til at afvente

en mere velegnet sag. EU-Domstolen forventes at afsige sin dom inden sommerferien.

Afslutningsvis vil jeg blot henvise til to tidligere oversendte orienterende notater, der be-

handler denne problematik.

834

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Punkt 4. Modtagelse af deputation: Nord Stream 2 om de europæiske aspekter og

EU-delen af projektet

Deputationen udgjorde:

Markela Dedopoulos, ansvarlig for kommunikation og public affairs, Nord Stream 2 i Dan-

mark

Jacob Skou, Rambøll, projektleder og miljørådgiver, Nord Stream 2 i Danmark

Markela Dedopoulos

sagde, at Nord Stream 2 er ejet af Gazprom og har fem vestlige

investorer (Østrig, Holland, England, Tyskland og Frankrig). Disse investorer har forpligtet

sig til at investere halvdelen af anlægsudgifterne til projektet. Projektet er i øvrigt privatfi-

nansieret og koster dermed ikke skatteyderne noget. Når man ønsker at bygge en rørled-

ning fra Rusland til Tyskland, hænger det sammen med et fald i

EU’s egenproduktion

naturgas. Der vil dermed være et gasunderskud, der skal dækkes. Nord Stream kan dog

ikke levere fuldt ud

–

faktisk kan man kun dække en tredjedel af behovet, hvis man kører

på fuld kraft i leveringen af gas til Europa, og det er der ingen rørledninger, der gør. Bereg-

ningerne af gasforbruget

i Europa fremover er EU’s egne og er

baseret på det eksisterende

niveau for gastilførsel til det indre marked. Den ukrainske rørledning er med i beregnin-

gerne, så man kalkulerer altså med, at den også leverer gas i fremtiden.

Før i tiden var gasmarkedet sådan indrettet, at gasleveringerne skete fra leverandør til

forbruger, men fra 2010 havde EU gjort det gældende, at der skal være interkonnektorer

(rørledninger) så vidt muligt til alle lande, så ingen bliver afhængige af en enkelt leverandør,

og så gassen kan flyde begge veje. Det betyder, at der i dag stort set ikke er lande uden

interkonnektorer, og de rørledninger, der mangler at blive udført, skal bygges i en nær

fremtid. Gas sælges i øvrigt på auktioner, så har man ikke lyst til at købe russisk gas, kan

man lade være med det.

Hvad angår den økonomiske fordel, som Nord Stream 2 vil medføre, udgør den 500 mio.

kr. for Danmarks vedkommende, og firmaer som Rambøll og Blue Water Shipping i Esbjerg

er involveret.

Om den lovgivning, der regulerer Nord Stream 2, kan man sige, at de nationale love i de

lande, der giver tilladelse til ansøgningen, skal tage højde for EU-direktiver og internatio-

nale konventioner. Lovgivningen drejer sig især om de miljømæssige og sikkerhedsmæs-

sige perspektiver inden for sejlads og skibsfart. Den 1. januar 2018 trådte en særlig lov om,

at udenrigsministeren kan tilsidesætte miljøhensyn til fordel for udenrigspolitiske hensyn, i

kraft. Den nye bestemmelse gælder for et specifikt farvand, nemlig et afgrænset territorialt

farvand rundt om Bornholm. Zonen rundt om det territoriale farvand er international, og her

gælder

FN’s Havretskommissions

regler

–

og ikke den nye lov.

Der havde været et ønske fra bl.a. Danmark om, at man kan træffe beslutninger om Nord

Stream 2 på EU-niveau. Det ønske er det ikke lykkedes at få opfyldt, fordi der ikke er juri-

disk hjemmel til, at EU kan forhandle og give tilladelse til at bygge rørledningen. I 2015

diskuterede man, om den tredje energipakke var gældende for gas importeret til EU, men

835

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/04-18

26. Europaudvalgsmøde 13/4 2018

Kommissionens Juridiske Tjeneste afgjorde, at den kun gjaldt for gas på det indre marked.

Der havde efterfølgende været snak om et forhandlingsmandat med Rusland på grund af

det juridiske tomrum i den tredje energipakke, men Rådets Juridiske Tjeneste havde afvist

det med den begrundelse, at tomrummet ikke eksisterer: nationale love tager allerede

højde for EU-direktiver og internationale konventioner. Et ændringsforslag til gasdirektivet

var blevet fremlagt, og Rådets Juridiske Tjeneste havde vurderet, at det strider imod reg-

lerne hos

FN’s

Havretskommission.

Kort sagt kan man sige, at gasdirektivet regulerer driften af kommercielle rørledninger, tek-

niske regler og adgang for tredjeparter, ejerskabsadskillelse og tariffer, men det kan til gen-

gæld ikke bruges som grundlag for, at f.eks. Energistyrelsen godkender en beslutning om

en etableringstilladelse til Nord Stream 2. Den danske energiminister havde i et svar til

Nikolaj Villumsen anerkendt, at det på baggrund af revisionen af gasdirektivet ikke var mu-

ligt i EU-sammenhæng at afvise Nord Stream 2.

Jacob Skou

henviste til et kort, hvorpå man kunne se de allerede etablerede rørledninger

og den fortrukne rute for Nord Stream 2. Man havde i planlægningen af Nord Stream 2 haft

gavn af erfaringerne om anlæg og drift af første rørledningssystem. I planlægningen så

man på flere forskellige ruteføringer både nord, syd og øst for Bornholm. Man var i tæt

dialog med de danske myndigheder, og alle råd og vejledninger blev fulgt. Energistyrelsen

vurderede, hvad der var den bedst mulige rute ud fra både sejladssikkerhedsmæssige og

miljømæssige hensyn. I 2009 efter godkendelsen af det eksisterende Nord Stream-rørled-

ningssystem spurgte Europaudvalget daværende klima- og energiminister om rutevalget.

Spørgsmålet blev besvaret af Energistyrelsen, der bl.a. redegjorde for, at man havde set

på flere forskellige ruter, og at den valgte rute af de danske myndigheder blev anset for at

være den bedste. Med udgangspunkt i dialogen med de danske myndigheder om Nord

Stream 2 og i de miljøundersøgelser, der var lavet, var det fortsat vurderingen, at den an-

søgte rute var den bedst mulige i dansk farvand.

Søren Søndergaard

kunne forstå, at anlægsinvesteringerne var på 60 mia. kr., men hvad

var afskrivningstiden beregnet til?

Markela Dedopoulos

svarede, at hun ikke lå inde med den oplysning, og at hun heller

ikke var sikker på, at investorerne ville oplyse om det. Den mulige varige levetid for rørled-

ningen er op til 50 år.

Mødet sluttede kl. 13.18

836