Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 700
Offentligt
1901271_0001.png
Uffe Østergård og Jens-Peter Bonde i deputation til
Folketingets Europaudvalg, fredag den 25. maj 2018, kl. 12.45
Det umage par forelægger tre forslag fra bogen HVAD NU EU?
Grundloven fordrer, at alle love skal behandles og vedtages offentligt tre gange for at have lovskraft. Det
kan ikke gennemføres for EU-love, men vi foreslår en tilnærmelse ved at give alle EU-love tre behandlinger i
forberedelsesfasen for at bevare Grundlovens ånd.
1. Ethvert forslag til EU-love oversendes til det eller de relevante fagudvalg, som vedtager en
skriftlig indstilling til det danske forhandlingsmandat, hvor man kan se, hvilke partier, der ønsker
hvad.
2. Europaudvalget vedtager forhandlingsmandatet, diskuterer forhandlingsstrateg og skaber
alliancer og sender den endelige forhandlingsinstruks til elektronisk afstemning i folketingssalen.
3. Folketinget stemmer, så offentligheden kan se, hvem der er ansvarlige for de danske input til
forhandlingerne om EU-lovene. Tekniske forslag kan slås sammen i bundter, som det også sker i
Europa-Parlamentet.
De danske forbehold kan næppe afskaffes ved folkeafstemninger en gros. Men man kunne holde en
folkeafstemning sammen med valget til Europa-Parlamentet, som lemper på dem ved at gøre det muligt at
vedtage love inden for forbeholdets områder med tre offentlige behandlinger i Folketinget afsluttet med en
elektronisk vedtagelse med 5/6 flertal i Folketinget eller ved folkeafstemning.
Kommentarer hos Uffe Østergård 2945 8584,
[email protected]
Jens-Peter Bonde 2049 0251,
[email protected]
TI FORSLAG TIL ET BEDRE EU
1. Luk alle skattely og reformer Møntunionen.
* Forbyd alle transaktioner med skattely.
* Indfør fælles regler for beskatning af alle virksomheder med eksport eller filialer i andre lande. Det er ikke
fair, at store virksomheder kan slippe for at betale skat, mens mindre virksomheder og almindelige borgere
betaler regningen for dem, der har meget bedre råd.
* Indfør en fælles beskatning af finansielle transaktioner og virksomhedsoverskud til afløsning af
medlemslandenes og borgernes bidrag til EU-kassen.
* Opgiv euroen eller lad Møntunionen styre demokratisk med større vægt på vækst og beskæftigelse end
inflation og med den nødvendige vilje til solidaritet med de regioner, der sakker bagud.
2. Lav grøn omstilling.
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 700: Materiale til Jens-Peter Bonde og Uffe Østergårds foretræde den 25. maj 2018 om EU's fremtid
1901271_0002.png
* Brug EU-budgettet, Investeringsbanken og Den Europæiske Centralbank til at bidrage til klimasikring, grøn
omstilling og jobskabelse i medlemslandene. Det giver bedre mening end fortsat massiv støtte til at eje
landbrugsjord.
* Lav en glidende skala for landenes medfinansiering af den grønne omstilling efter deres økonomiske
formåen, så de rigeste lande f.eks. kan få 10 % i tilskud, mens de fattigste kan få 50 %.
3. Fælles flygtningefond.
* Lav en Marshall-plan for landene i Mellemøsten og Afrika til at skabe håb om lokal beskæftigelse.
* Åben vore markeder for toldfri adgang, så de fattige lande kan eksportere varer i stedet for mennesker.
* Vejen til Europa skal gå gennem ambassader, lufthavne og lejre i nærområdet, ikke i overfyldte gummibåde.
* Åben for legal adgang til at søge visum, så vi kan lukke den illegale immigrations-industri, der plyndrer
immigranterne.
* Lad EU-budgettet finansiere udgifter til flygtninge og lad kommuner, organisationer og virksomheder i hele
EU konkurrere om at tilbyde gode løsninger.
4. Effektiv grænsekontrol og ret til velfærd
* De fælles ydre grænser må kontrolleres effektivt og humant med tilskud fra EU-budgettet. Det er ikke fair at
overlade regningen og besværet til de mest udsatte lande som Italien og Grækenland.
* Skibe med immigranter på returneres. Det er ikke smukt, men nødvendigt. Så kan vi nøjes med mild og
venlig grænsekontrol ved Unionens indre grænser og skabe større tryghed f.eks. med scanning af
nummerplader.
* Medlemslande må selv have ret til at begrænse indvandring ved at fastsætte regler for minimumsløn og
tildeling af velfærdsydelser.
* Reglerne for den frie bevægelighed af personer må ændres, så borgerne kan acceptere dem.
* EU må også sætte mere effektivt ind mod grænseoverskridende kriminalitet, så vi kan føle os trygge.
5. Åben og demokratiser EU.
* Ethvert møde skal være åbent og ethvert dokument tilgængeligt, medmindre en lov eller konkret beslutning
hjemler undtagelse.
* EU-Ombudsmanden, Revisionsretten og Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg skal have ret til at
kontrollere alle bilag.
* Alle love skal vedtages af Europa-Parlamentet og Ministerrådet i forening og kunne ændres igen på initiativ
af Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter.
* Delegerede retsakter skal også kunne ændres af almindeligt flertal i de valgte organer. Vi kan ikke længere
have love og regler, som ikke kan ændres af vælgerne og vore folkevalgte.
* EU-Domstolen skal lægge dommer-aktivismen til side og holde op med at lovgive gennem domme. Love
bør altid vedtages af folkevalgte under kontrol af vælgerne. Vi kan ikke have vidtgående dommerskabte love,
som aldrig kan ændres af Europa-Parlamentet, Ministerrådet eller de nationale parlamenter.
6. Vælg vore ledere.
* De nationale kommissærer skal kunne vælges direkte samtidig med valget til Europa-Parlamentet.
* Det er ødelæggende for tilslutningen til samarbejdet, når/hvis vi skal gå over til en mindre Kommission fra
2019. Små lande må også kunne føle sig repræsenteret i Unionens regering.
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 700: Materiale til Jens-Peter Bonde og Uffe Østergårds foretræde den 25. maj 2018 om EU's fremtid
1901271_0003.png
* En Kommission uden deltagelse af alle lande vil savne legitimitet, når Kommissionen vedtager 70 % af alle
love selvstændigt, og har eneret til at foreslå alle andre.
* Formanden for Kommissionen bør vælges af Europa-Parlamentet og statsministrene i Det Europæiske Råd i
forening, så længe der ikke findes et europæisk folk, der er parat til direkte valg af præsidenten som i USA.
7. Start i de nationale parlamenter.
* De nationale parlamenter bør vedtage EU’s årlige lovgivningskatalog og blive bedre til at kontrollere
nærhedsprincippet. Det er ikke Bruxelles, som skal beslutte, hvad de vil kunne beslutte. Rammerne bør altid
bestemmes nedefra og op i stedet for oppefra og ned.
* Vedtagelse af love bør ikke fortrinsvis være et anliggende for ministre, embedsmænd, eksperter og
lobbyister. De folkevalgte i de nationale parlamenter bør beslutte og kontrollere landenes input til den fælles
lovgivning i EU. De nationale parlamenter og vælgerne må have medindflydelse og medansvar.
* Man kunne lave første-behandling af alle forslag til EU-love i parlamenternes fagudvalg, anden-behandling
i Europaudvalgene og tredje-behandling med vedtagelse af landenes holdninger i de nationale parlamenter. Så
kan vælgerne se, hvem de skal straffe og belønne på næste valgdag.
8. Begræns bureaukratiet.
* Love og tilskudsordninger bør vedtages med udløbsdato, så de bortfalder automatisk, medmindre de fornys.
* Udbudsreglerne bør ændres, så de skaber mindre irritation og større konkurrence. Mindre og mellemstore
virksomheder bør have bedre mulighed for at vinde udbud.
* Alle love bør gøres tilgængelige for borgerne. Det skal være muligt for borgerne at læse og forstå
lovgivningen på det område, de er interesserede i.
* De mange tusinde EU-love og endnu flere regler må samles i hovedlove med bilag. Forslag til ændringer må
synliggøres. I dag har selv eksperter svært ved at finde ud af retstilstanden.
* Kendskab til EU-forhold er blevet et speciale for jurister og 30.000 betalte lobbyister i Bruxelles. Lovene og
deres tilblivelse bør principielt tilhøre os alle.
9. Større frihed til medlemslandene.
* Kommissionen og EU-Domstolen skal kun kunne gribe ind i medlemslandenes beslutninger, hvis de kan
påvise en grænseoverskridende effekt.
* Det kan gøres med en europæisk ’frihedsakt’, der indskrænker Unionens nu over 144.000 love,
regler,
standarder og domme til kun at gælde for grænseoverskydende spørgsmål.
* Harmoniseringer skal foregå, så virksomheder og borgere oplever en lettelse ved at få én standard i stedet
for 28 forskellige sæt regler.
* Fælles minimumsregler kan kunne give landene mulighed for at vedtage ekstra beskyttelse af f.eks. klima,
miljø, sundhed og forbrugersikkerhed.
10. Fred og frihandel.
* EU bør bidrage til fredssikring og udvikling ved at styrke og støtte FN og respektere FN’s sytten verdensmål.
* EU bør forsvare og respektere menneskerettighederne, både i og udenfor Unionen.
* Medlemslandene skal fortsat selv bestemme, om de vil deltage i EU’s fælles forsvar og NATO.
* EU bør fjerne told og mængdemæssige begrænsninger for indførsel af varer og indgå frihandelsaftaler med
flest mulige lande og områder.
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 700: Materiale til Jens-Peter Bonde og Uffe Østergårds foretræde den 25. maj 2018 om EU's fremtid
* Aftalerne bør tage hensyn til landenes udviklingsgrad og respektere klima, miljø, sundhed, sikkerhed og
folkestyret i de deltagende stater og EU.
* Man bør anvende mægling og økonomisk kompensation i stedet for at overlade besluttende og dømmende
myndighed til hovedsageligt multinationale selskaber og deres advokater, som der var lagt op til i TTIP-aftalen
med USA.