EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 70
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 6. oktober 2017

kl. 9.45

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Mads

Fuglede (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Malte Larsen (S),

Søren Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og

Holger K. Nielsen (SF)

udenrigsminister Anders Samuelsen, justitsminister Søren Pape Poul-

sen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, finansmini-

ster Kristian Jensen, erhvervsminister Brian Mikkelsen, minister for fi-

skeri, ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann, miljø- og fø-

devareminister Esben Lunde Larsen og energi-, forsynings- og klima-

minister Lars Christian Lilleholt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af komitesag om bisphenol A i lak og overfladebehandlinger

EUU alm. del (16)

–

bilag 935 (notat om komitésag)

EUU alm. del (16)

–

bilag 939 (orienterende notat vedr. komitéafstemning)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 2. Modtagelse af deputation: ITD, Brancheorganisation for den danske

vejgodstransport vedr. udstationeringsdirektivet

KOM (2016) 0128

Deputation, repræsenteret ved

Karen Roiy, ITD

Michael Branner, Danske Busvognmænd

Karen Roiy,

ITD, skitserede, hvordan de to brancheorganisationer som repræsentanter for

henholdsvis vejgodstransportsektoren og passagersektoren mente, at udstationeringsdi-

rektivet skulle behandles i et transportøjemed. Siden deputationen havde bedt om fore-

træde, havde Spanien stillet et forslag for transportområdet, som nu forsøgtes indarbejdet

i moderdirektivet, og som ville blive behandlet på Coreper den 11. oktober, hvorefter en

beslutning skulle træffes på rådsmødet den 23. oktober. ITD og Danske Busvognmænd

var imod det spanske forslag, som de mente hverken imødekom den nationale eller den

internationale transports behov. De ville foretrække, at transportområdet kom til indgå i

forhandlingerne om Kommissionens mobilitetspakke, der blev præsenteret den 31. maj

2017, i stedet for som en del af de overordnede udstationeringsforhandlinger. Hensigten

med mobilitetspakken var at erstatte de mange forskellige nationale regler på området med

fælles europæiske regler, som både er klare, enkle og kan håndhæves. Både ITD og Dan-

ske Busvognmænd støttede den ambition, men var ikke helt tilfredse med det konkrete

forslag, Kommissionen havde fremsat, da det i lighed med det spanske ikke gav mulighed

for at skelne klart mellem international og national transport. Kommissionen havde fore-

slået, at al national transport, såkaldt cabotage, skulle betragtes som udstationering, og

denne del af pakken kunne man støtte, idet kørslen her foregik i direkte konkurrence med

nationale virksomheder. Det spanske forslag havde ikke taget højde for dette, for her skulle

man køre i 5 dage, før man var udstationeret. For den internationale transport havde Kom-

missionen i sin mobilitetspakke foreslået, at al transport ud over 3 dage inden for en kalen-

dermåned skulle betragtes som udstationering. Kommissionens metode ville i praksis be-

tyde, at al grænseoverskridende transport ville blive betragtet som udstationering. Deputa-

tionen var imod en ny løn, hver gang man krydser en ny grænse, og foreslog i stedet, at

chauffører, som kører grænseoverskridende internationale transporter, ikke skulle betrag-

tes som udstationerede. Til gengæld skulle chauffører, som kører nationale transporter,

dvs. cabotage eller kombineret transport, betragtes som udstationerede, fra det øjeblik de

optager gods eller passagerer i det pågældende værtsland, på samme lønvilkår som nati-

onale virksomheder.

Michael Branner,

Danske Busvognmænd, gjorde det klart, at det var meget vigtigt for bus-

vognmændene, at cabotage udført af udenlandske chauffører blev omfattet af udstatione-

ring. Modsat hvad der var tilfældet på lastbilområdet, var der aktuelt fri adgang for uden-

landske busser til at deltage i den internationale kørsel. Der var eksempler på, at busser

kører tomme fra Portugal, Rumænien og Letland til København for at køre sightseeingkør-

sel for krydstogtskibe i sommermånederne, og dette var helt lovligt, såfremt de pågældende

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

virksomheder betalte moms. Danske Busvognmænd havde observeret 300 busser i Kø-

benhavn, der kørte systematisk cabotage. Udenlandske virksomheders kørsel på det dan-

ske marked burde reguleres, for eksempel ved at lade national kørsel være omfattet af

udstationeringsdirektivet. Omvendt mente ITD og Danske Busvognmænd ikke, at interna-

tional kørsel skulle være omfattet. Der var ikke observeret problemer med udenlandske

virksomheder, der kører international kørsel, altså f.eks. tyske busser med tyske turister.

Tværtimod kunne man observere, at en række særregler i forskellige EU-lande havde skabt

et unødvendigt stort bureaukrati. Op til skisæsonen i 2016 havde man i Østrig indført en

stor mængde dokumentationskrav i forbindelse med de særlige østrigske mindstelønsreg-

ler, hvilket havde betydet, at danske busser med danske skigæster var nødt til at medbringe

15 siders dokumentation bare til dokumentationskravet.

Karen Roiy,

ITD, tilføjede et eksempel fra vejgodstransportsektoren, hvor man kunne være

udstationeret i fire eller fem lande i løbet af en måned med forskellige lønvilkår og opgørel-

ser af feriedage, hvilket medførte et stort bureaukrati både for virksomhederne og kontrol-

myndighederne. I Norge havde man først almengjort overenskomsterne på transportområ-

det, men man endte med at ophæve dem for den internationale transports vedkommende,

fordi reglerne ikke kunne håndhæves.

Søren Søndergaard

spurgte, om det ikke ville blive en god forretning for danske vogn-

mænd at placere deres virksomheder i Polen, hvis brancheorganisationernes forslag blev

virkelighed. Kunne man ikke så køre rundt i hele Europa på polske lønninger? Desuden

spurgte Søren Søndergaard, hvad regeringens holdning var til brancheorganisationernes

forslag.

Karen Roiy,

ITD, svarede, at det var rigtigt, for så vidt angik den internationale transport,

men i vejpakken lå der initiativer, der skulle begrænse, hvor lang tid man må køre i andre

lande, før man vender hjem til det land, virksomheden er etableret i. Der var også lagt op

til fælles europæiske regler for, hvornår man må etablere sig i andre lande.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3568 (almindelige anliggender - artikel 50) den 17. oktober 2017

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 19. eller 20. oktober

2017



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3568

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 15 (udvalgsmødereferat side 1436, senest

behandlet i EUU 15/9-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 863 (udvalgsmødereferat side 1279 FO,

forhandlingsoplæg vedr. EMA forelagt 9/6-17)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3567 (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge dagsordenen for rådsmødet for almindelige anliggen-

der den 17. oktober 2017 til orientering. Øvrige punkter på dagsordenen kunne naturligvis

drøftes, hvis udvalget ønskede det.

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 (udkast til

konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3567

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 19-20/10-17

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden)

Det Europæiske Råd 19-20/10-17

–

bilag 3 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

EUU alm. del (17)

–

bilag 19 (notat om skiftende regeringers holdning til

optagelsesforhandlingerne)

EUU alm. del (16)

–

bilag 948 (notat om flygtningeaftalen med Tyrkiet, hvis

optagelsesforhandlingerne suspenderes)

EUU alm. del (16)

–

bilag 945 (notat om regeringens fortolkning af Tyrkiets

position i lyset af Kansler Merkels tale)

EUU alm. del (17)

–

bilag 20 (udvalgsmødereferat side 1420, senest

behandlet i EUU 15/9-17)

Udenrigsministeren:

Det første punkt, jeg vil forelægge, er forberedelsen af Det Europæ-

iske Råd den 19.-20. oktober. På rådsmødet den 17. oktober vil der være en drøftelse af

udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner. Udkastet til konklusioner foreligger endnu

ikke, men vi har modtaget udkast til kommenteret dagsorden.

Jeg forventer, at fokus vil være på fire overordnede hovedemner: migration, den digitale

dagsorden, sikkerhed og forsvar samt EU’s

eksterne relationer,

særlig i forhold til Tyrkiet

og Nordkorea. I forlængelse af middagsdrøftelsen på det uformelle topmøde i Tallinn i sep-

tember

forventes EU’s fremtid

at komme op på mødet i Det Europæiske Råd i oktober. Men

det er endnu uklart hvordan og med hvilket fokus. Lige nu konsulterer formanden for Det

Europæiske Råd som bekendt medlemslandene om deres ønsker til den videre proces.

Endelig kan det ikke afvises, at der på Det Europæiske Råds møde kan komme drøftelser

om andre emner som f.eks.

EU’s handelspolitik.

Der ventes en bred drøftelse af migration, både de eksterne og interne aspekter. Hvad

angår de eksterne aspekter, er det forventningen, at stats- og regeringscheferne vil drøfte

status over

en række af EU’s indsatser for at dæmme op for de irregulære migrantstrømme

langs samtlige ruter. Der er desuden lagt op til en drøftelse af eventuelle yderligere bidrag

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

fra medlemslandene. Det gælder især støtte til de medlemslande, der er direkte påvirket af

irregulære migrationsstrømme til Europa og til oprindelses- og transitlande. I samme for-

bindelse ventes en drøftelse af styrket samarbejde med FN's Flygtningehøjkommissariat

og Den Internationale Migrationsorganisation (IOM).

Fra regeringens side anses et tættere samarbejde mellem EU og relevante tredjelande

som helt afgørende for at dæmme op for irregulære migrationsstrømme. Det handler om

at adressere grundlæggende årsager til migration, styrke håndteringen af migration i tran-

sitlandene og forbedre indsatsen for at udsende udlændinge uden lovligt ophold i Europa.

Den danske regering lægger endvidere vægt på en hurtig og effektiv gennemførelse af

elementerne i Maltaerklæringen. I den forbindelse støtter regeringen op om et endnu tæt-

tere samarbejde med FN's Flygtningehøjkommissariat og IOM.

I forhold til de interne aspekter af migration ventes en drøftelse af status for forhandlingerne

om reform af det fælles europæiske asylsystem. Det er ingen hemmelighed, at der her er

tale om ganske svære forhandlinger. I lyset af forbeholdet fokuserer vi fra regeringens side

på at sikre en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i Dublinsamarbejdet uden at

blive omfattet af en permanent mekanisme til omfordeling af asylansøgere.

Jeg forventer, at stats- og regeringscheferne vil have en bred drøftelse af den digitale dags-

orden i lyset af det uformelle digitale topmøde den 29. september i Tallinn. I den forbindelse

ventes der desuden en drøftelse af status over implementeringen af det digitale indre mar-

ked. Danmark støtter her en ambitiøs tilgang med fokus på at sikre åbenhed for digital

innovation og konkurrence.

Stats- og regeringscheferne ventes også at drøfte den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

med fokus på forberedelserne af et forstærket forsvarssamarbejde (PESCO). Det er dog

forventningen, at der først skal træffes beslutning om PESCO på udenrigsrådsmødet til

december. Det er vurderingen, at Danmark ikke vil kunne deltage i samarbejdet som følge

af forsvarsforbeholdet.

Afslutningsvis vil der være en drøftelse af

EU’s eksterne relationer,

herunder særlig Tyrkiet

og Nordkorea, men eventuelt også Libyen.

Der er brug for en ærlig debat i EU om vores forhold til Tyrkiet. Som en del af det er det

naturligt at spørge, om vi skal blive ved med at holde fast i nogle forhandlinger, som

–

med

den udvikling Tyrkiet har lagt for dagen

–

reelt er tømt for indhold. Med den adfærd, vi ser

hos Tyrkiet, er det svært at bevare forestillingen om et Tyrkiet, der oprigtigt ønsker at blive

en del af EU og EU’s værdifællesskab. Der er samtidig mange vigtige områder, hvor vi har

fælles interesser med Tyrkiet, og hvor vi skal fortsætte samarbejdet

–

f.eks. håndteringen

af migration og bekæmpelse af terrorisme. Tyrkiet er og bliver en vigtig partner for EU og

en vigtig NATO-allieret.

Tyrkiet vil i øvrigt også være emnet for frokostdrøftelsen på rådsmødet for udenrigsanlig-

gender den 16. oktober, som jeg forelægger lidt senere i dag.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

I forhold til Nordkorea er der ingen tvivl om, at de seneste måneders udvikling er stærkt

bekymrende. Det er helt afgørende, at det internationale samfund står sammen om et mod-

svar. Det er derfor positivt, at FN’s Sikkerhedsråd den 11. september vedtog den hidtil mest

omfattende resolution vedrørende Nordkorea, at EU derudover arbejder for supplerende

restriktive tiltag, og at

EU’s stats-

og regeringschefer nu drøfter problematikken.

Endelig vil jeg bemærke, at det på nuværende tidspunkt ikke kan udelukkes, at der kan

komme en drøftelse af andre emner, herunder status over

EU’s

handelspolitik, som senest

blev drøftet af stats- og regeringscheferne i juni.

Søren Søndergaard

ville gerne vide, hvad regeringen ville sige om optagelsesforhandlin-

gerne med Tyrkiet, og hvad den i øvrigt forventede, der ville ske på mødet. Regeringen

havde erklæret sig enig med Merkel, der i en valgkampsdebat mod Schulz havde sagt, at

hun ville bringe et stop i eller suspension af optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet op.

Han havde noteret sig, at der i udkastet til rådskonklusioner var lagt op til en diskussion af

emnet. Ville regeringen lægge op til, at der skulle træffes beslutninger, eller var det bare

en diskussion? Hvad var regeringens tidsplan for, hvornår man skulle nå en konklusion?

Og hvad var egentlig regeringens konklusion? Søren Søndergaard gik ud fra, at sagen

–

hvis den ikke allerede var blevet det

–

skulle bringes op i Udenrigspolitisk Nævn, da der

måtte være tale om en sag af større udenrigspolitisk rækkevidde.

Kenneth Kristensen Berth

var optaget af, om man forventede en konklusion fra mødet,

eller om der blot var tale om en fortløbende diskussion om optagelsesforhandlingerne med

Tyrkiet.

Zenia Stampe

kom ind på, hvordan Danmark kunne undgå at være en del af en tvungen

fordeling af flygtninge og alligevel blive ved med at opretholde en aftale om registrering og

tilbagesendelse. Var der optræk til, at Dublinsystemet blev overstatsligt, så Danmark ikke

længere kunne sige, at der var nogle dele af samarbejdet, som man ikke ville være en del

af?

Holger K. Nielsen

spurgte, om man diskuterede at lægge et økonomisk pres på de lande,

der ikke vil tage imod flygtninge. Flere af de lande, der var usolidariske på området, ville jo

gerne modtage penge fra EU. Han ville i øvrigt gerne vide, om man på mødet skulle tale

om de horrible forhold i Libyen for flygtninge og migranter.

Udenrigsministeren

sagde, at regeringen ville inddrage Udenrigspolitisk Nævn i den ræk-

kefølge, det var nødvendigt, i forhold til at inddrage Nævnet i forbindelse med en fælles

dansk udmelding. Indtil nu var det statsministerens og ministerens egen anbefaling om et

stop i forhandlingerne med Tyrkiet, der var fremsat. Der havde de facto længe været tale

om et stop, idet der ikke var blevet åbnet nye kapitler. Han forventede, at emnet ville blive

diskuteret på mødet, men ikke at der kom en konklusion.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Til Zenia Stampe sagde ministeren, at der var for tidligt at spå om, hvordan Dublinsystemet

ville blive ændret, og henviste i øvrigt til udlændinge- og integrationsministeren. Regerin-

gen arbejdede for en mere effektiv udmøntning af byrdefordelingen end den tvungne om-

fordeling af asylansøgere. Der var tale om en politisk vanskelig sag for Danmark, da rege-

ringen ønsker at fastlægge asylpolitikken i Danmark. Forslaget var omfattet af retsforbe-

holdet, men Danmark deltog i Dublinsamarbejdet via en parallelaftale. Danmark ville ar-

bejde for ikke at blive omfattet af en obligatorisk omfordeling, eventuelt ved at gøre den del

af forslaget til et selvstændigt juridisk instrument, som Danmark kan stå uden for.

Søren Søndergaard

forstod, hvorfor vælgerne kan føle sig snydt. Repræsentanter fra de

to største tyske partier havde sagt, at forhandlingerne nu skulle stoppes/suspenderes. Da-

gen efter sagde Merkel, at de skulle suspenderes, og den danske regering havde været

enig i, at sagen skulle tages op på mødet i oktober. Beskeden var så nu, at ja, man skulle

da tale lidt om det. Hvad var regeringens plan for at leve op til det, den sagde efter Merkels

udmelding? Hvad var det næste skridt, og hvornår ville der komme en konklusion? Den

danske regering var medvirkende til at give Tyrkiet store summer i førtiltrædelsesbistand,

men den skulle vel bortfalde, hvis der ikke var forhandlinger. Derudover var der også

spørgsmålet om en udvidet toldunion. Ville regeringen kontakte den tyske regering for at

afstemme et forslag til en tidsplan med den?

Holger K. Nielsen

undrede sig over, at regeringen ikke allerede havde kontaktet den tyske

regering. Ministeren måtte da have en idé om den tyske tilgang. Det virkede ikke gennem-

tænkt af den danske regering at gå ud med brask og bram for at score nogle billige point

og sige, at nu skulle man afbryde forhandlingerne. Det var også underligt, at regeringen

ikke havde en forestilling om, hvordan det skulle implementeres. Han gentog sine spørgs-

mål om forholdene i Libyen og om økonomiske incitamenter/sanktioner.

Kenneth Kristensen Berth

var ligeglad med, hvad den tyske regering mente. Han ville

gerne være sikker på, at udenrigsministerens og statsministerens udmelding forblev den

samme

–

nemlig at Danmark agtede at meddele, at forhandlingerne skulle stoppes.

Udenrigsministeren

svarede, at der ikke var noget, der havde flyttet sig. Det var dog mær-

keligt at forlange, at han skulle kende den tyske regerings holdning, eftersom der ikke var

en tysk regering. Merkel var kommet med sin udmelding under den tyske valgkamp, og

hvis hun ændrede holdning, måtte hun selv slås med det. Statsministerens og ministeren

holdning til optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet ville de give udtryk for

–

også på euro-

pæisk plan. I første omgang ville man have en drøftelse af sagen, og senere i processen

ville regeringen drøfte den med Udenrigspolitisk Nævn. Han havde forstået det sådan, at

der var stort flertal bag regeringens position

–

også inden regeringen havde mødtes med

Nævnet.

Ministeren var enig i, at situationen i flygtningelejrene i Libyen var stærkt bekymrende, og

der blev holdt øje med den. I sit fortsatte svar til Holger K. Nielsen sagde han, at der p.t.

ikke var konkrete forslag om økonomiske sanktioner over for de lande, der ikke vil tage

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

imod flygtninge, men at han ikke ville blive overrasket, hvis det blev bragt op i drøftelserne

om den næste store budgetforhandling.

Søren Søndergaard

ville være sikker på, at det var rigtigt forstået, at regeringen ikke

havde en plan for, hvordan en diskussion om Tyrkiet skulle konkluderes, men kun var ind-

stillet på en uforpligtende debat.

Udenrigsministeren

bekræftede, at regeringen ville give udtryk for sine synspunkter på

mødet og lytte til de andre lande med et åbent sind. Derefter måtte man lægge en strategi.

I international politik skifter alle ikke hest fra den ene dag til den anden, så det kan være

en langsommelig proces.

2. Rule of law (retsstatsprincipper)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3567

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

Det følger af Rådets konklusioner af 16. december 2014, at Rådet

skal have årlige drøftelser af retsstatsprincipper i EU. De to første drøftelser blev afholdt i

henholdsvis 2015 og 2016.

Sagen om retsstatsprincipper er noget, som Danmark igennem længere tid har lagt stor

vægt på. Vi var bl.a. medunderskriver sammen med Tyskland, Holland og Finland på et

firelandebrev, som dannede baggrund for de føromtalte konklusioner. Desuden har Dan-

mark løbende bakket op om en aktiv dialog om retsstatsprincipper i EU.

Formålet med Rådets årlige dialog om retsstatsprincipper i EU er at skabe en løbende

dialog mellem medlemslandene om beskyttelsen af demokrati og retsstatsprincipper i med-

lemslandene. Der er tale om en menings- og erfaringsudveksling, der ikke skal munde ud

i konkrete beslutninger. Drøftelserne vil således være af generel karakter med udgangs-

punkt i et emne, der vælges af formandskabet. De seneste år har de tematiske drøftelser

omhandlet digitalisering og migration. Det estiske formandskab har meddelt, at temaet for

drøftelsen vil være mediepluralisme i en digital tidsalder.

Regeringen lægger vægt på en åben og ærlig dialog og finder det positivt, at den årlige

dialog er blevet gennemført samtlige 3 år efter Rådets vedtagelse af konklusioner herom i

2014.

Regeringen lægger stor vægt på, at Rådet også fremadrettet har årlige drøftelser på rets-

statsprincipper.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Udg.

3. (Evt.) Implementering af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)



(Evt.) Status

Rådsmøde 3567

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Punktet var udgået.

4. Iværksættelse af forhandlinger om en bred aftale med Den Kirgisiske Republik



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)

den 17.10.2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på vedtagelse

Rådsmøde 3567

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Punkt 5. Samråd med udenrigsministeren om regeringens EU-politik

EUU alm. del (17)

–

samrådsspørgsmål A

Punktet blev aflyst.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

oplyste, at han ville forelægge de væsentligste punkter på dagsorde-

nen for rådsmødet for udenrigsanliggender den 16. oktober 2017 til orientering. Øvrige

punkter på dagsordenen kunne udvalgets medlemmer tage op, hvis de ønskede det.

1. Iran



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3566

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 490 (udvalgsmødereferat side 670, senest

behandlet i EUU 11/3-16)

Udenrigsministeren:

Denne drøftelse ventes først og fremmest at tage bestik af gennem-

førelsen af atomaftalen med Iran. Det er en vigtig drøftelse, der finder sted dagen efter

fristen for, at den amerikanske præsident over for Kongressen skal bekræfte, om Iran fort-

sat lever op til atomaftalen. Gør den amerikanske præsident ikke det, igangsættes en pro-

ces, der vil tage tid, men som kan føre til genindførelsen af de amerikanske sanktioner

møntet på atomprogrammet.

Fra amerikansk side har præsident Trump udtalt sig stærkt kritisk om atomaftalen. Der er

en reel risiko for, at USA trækker sig fra aftalen eller kræver den genforhandlet. Gør de det,

står vi i en ny situation, som vi så må tage stilling til i EU.

Fra dansk side finder vi det vigtigt, at EU fastholder støtten til aftalen. Det synspunkt venter

jeg fuld opbakning til rundt om bordet i EU-kredsen. Inden for aftalens rammer lægger vi i

EU afgørende vægt på fortsat streng iransk efterlevelse af aftalen. IAEA har senest i sep-

tember

–

og for ottende gang i træk

–

genbekræftet iransk efterlevelse af aftalen.

Drøftelsen på rådsmødet ventes også at berøre bekymringerne over Irans destabiliserende

adfærd i regionen. Det er bekymringer, som vi deler med amerikanerne, og som vi bilateralt

og gennem EU tager op med iranerne. Vi er enige i, at Irans rolle i regionen er bekymrende,

og at den er nødvendig at adressere. Det er vigtigt, at disse bekymringer håndteres uden

for rammerne af atomaftalen. Senest har jeg selv drøftet Irans regionale rolle i forbindelse

med mit møde med den iranske udenrigsminister den

21. september i margin af FN’s ge-

neralforsamling. På rådsmødet vil jeg lægge vægt på, at EU fastholder støtten til atomaf-

talen, men jeg vil samtidig understrege vigtigheden af, at EU fortsat adresserer bekymrin-

gerne over menneskerettighedssituationen i Iran, Irans ballistiske missilprogram og landets

destabiliserende rolle i regionen. Jeg vil også tilføje, at fastholdelse af Iran atomaftalen er

et vigtig eksempel i forhold til Nordkorea. Det er vigtigt at vise, at forhandlingsbordet er et

troværdigt diplomatisk alternativ til den nuværende eskalering.

Holger K. Nielsen

ville godt have bekræftet, at EU fortsat ville stå bag atomaftalen med

Iran, herunder ophævelsen af sanktionerne over for landet, selv i tilfælde af, at præsident

Trump skulle finde på at opsige aftalen. Udenrigspolitisk Nævn havde været på besøg i

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Iran et år tidligere, og det var Holger K. Nielsens klare opfattelse, at atomaftalen var en

forudsætning for præsident Rouhanis delvise liberaliseringspolitik, og at den var en uden-

rigspolitisk succes for EU, som var vigtig at holde fast i.

Udenrigsministeren

var enig i Holger K. Nielsen i, at det var nødvendigt for EU at holde

fast i aftalen med Iran.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

2. Nordkorea



Politisk drøftelse/(evt.) rådsbeslutning

Rådsmøde 3566

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Situationen i Nordkorea er stærkt bekymrende og er spidset yderli-

gere til i den seneste tid. Derfor er Nordkorea sat på dagsordenen for rådsmødet. Nordko-

rea har gentagne gange brudt FN’s Sikkerhedsråds resolutioner og bidraget til en markant

forværring af sikkerhedssituationen både regionalt og globalt. Nordkoreas præsident, Kim

Jong-Un, har siden overtagelsen af præsidentembedet i 2011 gennemført flere missiltest

end sine to forgængere tilsammen. Desværre er der klare fremskridt at spore i udviklingen

af Nordkoreas atom- og missilprogram. Det er konklusionen, når man ser på den længere

flyvetid og øgede flyvehøjde ved missiltestene samt kraften ved den seneste atomprøve-

sprængning. De senest affyrede langdistancemissiler vurderes at have en potentiel ræk-

kevidde på op mod 10.000 km. Det betyder, at de vil være i stand til at ramme både den

amerikanske base Guam, Hawaii og dele af det kontinentale USA.

Derfor bakker EU op om FN-sanktionerne og deres fulde implementering. EU er allerede

selv langt i implementeringen af de seneste FN-sanktioner, der blev vedtaget i New York

den 11. september. EU opfordrer også aktivt tredjelande til at implementere eksisterende

FN-sanktioner i situationer, hvor implementeringen halter. Derudover arbejder EU også på

egne restriktive tiltag, der skal supplere FN’s resolutioner. Jeg

forventer, at vi når til enighed

i EU-kredsen, så EU's egne tiltag vedtages op til eller på selve rådsmødet. Fra dansk side

lægger vi stor vægt på, at EU bidrager til at fastholde et vedholdende og højt internationalt

pres på Nordkorea. Det skal have en pris

at gå mod et samlet FN’s Sikkerhedsråd

i jagten

på atomvåben. Vi skal med et troværdigt pres øge Nordkoreas incitament til at gå forhand-

lingens vej og vælge en fredelig, politisk løsning frem for en militær konfrontation. Denne

linje forventer jeg, at EU vil stadfæste på rådsmødet.

Herudover vil jeg kort tilføje, at Udenrigsministeriets udenrigspolitiske direktør mandag den

2. oktober havde en samtale med den nordkoreanske ambassadør, der blev indkaldt søn-

dag den 3. september, hvor Nordkorea foretog den seneste atomprøvesprængning. Ved

mødet blev sprængningen og den forsatte udvikling af det ulovlige atom- og ballistiske mis-

silprogram fra dansk side fordømt på det allerkraftigste. Det blev understreget, at disse

handlinger er dybt forkastelige, at de udgør en alvorlig trussel mod regional og global fred

og sikkerhed, og at Nordkorea ikke lever op til sine internationale forpligtelser og med disse

handlinger overtræder flere resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om ministeren var bekendt med, hvor mange nordko-

reanske gæstearbejdere der opholder sig i Europa, og i hvilken grad de er omfattet af sank-

tionerne mod landet. Eller fik de lov at blive?

Udenrigsministeren

svarede, at situationen med nordkoreanske arbejdere i EU var uaf-

klaret, men man håbede at få den afklaret hurtigt.

Søren Søndergaard

ville ikke anvende ordet gæstearbejdere om de nordkoreanske arbej-

dere i Europa, men benævne dem tvangsarbejdere. Han spurgte, om ministeren så en

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

sammenhæng mellem en eventuel amerikansk opsigelse af atomaftalen med Iran på den

ene side og muligheden for at opnå en aftale med Nordkorea på den anden. En aftale med

Nordkorea kunne ganske vist blive vanskelig, men måtte jo forudsætte en tillid til, at alle

ville holde fast i den.

Udenrigsministeren

oplyste, at EU var i gang med at formulere en iværksættelse af sup-

plerende sanktioner over for Nordkorea i tillæg til FN-sanktionerne. Disse sanktioner ville

omfatte et stop for investeringer i Nordkorea, udvidelse af EU’s eksisterende sanktionsliste

med yderligere navngivne personer og enheder, et stop for olieeksport samt et hurtigt op-

hør for nordkoreanske gæstearbejderes muligheder for at arbejde i EU. Derudover ville EU

opfordre til en implementering af de eksisterende FN-sanktioner i tredjelande, hvor de ikke

var tilfredsstillende implementeret. Håbet var at få den nye sanktionspakke færdigbehand-

let og vedtaget meget hurtigt. Ministeren havde ikke konkrete tal på antallet af gæstearbej-

dere og ville vende tilbage med svar på spørgsmålet herom.

Ministeren delte Søren Søndergaards analyse Han delte Søren Søndergaards analyse, for

så vidt angik tilliden til atomaftaler.

Kenneth Kristensen Berth

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt de allerede vedtagne sank-

tioner fik konsekvenser for de gæstearbejdere, der åbenbart allerede opholdt sig i EU. Ville

de blive udvist? Han gav Søren Søndergaard ret i, at der snarere var tale om tvangsarbej-

dere end gæstearbejdere. Hvis ministeren ikke kunne svare, var det fint med et skriftligt

svar.

Søren Søndergaard

spurgte, om man ikke måtte se velvilligt på, hvis disse arbejdere

skulle finde på at søge asyl i et EU-land i tilfælde af en udvisning som følge af sanktionerne.

Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt en aftale med Nordkorea ikke netop kunne blive

meget vanskelig, hvis USA ophævede aftalen med Iran, fordi Nordkorea derved kunne få

det indtryk, at aftaler bare er noget, man kan opsige. Han begrundede spørgsmålet med

oplevelser fra Europaudvalgets nylige tur til USA, hvor det var hans indtryk, at Trumps

udenrigspolitik ofte var kortsigtet og gik i forskellige retninger fra dag til dag.

Udenrigsministeren

svarede, at det var vanskeligt at spekulere i sammenhænge mellem

Nordkorea og Iran, men det vigtige for regeringen var at vise, at forhandlingsbordet var et

troværdigt alternativ til den igangværende eskalering. Det var vigtigt at holde fast i aftalen

med Iran, også fordi det var et af meget få eksempler på et land, der frivilligt havde opgivet

sit atomprogram.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

EU’s menneskerettighedspolitik og EU’s handlingsplan for

menneske-

rettigheder og demokrati



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3566

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Rådsmøde 3404 - udenrigsanliggender

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af

rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet er der lagt op til en generel drøftelse af EU-samar-

bejdet om menneskerettigheder. Det er en drøftelse, der er særlig aktuel i lyset af den

værdipolitiske spredning, som vi ser i EU-landene, samt den globale udvikling på det vær-

dipolitiske område. Det er en drøftelse, som Danmark

–

sammen med Sverige, Finland,

Litauen og Letland

–

har presset på for at få. Det har vi gjort, fordi det er afgørende for

regeringen, at EU fortsat står samlet og udviser lederskab, når det kommer til at fremme

frihed og menneskerettigheder i verden. EU skal gå forrest i den værdipolitiske kamp. Ellers

risikerer vi, at vores grundværdier som frihed, menneskerettigheder og demokrati under-

graves i det globale samarbejde. Jeg vil derfor på rådsmødet

–

og i det generelle EU-

samarbejde

–

arbejde aktivt for, at EU fastholder og viderefører sin ledende rolle for at sikre

en høj standard for beskyttelse af menneskerettigheder. Der skal på rådsmødet også ved-

tages rådskonklusioner om midtvejsevalueringen af EU’s handlingsplan for fremme af men-

neskerettigheder og demokrati i verden. Midtvejsevalueringen konkluderer, at handlings-

planen generelt er et nyttigt værktøj til at styrke og målrette EU’s arbejde. Det

er også mit

indtryk, og regeringen støtter derfor den fortsatte implementering af handlingsplanen i over-

ensstemmelse med rådskonklusionerne.

Zenia Stampe

ville gerne vide, om Danmark kunne fremsætte den position, at lande, der

har indgået associeringsaftaler med EU, skulle kunne hænges op på alvorlige overtrædel-

ser af menneskerettighederne og dermed brud på aftalernes betingelser. I den forbindelse

henviste hun til Israel.

Udenrigsministeren

svarede Zenia Stampe, at der blev ført en kritisk dialog med alle

samarbejdspartnere, men at han kunne ikke bidrage med noget nyt i forhold til Israel, ef-

tersom det ikke var på dagsordenen.

Zenia Stampe

mente, at ministeren slap lidt for let fra spørgsmålet om Israel, og spurgte

igen, om det var hensigtsmæssigt at indgå associeringsaftaler med lande, som ikke over-

holdt betingelserne.

Udenrigsministeren

havde ikke mere at tilføje.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

4. Afghanistan



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3566

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Civil CSDP-mission til Irak



Rådsbeslutning

Rådsmøde 3566

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Udenrigsministeren:

Efter bekæmpelsen af ISIL venter som bekendt en enorm opgave i

Irak med at stabilisere landet og sikre, at nye konflikter ikke opstår. Reform af den irakiske

sikkerhedssektor er central i den forbindelse. Den irakiske regering er derfor i gang med at

reformere den nationale sikkerhedsarkitektur ud fra en strategi, der blev godkendt i Iraks

nationale sikkerhedsråd i oktober 2016. Landets regering har i den forbindelse anmodet

EU om støtte til implementeringen af denne strategi for en reform af sikkerhedssektoren.

Den kommende EU-mission kommer til at bestå af ca. 36 civile eksperter, der får til opgave

dels at rådgive de irakiske myndigheder, dels at sikre koordination af de forskellige inter-

nationale indsatser og undersøge mulighederne for yderligere fremadrettede indsatser fra

EU’s side

til fremme af sikkerhedssektorreformen i Irak. Fra regeringens side bakkes op

om den ny EU-mission som et vigtigt bidrag til det igangværende stabiliseringsarbejde og

konsolideringen af freden i Irak efter bekæmpelsen af ISIL. Fra regeringens side er vi derfor

også i gang med at undersøge mulighederne for at bidrage med danske civile eksperter til

missionen. Den kommende EU-mission ligger i god tråd med Danmarks øvrige indsats til

fremme af Iraks stabilitet.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 7. Associerings- og handelsaftaler

a) Modernisering af EU-Chile-associeringsaftalen

–

Tidlig forelæggelse

JOIN (2017) 0019

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Forhandlingsdirektiverne for Chile, som vedrører moderniseringen

af en bredere associeringsaftale mellem EU og Chile fra 2003, fremlægger jeg til forhand-

lingsoplæg.

Siden indgåelsen af aftalen i 2003 er der sket meget såvel politisk som økonomisk, hvilket

har understreget behovet for at opdatere den nuværende EU-Chile-aftale. Chile er i dag en

vigtig regional aktør, der deler værdier med EU, og som fører en åben økonomisk politik i

forhold til omverdenen.

Forhandlingsdirektiverne lægger op til at styrke det politiske samarbejde med Chile om

bilaterale, regionale og globale spørgsmål, herunder et stærkt multilateralt system. Det skal

ske på grundlag af fælles værdier som demokrati, overholdelse af menneskerettigheder og

grundlæggende frihedsrettigheder.

Formålet med handels- og investeringsdelen af den moderniserede associeringsaftale er

at hæve ambitionsniveauet i forhold til den eksisterende aftale. Det inkluderer bl.a. yderli-

gere gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser og fastsættelse af regler

vedrørende en lang række handelsrelaterede spørgsmål. Der lægges i udkastet til forhand-

lingsdirektiver også op til at søge bedre adgang for investeringer og at lade investerings-

beskyttelse indgå i en kommende aftale.

Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en modernisering af den eksisterende as-

socieringsaftale med Chile. Vi vil arbejde for at styrke dels den bilaterale politiske dialog, dels

en ambitiøs, omfattende og bæredygtig handelskomponent med henblik på at udbygge sam-

handel og investeringer.

Kenneth Kristensen Berth

støttede forhandlingsoplægget, idet handelsaftaler er essen-

sen af det, som EU burde arbejde for.

Christian Poll

kunne ikke bakke op om forhandlingsoplægget med henvisning til, at det i

en eller anden grad refererede til ICS-mekanismen. Han ville i øvrigt gerne vide, om rege-

ringen ville arbejde for, at Kommissionen offentliggør alle udkast til forhandlingsmandat til

Rådet, og at Rådet offentliggør sine endelige forhandlingsmandater? Det var blevet fore-

slået af Juncker i hans tale om Unionens tilstand.

Søren Søndergaard

gjorde det klart, at Enhedslistens mandat til Chileaftalen faldt på

grund af ICS’en.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Holger K. Nielsen

syntes, at det var mærkeligt, at man lod investeringsbeskyttelse indgå

i handelsaftalen med Chile, men ikke i de to andre aftaler. Socialistisk Folkeparti var frihan-

delstilhængere, men kunne ikke støtte forhandlingsoplægget på grund

af ICS’en.

Udenrigsministeren

svarede Christian Poll, at regeringen var åben over for offentliggø-

relse af forhandlingsdirektiver, som Juncker havde foreslået. Regeringen tillagde åbenhed

og inddragelse i handelspolitikken stor betydning og støttede Kommissionens bestræbelse

på at sikre en fuld inddragelse af alle relevante interessenter og på at opretholde af et højt

informationsniveau

–

bl.a. ved at offentliggøre dokumenter om frihandelsaftaler. At man

hidtil havde udvist en tilbageholdenhed med at offentliggøre Rådets endelige forhandlings-

direktiver, skyldtes navnlig hensynet til EU’s interesser i diverse pågældende handelsfor-

handlinger. Rådet har forpligtet sig fra sag til sag til at vurdere, hvorvidt en offentliggørelse

af forhandlingsdirektiver kan skade Unionens interesser eller underminere beskyttelsen af

offentlige interesser i forhold til internationale forbindelser. Hvis et flertal i Rådet måtte øn-

ske at følge kommissionsformandens opfordring til at offentliggøre de endelig forhandlings-

direktiver, ville regeringen forholde sig åbent til det ønske

–

forudsat at gældende regler

om klassificerede informationer respekteres.

Søren Søndergaard

undrede sig over, at ministeren sagde, at hvis der var et flertal i Rådet,

ville regeringen stille sig positivt over for at offentliggøre forhandlingsdirektiver. Spørgsmå-

let var jo, hvordan regeringen ville stille sig. Hvis den afgørende stemme lå hos regeringen,

ville den så falde til fordel for åbenhed eller for mørkets kræfter?

Udenrigsministeren

uddybede, at det skulle forstås sådan, at der skal et flertal til i Rådet

for at få forslaget vedtaget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde talt imod det.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

b) Indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med Australien

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0472

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Kommissionen har den 13. september fremlagt udkast til forhand-

lingsdirektiver, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med Australien

om en frihandelsaftale.

Australien er et vigtigt marked og en nær politisk partner. Den samlede handel mellem

Danmark og Australien er allerede i dag ganske omfattende. Australien er vores tiende

største eksportmarked uden for EU med en samhandel på niveau med Canada. En frihan-

delsaftale, hvor vi fjerner tolden på varer og liberaliserer handlen med tjenesteydelser og

offentlige indkøb, vil derfor være til stor fordel for danske virksomheder og danske forbru-

gere.

Forhandlingsdirektiverne lægger op til, at en kommende aftale inkluderer velkendte han-

delselementer. Forhandlingerne vil fokusere på liberalisering af handlen med varer og tje-

nesteydelser, større adgang til offentlig udbud, bedre muligheder for at investere, et højt

niveau for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og bestemmelser om bæredyg-

tig udvikling og handelsmæssige aspekter af arbejds- og miljøstandarder. Danske og eu-

ropæiske virksomheder vil dermed få vigtige nye muligheder på det australske marked.

Det er afgørende, at EU i forhandlingerne med Australien fremstår som en effektiv, forud-

sigelig og troværdig partner. Kommissionen lægger derfor op til, at forhandlingsdirektiverne

for Australien

–

og også New Zealand, som jeg kommer til om et øjeblik

–

kun skal inde-

holde handelselementer, der falder under EU-enekompetence. En sådan aftale vil i hen-

hold til Traktaten skulle vedtages i Rådet ved kvalificeret flertal og godkendes af Europa-

Parlamentet.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at vi med EU-Domstolens udtalelse i Singapore-

sagen i maj i år har fået præciseret kompetenceforholdene i frihandelsaftaler. De praktiske

implikationer af udtalelsen vil være genstand for en løbende drøftelse i Rådet i den kom-

mende tid, herunder forventeligt på rådsmødet for handelsministre den 10. november og

en uformel frokostdrøftelse i næste uge. Jeg vil naturligvis holde udvalget orienteret om

den videre udvikling i denne sag.

I forhold til forelæggelsen i dag vil jeg blot konstatere, at Singaporeudtalelsen slår fast, at

tvistbilæggelsessystemet på investeringsområdet, ICS og porteføljeinvesteringer er delt

kompetence mellem EU og medlemslandene. Disse områder er ikke inkluderet i Kommis-

sionens udkast til forhandlingsdirektiver for Australien og New Zealand, idet hele investe-

ringsbeskyttelsesområdet er udeladt.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Det kan ikke udelukkes, at der kommer en debat om dette spørgsmål, og at visse med-

lemslande vil ønske at inkludere eksempelvis investeringsbeskyttelse. Hvis resultatet

skulle blive, at der i den endelige aftale vil være elementer af delt kompetence, vil der i

stedet være tale om en såkaldt blandet aftale, der ud over vedtagelse i Rådet og godken-

delse i Europa-Parlamentet også vil skulle gennemgå national ratifikation.

Danmark er en lille åben økonomi, hvor hver fjerde danske arbejdsplads er bundet op på ek-

sporten til udlandet. Vi har en afgørende interesse i frihandelsaftaler, der styrker eksporten og

væksten

–

og dermed dansk økonomi og velfærd.

Regeringen støtter derfor Kommissionens tilgang og vil arbejde for, at EU indleder forhand-

linger om en ambitiøs, omfattende og bæredygtig frihandelsaftale med Australien.

Kenneth Kristensen Berth

støttede forhandlingsoplægget, idet handelsaftaler var essen-

sen af det, som EU burde arbejde for.

Christian Poll

kunne ikke bakke op om forhandlingsoplægget med henvisning til, at det i

en eller anden grad refererede til ICS-mekanismen.

Søren Søndergaard

fandt det positivt, at der i samlenotatet stod, at man vil søge at inklu-

dere ”en effektiv og bindende tvistbilæggelsesordning mellem de to aftaleparter i tilfælde

af uenighed om aftalens gennemførelse.” Kunne ministeren

bekræfte, at der ikke var tale

om en investor til stat? Han var skeptisk over for, at det ikke fremgik af den forelagte tekst,

om pointen var at gøde jorden for multinationale selskaber eller hæve og frem for alt opret-

holde standarder. I forbindelse med aftalen med Sydkorea kunne man konstatere, at Syd-

korea groft havde krænket lønmodtagerrettigheder, uden at man kunne gøre noget ved

det. Det var afgørende for Enhedslisten, at der blev indskrevet en sanktionsmekanisme,

såfremt den type brud sker.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget, fordi der var lagt op til, at aftalen kun

handlede om handel.

Udenrigsministeren

bekræftede over for Søren Søndergaard, at der var problemer i for-

hold til aftalen med Sydkorea, men at Sydkorea var klar over, at det var en alvorlig sag for

EU. Det havde kommissær Malmström bl.a. adresseret i et brev til den sydkoreanske re-

gering, og den danske regering støttede den linje, som var lagt.

Søren Søndergaard

sagde, at det nok ikke kom bag på ministeren, at et brev fra kommis-

sær Malmström næppe havde en overbevisende effekt på ham. Det ville til gengæld være

med overbevisende, hvis ministeren sagde, at regeringen ville lægge afgørende vægt på,

at aftalerne indeholder en mekanisme, der ved overtrædelse af bestemmelser om f.eks.

lønmodtagerrettigheder og miljø kan medføre sanktioner og opsigelse af aftalerne. Men

det sagde ministeren ikke.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Udenrigsministeren

svarede, at regeringen ville arbejde for, at frihandelsaftaler kom til at

indeholde et ambitiøst kapitel om handel og bæredygtig udvikling. Det var også Kommissi-

onens tilgang, og det var forventningen, at indholdet ville følge bæredygtighedskapitler i

andre nye frihandelsaftaler

–

herunder CETA

–

og lægge sig op ad internationale miljø- og

klimakonventioner og ILO’s kernekonventioner om arbejdstagerrettigheder. EU arbejder

generelt med dialog og samarbejdsmekanismer, da sanktioner er et vanskeligt redskab at

bruge inden for rammerne af en handelsaftale. Målet er at udvikle lokalt ejerskab til bære-

dygtighed i partnerlandene og dermed opnå varige fremskridt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

c) Indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New Zealand

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0469

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Dernæst kommer vi til frihandelsaftalen mellem EU og New Zealand,

som jeg også forelægger til forhandlingsoplæg.

Selv om New Zealand er et mindre marked end Australien, er der også her gode perspek-

tiver for danske og europæiske virksomheder i at liberalisere samhandlen og styrke han-

delsvilkårene. Indtil videre har processen med New Zealand kørt parallelt med Australien

og Kommissionen har valgt at fremlægge de to udkast til forhandlingsdirektiver samtidig.

Der er dog tale om to separate forhandlinger, og resultatet vil blive to separate frihandels-

aftaler.

Når det er sagt, er udkastet til forhandlingsdirektiverne for New Zealand meget lig udkastet for

Australien. Regeringen vil også i forhold til New Zealand arbejde for, at EU indleder forhandlin-

ger om en ambitiøs, omfattende og bæredygtig frihandelsaftale.

Kenneth Kristensen Berth

støttede forhandlingsoplægget, idet handelsaftaler var essen-

sen af det, som EU burde arbejde for.

Christian Poll

kunne ikke bakke op om forhandlingsoplægget med henvisning til, at det i

en eller anden grad refererede til ICS-mekanismen.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget, fordi der var lagt op til, at aftalen kun

handlede om handel.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten og Alternativet havde talt imod det.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden) Rådsmøde nr. 3564

(retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017

Justitsministeren

oplyste, at han ville koncentrere sig om de sager, som han vurderede

ville have udvalgets interesse i særlig grad, derved at de havde betydning for Danmark og

bl.a. vedrørte

terrorbekæmpelse og EU’s interne sikkerhed.

Udlændinge- og integrationsministeren

oplyste, at RIA-dagsordenen som så mange

gange før var blevet ændret kort tid før rådsmødet, denne gang onsdag aften. På hendes

del af mødet var der to punkter på dagsordenen. Først og fremmest forventede hun, at

Kommissionen ville orientere om sit forslag til ændring af Schengenreglerne, hvad angik

genindførelse af grænsekontrol på de indre grænser. Herefter ville formandskabet lægge

op til en første drøftelse af forslaget. Derefter ville der være en statusdrøftelse af Kommis-

sionens forslag til en reform af det fælles europæiske asylsystem. Hvad angik frokosten,

lagde formandskabet op til en drøftelse af det velkendte generelle punkt om migration.

1. Forslag til Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde

om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)



Vedtagelse

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3564

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2013) 0534

–

bilag 3 (Det hollandske Repræsentanternes Hus

positionspapir)

KOM (2013) 0534

–

bilag 2 (korrespondance mellem det britiske overhus og

Kommissionen vedr. det gule kort)

KOM (2013) 0534

–

bilag 1 (brev fra Kommissionen vedr. begrundede

udtalelser)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 64, senest behandlet

i EUU 7/10-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse

af afgørelser om indefrysning og konfiskation



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0819

Rådsmøde 3564

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (16)

–

bilag 589 (udvalgsmødereferat side 875,

senest behandlet i EUU 24/3-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men der henvises til punkt 3.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et centralt

system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger

om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

(tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om

ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0344

Rådsmøde 3564

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

Zenia Stampe

bad ministeren om at afklare i forbindelse med dagsordenens pkt. 2 og 3,

om Danmark er med på de områder, hvor der blev lagt op til nye forordninger eller direkti-

ver, hvorved de rammeaftaler, som aktuelt regulerede områderne, og som Danmark ellers

var med i, ville miste deres betydning. Det gjaldt dels muligheden for at få andre EU-lande

til at indefryse eller konfiskere penge opnået på kriminel vis, dels det nye udvidede regi-

streringssystem, hvor retsforbeholdet vel nu havde medført, at Danmark ikke længere

kunne søge direkte, men skulle sende forespørgsler ud til alle lande. Hvis det var tilfældet,

og hvis det var en konsekvens af retsforbeholdet, burde man så ikke præsentere det for

offentligheden? De konsekvenser havde jo været en vigtig del af diskussionen forud for

folkeafstemningen. Eller kunne Danmark komme med alligevel?

Justitsministeren

svarede Zenia Stampe, at hendes vurdering var rigtig, og at konsekven-

serne netop var dem, man havde diskuteret forud for folkeafstemningen om retsforbehol-

det.

Zenia Stampe

ville stadig gerne vide, hvad konsekvenserne var af retsforbeholdet. Var det

ikke sådan, at et EU-land allerede kunne få oplysninger fra andre medlemslande om en

given persons straffesager, men at man så var nødt til at sende anmodning til alle lande

hver især? Det betød i praksis, at proceduren ikke rigtig fandt sted, fordi den var for be-

sværlig. I det nye system ville man kunne slå op og se, at en given person havde en sag i

f.eks. Tyskland, Spanien og Portugal og derefter målrette en forespørgsel de tre lande. Var

det det, Danmark gik glip af?

Justitsministeren

bekræftede Zenia Stampe i, at det var rigtigt forstået. Regeringen ville

nu følge forhandlingerne tæt, og så måtte man overveje tilgangen, når forslaget var vedta-

get og konsekvenserne klare.

Jan E. Jørgensen

pointerede, at der ikke skulle lyde kritik fra Venstre af, at man fortalte,

hvilke konsekvenser afstemningsresultatet havde fået. Negative konsekvenser skulle man

selvfølgelig forsøge at afbøde, det var fair nok, men det var vel ikke urimeligt at fortælle om

konsekvenserne? Han savnede, at nejpartierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten forkla-

rede, hvilke fantastiske ting Danmark havde fået i stedet.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

NOT

Søren Søndergaard

mente, at justitsministeren lød en smule tilbagelænet. Han ville foreslå

ministeren, at han, hver gang han følte behov for at fortælle om en konsekvens af at danskerne

havde stemt forkert, forberedte et talepapir med en strategi for, hvad man så kunne gøre ved

det. Han gentog, at problemerne var internationale og ikke vedrørte EU alene. Han bad om en

redegørelse fra ministeren, hvor strategien blev gjort klar, både inden for EU og uden for EU.

Justitsministeren

svarede Søren Søndergaard, at han accepterede udfaldet af danskernes

afstemning, men at man ikke kunne tvinge de andre EU-lande til at samarbejde. Danmark søgte

selvfølgelig indflydelse, hvor det er muligt. Han ville gerne oversende et notat herom.

Søren Søndergaard

svarede justitsministeren, at man diskuterede konsekvenserne inden

for EU’s rammer,

fordi EU sørgede for, at de sager kom på dagsordenen. Han gentog

pointen om, at orienteringer om bestemte personers strafferegistre kunne være lige så vig-

tige og presserende, når det gjaldt verden uden for EU. Hvis man ellers gik ind for et effek-

tivt internationalt samarbejde, måtte man jo også gøre sig nogle overvejelser om det og

ikke lægge alle sine æg i en kurv med det resultat, at den store mængde forbliver uændret.

Han erklærede sig tilfreds med, at ministeren ville oversende et notat.

4. Grundlæggende rettigheder: Rådskonklusioner om anvendelsen af

EU’s charter

om grundlæggende rettigheder i 2016



Vedtagelse

Rådsmøde 3564

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

Ingen bemærkninger.

5. Strafforfølgelse i cyberspace



Fremskridtsrapport

Rådsmøde 3564

–

bilag 1 (samlenotat side 34)

Justitsministeren:

Jeg nævner også denne sag til orientering, idet der er tale om et ikke-

lovgivningsmæssigt tiltag. Ifølge oplysninger fra Europol indgår kryptering

–

f.eks. i form af

e-mails eller sociale medier såsom Facebook

–

i ca. 75 pct. af alle sager i EU, der vedrører

efterforskning af cybercrime. I lyset heraf har de strafferetlige udfordringer forbundet med

anvendelsen af kryptering været drøftet på en række rådsmøder.

På rådsmødet den 12.-13. oktober 2017 forventes Kommissionen at fremlægge en frem-

skridtsrapport om arbejdet i den ekspertproces, der har undersøgt udfordringerne for straf-

forfølgning i cyberspace i forhold til anvendelsen af kryptering. Udgangspunktet for arbejdet

i ekspertprocessen har været den fremadrettede tilgang, der blev lanceret på rådsmødet i

december 2016. Den fremadrettede tilgang består kort fortalt af fire trin, hvoraf det første trin

er lanceringen af en refleksionsproces om de udfordringer, der er forbundet med kryptering

og strafforfølgelse. Herefter følger det andet trin, der er en undersøgelse af mulighederne

for at øge ekspertisen hos både de nationale myndigheder og EU-myndighederne. Det tredje

trin er en opfordring til medlemsstaterne om at anvende det nyoprettede European Judicial

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Cybercrime Network som forum for drøftelser, mens det

fjerde

trin er en styrkelse af Europols

dekrypteringskompetencer. Det er forventningen, at fremskridtsrapporten vil gøre status over

fremskridt i arbejdet både vedrørende politiske initiativer og praktiske tiltag. Hvad angår de

praktiske tiltag, har ekspertprocessen fokuseret på en styrkelse af Europols dekrypterings-

kompetencer, forbedring af ekspertisen på EU-plan og på nationalt plan samt samarbejdet

med private aktører.

Regeringen lægger vægt på, at de danske myndigheder har gode muligheder for at efterfor-

ske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle handlinger med grænseoverskridende elemen-

ter. Regeringen er derfor positivt indstillet over for drøftelser om forbedret strafforfølgning i

EU-regi under forudsætning af, at drøftelserne har fokus på den bedst mulige anvendelse af

de gældende regler og redskaber og ikke udviklingen af nye regler. Det forventes, at man

fra dansk side vil kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

6. Midtvejsrevision af Det Europæiske Råds strategiske retningslinjer for den

lovgivningsmæssige og operationelle programudfordring i området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3564

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

Justitsministeren:

Jeg nævner sagen til orientering, idet der er tale om et ikke-lovgiv-

ningsmæssigt tiltag. Hertil kommer, at de initiativer, der er omfattet af midtvejsrevisionen, i

vidt omfang er omfattet af retsforbeholdet. Disse initiativer vil derfor ikke være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark. En del af initiativerne udgør dog en videreudvikling af

Schengenreglerne, hvilket indebærer, at Danmark inden 6 måneder efter vedtagelsen af et

forslag skal træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret.

De strategiske retningslinjer, som er genstand for midtvejsrevideringen, blev vedtaget af

Det Europæiske Råd i juni 2014 og gælder til udgangen af 2019. Retningslinjerne dækker

områderne for indvandring, grænser, politisamarbejde og retligt samarbejde. Der er bl.a.

udarbejdet retningslinjer for en bedre forvaltning af migration, for forebyggelse og bekæm-

pelse af kriminalitet og terrorisme samt for forbedring af det retlige samarbejde mellem

medlemsstaterne. På Schengenområdet følger det bl.a. af retningslinjerne, at der bør op-

rettes et europæisk system af grænsevagter, hvilket blev gennemført ved forordning af 14.

september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt. Ligeledes opfordrer retningslin-

jerne til oprettelse af et ind- og udrejsesystem, hvilket forventes vedtaget inden årets ud-

gang. Siden formuleringen af de strategiske retningslinjer tilbage i 2014 er der som bekendt

sket en betydelig udvikling. Især den interne sikkerhedssituation og flygtninge- og migrant-

presset har medført store udfordringer, som er blevet imødegået med nye tiltag.

Formålet med midtvejsrevisionen af retningslinjerne er at indikere en rettesnor for den fæl-

les indsats frem mod udgangen af 2019, hvor DER vil udarbejde nye retningslinjer. Formå-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

let er altså ikke at ændre retningslinjerne, men at identificere, hvad der hidtil er blevet op-

nået, og vurdere, hvor der er brug for yderligere arbejde med særligt fokus på implemen-

teringen af lovgivning og politiske foranstaltninger. Formandskabet har i den forbindelse

oplyst, at revisionen ikke vil blive gennemført som en udførlig gennemgang af de forskellige

politikområder. I stedet vil man fokusere på overordnede handlinger og arbejdsmetoder,

som kan gøre en forskel, når det kommer til at transformere retningslinjerne til en effektiv

indsats.

Selve midtvejsrevisionen indledes med en politisk drøftelse på rådsmødet den 12.-13. ok-

tober 2017. Herefter vil formandskabet og Rådssekretariatet invitere bl.a. medlemsstater,

EU-institutioner og civilsamfundsorganisationer til et uformelt seminar den 8. november

2017. Det er forventningen, at resultaterne af den politiske drøftelse på rådsmødet den 12.-

13. oktober 2017 og seminaret den 8. november 2017 vil blive fremsendt til DER forud for

mødet den 14.-15. december 2017.

I overensstemmelse med regeringsgrundlaget støtter regeringen tiltag, der sigter på at

styrke, effektivisere og koordinere den fælles indsats vedrørende grænser, politisamar-

bejde og retligt samarbejde, som de strategiske retningslinjer bl.a. dækker. Regeringen er

derfor generelt positivt indstillet i forhold til arbejdet med midtvejsevalueringen.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Udg.

7. Schengeninformationssystemet (SIS):



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3564

–

bilag 1 (samlenotat side 43)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1206,

senest behandlet i EUU 2/6-17)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og

brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og

udrejsekontrol, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006

KOM (2016) 0882

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og

brug af Schengeninformations-systemet (SIS) på området politisamarbejde

og strafferetligt samarbejde, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og

om ophævelse af forordning (EF) nr. 1986/2006, Rådets afgørelse

2007/533/RIA og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU

KOM (2016) 0883

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om brug af

Schengeninformationssystemet (SIS) i forbindelse med tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

KOM (2016) 0881

KOM (2016) 0881 - svar på spm. 1 om, hvorvidt det er muligt at

give oplysninger til Schengeninformationssystemet (SIS) om

indrejseforbud, og i bekræftende fald redegøre for, hvorvidt

Danmark melder ind, fra justitsministeren

Punktet var udgået på rådsmødedagsordenen, men ministeren nævnte det i sin forelæg-

gelse.

Justitsministeren:

Kommissionen fremsatte i december sidste år de tre forslag, hvis over-

ordnede formål er at forbedre og udvide brugen af Schengeninformationssystemet og der-

med give bedre mulighed for at imødegå de nye sikkerheds- og migrationsudfordringer,

som EU står over for. Forslagene er omfattet af retsforbeholdet, men udgør en videreud-

vikling af Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden 6 måneder efter vedtagelsen af

forslagene træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslagene i dansk ret.

Som bekendt var forslagene oprindeligt på dagsordenen for rådsmødet den 12.-13. oktober

2017 med henblik på en politisk drøftelse og en orientering om status over forhandlingerne.

Formandskabet har dog i denne uge oplyst, at sagen vil blive taget af rådsmødedagsorde-

nen. Formandskabet har dog samtidig tilkendegivet, at sagen fortsat er højt prioriteret, og

at man forventer at opnå generel indstilling til forslagene i løbet af efteråret. Trilogforhand-

lingerne med Europa-Parlamentet vil herefter kunne påbegyndes i slutningen af året. På

den baggrund forventer vi, at der i stedet vil være intense drøftelser på arbejdsgruppeni-

veau og Coreper henover efteråret. Som nævnt vil Danmark senest 6 måneder efter, at

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Rådet har vedtaget forslagene skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre forslagene i dansk ret. I den forbindelse vil Folketinget skulle give samtykke i henhold

til grundlovens § 19. Jeg har på den baggrund vurderet, at det, selv om det ikke er på

dagsordenen på mødet i næste uge, fortsat er relevant at nævne sagen i dag til udvalgets

almindelige orientering.

Jeg har tidligere nævnt sagen for udvalget i juni måned, hvor jeg havde lejlighed til at re-

degøre nærmere for forslagene. Om udviklingen siden sidst kan jeg oplyse, at der har væ-

ret tale om en forholdsvis høj mødekadence på arbejdsgruppeniveau. Der har været afholdt

fire møder hen over sommeren og i september måned, og der er yderligere møder i kalen-

deren i oktober måned. På arbejdsgruppemøderne er der fremkommet flere nye forslag til

at udvide brugen af Schengeninformationssystemet. Blandt andet er der i den seneste

kompromistekst tilføjet et forslag om, at det skal være muligt at indføre forebyggende ind-

beretninger om sårbare personer i systemet. Det foreslås, at denne indberetningstype ek-

sempelvis kan benyttes i forhold til mindreårige, hvor der er en konkret risiko forbundet

med, at den mindreårige ved udrejse fra en medlemsstat vil tilslutte sig væbnede konflikter,

organiserede kriminelle grupper eller terrorgrupper.

Forslagene er en vigtig sag for EU, fordi et velfungerende Schengeninformationssystem er

en afgørende forudsætning for en effektiv ydre grænsekontrol. Regeringen er derfor også

generelt positivt indstillet over for forslagene, der på flere områder giver bl.a. politiet nye

brugbare muligheder for at udveksle oplysninger

–

både i forbindelse med grænsekontrol,

efterforskning og tilbagesendelse af udlændinge med ulovligt ophold. I de videre forhand-

linger vil regeringen generelt arbejde for, at Schengeninformationssystemet forbedres og

udvides til at nå sit fulde potentiale i forhold til at imødekomme de sikkerheds- og migrati-

onsudfordringer, som EU står over for. Regeringen vil samtidig arbejde for, at systemet

bevarer den brugervenlighed, der er så afgørende for et velfungerende Schengeninforma-

tionssystem.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvilke praktiske implikationer konsultationsprocedu-

ren for indrejseforbud fra tredjelandsborgere ville få. I Danmark kunne man jo allerede ud-

stede et indrejseforbud til en EU-borger, og konsultationsproceduren angik tredjelandsbor-

gere med opholdstilladelse i et andet EU-land, som Danmark ville give indrejseforbud. Var

det ikke sådan, at konsultationen egentlig skulle finde sted med henblik på, at et sådant

indrejseforbud ikke skulle gives? Indrejseforbud gives vel af en grund, så det skulle vel

gerne være uafhængigt af, hvilket land man residerer i, eller for den sags skyld hvilket

statsborgerskab man har. Kunne ministeren klarificere ideen bag tiltaget?

Justitsministeren

svarede, at Danmark altid ville kunne udstede et indrejseforbud natio-

nalt, og som ministeren også havde skrevet som opfølgning på Europaudvalgsmødet den

2. juni 2017, var det en national kompetence at beslutte, hvem der blev givet et indrejse-

forbud i landet. SIS-forslagene ville blot betyde, at man forud for en indberetning af et ind-

rejseforbud skulle konsultere de øvrige medlemsstater med henblik på at undgå, at der

blev udstedt indrejseforbud til en person, som havde en opholdstilladelse i et andet med-

lemsland.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Kenneth Kristensen Berth

fandt det beroligende, at Danmark selv kunne bestemme,

hvem der skulle have indrejseforbud, og at det ikke op til f.eks. en rumænsk myndighed.

Til gengæld bad han ministeren om en forklaring på, hvordan et indrejseforbud mod en

tredjelandsborger, der residerer i et andet EU-land, ville kunne håndhæves uden grænse-

kontrol ved den danske grænse. Den givne person ville jo have adgang til at rejse ind i

Schengenområdet.

Justitsministeren

fornemmede, at han skulle lokkes til at sige, at det var vigtigt at have

en grænsekontrol. Han anerkendte, at grænsekontrol ville være en effektiv måde at hånd-

hæve indrejseforbuddet på, men gjorde opmærksom på, at det ellers ville kunne ske ved

helt almindeligt politiarbejde.

Søren Søndergaard

mente, at det var rigtigt, at Danmark selv kunne bestemme, hvem der

skulle udelukkes fra landet, men ikke, som ministeren ellers havde udtrykt det, hvem der

kan rejse ind. Hvis en person havde indrejseforbud i Schengenområdet, var Danmark vel

forpligtet til at afvise denne person ved grænsen?

Justitsministeren

gentog, at Danmark altid kan udstede et indrejseforbud nationalt, og

henviste til udlændinge- og integrationsministeren.

8. Terrorbekæmpelse



Udveksling af synspunkter

Justitsministeren:

Som det fremgår af det samlenotat, som udvalget har fået tilsendt,

vedrørte punkt 8 oprindelig en evalueringsrapport om EU’s sikkerhedspolitik. I løbet af ugen

er punktet imidlertid blevet ændret til at angå en drøftelse af EU’s samarbejde med den

såkaldte Counter Terrorism Group

–

forkortet CTG. Jeg nævner sagen til orientering, idet

der er tale om et ikkelovgivningsmæssigt tiltag.

CTG er en sammenslutning af efterretnings- og sikkerhedstjenesterne i medlemsstaterne

samt Norge og Schweiz. Formålet med CTG er at styrke det internationale samarbejde om

bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, både på det strategiske og på det operationelle

plan. I regi af CTG er det bl.a. muligt at udveksle oplysninger baseret på efterretninger med

de andre efterretnings- og sikkerhedstjenester på en sådan måde, at beskyttelsen af sam-

arbejdspartnere og kilder varetages. Jeg kan nævne, at Danmark i CTG er repræsenteret

af PET. PET støtter op om informationsudveksling om terrorforhold i regi af CTG, der vur-

deres at være et vigtigt forum for en sådan informationsdeling. Der foreligger på nuværende

tidspunkt ikke nærmere information om, hvad drøftelsen af EU’s samarbejde med CTG skal

angå.

Regeringens generelle linje på området er, at vi bakker op om arbejdet i EU på terrorbe-

kæmpelsesområdet, herunder yderligere initiativer, der kan medvirke til at styrke informa-

tionsudvekslingen med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme. Regeringen har

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

dog også fokus på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstem-

melse med national lovgivning og national sikkerhed. Det vil vi derfor også være opmærk-

somme på i forhold til drøftelsen af dette punkt. Og så må vi i øvrigt afvente og se, hvad

drøftelsen nærmere kommer til at angå.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

9. Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning:



Fremskridtsrapport

Rådsmøde 3564

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EU-note (15)

–

E 48 (note af 24/5-16 om Dublinforordningen)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1209,

senest behandlet i EUU 2/6-17)

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en

af medlemsstaterne (omarbejdning) (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0270

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i

medlemsstaterne (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0465

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status

for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og

for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som

fastboende udlænding (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0466

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af

direktiv 2013/32/EU (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0467

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af forordning (EU) Nr. 604/2013, identificering af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til

at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med

henblik på retshåndhævelse (omarbejdning) (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0272

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.

439/2010 (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0271

g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

indførelse af en EU-genbosætningsramme (første gennemlæsning)

KOM (2016) 0468

Udlændinge- og integrationsministeren:

Hvad angår den reform af det fælles europæi-

ske asylsystem, som Kommissionen spillede ud med i maj og juni sidste år, har formand-

skabet endnu engang lagt op til en statusdrøftelse. Der er, som det ser ud på nuværende

tidspunkt, ikke lagt op til en egentlig drøftelse af Dublinforordningen og spørgsmålet om

omfordeling, men alene en fremskridtsrapport. Som jeg også oplyste udvalget om, sidste

gang vi havde dette emne på dagsordenen, er der ikke sket fremskridt i forhandlingerne.

Holdningerne i Rådet er fortsat forskellige. Det Europæiske Råd har ad flere omgange og

senest i juni i år opfordret Rådet for retlige og indre anliggender til at fortsætte processen

med sigte på at opnå konsensus. Som det er udvalget bekendt, er formålet med reformen

af det europæiske asylsystem, at det skal være mere effektivt, kunne modstå migrations-

pres, fjerne pull-faktorer, reducere sekundære bevægelser, bekæmpe misbrug og yde til-

strækkelig støtte til de mest berørte medlemsstater. Det er for så vidt en målsætning, jeg

deler. Problemet er blot, at den helt store knast i forhandlingerne fortsat er spørgsmålet om

en obligatorisk omfordelingsmekanisme. Her må jeg bare sige, at jeg ikke tror på, at obli-

gatorisk omfordeling vil løse migrationsudfordringerne. Tværtimod er jeg oprigtigt bange

for, at en omfordelingsordning kan virke som en pull-faktor og skabe endnu flere sekun-

dære bevægelser, og det skal vi forsøge at undgå. Jeg mener også, at meget ville have

været anderledes, hvis alle medlemsstater havde fulgt de gældende regler. Til slut vil jeg

blot erindre om, at det er regeringens politik, at dansk asylpolitik besluttes i Danmark.

Holger K. Nielsen

spurgte, om ikke det var nyt for Danmark at ytre sig principielt imod

omfordelingsmekanismen, for hidtil har Danmark vel bare stået udenfor og i øvrigt ikke

ment, at den var politisk realiserbar.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at Danmark hele tiden havde været

skeptisk over for omfordelingsmekanismen, fordi den ikke stoppede tilstrømningen til Eu-

ropa, men blot omfordelte, og fordi den ikke ville forhindre sekundære forskydninger, hvor

flygtninge og migranter efter at være blevet tildelt et bestemt EU-land blot ville vælge at

rejse til et andet.

Holger K. Nielsen

var klar over, at der hele tiden havde været skepsis over for omforde-

lingen fra dansk side, bl.a. fordi Visegradlandene var imod, og den derfor ikke var politisk

gennemførlig. Han gentog, at det dog var nyt, at man var principielt imod og nu bastant

kaldte det en selvstændig pull-faktor.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Udlændige- og integrationsministeren

svarede, at regeringen aldrig har troet på, at om-

fordelingen ville virke på grund af de sekundære forskydninger, og hun henviste til sine

udtalelser på tidligere møder. At regeringen nu kaldte det en pull-faktor, forklarede hun

med, at to tredjedele af EU-landene har meget høj levestandard, hvorfor en fast omforde-

ling ville kunne trække flere til Europa.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

10. Migration: status



Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse

Rådsmøde 3564

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Da jeg var her for ca. 1 måned siden, berettede

jeg om, at antallet af ankomne til Italien via den centrale middelhavsrute var faldet drastisk

siden midten af juli. Vi ser nogenlunde samme udvikling i dag, selv om der er dage, hvor

der er betydelige udsving. Udviklingen hen over sommeren og i dette efterår er således en

anden, end den var både i 2016 og 2015. Men vi skal selvfølgelig fortsætte med at have

fokus på migrationsstrømmene over Middelhavet

–

både centralt og i øst og vest. Der er

brug for, at vi fortsat styrker samarbejdet med tredjelande om navnlig bekæmpelse af ulov-

lig indvandring og udsendelse

–

og at vi internt i Europa fastholder fokus på at gennemføre

de gældende regler. Det er efter min opfattelse den bedste metode til at undergrave men-

neskesmuglernes forretningsmodel og få styr på migrationsstrømmene.

Som jeg nævnte, har formandskabet besluttet at flytte drøftelsen af migration generelt til

frokosten. Det er praksis, at formandskabet udsender et diskussionsoplæg. Jeg forventer

også, at det vil ske denne gang. Jeg regner med, at fokus vil være på Kommissionens

seneste meddelelse om status på gennemførelse af den europæiske migrationsdagsorden,

og hvor samtidig tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold får et stort fokus.

Meget kort om tilbagesendelse: Regeringen støtter alle tiltag, der kan bidrage til at fremme

tilbagesendelse. Det er ganske enkelt uacceptabelt, at lande ikke tager egne statsborgere

tilbage. Derfor skal vi også være parate til at tage alle redskaber i brug

–

herunder også

visumpolitik. Senest har vi i drøftelserne med Bangladesh med succes anvendt visumre-

striktioner som løftestang for at fremme udsendelsesdagsordenen.

EU’s tilkendegivelse

om at være villige til at gøre brug af visumrestriktioner har tilsyneladende været medvir-

kende til, at det lykkedes at indgå en uformel aftale om udsendelse af statsborgere fra

Bangladesh. Hvis Bangladesh ikke overholder aftalen, vil visumrestriktionerne hurtigt

kunne iværksættes. Det er ny udvikling, som jeg selvsagt er godt tilfreds med.

Regeringen er også positivt indstillet over for at fortsætte med at udbygge samarbejdet

med de vigtigste tredjelande for at sikre, at irregulære migranter langs migrationsruterne

mødes så tæt på deres egne lande som muligt. På den måde kan vi på det tidligst tænkelige

tidspunkt tage hånd om de irregulære migranter, som skal hjælpes hjem igen på ordentlig

vis.

Kenneth Kristensen Berth

erklærede, at han for en sjælden gangs skyld ville rose EU.

De nye visumrestrikioner, der ville forbyde andre statsborgere fra et land indrejse i EU, hvis

ikke det pågældende land tog afviste statsborgere retur, var et effektivt middel. Ville mini-

steren presse på for at få sat det i værk i forhold til andre lande end Bangladesh?

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at der havde været uformelle drøftel-

ser mellem ministrene om at bruge visumrestriktioner i større omfang, og at hun havde

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

bragt emnet op ved alle de lejligheder, der bød sig, men der kunne endnu ikke nævnes

specifikke lande.

11. Eventuelt

Udlændinge- og integrationsministeren:

Kommissionen har, som jeg nævnte, spillet ud

med et forslag om at give medlemsstaterne mulighed for at indføre og opretholde grænse-

kontrol i længere tid, end reglerne giver mulighed for på nuværende tidspunkt. Kommissi-

onens forslag skal ses som en opfølgning på det forslag, som jeg og mine kolleger fra

Frankrig, Tyskland, Norge og Østrig fremsatte for nylig. Det er jo i sig selv positivt. Jeg

havde naturligvis gerne set, at Kommissionens forslag lå helt på linje med vores forslag,

f.eks. når det kommer til længden af den indledende genindførelse af grænsekontrollen,

hvor vi over for Kommissionen havde foreslået 2 år i stedet for det nu foreslåede et år. Den

holdning vil jeg tilkendegive under mødet. Så lad os se, om ikke vi under de kommende

forhandlinger når frem til et lidt fornuftigere resultat. Jeg vender tilbage til udvalget, når vi

har hørt Kommissionens præsentation af forslaget og de andre landes positioner.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

oplyste, at han forelagde alle sager til udvalgets orientering. Han hen-

viste generelt til samlenotatet om sagerne.

Status for ØMU-drøftelserne

Finansministeren:

Før dagsordenen vil jeg godt benytte lejligheden til at knytte et par ord

til den løbende debat om en styrket ØMU. Der er meget fokus på ØMU’en lige nu, og der

ventes vigtige drøftelser fremadrettet, især efter dannelsen af en kommende tysk regering.

Jeg tror, at de fleste er enige om målet: At styrke de europæiske økonomier og at sikre et

velfungerende eurosamarbejde. Der er heldigvis også mange, der er enige om, at et cen-

tralt middel er arbejdet med strukturelle reformer, der styrker arbejdsudbud, produktivitet

og fleksibilitet i de enkelte lande. Men der er også meget vidtløftige ideer om institutioner

og eurointegration

–

f.eks. fælles finanspolitik, fælles finansminister og eurozoneparlament.

Jeg så gerne et større fokus på det nationale ansvar for at føre sund økonomisk politik

–

og på at udnytte de værktøjer, vi allerede har på EU-plan. Vi kan gøre mange vigtige ting i

fællesskab i EU: Vi kan støtte hinanden i at få gennemført reformer, vi kan færdiggøre

bankunionen og udvikle stærkere og mere integrerede kapitalmarkeder, og vi kan generelt

styrke det indre marked i EU. Og vi har et EU-budget, som bør være mindre, men mere

effektivt.

For megen snak om eurointegration og fælles finanspolitik kan skygge for denne vigtige

dagsorden. Det kan også splitte EU og marginalisere Danmark og andre ikkeeurolande.

Det er også et åbent spørgsmål, om sådanne tiltag reelt bidrager til at løse vores udfordrin-

ger og nå de fælles mål, hvordan de i givet fald skal udformes, og ikke mindst om de har

folkelig opbakning.

Danmark spiller selvfølgelig en aktiv og konstruktiv rolle i ØMU-debatten. Det er vigtigt

fortsat at holde sammen på hele EU og bruge krudtet på det, der virker. Vi skal levere

fælles europæiske effektive løsninger på de fælles udfordringer, som europæerne kan

mærke

Det er også vigtigt, at vi alle er med til at drøfte og afgøre spørgsmål af relevans og betyd-

ning for alle EU-lande, og at der er åbenhed om at deltage i ØMU-tiltag for alle, der kan og

vil. Danmark gik jo f.eks. med i finanspagten i 2012 og vil fortsat gerne have mulighed for

at gå med i bankunionen og andre nye tiltag, som måtte være fordelagtige for os at deltage

Søren Søndergaard

spurgte, om indskrivelsen af finanspagten og de øvrige instrumenter

i EU-traktaterne ville komme til diskussion på rådsmødet. Han henviste til, at EU-Kommis-

sionens næstformand, Valdis Dombrovskis, den 4. oktober havde holdt en tale i EU-Parla-

mentet, hvor han nævnte, at der skulle ligge konkrete forslag inden slutningen af 2017.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Hvis man endnu ikke var begyndt at diskutere emnet blandt finansministrene, ville man da

ikke få meget tid til det, og det ville påvirke Danmark og ikke mindst Sverige, hvis finans-

pagten blev indskrevet i traktaten.

Finansministeren

svarede, at emnet ikke direkte var på dagsordenen, men at der bestemt

fandt uformelle drøftelser sted. Der var forskellige retninger i EU, hvor nogle lande var me-

get fokuserede på at få nye institutioner på plads, mens andre lande var mere interesse-

rede i effekterne. Den danske holdning var klar, nemlig at der i forsøget på at fastholde et

velfungerende økonomisk samarbejde skulle arbejdes med de allerede eksisterende red-

skaber og institutioner frem for nye traktatfæstninger om f.eks. finanspagten.

NOT

Søren Søndergaard anbefalede ministeren at læse Dombrovskis’ tale, hvor der blev sat en dato

på de nye traktatfæstninger. Kunne ministeren sørge for et notat om den nye tidsfrist for ind-

skrivelsen af finanspagten og de øvrige instrumenter i EU-traktaterne, der nævnes i talen?

Finansministeren

beklagede, at han havde brugt sin tid på Folketingets åbningsdebatten

i stedet for at læse Dombrovskis’ tale. Han ville gerne undersøge sagen og lade et notat

tilgå udvalget.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017

1. Evaluering af det europæiske semester 2017



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3563

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Et konkret eksempel på det nødvendige rugbrødsarbejde er den første

sag på dagsordenen. Det er evalueringen af dette års europæiske semester. Formålet er

at støtte hinanden i at gennemføre reformer, der varigt styrker vækst og jobskabelse og

gør økonomierne mere modstandsdygtige over for nye kriser.

Der ventes især fokus på behovet for at styrke landenes faktiske implementering af refor-

mer på linje med de landespecifikke anbefalinger. Implementeringen varierer på tværs af

lande og over tid. Samlet set er der sket en del på reformfronten over de seneste år oven

på krisen, men der er bred enighed om behovet for yderligere reformer og yderligere frem-

skridt med anbefalingerne.

I foråret havde vi interessante diskussioner af landenes implementering af reformer og ud-

vekslede gode ideer og erfaringer. Vi havde bl.a. fokus på rammevilkår for erhvervslivet.

Mange lande gør meget for at åbne sektorer for konkurrence, fjerne bureaukrati og styrke

adgang til finansiering. Men landene kan fortsat inspirere hinanden yderligere til at nå me-

get længere på dette område, såvel som på andre områder.

Et af de løbende temaer er, om anbefalingerne har den rigtige balance. Vi har i de senere

år vedtaget færre anbefalinger. Det giver et klarere fokus på de mest centrale udfordringer

for det enkelte land, men risikoen er også, at vigtige reformer udelades. Der har f.eks.

været for lidt fokus på anbefalinger om at styrke produktmarkedsreformer.

Et andet tema er, at reformer kan have positive effekter på tværs af landene. Reformer,

der styrker konkurrencen på produktmarkederne og fleksibiliteten på arbejdsmarkederne

kan f.eks. gøre det nemmere for europæiske virksomheder at operere på tværs af grænser

til gavn for alle EU’s

økonomier. Reformer vil også være med til at ruste landene mod

fremtidige kriser og generelt bidrage til en mere robust ØMU.

Det er også et tema, hvor meget anbefalingerne til eurozonen som helhed skal styre de

landespecifikke anbefalinger. Der er et sammenfald imellem, hvad der er godt for de en-

kelte lande, og hvad der er godt for euroområdet. Men det rejser også nogle spørgsmål,

hvis anbefalingerne til f.eks. Tyskland lægger mere vægt på, hvad der er godt for eurozo-

nen, end hvad der er godt for tysk økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at vi udveksler gode ideer og i fællesskab fremmer reformer

i de enkelte lande. Den aktuelle ØMU-debat handler lidt for meget om integration. Vi vil

hellere lægge større vægt på hjemmearbejdet med at sikre en sund økonomi. Det er det

bedste værn mod nye kriser.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

2. Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, den 12.-14. oktober 2017



Godkendelse af fælles EU-holdning

Rådsmøde 3563

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

IMF’s årsmøde finder sted i Washington fredag og

lørdag i næste uge. Som vanligt vil

Økofin

forberede EU’s skriftlige erklæring til møderne i IMF’s Ministerkomité

(IMFC) og den

fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer. Drøftelserne

sker på baggrund af fortsat fremgang i den globale økonomi. Der ventes en pæn vækst i

2017 og 2018, i både de avancerede lande, emerging markets og udviklingslandene. Ver-

denshandelen ser igen ud til at vokse mere end BNP.

Det er vigtigt at skabe de bedste forudsætninger for at understøtte opsvinget.

Fra EU’s side

vil man bl.a. redegøre for det fortsatte arbejde med 1) at gennemføre ambitiøse strukturre-

former af bl.a. produkt- og arbejdsmarkeder, 2) at øge investeringerne bl.a. ved at forbedre

vilkårene for private investeringer og 3) at sikre en sund finanspolitik. EU-landene vil opfor-

dre G20-landene til fortsat at anvende alle politikredskaber

–

pengepolitik, finanspolitik og

strukturreformer

–

til at fremme genopretningen og styrke landenes økonomiske og finan-

sielle robusthed. EU støtter også fortsat G20-arbejdet med styrket finansiel regulering i

lyset af krisen, samt G20-indsatsen

mod skatteundgåelse. Fra EU’s side er det også helt

centralt at fremhæve vigtigheden af fortsat international økonomisk åbenhed. Protektio-

nisme er ikke vejen frem. Vi skal derimod styrke det internationale økonomiske samar-

bejde. IMF bør i sit arbejde tydeligt kommunikere, at åbne og samarbejdende økonomier

er afgørende for vækst, velstand og velfærd på tværs af lande. Det er også vigtigt fremad-

rettet med et velfinansieret IMF som kernen i det globale finansielle sikkerhedsnet.

3. Rådskonklusioner om klimafinansiering



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3563

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Finansministeren:

Vi skal endelig på Økofin vedtage de årlige rådskonklusioner om kli-

mafinansiering forud for den kommende COP (COP23), denne gang i Bonn fra den 6. til

den 17. november. Konklusionerne indeholder ikke nye mål og forpligtelser, men bekræfter

de mål og forpligtelser, vi er blevet enige om at leve op til. Mere konkret bekræfter konklu-

sionerne EU’s støtte til at gennemføre Parisaftalen. De bekræfter også de udviklede landes

fortsatte forpligtelse til kollektivt at mobilisere 100 mia. dollars årligt fra 2020 til 2025. Det

er et vigtigt signal i disse tider. Samtidig skal vi have mest muligt for pengene. Konklusio-

nerne fremhæver også, at EU forpligter sig til at finansiere både aktiviteter, der ruster ud-

viklingslande til at imødegå klimaforandringer, og aktiviteter, der bidrager til at reducere de

globale drivhusgasudledninger. Konklusionerne understreger, at klimafinansiering bør

komme fra både offentlige og private kilder. Gode og forudsigelige rammevilkår for private

klimainvesteringer er en væsentlig del af løsningen. Konklusionerne indeholder altså ikke

en opgørelse over EU’s samlede

klimafinansiering i 2016, da Kommissionen stadig er ved

at indsamle data fra landene. Når alle data er samlet, vil det samlede bidrag blive meldt ud,

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

forventeligt inden COP23. Endelig er jeg glad for, at konklusionerne som noget nyt støtter

implementeringen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som sammen med Pa-

risaftalen sætter retningen for den globale udvikling frem mod 2030, bl.a. på klimaområdet.

Regeringen støtter rådskonklusionerne, som der generelt ventes opbakning til blandt EU-

landene.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 10. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af et pro-

gram for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkur-

renceevnen og innovationskapaciteten i EU’s forsvarsindustri



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0294

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Jeg vil i dag forelægge Kommissionens forslag om at oprette et ud-

viklingsprogram for den europæiske forsvarsindustri. Sagen forelægges til forhandlingsop-

læg.

Jeg skal starte med at sige, at der desværre har indsneget sig en faktuel fejl i det notat, som

er blevet oversendt til udvalget. I notatet står der, at udviklingsprogrammet skal løbe fra 2018-

2019. De korrekte årstal er derimod 2019-2020. Det skal jeg naturligvis beklage. Det er ikke

min vurdering, at det har konsekvenser for den drøftelse, vi skal have her i dag. Hvis udvalget

ønsker det, vil vi gerne oversende et revideret notat med de korrekte årstal.

Jeg vil nu gå videre med at forelægge forslaget.

Udviklingsprogrammet er en del af den europæiske forsvarsfond, der overordnet skal

skabe et bedre og dybere samarbejde mellem medlemslandene om forskning, udvikling og

indkøb på forsvarsmarkedet. Programmet skal tage over, hvor forsvarsforskningen stop-

per, ved at give støtte til udvikling af konkrete forsvarsprodukter, så de bliver klar til, at

medlemslande kan købe dem.

Selve programmet tjener tre formål: For det første skal det bidrage til øget innovation og

konkurrencekraft i den europæiske forsvarsindustri. For det andet skal det få forsvarsvirk-

somheder til at samarbejde mere om at udvikle nye produkter, og for det tredje skal det

fremme en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning.

Nu har jeg allerede sagt forsvar mange gange, så for god ordens skyld vil jeg sige, at når

jeg så sidder her i dag, skyldes det, at vi har at gøre med et forslag, der handler om virk-

somheders vilkår og vækst.

Inden jeg uddyber selve programmets opbygning, vil jeg forklare formålet med forslaget.

Programmet er nemlig en løsning på, at Europa p.t. ikke har et velfungerende indre for-

svarsmarked, og det er en prioritet at tage hånd om den situation. Programmet skal derfor

sammen med resten af forsvarsfonden tage et vigtigt skridt hen mod, at Europa i højere

grad kan tage vare på sin egen sikkerhed.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Konkret er programmet en del af løsningen på to grundlæggende udfordringer for at udvikle

forsvarsprodukter i EU:

For det første betyder et stadig mere komplekst trusselsbillede, at medlemslandene også

efterspørger flere og nye former for forsvarsprodukter. Det fører til stigende omkostninger

til udvikling og giver dyrere produkter for landene. For det andet bruger medlemslandene

samlet set færre og færre penge på forsvarsforskning- og udvikling. Samtidig samarbejdes

der kun sjældent om at udvikle nyt materiel. Økonomisk set er det ineffektivt.

De to forhold gør, at virksomhederne går glip af storskalafordele. Her skal vi huske, at de

her virksomheder stort set kun handler med lande. Så når ressourcerne bliver brugt inef-

fektivt, betyder det også, at landene får mindre ud af deres forsvarsbudgetter.

Alt i alt står vi altså i en situation, hvor sikkerhedsbehovet stiger, samtidig med at vi kan

observere et meget lavt niveau af investeringer i innovativ forsvarsudvikling

–

så lavt, at

det bliver svært at bevare en konkurrencedygtig forsvarsindustri, hvis vi ikke ændrer kurs.

Der er markant mere på spil end blot kommercielle kvaler. Virksomhedernes udfordringer

hænger nemlig uløseligt sammen med vigtige spørgsmål om, hvilke platforme, systemer

og teknologier et fremtidssikret forsvar i Europa kræver

–

og hvem vi ønsker at kunne købe

dem af.

Når vi ser på programmet på den måde, er det oplagt at spørge, hvad forsvarsforbeholdet

betyder for sagen. Her vil jeg starte med at slå fast, at programmet ikke er omfattet af

forsvarsforbeholdet. Danmark kan derfor være med til at udarbejde programmet, ligesom

danske virksomheder vil kunne deltage fuldt ud i programmet. Det skyldes, at programmet

er hjemlet i artikel 173 i traktaten, der netop handler om at udvikle konkurrenceevnen i

europæiske virksomheder.

Lad mig tilføje, at regeringen naturligvis har fuld respekt for forbeholdet. Det sætter en klar

ramme for dansk deltagelse i EU. Men når vi er inden for rammen, og når det handler om

erhvervspolitik, er vi med på det grundlag. Når Danmark kan deltage, går regeringen selv-

følgelig også efter at gribe de muligheder, det giver den danske forsvarsindustri.

Fra regeringens side kan vi først og fremmest arbejde for, at programmet bliver indrettet

på en måde, hvor danske virksomheder får relevante og realistiske muligheder for at kon-

kurrere om programmets penge.

Danmark har nogle dygtige virksomheder på dette område, og det ville være ærgerligt, hvis

de ikke får mulighed for at deltage i programmet.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Forslaget

Lad mig først forklare, hvordan programmet kommer til at fungere. Det er foreslået som en

2-årig indsats, der gennemføres i 2019-2020. I praksis vil Kommissionen indkalde konkur-

rerende forslag til projekter. Virksomheder skal så danne et konsortium på en række vilkår

og indsende et forslag. Hvis det vinder, kan konsortiet få støtte til at udvikle eller opgradere

et specifikt forsvarsprodukt.

Programmets prioriteter bliver fastlagt i et flerårigt arbejdsprogram, som Kommissionen har

det overordnede ansvar for at udarbejde. Det sker så at sige på baggrund af en ønskeliste,

hvor medlemslandene først har prioriteret, hvilke kapabiliteter de fremover efterspørger.

Kommissionen har desuden ansvaret for at bedømme og udvælge projektforslag med bi-

stand fra uafhængige eksperter. Det sker ud fra et antal kriterier, der afspejler programmets

formål.

Medlemslandene kommer til at deltage i et programudvalg, der skal bistå Kommissionen

med at løse dens opgaver. Som det ser ud nu, vil udvalget blandt andet være med til at

udarbejde arbejdsprogrammet og blive hørt i udvælgelsen af projekter.

Finansiering af programmet

Kommissionen foreslår at afsætte i alt 500 mio. euro til programmet i 2019-2020. Midlerne

bliver tilvejebragt ved at omprioritere i EU’s budget. Det kommer altså ikke på tale at øge

EU’s udgifter –

eller Danmarks bidrag til EU.

Omprioriteringen betyder, at der sker en række mindre reduktioner af øvrige EU-program-

mer og en delvis anvendelse af en margin i budgettet, der ikke hidtil har været allokeret til

specifikke tiltag.

Regeringen støtter oprettelsen af programmet og ambitionen om at forbedre vilkårene for

forsvarsindustrien. Europæisk sikkerhed er et europæisk ansvar, og programmet er en vig-

tig måde at tage ansvar på.

Når vi konkret skal drøfte et EU-program med fokus på at investere i forsvarsindustrien, vil

regeringen varetage tre grundhensyn:

1) Det skal foregå på en økonomisk ansvarlig måde.

2) Vi skal sørge for at få de bedste og mest relevante produkter ud af investeringen.

3) Danske virksomheder skal have et godt udgangspunkt for at deltage.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

De grundhensyn betyder, at regeringen lægger vægt på en række forhold, som jeg nu vil

gennemgå:



Programmet bør finansieres via omprioriteringer inden for EU’s budget og ikke fore-

gribe de kommende forhandlinger om EU’s næste flerårige finansielle

ramme.

EU-landenes

eventuelle finansielle bidrag uden om EU’s budget bør behandles i fuld

overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

Programmets forankring bør bevares i Kommissionen for at bevare fokus på erhvervs-

politik.

Virksomhedernes muligheder for at samarbejde med partnere fra tredjelande bør be-

vares. Den danske forsvarsindustri er globalt orienteret, især på tværs af Atlanten, og

det vil derfor være en fordel for danske virksomheder at kunne bruge alle deres sam-

arbejdsrelationer i programmet.

Programmet bør være efterspørgselsdrevet og indrettes, så det er enkelt, attraktivt og

tilgængeligt for alle kvalificerede og konkurrencedygtige virksomheder at deltage.

Vi fokuserer særlig på SMV’er, fordi de ofte er først med

ny teknologi, men samtidig

også ofte står over for ekstra store udfordringer på det europæiske forsvarsmarked, så

deres potentiale ikke bliver udnyttet fuldt ud. Og fordi danske virksomheder på området

typisk er SMV’er.



Det var altså de forhold, vi lægger vægt på. Derudover vil regeringen arbejde for indførel-

sen af yderligere incitamenter, der ansporer konsortier til at inkludere et større antal virk-

somheder i flere EU-lande, for at sikre det grænseoverskridende element og for mere flek-

sible projektrammer, så et bredt udsnit af aktører i forsvarsindustriens forsyningskæder får

gode muligheder for at være med.

Vi vil også arbejde for, at forslaget finansieres fuldt ud via omprioriteringer inden for EU’s

budgetter og ikke ved brug af ikkedisponerede marginer. Vi venter med at danne os en

holdning til de enkelte dele af omprioriteringen, indtil vi har fået flere oplysninger om, hvor-

dan den nærmere bestemt vil blive gennemført. Disse drøftelser skal håndteres i forhand-

lingerne om EU’s budget.

Endelig støtter regeringen, at der både kan gives støtte til at udvikle nye forsvarsprodukter

og -teknologier og til at opgradere eksisterende. Vi støtter desuden, at programmets gen-

standsfelt omfatter cyberforsvar.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen ønsker forslaget gennemført, fordi

det gavner bredt, uanset om vi ser på det med virksomhedernes kommercielle briller eller

fra landenes sikkerhedsperspektiv.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Det er regeringens opfattelse, at det er både smart og nyttigt at indføre en ordning, som

giver fair og konkurrencebaserede muligheder for virksomheder, der kan og vil bidrage til

EU’s sikkerhed, og som fremmer samarbejde på tværs af grænser om at udvikle produkter,

vi har en fælles strategisk interesse i at få adgang til. Derfor håber jeg, at udvalget vil bakke

op om regeringens linje.

Holger K. Nielsen

undrede sig over, at regeringen ville have mandat nu, da det endnu var

uafklaret, hvad forslaget præcist handlede om, og hvor pengene skulle komme fra. Det var

for tyndt et grundlag at give mandat på. Forsvarsindustri er noget af det mest internationa-

liserede, så det forekom ham underligt, at der skulle gives penge til mere samarbejde over

grænserne. Terma A/S producerer f.eks. små delkomponenter, der indgår i en global vær-

dikæde hos mange forskellige producenter, og derfor havde han svært ved at se, hvad

formålet var med forslaget. Det handlede jo ikke bare om at styrke Europa, for ministeren

sagde også, at det transatlantiske perspektiv skulle inkluderes. Hvis man bare var ude på

at hælde penge i forsvarsindustrien, måtte man sige det.

Søren Søndergaard

mente, at ministeren skulle komme retur til udvalget for at søge man-

dat om et år eller to. Det var svært at tage stilling til et forhandlingsoplæg nu

–

alene hvad

angik spørgsmålet om prioritering. Han bad ministeren redegøre for, om det danske for-

svarsforbehold gør, at en delvis danskejet virksomhed ikke kan indgå i et konsortium. Og

kunne ministeren bekræfte, at området ville være omfattet af forsvarsforbeholdet, hvis det

var forankret i forsvarsagenturet og ikke i Kommissionen?

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, da han tolkede det

som økonomisk støtte til industrien. Derudover indgik det i den europæiske illusion om at

løsrive sig fra NATO, og det hang ikke sammen med den reduktion i EU-budgettet, som

Brexit medførte.

Zenia Stampe

støttede mandatet, dog med flere forbehold

–

og mente i øvrigt, at det burde

være forsvarsministeren, der præsenterede forslaget. Erhvervsministeren nævnte flere

hensyn: på den ene side at få udviklet europæisk forsvarsmateriel, der er konkurrencedyg-

tigt med det amerikanske, eller så Europa kan klare sig selv, og på den anden, at forslaget

skulle komme det danske erhvervsliv til gode. De to hensyn havde det bare med at være

modsigende, selv om man håbede på synergi og på, at Danmark kom til at tjene på det.

Hun opfordrede til, at regeringen tog ved lære af erfaringer, som den forhåbentlig havde

gjort sig i forbindelse med JSF-flyprojektet og modkøbsaftaler, så det ikke ender med at

blive et stort bureaukrati, hvor produkter bare bliver dyrere. Det, der virkelig betyder noget,

er viljen til at købe europæisk. Man kunne f.eks. have købt europæiske kampfly i stedet for

de amerikanske. Det ville være den bedste måde at støtte den europæiske forsvarsindustri

på. Det bekymrede hende, hvis USA blev en del af ligningen, for det handlede om at være

uafhængig af USA. Hendes håb var, at man først og fremmest tænkte på, hvordan man

kan skabe en selvstændig europæisk forsvarsindustri, for hvis perspektivet er, hvordan

man får penge hjem til Danmark, og alle lande har den indgangsvinkel, får man helt sikkert

ikke noget, der er så billigt, som det burde være.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Erhvervsministeren

svarede Holger K. Nielsen, at Kommissionen havde oplyst om finan-

sieringen, at der var tale om at skære 2 pct. i hvert eksisterende program for at få udvik-

lingsprogrammet op at stå. Regeringen så gerne programmet oprettet og finansieret inden

for de gældende budgetrammer i EU og ville være opmærksom på, at omprioriteringer

bliver gennemført på en hensigtsmæssigt måde. Også rettet mod Zenia Stampe sagde

han, at grunden til, at det var vigtigt, at der var lagt op til, at europæiske virksomheder kan

indgå i samarbejder med virksomheder uden for EU’s grænser, var, at samarbejdet er vig-

tigt for den danske forsvarsindustri. Langt størstedelen af den danske eksport og internati-

onale samarbejdsrelationer er orienteret mod lande uden for EU, og det ville være at stille

den ringere i programmet, hvis den ikke kunne udnytte de eksisterende relationer. Samtidig

ville det give en unfair fordel for forsvarsindustrien i EU-lande, der havde opdyrket en mere

nationalt orienteret forsvarsindustri end Danmark. Det var altså også på den anden side

vigtigt for store dele af den europæiske forsvarsindustri at kunne operere på et globalt

marked.

Det var regeringens holdning, at man skal have mest muligt ud af de EU-penge, som man

bruger på erhvervslivet, og den mente, at programmet kom til at køre længst på literen på

et marked, hvor virksomhederne selv vælger deres samarbejdspartnere.

Grunden til, at ministeren nu fremsatte et forhandlingsoplæg, var, at Rådet havde ønsket

hurtige fremskridt. I rådskonklusioner fra december inviterede Rådet Kommissionen til at

fremsætte forslag om et program i første halvdel af 2017. Det hang sammen med udviklin-

gen af EU’s forsvarspolitik, herunder

forsvarsfonden, og en politisk prioritet, der bunder i,

at Danmark og Europa efter årtier med fred og stabilitet stod over for øget ustabilitet og

nye sikkerhedstrusler. Mere lavpraktisk spillede det også ind, at programmet skulle finan-

sieres med midler

fra EU’s budget, der løb til og med 2020, så det var vigtigt at komme i

gang.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at Danmark formentlig ikke ville kunne deltage,

hvis programmet havde hjemmel i de samme artikler som forsvarsagenturet. Det var dog

Udenrigsministeriets ressort, så det var blot ministerens vurdering. Han forventede ikke, at

forhandlingerne ville medføre ændringer, der betød, at det danske forbehold skulle aktive-

res. Forbeholdet binder jo kun den danske stat, ikke privataktører. Danske virksomheder

ville også kunne deltage i programmer, der eventuelt vil falde under forsvarsforbeholdet,

men regeringen ville ikke kunne få indflydelse på udformningen af det.

Han slog fast over for Kenneth Kristensen Berth, at der ikke var lagt op til,

at EU’s udgifter

skulle øges, idet programmet var fuldt finansieret inden for EU’s flerårige finansielle ramme

til og med 2020. Programmet kom heller ikke til at betyde, at landene skulle betale mere til

EU.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret

sig imod det.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 11. Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

oplyste, at hun først ville gen-

nemgå punktet til forhandlingsoplæg, punkt 1 om Østersøen. Derefter ville hun tage jeg de

resterende 4 punkter, som alle var til orientering, og hvoraf de sidste 2 var til tidlig forelæg-

gelse.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen



Politisk enighed

KOM (2017) 0461

Rådsmøde 3562

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 80 FO,

forhandlingsoplæg om kvoter for 2017 forelagt 7/10-16)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Dette punkt har formandska-

bet sat på dagsordenen med henblik på politisk enighed. Der vil jeg bare gøre det klart

allerede nu, at der må forudses meget vanskelige forhandlinger helt specifikt om torsk og

ål.

For torsk i den vestlige del af Østersøen foreslår Kommissionen en uændret kvote og en

videreførelse af lukkeperioden for fiskeri efter torsk og begrænsningen for lystfiskeriet på 5

torsk pr. dag og kun 3 torsk i lukkeperioden. I den østlige del af Østersøen foreslås en

reduktion af torskekvoten på 28 pct. For sild i den vestlige Østersø foreslår Kommissionen

en kraftig reduktion af kvoten med 54 pct., mens der foreslås en forøgelse på 25 pct. af

kvoten for den centrale Østersø. For brisling foreslås en marginal forøgelse på pct. For

rødspætte foreslås en reduktion med 20 pct. Endelig foreslås kvoten for laks forøget med

11 pct. Som et helt nyt element, der ikke tidligere har indgået i kvoteforordningen for Øster-

søen, foreslår Kommissionen et totalt forbud mod både kommercielt og rekreativt fiskeri

efter ål.

Der vil jeg gerne signalere med det samme, at regeringen er imod et totalt forbud mod fiskeri

efter ål i Østersøen, og vi forudsætter, at forslaget ikke vedtages i den foreliggende form og

arbejder for, at en eventuel yderligere regulering af ålefiskeriet ud over de gældende regler bør

ske som en samlet EU-regulering, ikke kun som en nålestiksmanøvre i Østersøen.

Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri og har noteret

sig den positive udvikling for sild i den centrale del af Østersøen, men også en begyndende

positiv udvikling for torsk i den vestlige Østersø. Samtidig ser det sværere ud for sild i den

vestlige Østersø og torsk i den østlige Østersø. Som generelt princip støtter regeringen, at

kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige råd-

givning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen

af den fælles fiskeripolitik. Vi har noteret os, at den vestlige torskebestand fortsat er under

målsætningen for bæredygtig udnyttelse, men dog i bedring. Derfor har jeg til hensigt at

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

arbejde for, om end det bliver meget svært, at der findes en tilfredsstillende samlet løsning

for torsk i Østersøen, der indebærer en stigning i den nuværende TAC for 2017 for det

vestlige forvaltningsområde.

Generelt forholder vi også fra regeringens side skeptisk over for eventuelle lukkeperioder.

Hvis der indføres lukkeperioder, finder regeringen, at det bør udløse en højere TAC for

torsk i den vestlige Østersø. Regeringen vil endvidere arbejde for, at en eventuel lukkepe-

riode i den vestlige Østersø i givet fald suppleres af undtagelsesbestemmelser, som sikrer

en vis fiskeriaktivitet i lukkeperioden.

Vi arbejder for en mere begrænset reduktion i TAC for torsk i den østlige Østersø, end der

lægges op til. I den sammenhæng skal det bemærkes, at der anvendes en databegrænset

tilgang i rådgivningen.

Fra regeringens side arbejder vi for en mindre reduktion i TAC for sild i den vestlige

Østersø, end Kommissionen har lagt op til, men som følger rådgivningen og den flerårige

plan i Østersøen. Vi finder, at Kommissionens forslag på dette punkt går videre, end ICES

rådgivningen lægger op til.

Regeringen arbejder for en højere TAC for brisling, end forslaget lægger op til. Også her

har bestanden det godt. Regeringen støtter videreførelse af restriktioner for det rekreative

fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø.

I østersøsamarbejdet BALTFISH, hvor Danmark for tiden har formandskabet, arbejder vi

aktuelt stenhårdt på at opnå en fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimu-

ligheder for 2018. Det vil styrke vores forhandlingsposition i Rådet, såfremt det lykkes. Men

det er svært

–

det vil jeg ærligt sige.

For at opsummere er det en forudsætning for, at vi kan støtte et kompromisforslag, at der

ikke indføres et forbud mod fiskeri efter ål. Vi vil endvidere arbejde for, at der findes en

tilfredsstillende samlet løsning for torsk i Østersøen, der indebærer en stigning i den nu-

værende TAC for 2017 for det vestlige forvaltningsområde, og at en eventuel lukkeperiode

suppleres af undtagelsesbestemmelser, som sikrer en vis fiskeriaktivitet i lukkeperioden.

Det er ikke en let forhandlingssituation.

Hvis jeg bare lige i punktform skal opsummere: Regeringens forhandlingsoplæg går derfor

ud på, at man fra dansk side kan tilslutte sig forslaget til fiskerimuligheder for 2018 eller et

kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man

lægger afgørende vægt på, at forslaget om totalt forbud mod fiskeri efter ål i Øster-

søen ikke vedtages i den foreliggende form,

arbejder for, at der findes en tilfredsstillende samlet løsning for torsk i Østersøen, der

indebærer en stigning i den nuværende TAC for 2017 for det vestlige forvaltningsom-

råde,

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

arbejder for, at en eventuel lukkeperiode i den vestlige Østersø suppleres af undta-

gelsesbestemmelser, som sikrer en vis fiskeriaktivitet i lukkeperioden,

arbejder for en mindre reduktion i TAC for torsk i det østlige forvaltningsområde,

arbejder for, at en eventuel lukkeperiode udløser en højere TAC for torsk i den vest-

lige Østersø,

arbejder for en mindre reduktion i TAC for sild i den vestlige Østersø, end Kommissio-

nen har lagt op til, og

derudover arbejder for, at kvoterne for 2018 som udgangspunkt fastsættes i over-

ensstemmelse med det generelle princip om, at fiskerimulighederne fastsættes på

grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

NOT

Søren Søndergaard meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte mandatet, og fandt det be-

synderligt, at regeringen igen og igen talte om bæredygtigt fiskeri, men alligevel søgte et man-

dat, som trak i den modsatte retning. Hvorfor kunne regeringen f.eks. ikke støtte Kommissio-

nens forslag om forbud mod fiskeri af ål? Var ålen ikke netop særdeles truet

–

og lå på et

historisk lavt

niveau side 1990’erne? Eller tog Kommissionen fejl, når den

kaldte ålebestandens

tilstand for alarmerende alvorlig? Hvis regeringen anerkendte det, var et måske rimeligt i stedet

at anvende forsigtighedsprincippet?

Hvad angik fangst af torsk havde Enhedslisten håbet, at Kommissionen havde foreslået

mindre kvoter for den vestlige Østersø. Det blev ikke tilfældet, men regeringen var så gået

videre end Kommissionen og ville ligefrem arbejde for højere kvoter. Søren Søndergaard

fandt ingen sammenhæng mellem den bekymring, ministeren udtrykte og konklusionen om

en højere kvote. Torskebestanden var ganske vist en smule forbedret, men den var stadig

langt under det bæredygtige niveau med en risiko for kollaps. Derfor ville han gerne spørge

ministeren, om hun kunne garantere, at torskebestanden vil holde sig på et bæredygtigt

niveau i tilfælde af at ministerens forslag til mandat realiseres. Han bad om en overordnet

bevarelse, men udbad sig et stykke papir med en mere nøjagtig dokumentation.

Kenneth Kristensen Berth

var glad for den position, regeringen havde indtaget, og med-

delte, at Dansk Folkeparti støttede regerings mandat.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

takkede Dansk Folkeparti for

støtten og erklærede sig ærgerlig over Enhedslistens modstand, men ville belaste Søren

Søndergaard med lidt mere substans som begrundelse for regeringens position. Hun med-

delte som den første begrundelse, at Kommissionen havde anerkendt, at Danmark til punkt

og prikke havde fulgt de flerårige forvaltningsplaner, og at regeringen derfor stillede sig

uforstående over for Kommissionens ønske om et totalt forbud. Regeringens anden be-

grundelse var, at det ikke var logisk med en nålestiksmanøvre alene i Østersøen, og at et

totalforbud ville få store socioøkonomiske konsekvenser i Danmark, idet ålefiskere udeluk-

kende lever af at fiske efter ål og ikke pludselig kan sadle om. Regeringen søgte at finde

en balance mellem hensynet til bestanden og hensynet til fiskerne. Ministeren anerkendte,

at ålebestanden ikke er i en god situation, men hun henviste til, at det var årsagen til for-

valtningsplanerne, som Danmark havde levet op til. Til spørgsmålet om torsk svarede mi-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

nisteren, at begrundelsen for en større TAC i den vestlige Østersø var, at der i ICES-råd-

givningen var levnet mulighed for at lade fangsten stige til 65 pct. og stadig holde sig inden

for bæredygtighedens rammer. Der var allerede blevet indført en betydelig begrænsning

på baggrund af ICES-rådgivningen, og bestanden havde nu fået det bedre. Derfor var mi-

nisteren forundret over Kommissionens forslag, men anerkendte, at det kunne blive svært

at få andre lande til at støtte Danmarks position. Ministeren ville udarbejde et papir med

begrundelserne som ønsket.

Søren Søndergaard

påpegede, at forvaltningsplanerne i dette tilfælde ikke havde resulte-

ret i den ventede forbedring, idet ålen som nævnt befandt sig i en ”alarmerende alvorlig

tilstand”, og dermed måtte man konkludere, at der skulle

gøres mere for ålen end i forvalt-

ningsplanerne. Han anerkendte, at der også er beskæftigelsesmæssige hensyn og ikke

kun økologiske, men at den danske regering så i EU måtte være ærlige og sige, at fiskeri-

politikken var baseret på disse hensyn. Ministerens uddybning havde ikke fået ham til at

støtte regeringens forslag, men han så frem til notatet med en garanti for, at en vedtagelse

af den danske position ikke ville gå ud over torskebestanden.

Ministeren

indvendte, at Søren Søndergaard fik det til at lyde, som om Enhedslisten kig-

gede på sagen med det ene øje, mens regeringen kun så den med det andet øje. Rege-

ringen tog skam begge hensyn og anerkendte, at ålen havde det svært, men økologiske

mål skulle nås uden at lukke et helt erhverv. Der skulle findes en god balance, og diskus-

sionen skulle foregå i en paneuropæisk sammenhæng. Hun bekræftede, at notatet om tor-

sken ville tilgå udvalget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun En-

hedslisten og Alternativet var imod.

2. EU-Norge: årlige konsultationer for 2018



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3562

–

bilag 2 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (16)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat side 84, kvoter

for 2017 behandlet i EUU 7/10-16)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Det er indlysende, at aftalen

med Norge har stor betydning for de danske fiskere. Derfor er det også af stor betydning

for de danske fiskere, at EU-Norge-forhandlingerne om fiskerimulighederne i 2018 afsluttes

i 2017, så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Derfor er det også

bekymrende, at der i år kun er afsat én forhandlingsrunde

–

mod sædvanligvis to. Jeg har

allerede i denne uge understreget vigtigheden af at sikre fiskeriet fra 1. januar i norsk zone

på et møde med fiskerikommissæren og vil gentage dette på rådsmødet. I forhandlingerne

lægger vi vægt på, at balancen i aftalen sikres, så de danske fiskere får deres rimelige

andel. Vi støtter generelt, at kvoterne for 2018 fastsættes på grundlag af den videnskabe-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

lige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fastlagte forvaltnings-

planer. Jeg vil lige bemærke, at der også skal fastsættes foreløbige fiskerimuligheder for

sperling. Her vil vi presse på for, at det sker hurtigt, så der ikke kommer et stop i fiskeriet.

3. Det årlige møde i ICCAT (den 14.-22. november 2017 i Marrakesh)



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3562

–

bilag 2 (samlenotat side 24)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Generelt ønsker vi her at

sikre et bæredygtigt fiskeri.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for

laksebestanden i Østersøen og for fiskeriet efter denne bestand



Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0470

Rådsmøde 3562

–

bilag 2 (samlenotat side 28)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Kommissionen fremlagde i

2011 et forslag, som aldrig blev færdigbehandlet. Nu har BALTFISH på eget initiativ støvet

forslaget af og arbejder på en fælles henstilling til Kommissionen om et revideret forslag til

en forvaltningsplan for laks. Regeringen kan generelt støtte udarbejdelse af en flerårig plan

og arbejder for en plan, som er i overensstemmelse med målsætningerne i reformen af den

fælles fiskeripolitik

–

herunder hensyntagen til socioøkonomiske konsekvenser

–

og som

på effektiv måde genopretter vildlaksebestanden i Østersøen. Reglerne bør være så enkle

og omkostningseffektive som muligt, idet formålet med planen samtidig fastholdes. Rege-

ringen finder det hensigtsmæssigt, at konkrete regler for det rekreative fiskeri ikke inklude-

res i planen, men kan håndteres f.eks. i forordningen om fiskerimuligheder, hvis det har en

betydelig påvirkning. For yderligere detaljer kan jeg henvise til fremstillingen i samlenotatet.

5. Forslag om indgåelse af ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen med

Mauritius



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0483, KOM (2017) 0484, KOM (2017) 0486

Rådsmøde 3562

–

bilag 2 (samlenotat side 37)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Aftalen vedrører udelukkende

fiskeri efter tun og andre stærkt vandrende arter. Fra dansk side vi holder os til den tilgang,

der var enighed om i Fødevareudvalget tilbage i januar 2011, hvor der bl.a. blev lagt vægt

på at sikre et bæredygtigt fiskeri og menneskerettigheder. På det grundlag vil vi støtte for-

slaget.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

6. Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering

Rådsmøde 3562

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 864 (udvalgsmødereferat side 1285,

senest behandlet i EUU 9/6-17)

Miljø- og fødevareministeren:

Prisudviklingen har overordnet været positiv. Der er pæne

priser på svinekød, og mælk afregnes væsentligt bedre i EU end for 1 år siden. Prisen på

smør er rekordhøj. Trods en svær høst mange steder er der overordnet en positiv mar-

kedssituation i EU. Vi skal holde fast i markedsorienteringen af vores landbrugspolitik.

Implikationerne for EU’s fælles landbrugspolitik ved implementeringen af FN’s

bæredygtighedsmål



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3562

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Miljø- og fødevareministeren:

Landbruget og fødevareproduktionen er afgørende for at

kunne levere på Verdensmålene, både i en europæisk sammenhæng og globalt set. Land-

bruget bidrager med fødevarer, beskæftigelse, vækst, udvikling af landdistrikter samt miljø

og natur. Vi skal sikre incitamenter i landbrugspolitikken, der fremmer investeringer i en

effektiv, produktiv og miljøvenlig landbrugsproduktion. Det må ikke være i konflikt med an-

dre målsætninger - hverken i forhold til miljø og klima eller udviklingslandene. Vi skal også

bidrage til, at landbrugsproduktionen i f.eks. den tredje verden bliver langt bedre og mere

effektiv. Der skal være politikkohærens i det arbejde. Et godt eksempel på den udfordring

er madspild. Det globale fødevarespild omfatter i dag ca. en tredjedel af alle fødevarer, der

produceres.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om de finansielle regler

vedrørende Unionens almindelige budget og ændringer af forordning (EU) nr.

2012/2002, Europa-Parlament og Rådets forordninger (EU) nr. 1296/2013, nr.

1301/2013, nr. 1303/2013, nr. 1304/2013, nr. 1305/2013, nr. 1306/2013, nr.

1307/2013, nr. 1308/2013, nr. 1309/2013, nr. 1316/2013, nr. 223/2014, nr. 283/2014,

nr. 652/2014, og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 541/2014

(landbrugsdelen)



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0605

Rådsmøde 3562

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1343 FO,

forhandlingsoplæg om det samlede omnibusforslag forelagt 14/6-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 620 (udvalgsmødereferat side 917,

sektorspecifikke forslag vedr. landbrugsdelen senest behandlet i

EUU 31/3-17)

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionen foreslog i deres oprindelige forslag en

række mindre tilpasninger af de fire hovedforordninger på landbrugsområdet. Det var bl.a.

at gøre definitionen af aktiv landmand frivillig for medlemslandene. Det arbejdede Danmark

for tilbage i 2012, så det er positivt, hvis det gennemføres. I Rådet blev der i foråret opnået

enighed om en række yderligere mindre tilpasninger. De kan på visse områder give for-

enkling. Europa-Parlamentet lagde med deres ændringsforslag op til langt større ændrin-

ger særligt på den direkte støtte og markedsordningen. Det nærmer sig en minireform,

hvilket er lidt uheldigt. Det er skævt at ændre på enkelte dele af landbrugspolitikken uden

at se på forenkling og reform af hele politikken. På markedsordningen går Europa-Parla-

mentet temmelig langt i forhold til at fravige konkurrencelovgivningen. Det er ikke en god

ide, da det kan skævvride konkurrencen mellem medlemslandene. På den direkte støtte er

der mange små ændringer i forhold til grønning, f.eks. ændrede omregningsfaktorer for

mange typer miljøfokusområder. Der er også ændringer, som vil få forskellig konsekvens

på tværs af medlemslandene, på grund af forskelle i bedriftsstørrelse. Der er ikke en grun-

dig vurdering af disse ændringsforslag. Det kan også forrykke balancen i 2013-reformen.

Et andet punkt er, at der lægges op til at ændre definitionen af permanent græs. Det kan

måske være en god ide, men det skal være grundigt forberedt og konsekvenserne klare.

Alt i alt er jeg bekymret for, at der bliver foretaget ændringer, som er ikke gennemtænkte.

Derfor forsøger vi at holde igen i forhold til Europa-Parlamentets mange ændringsforslag.

Derudover omfatter omnibusforslaget blandt andet også en større ændring af finansforord-

ningen, der hører under finansministeren. I sidste ende skal der tages stilling til det samlede

kompromis.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne have afklaret, hvad Landbrug & Fødevarer sigtede

til i deres høringssvar. Organisationen var bekymret over et forslag om at udvide anven-

delsesområdet for landdistriktsmidlerne, så de kan bruges til migrations- og asylområdet.

Kunne ministeren forklare, hvad der lå i det?

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Miljø- og fødevareministeren

forklarede, at den skulle forstås som en del af den igang-

værende diskussion om fremtidens økonomi i EU, og fra hvilke områder man kan tilføre

midler til andre. Det kunne også dreje sig om f.eks. forskning.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

10. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Der har været et møde i Kommissionen om håndteringen

af fipronil i æg. Hovedkonklusionen var, at der skal bedre retningslinjer for anvendelsen af

det eksisterende varslingssystem. Derudover vil jeg henvise til det orienterende notat, der

blev oversendt til udvalget den 29. september 2017.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 12. Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Der er tre klimasager på dagsordenen for mil-

jørådsmødet den 13. oktober 2017. Det drejer sig om Kommissionens byrdefordelingsfor-

slag i de ikkekvotebelagte sektorer, LULUCF-forslaget, der har til hensigt at integrere optag

og udledninger af drivhusgas i jord og skov i EU’s klimaregulering, og EU’s forberedelse af

COP23. Alle tre sager forelægges til orientering. Jeg kan i øvrigt henvise til det fremsendte

samlenotat.

Indledningsvis vil jeg gerne starte med at knytte nogle generelle bemærkninger til byrde-

fordelingsforslaget og LULUCF-forslaget.

Som I ved, lykkedes det ikke i Rådet at opnå en første politisk aftale om de to forslag på

miljørådsmødet i juni. Dette skyldtes først og fremmest uenighed om LULUCF-forslaget.

Det er dog min forhåbning, at vi denne gang får en aftale. Der er fortsat en række åbne

politiske spørgsmål. Det er derfor ikke på forhånd givet, at vi når i mål. Men der er i EU en

fælles erkendelse af, at det er tid til at finde

kompromiser og vise, at vi kan omsætte EU’s

klimamål til konkret bindende lovgivning. Lige netop nu handler det om at sætte handling

bag ord. Vi kan og skal forud for COP23 vise, at EU står urokkeligt fast på Parisaftalen ved

at levere det bidrag, som vi har lovet. Det bedste bevis på vores stålsathed vil være, at vi

når til enighed om en bindende fordeling

af EU’s klimamål i de ikkekvotebelagte

sektorer.

Jeg vil ikke i dag gennemgå forslagene og regeringens holdning hertil i detaljer, sådan som

jeg gjorde ved forelæggelsen i juni. Jeg vil i stedet fokusere på, hvad der er sket siden, og

hvordan den overordnede forhandlingssituation ser ud forud for rådsmødet.

1. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra

medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)



Generel indstilling

KOM (2016) 0482

Rådsmøde 3565

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0482

–

bilag 5 (høringssvar)

KOM (2016) 0482

–

bilag 2 (svar på spørgsmål i EFK om den

danske anvendelse af udledninger)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1347,

senest behandlet i EUU 14/6-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Der tegner sig et billede af, at landene nærmer

sig hinanden, og i forhold til de danske prioriteter ser forhandlingerne fornuftige ud. Der

synes at være bred konsensus om at fastholde de overordnede elementer i Kommissio-

nens forslag. Det gælder fordelingen af reduktionsmål, størrelsen og fordelingen af ETS-

og LULUCF-fleksibilitet samt fastsættelsen af startpunkt for reduktionsstien.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Set med danske øjne ser vi ud til at kunne fastholde den nøje afstemte balance i Kommis-

sionens forslag, hvor et højt ambitionsniveau klart er forbundet med instrumenter, der giver

muligheder for at indfri målet på en omkostningseffektiv måde.

Det største udestående er udformningen af en ny sikkerhedsreserve, der er målrettet med-

lemslande med BNP pr. indbygger under EU-gennemsnittet. Disse lande står over for, at

deres ret til at udlede mindskes markant i 2021 i forhold til den nuværende periode.

Det er grundlæggende positivt, at disse lande også skal bidrage med en reel indsats. Men

det står klart, at vi kun kan nå til enighed om en aftale, hvis de får en større grad af sikker-

hed for, at de kan indfri deres forpligtelse.

Det foreslåede kompromis går ud på, at disse lande får adgang til en reserve med op til

100 millioner udledningsrettigheder, dog under visse forudsætninger. Den vigtigste er, at

de kun kan få adgang i det omfang, at EU samlet set overopfylder 2030-reduktionsmålet

for de ikkekvotebelagte sektorer. Det vil sige, at de kun kan få en hjælpende hånd, hvis EU

samlet set har nået sit reduktionsmål for de ikkekvotebelagte sektorer.

Fra dansk side ville vi hellere have været foruden denne reserve. Men det står dog klart, at

den bliver afgørende for at lande en aftale. Vi arbejder derfor for at fastholde sikkerheds-

reserven på det lavest mulige niveau for at fastholde incitamentet til, at alle EU’s medlems-

stater bidrager til klimaindsatsen.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

2. Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse,

ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030

(LULUCF)



Generel indstilling

KOM (2016) 0479

Rådsmøde 3565

–

bilag 2 (samlenotat side 15)

KOM (2016) 0479

–

bilag 4 (høringssvar)

KOM (2016) 0479

–

bilag 2 (henvendelse af 20/3-17 fra Verdens Skove, Det

Økologiske Råd, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening,

VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden fra Verdens Skove vedr.

opgørelsesregler for optag og udledning fra skovforvaltning)

KOM (2016) 0479

–

bilag 3 (orienteringsskrivelse og svar på henvendelse)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1351

FO, forhandlingsoplæg forelagt 14/6-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den store knast i forhandlingerne er fortsat

optag og udledninger fra skov. En række medlemsstater har været imod Kommissionens

forslag til regnskabsregler, der kan føre til, at nationale politikker for øget skovhugst vil

påvirke deres LULUCF-regnskaber negativt. Heroverfor står Danmark og en række lande,

der har fastholdt behovet for robuste og retvisende regnskabsregler for at sikre den miljø-

mæssige integritet af EU’s klimapolitik.

Siden jeg sidst forelagde sagen i juni, har vi opnået et vigtigt fremskridt. Det seneste udkast

til kompromistekst fastholder, at der skal aflægges retvisende LULUCF-regnskaber for for-

valtet skov. Desuden sikres der en uafhængig kontrol af EU-landenes forslag til de såkaldte

skovreferenceniveauer. Det betyder, at visse landes forsøg på at undgå retvisende regn-

skaber for CO

-udledninger fra øget skovhugst er afværget.

Det står samtidig klart i forhandlingerne, at det kun kan lade sig gøre at få en aftale med

robuste regnskabsregler, hvis de skovrige lande imødekommes et stykke af vejen.

Det estiske formandskab har derfor foreslået en ny kompensationsmekanisme, hvor særligt

de skovrige lande kan kompenseres for øget udledning fra stigende hugst i forvaltet skov.

Kompensationen kan dog totalt set ikke overstige den samlede forbedring af kulstofbalan-

cen i EU. Det betyder, at kompensation kun kan gives, hvis der samtidig er opnået tilsva-

rende LULUCF-forbedringer andetsteds i EU. Det samlede regnskab skal altså stadig gå

op.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet især skal drøfte størrelsen af kompensationsmekanis-

men. Ideen om kompensation er ikke groet i vores baghave, men regeringen anerkender,

at der næppe kan landes en samlet aftale, uden at skovlandene imødekommes i et vist

omfang. Derfor vil vi arbejde for at få en aftale i hus, hvor kompensationen holdes på det

lavest mulige niveau.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Forberedelse af FN’s klimakonference COP23/CMP13 den 6.-17.

november 2017



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3565

–

bilag 2 (samlenotat side 25)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

På rådsmødet den 13. oktober lægger det esti-

ske formandskab op til, at der skal vedtages rådskonklusioner om EU’s prioriteter for

COP23 og opfølgningen på Parisaftalen. I FN’s klimaforhandlinger forhandler Danmark via

EU. Regeringen agter at støtte rådskonklusionerne, og jeg forventer ikke større uenighed

om vedtagelsen.

Jeg vil særlig fremhæve tre forhold, som regeringen lægger vægt på i forbindelse med

rådskonklusionerne. Det handler om EU’s fortsatte lederskab på klimaområdet, vedtagel-

sen af retningslinjerne for Parisaftalens ambitionsmekanisme og nødvendigheden af, at

alle lande bidrager til at styrke den globale indsats.

EU skal sende et klart signal om sit fortsatte lederskab på klimaområdet og signalere, at

EU vil samarbejde med alle parter og alle aktører om en ambitiøs implementering af Paris-

aftalen.

EU skal desuden arbejde for, at der vedtages ambitiøse og klare retningslinjer for selve

ambitionsmekanismen og for, at det globale stocktake også anvendes til at sætte fokus på

konkrete løsninger og muligheder for at øge den globale klimaindsats.

Derudover skal det fastslås, at EU fortsat vil hjælpe ulandene med at gøre deres klimamål

til virkelighed blandt andet via kapacitetsopbygning og mobilisering af privat klimafinansie-

ring. I øvrigt vil jeg henvise til finansministerens tidligere orientering om rådskonklusionerne

vedrørende klimafinansiering.

Endelig bør det afspejles, at det er nødvendigt, at alle lande bidrager til at styrke den glo-

bale indsats mod klimaforandringerne, og at man samtidig udtrykker solidaritet med de

lande, der er mest sårbare over for de negative effekter af klimaforandringer.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

EU’s prioriteter i forhold til tredje session af FN’s Miljøforsamling (UNEA-3),

4.-

6. december 2017



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3565

–

bilag 1 (samlenotat)

Miljø- og fødevareministeren:

På rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner om

EU’s prioriteter for det kommende møde i FN’s Miljøforsamling, der afholdes i Nairobi den

4.-6. december. Temaet for mødet i miljøforsamlingen er forurening

–

et fokus som rege-

ringen hilser velkomment. Jeg kan oplyse, at det er Kommissionen og det estiske formand-

skab, der repræsenterer og taler samlet på vegne af EU under mødet i Nairobi. Danmark

støtter generelt op om UNEP’s arbejde og organisationens rolle i forhold til opnåelse

miljødimensionerne af FN’s verdensmål. Som en af de vigtigste internationale besluttende

forsamlinger på miljøområdet spiller FN’s Miljøforsamling en afgørende rolle i den sam-

menhæng. Rådskonklusionerne fremhæver behovet for at forebygge og reducere forure-

ning, samt behovet for at samarbejde internationalt herom. Konklusionerne fremhæver

blandt andet følgende prioriteter for EU:

sammenhængen mellem forurening og sundhed,

luftforurening, herunder bekæmpelse af klimaforandringer,

vand- og grundvandskvalitet,

havforurening, herunder reduktion af plastikforurening i havene,

sikker håndtering af kemikalier og affald.

Konklusionerne understreger betydningen af bæredygtig produktion og forbrug, udvikling

af renere teknologier, information til forbrugerne og nye forretningsmodeller. Endvidere un-

derstreger konklusionerne behovet for at engagere alle interessenter med inddragelse af

alle relevante aktører, herunder civilsamfundet, lokale myndigheder og den private sektor.

Regeringen støtter rådskonklusionerne, som fremhæver områder, der er prioriteret af Dan-

mark i forhold til at opnå miljødimensionerne FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Danmark vil i forbindelse med mødet i miljøforsamlingen arbejde for at præge mødet og

dets resultater i en konstruktiv retning. Det gælder ikke mindst i forhold til at fremme fokus

på de sundhedsmæssige konsekvenser af forurening og løsningerne herpå

–

et område

hvor EU, med aktiv indsats fra dansk side, har fremlagt forslag til en resolutionstekst til

vedtagelse under miljøforsamlingen til december.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

5. Eventuelt

Formanden

gjorde opmærksom på, at udvalget tidligere på mødet havde diskuteret pro-

ceduren i forhold til komitésagen om bisphenol A i lak og overfladebehandlinger. Ministeren

var bekendt med problemet og med, at det var utilfredsstillende for Folketingets kontrol

med EU-politikken og i uoverensstemmelse med den gældende aftale med regeringen at

få tilsendt sager så sent i forløbet. Det ville derfor være anbefalelsesværdigt, at udvalget

som minimum får at vide, når der er en sag på vej, så partierne har mulighed for at forbe-

rede sig på den sene behandling.

Miljø- og fødevareministeren

beklagede den sene oversendelse. Regeringen var meget

bevidst om tidsfrister og om de samtaler, der havde fundet sted med udvalget om

tidsfristerne for komitésager. Det var regeringens mål at leve op til dem.

6. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Europa-Parlamentet har i onsdags afvist Kommissionens

nye kriterier for hormonforstyrrende stoffer. I sidste uge rettede jeg også henvendelse til

de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor jeg opfordrede dem til at afvise

forslaget, herunder fordi forslaget ikke er fintmasket nok.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 13. Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0590

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0590

–

bilag 2 (udtalelse fra Bundesrat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1225,

senest behandlet i EUU 2/6-17)

Energi,- forsynings- og klimaministeren oplyste, at han ville forelægge en sag til tidligt for-

handlingsoplæg. Det var tæt forbundet med forslaget om oprettelsen af sammenslutningen

af europæiske tilsynsmyndigheder inden for elektronisk kommunikation (BEREC), og de to

forslag udgjorde tilsammen den igangværende revision af den centrale EU-regelsæt på

teleområdet. Han henviste i øvrigt til det fremsendte samlenotat.

Energi,- forsynings- og klimaministeren:

Den første sag, som jeg vil nævne, er forslaget

om et europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Forslaget indeholder en lang

række af de mest centrale EU-regler på teleområdet.

Forslaget samler fire eksisterende direktiver i et direktiv, der tilsammen kommer til at ud-

gøre EU’s rammeregulering på teleområdet. Direktiverne er senest revideret i 2009. Ho-

vedformålet med Kommissionens forslag er derfor at sikre, at reguleringen er tidssvarende

i forhold til den teknologiske udvikling, og at reglerne understøtter de politiske målsætnin-

ger på teleområdet.

Regeringen er enig i, at der er gode grunde til at foretage et serviceeftersyn af teleregule-

ringen, få gjort reglerne tidssvarende og sikre, at den rette infrastruktur er på plads.

Dette er især vigtigt i en tid, hvor vi har megen fokus på at få skabt et velfungerende digitalt

indre marked. Den rette digitale infrastruktur er alfa og omega i den sammenhæng.

Regeringen støtter derfor overordnet, at forslaget har fokus på at understøtte udbredelsen

af højhastighedsnet overalt i EU.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at revisionen sker på en måde, så konkurrencen på

telemarkedet ikke forringes. Udgangspunktet for reguleringen skal fortsat være, at vi skal

opnå en effektiv konkurrence igennem en markedsbaseret og teknologineutral tilgang. Re-

geringen vil derfor arbejde for, at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i de

tiltag, der skal styrke investeringsincitamenterne.

Regeringen arbejder desuden for at få moderniseret og forenklet reguleringen med henblik

på at skabe lige vilkår for virksomheder på tværs af grænserne og få reduceret administra-

tive byrder, hvor det er muligt.

Jeg vil i min gennemgang fokusere på forslagets fem hovedområder, som er adgangsre-

gulering, frekvenser, forbrugerbeskyttelse, forsyningspligt og myndighedsstrukturen.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

En af de vigtigste dele i telereguleringen går ud på at sikre en velfungerende konkurrence

på telemarkedet. Kommissionen lægger fortsat op til, at adgangsreguleringen på teleom-

rådet primært skal være rettet mod udbydere med en stærk markedsposition. I mange

lande er det i praksis de tidligere statsmonopoler på teleområdet. Det har været udgangs-

punktet i reglerne siden 2002, og regeringen støtter denne tilgang. Når det er sagt, er det

værd at huske på, at de nye regler potentielt skal gælde mange år ud i fremtiden. Derfor er

det også vigtigt at fremtidssikre reglerne i det omfang, det er muligt.

Regeringen arbejder på den baggrund for, at de reviderede regler gør det muligt i tilstræk-

keligt omfang at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan opstå i takt med

udbygningen af regionale eller lokale fibernet.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en mulighed for at gribe ind. Om, hvordan

og hvor værktøjet skal anvendes vil afhænge af en konkret vurdering, som det er op til den

uafhængige telemyndighed at foretage. Det skal også ske mod en rimelig betaling, så det

kan betale sig at investere i digital infrastruktur.

I forhold til frekvensområdet lægger Kommissionen op til en række nye tiltag. Regeringen

er enig i, at det kan fremme rettidig ibrugtagning af nye frekvenser, hvis man i EU fastsætter

fælles frister for, hvornår landene senest skal udstede tilladelser til at anvende de frekven-

ser, der afsættes til telekommunikation. Dette kan være med til at forbedre den trådløse

dækning på tværs af EU.

Regeringen kan også støtte, at der indføres en mere ensartet varighed for frekvenser, der

er afsat til telekommunikation. Kommissionen har foreslået, at disse frekvenstilladelser som

minimum skal gælde i 25 år. En varighed på maksimalt 20 år vil dog mest være passende.

En varighed af denne længde vil give en passende balance mellem forudsigelighed, en

rimelig investeringshorisont, en effektiv anvendelse af frekvenser og vil bidrage til dynamik

og konkurrence på markedet.

Regeringen ønsker derimod, at det skal være muligt at fastsætte ambitiøse dækningskrav

i de kommende frekvensauktioner i Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi også fremadrettet

kan fastsætte nationale dækningskrav, når vi afholder frekvensauktioner. Regeringen læg-

ger på den baggrund vægt på at kunne fastholde den nuværende kompetencefordeling

mellem Kommissionen, de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og medlemsstaterne

på frekvensområdet. Hermed vil vi kunne fastholde den beslutningsproces, som vi har i

dag i Danmark.

Kommissionen har også foreslået en mere ensrettet tilrettelæggelse af frekvensauktioner

og tilladelser med mere ens vilkår. Regeringen er skeptisk over for denne del af Kommis-

sionens forslag, da vi er bekymrede for, at det potentielt kan føre til mindre konkurrence.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

I forhold til forbrugerbeskyttelsesområdet kan regeringen generelt støtte, at reglerne bør

være udtryk for totalharmonisering. Dette sikrer, at danske virksomheder kan konkurrere

på lige fod med andre virksomheder i Europa, og at forbrugerne sikres mere transparens.

Regeringen er dog også tilfreds med, at der er enkelte undtagelsesmuligheder, der gør det

muligt at opretholde velfungerende danske forbrugerbeskyttelsesregler. De danske regler

om maksimalt 6 måneders binding kan med forslaget bevares.

Forslagets bestemmelser om forsyningspligt på basalt bredbånd ventes ikke at få den store

betydning i Danmark. Dette skyldes, at der generelt ikke efterspørges adgang til bredbånd

med lave hastigheder, men i stedet adgang til højhastighedsbredbånd.

Regeringen mener som udgangspunkt ikke, at forsyningspligten er det rette værktøj til at

løse dækningsproblematikken. I Rådet er der opbakning til at indføre forsyningspligt på

basalt bredbånd, men dog sådan at eventuelle udgifter ved forsyningspligten skal kunne

finansieres af telebranchen i lighed med resten af tjenesterne under forsyningspligten på

teleområdet. Regeringen ønsker ikke at stå i vejen for, at andre medlemsstaterne kan be-

nytte sig af dette værktøj og kan derfor støtte denne tilgang.

Regeringen anerkender, at revisionen af regelsættet også kan give behov for at tilpasse

myndighedsstrukturen. Regeringen lægger dog i den forbindelse vægt på, at medlemssta-

terne også fremadrettet selv kan fastlægge arbejdsopgavernes fordeling internt i de enkelte

medlemsstater.

Søren Søndergaard

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet der var tale om totalhar-

monisering, der forhindrer bedre standarder.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkepartis var optaget af, om forslaget lagde

bindinger på det kommende teleforlig i Danmark og i så fald hvilke. Han havde noteret sig,

at Kommissionen havde foreslået, at frekvenstilladelser skal gælde minimum 25 år, hvor

ministeren sagde maksimalt 20 år. Kunne man ikke gå længere ned end det? Udviklingen

på området går sindssygt hurtigt, så det er et problem med langvarige frekvenstilladelser.

Kenneth Kristensen Berth

støttede ikke regeringens forhandlingsoplæg, da der var lagt

op til en totalharmonisering.

Energi,- forsynings- og klimaministeren

var af den opfattelse, at der var brede rammer

for at føre national telepolitik og få lavet et dansk teleforlig. Ministeren havde selv forestillet

sig en varighed på frekvenstilladelser på ca. 15-20 år, men da det blev drøftet i Energi,-

Forsynings- og Klimaudvalget dagen før, var der opbakning til at lægge sig i nærheden af

20 år

–

også for på den måde at skabe så bredt et mandat som muligt.

Holger K. Nielsen

spurgte, om det var muligt at modtage et notat om direktivets eventuelle

begrænsninger for et dansk teleforlig.

Energi,- forsynings- og klimaministeren

bekræftede.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Peter Hummelgaard Thomsen

kunne godt tilslutte sig forhandlingsoplægget, under for-

udsætning af at varigheden af frekvenstilladelser er på maksimalt 20 år.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Punkt 14. Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsyns-

myndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0591

–

bilag 2 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (17)

–

bilag 2 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1225,

senest behandlet i EUU 2/6-17)

Energi,- forsynings- og klimaministeren oplyste, at han ville forelægge en sag til tidligt for-

handlingsoplæg. Det var tæt forbundet med forslaget om europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation, og forslagene udgjorde tilsammen den igangværende revision af den cen-

trale EU-regelsæt på teleområdet. Han henviste i øvrigt til det fremsendte samlenotat.

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den anden sag, som jeg vil forelægge, er Kom-

missionens forslag om at styrke Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation

–

kendt som BEREC

–

og at gøre det til et egentligt

agentur.

BEREC er i dag en sammenslutning, som ifølge de uafhængige telemyndigheder fungerer

godt, og som formår at løse de opgaver, som de har fået tildelt, på en tilpas og effektiv

måde. Overordnet finder regeringen det derfor centralt, at vi fortsat sikrer og bevarer de

nationale tilsynsmyndigheders

og BEREC’s uafhængighed.

Regeringen er samtidig skeptisk over for en række af de nye kompetencer, som Kommissionen

ønsker at tillægge BEREC samt forslaget om at gøre BEREC til et agentur. Regeringen finder

det heller ikke hensigtsmæssigt at give BEREC opgaver på frekvensområdet. Ekspertisen på

dette område findes i Frekvenspolitikgruppen, og sådanne opgaver bør derfor fortsat placeres

i denne gruppe.

Regeringen kan i udgangspunktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC. Hvis

det besluttes at tilføre flere ansatte til BEREC, lægges der vægt på, at dette modsvares af

en tilsvarende reduktion andetsteds i EU-institutionerne. Regeringen lægger således vægt

på en særdeles restriktiv tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner

og agenturer.

Søren Søndergaard

var enig i regeringens og i TDC’s kritiske tilgang. I TDC’s høringssvar

stod der, at forslaget ”griber ind i de nationale telemyndigheders muligheder for inden for

de givne regulatoriske rammer at tilpasse anvendelsen af regulering til nationale forhold.

TCD har vanskeligt ved at se behov for yderligere harmonisering.” Enhedslisten kunne

dermed ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet det lagde op til, at den i sidste ende

ville acceptere forslaget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/10-17

1. Europaudvalgsmøde 6/10 2017

Mødet sluttede kl. 14.07