EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 702: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 368 om implementeringen af EU-regulering, der er sket som følge af implementeringsudvalgets arbejde, fra beskæftigelsesudvalget

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 702
Offentligt

Redegørelse:

Indsatsen for en mindre

byrdefuld implementering af

erhvervsrettet EU-regulering

Maj 2018

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 702: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 368 om implementeringen af EU-regulering, der er sket som følge af implementeringsudvalgets arbejde, fra beskæftigelsesudvalget

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Forord

Det er helt afgørende for danske virksomheder, at de ikke er underlagt strengere krav

end deres europæiske konkurrenter. Det er en høj prioritet for regeringen.

Overimplementering af EU-regulering – eller unødig tung implementering – skaber byr-

der for dansk erhvervsliv og stiller danske virksomheder dårligere i den internationale

konkurrence. Men de unødige byrder kommer ofte fra den danske implementering og

skyldes ikke nødvendigvis EU-regulering.

I Danmark skal vi naturligvis opfylde vores EU-forpligtelser. Men EU-regulering skal im-

plementeres på en måde, der ikke skaber unødige byrder.

Efter valget i 2015 nedsatte den daværende V-regering derfor regeringens EU-Imple-

menteringsudvalg og det uafhængige Implementeringsråd med det formål at undgå

unødigt skrappe krav. VLAK-regeringen har besluttet at videreføre Implementerings-

udvalget og Implementeringsrådet.

Siden har vi skabt en reel kulturændring i måden, Danmark implementerer EU-regule-

ring på. Det betyder, at al ny lovgivning tidligt i lovgivningsprocessen bliver screenet for

eventuel overimplementering. Sådan sikrer vi, at der kun sker en overimplementering,

når der træffes et politisk valg om det - for eksempel af hensyn til miljøet eller forbruger-

nes og arbejdstagernes sikkerhed.

Vi stopper ikke der. Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet gennemgår

også allerede implementeret EU-regulering for at luge ud i unødigt skrappe regler og

sammenligner med andre EU-lande, så dansk erhvervsliv ikke stilles dårligere end kon-

kurrenterne i EU. Samtidig holder vi øje med kommende EU-regulering, så Danmark

tidligt i processen kan gøre en aktiv indsats for at sikre fælles regler, der gavner danske

virksomheder og arbejdspladser.

Med Implementeringsrådet har vi skabt en effektiv kanal, hvor erhvervslivet og orga-

nisationer kan komme med input til Regeringens arbejde. Det giver aktører, der i hver-

dagen er i kontakt med EU-reguleringen mulighed for at fremlægge deres forslag til,

hvordan vi undgår, at implementeringen medfører unødige byrder.

Der er med arbejdet i Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet allerede op-

nået væsentlige resultater, og den indsats skal vi fortsætte.

Redegørelsen her viser, at der fortsat er stor efterspørgsel på Implementeringsudval-

gets indsats fra dansk erhvervsliv, og at vi gennem arbejdet skaber nødvendige byrde-

lettelser for danske virksomheder.

I efteråret 2018 vil der blive foretaget en opgørelse over konsekvenserne af de seneste

års arbejde i EU-Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet med fokus på de

besluttede byrdelettelser for erhvervslivet.

Troels Lund Poulsen

Beskæftigelsesminister og formand for regeringens EU-Implementeringsudvalg

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Regeringens

EU-Imple-

menteringsudvalg

Implementeringsrådet

EU-Implementeringsudvalget (IU) består af beskæftigelsesministeren (formand),

udenrigsministeren, justitsministeren, erhvervsministeren, energi-, forsynings- og klima-

ministeren, skatteministeren, miljø- og fødevareministeren samt transport-, bygnings-

og boligministeren.

EU-Implementeringsudvalget sørger for en mere systematisk og politisk forankret til-

gang til implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Hovedformålet er at forebyg-

ge uhensigtsmæssig eller unødig overimplementering, der medfører unødvendige om-

kostninger for dansk erhvervsliv.

Implementeringsrådet (IR) er et uafhængigt organ, der rådgiver EU-Implementerings-

udvalget og ministerierne om, hvordan EU-regulering kan udformes og implementeres

på en mindre byrdefuld måde for erhvervslivet.

Implementeringsrådet består af 11 medlemmer fra en række erhvervs-, forbruger-

og arbejdstagerorganisationer samt tre sagkyndige med særlig ekspertise inden for

EU-systemet og implementering af EU-regulering.

Implementeringsrådets medlemmer

Særligt sagkyndige:

‐

Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder og tidligere minister

‐

Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand i Tænketanken EUROPA og tidligere to-

pembedsmand i udenrigsministeriet og i EU

Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med

forskningsmæssig interesse for bl.a. Danmarks implementering af EU-retsakter

Erhvervs-, forbruger- og arbejdstagerorganisationer:

‐

Tine Roed, direktør i Dansk Industri

‐

Kasper Ernest, chef for EU og international afdeling i Dansk Erhverv

Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug og Fødevarer

Henriette Thuen, afdelingschef i Dansk Byggeri

Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark

Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier

Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet TÆNK

Christiane Mi฀lbeck-Winberg, Europapolitisk chef i DA

Nanna Højlund, næstformand i LO

Per Bremer Rasmussen, direktør i Forsikring & Pension

Ane Arnth Jensen, direktør i Finans Danmark

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

EU-Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet har tre hovedindsatsområder:

1. For det første behandler EU-Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet

implementeringen af alle nye EU-retsakter med erhvervsøkonomiske konsekvenser,

hvor der lægges op til at implementere EU-regulering i strid med regeringens fem

principper for erhvervsrettet EU-regulering. Det betyder, at ministerierne allerede

inden nye forslag sendes i høring skal overveje, om EU-reguleringen implementeres

på en måde, som indebærer unødvendige omkostninger.

2. For det andet arbejder EU-Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet for

at reducere byrder i den allerede eksisterende danske implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering. Det sker ved at identificere områder, hvor der er en byrdefuld

implementering af EU-regulering, og hvor der eventuelt i overensstemmelse med

EU-reguleringen kan justeres i implementeringen af reglerne mhp. at skabe byrde-

lettelser. På disse områder igangsættes nabotjek. Det vil sige, at de danske regler

sammenlignes med den måde, som andre EU-lande har implementeret reglerne på

for at identificere forskelle og evt. hente inspiration til, hvordan den danske lovgiv-

ning kan ændres.

For det tredje er der fokus på tidlig i processen at få identificeret kommende, ny

EU-regulering, der kan få erhvervsøkonomiske konsekvenser . Det skal sikre en pro-

aktiv og tidlig dansk indsats for at undgå unødvendige byrder, og at reglerne så vidt

muligt ender med at understøtte dansk erhvervsliv til gavn for vækst og arbejds-

pladser.

Fem principper for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

Regeringen har fastsat fem principper for implementering af erhvervsrettet regulering.

De fem principper skal sikre, at danske virksomheder ikke pålægges unødvendige byr-

der, medmindre særlige hensyn taler for det.

Ministerierne skal forholde sig til de fem principper i alle lovforslag eller bekendtgørel-

sesudkast, der pålægger erhvervslivet erhvervsøkonomiske byrder.

Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i

EU-reguleringen.

2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor

implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i

sammenlignelige EU-lande.

3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.

4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gen-

nem alternativer til regulering.

5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fæl-

les ikrafttrædelsesdatoer.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Med principperne viser regeringen, at vi tager virksomhedernes rammevilkår alvorligt

og ønsker at nedbringe de byrder, der måtte følge af en byrdefuld implementering af

EU-reguleringen.

Der vil i efteråret 2018 blive foretaget en opgørelse over resultaterne af de seneste års

arbejde i EU-Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet med fokus på de be-

sluttede byrdelettelser for erhvervslivet.

Ikke alle erhvervsøkonomiske lettelser som følge af arbejdet i Implementeringsudvalget

er endnu kvantificeret. Årsagen hertil er bl.a., at lettelserne for erhvervslivet typisk først

gøres op, når der udarbejdes et lovforslag eller en bekendtgørelse som opfølgning på

arbejdet i EU-implementeringsudvalget og Implementeringsrådet.

Implementeringsudvalget vil derfor sætte fokus på at kvantificere de allerede gennem-

førte lettelser, der er sket som konsekvens af arbejdet i EU-implementeringsudvalget og

Implementeringsrådet.

Derudover vil EU-implementeringsudvalget fortsætte det arbejde, der er iværksat i 2018

for at forbedre mulighederne for at vurdere lettelserne som følge af arbejdet i EU-imple-

menteringsudvalget og Implementeringsrådet. Der er i 2018 bl.a. afholdt workshops for

Implementeringsrådet, så der allerede i forbindelse med udarbejdelsen af anbefalinger

kan ske en vurdering af de potentielle byrdelettelser ved konkrete forslag, nabotjek mm.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Evaluering og udvikling

Implementeringsud-

valgets

arbejde

EU-Implementeringsudvalget har nu eksisteret i over to år, og udvalget har derfor gen-

nemført en evaluering af arbejdet.

Implementeringsrådet har også evalueret arbejdet i 2017. I evalueringen lagde Imple-

menteringsrådet særligt vægt på at der skulle være en høj grad af åbenhed om de be-

slutninger, som EU-Implementeringsudvalget træffer.

Samtidig er guiden til ministerierne om EU-Implementeringsudvalgets og Implemente-

ringsrådets arbejde opdateret på baggrund af erfaringer fra de første to år for at un-

derstøtte behovet for størst mulig transparens i EU-Implementeringsudvalgets beslut-

ninger.

Foruden behovet for transparens i arbejdet blev der lagt vægt på nedenstående.

Overensstemmelse mellem de fem princip-

per og Justitsministeriets vejledning om lov-

kvalitet

Justitsministeriets reviderede vejledning om lovkvalitet af 15. december 2017 er tilrettet

sådan, at den afspejler arbejdet i EU-Implementeringsudvalget.

Det betyder, at det nu altid skal fremgå af et lovforslags bemærkninger, hvis lovforsla-

get ikke lever op til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regule-

ring.

Hvis der er tale om implementering i strid med de fem principper, skal ministeriet anføre,

hvilke dele af lovforslaget, der er i strid med principperne.

Det fremgår også af vejledningen, at hvis et lovforslag på et enkelt punkt går videre

end minimumskravene i EU-reguleringen, bør lovforslaget ikke betegnes som en direk-

tivnær gennemførelse, selv om de øvrige dele af lovforslaget ikke går videre end mini-

mumskravene.

Endelig fremgår det, at hvis der til brug for EU-Implementeringsudvalgets arbejde er

lavet et implementeringsskema, som indeholder relevante oplysninger, det vil sige op-

lysninger som ikke fremgår af lovforslaget, skal oplysningerne gengives i lovforslagets

bemærkninger.

Oplysningerne fra implementeringsskemaet skal gengives, også selv om ministeriet ikke

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

skønner det nødvendigt at forelægge det konkrete udkast til lovforslag for EU-Imple-

menteringsudvalget. Dette gælder også for bekendtgørelsesudkast, hvor oplysninger-

ne vil skulle gengives i høringsbrevet.

Forordninger

Forordninger må som udgangspunkt ikke implementeres i national ret, fordi de gælder

umiddelbart i medlemslandene.

Alligevel er det relevant at have fokus på forordninger i forbindelse med EU-implemen-

tering, fordi forordninger kan indeholde indbyggede nationale valgmuligheder og und-

tagelsesmuligheder.

I forbindelse med opdateringen af guiden til ministerierne er det derfor præciseret, at

ministerierne også skal udarbejde implementeringsplaner for forordninger, som efter sit

eget indhold forudsætter, at medlemsstaterne fastsætter udfyldende eller supplerende

national lovgivning.

Gennemførelsesretsakter (komitésager) og

delegerede retsakter

I evalueringen pegede Implementeringsrådet også på, at EU-Implementeringsudvalget

og Implementeringsrådet også skulle kunne drøfte gennemførelsesretsakter (komité-

sager) og delegerede retsakter, fordi de også kan give anledning til unødig byrdefuld

implementering.

Regeringen har fokus på, at komitésager og delegerede retsakter håndteres ud fra de

samme væsentlighedskriterier som øvrige EU-sager.

I den reviderede guide til ministerierne blev det præciseret i overensstemmelse med Im-

plementeringsrådets anbefaling, at ministerierne skal udarbejde implementeringspla-

ner for gennemførelsesretsakter ligesom for relevante direktiver og forordninger.

Håndhævelse og underimplementering

Erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter har i forskellige sammenhænge peget på, at

manglende håndhævelse og underimplementering i andre EU-lande stiller dansk er-

hvervsliv ringere og desuden udfordrer beskyttelsen af danske arbejdstagere.

EU-Implementeringsudvalget drøfter derfor spørgsmål om øget synlighed af både im-

plementering og håndhævelse i EU. Det sker fx gennem øget dialog med Kommissionen.

Samtidig går Danmark i spidsen for erfaringsudveksling med de andre medlemslande

om håndhævelse og vil i den sammenhæng være vært for et såkaldt peer review i som-

meren 2018 om håndhævelse og implementering af EU-lovgivning.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Gennemgang af eksisterende implemente-

ring og bidrag til regeringens byrdedagsor-

den

EU-Implementeringsudvalget har efter spørgsmål fra Erhvervsudvalget igangsat en

gennemgang af implementering af EU-regulering i bekendtgørelser og forordninger på

de relevante ministerområder fra den forrige regeringsperiode og frem til i dag

Det er gjort for at vurdere, hvorvidt ministerierne har implementeret i strid med de fem

principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

De enkelte ministeriers gennemgange viser indtil videre, at der på en række områder er

potentielle byrdelettelser, hvilket EU-Implementeringsudvalget vil følge op på.

Samtidig har EU-Implementeringsudvalget bedt Implementeringsrådet gennemgå

den allerede eksisterende implementering af EU-regulering, og på den baggrund har

EU-Implementeringsudvalget identificeret en række yderligere områder, hvor der ved

at implementere på en anden måde kan skabes byrdelettelser for erhvervet.

Eksempel: Sammenlægge ansøgningsprocedurer for udstatione-

rede

Udbetaling Danmark/ATP udsteder et blåt sygesikringsbevis og en såkaldt A1-blanket om

lovvalg, når en arbejdstager udstationeres for en arbejdsgiver i Danmark. Det sker som følge

af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Implementeringsrådet pegede på, at det ville være hensigtsmæssigt at sammenlægge de to

ansøgningsprocesser til én proces i stedet for at have to separate ansøgningsprocesser. Det

ville spare ressourcer i den enkelte virksomhed og medvirke til, at danske krav ikke var mere

byrdefulde end i andre EU-lande.

EU-Implementeringsudvalget var enig i, at det vil spare ressourcer både for Udbetaling Dan-

mark og for virksomhederne. Udbetaling Danmark er nu i gang med at undersøge og analy-

sere mulighederne for at sammenlægge de to ansøgningsprocedurer.

Indsatsen i EU-Implementeringsudvalget skal desuden bidrage til regeringens mål om

at reducere byrderne for erhvervslivet med op mod 4 mia. kr. frem mod 2020 og i alt 6

mia. kr. frem mod 2025 og dermed spille ind til arbejdet i regeringens nye ministerudvalg

for bedre erhvervsregulering.

1 ERU alm del. nr. 83 og 84.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Eksempel: Smartere regler for håndtering af affald

Der blev i juni 2017 vedtaget ændringer af den danske implementering af Transportforord-

ningen. Transportforordningen skal sikre, at overførsel af affald mellem lande sker på en mil-

jømæssig forsvarlig måde. Forordningen omfatter de fleste typer af affald og overførsel af

affald inden for EU samt mellem EU og lande uden for EU.

Danske virksomheder og andre aktører inden for affaldsområdet pegede på, at administra-

tionen af Transportforordningen var strengere i Danmark end i andre lande. Det gjaldt bl.a.

i forhold til procedurer for opnåelse af tilladelse til import og eksport af affald og i forhold til

klassificering af affald.

Miljø- og Fødevareministeriet udførte derfor et nabotjek af andres landes praksis. Nabotjek-

ket byggede på en anbefaling fra Implementeringsrådet og anbefalinger fra Regeringens

Taskforce for Øget Ressourceeffektivitet.

Nabotjekket viste, at Danmark på nogle områder havde en mere restriktiv praksis end andre

lande. I lyset heraf blev det besluttet at ændre dansk praksis på flere områder, hvilket vurde-

res at have medført en reduktion af erhvervslivets byrder.

Konkret har regeringen bl.a. ændret regler for varslinger af transport, så der nu kan køres

i op til to uger fra varslingsdatoen mod tidligere seks dage. Derudover får virksomhederne

mulighed for at stille økonomisk sikkerhed ved eksport via en forsikring i stedet for ved bank-

garanti. Det bidrager til virksomhedernes økonomiske fleksibilitet.

Endvidere blev det besluttet at udnytte Transportforordningens mulighed for at forhånds-

godkende nyttiggørelsesanlæg, så anmeldelser af affald til anlæggene er gyldige i 3 år i ste-

det for 1 år.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Status for

EU-Imple-

menteringsudvalgets

arbejde

EU-Implementeringsudvalget mødes som hovedregel hver måned. Inden møderne sen-

der Implementeringsrådet en række anbefalinger, som bliver behandlet på mødet i

EU-Implementeringsudvalget.

Arbejdet på EU-Implementeringsudvalgets tre indsatsområder gennemgås uddybende

nedenfor. Boks 1 viser status for behandlede sager:

Boks 1. Status for perioden 1. marts 2017 – 1. marts 2018

Antal love og bekendtgørelser, der implementerer erhvervsrettet EU-re-

gulering (På baggrund af indsendte implementeringsskemaer.)

Heraf antal love og bekendtgørelser, hvor EU-Implementeringsudval-

get har besluttet, at den danske implementering kan gå videre end mini-

mumskravene i EU-reguleringen

Behandlede nabotjek

Sager om tidlig interessevaretagelse

Implementering af ny erhvervsrettet EU-re-

gulering

Implementeringsrådet giver løbende anbefalinger til, hvordan regeringen bør imple-

mentere ny erhvervsrettet EU-regulering. Alle ministerierne udarbejder implemente-

ringsplaner for nye lovforslag og bekendtgørelsesudkast, som har økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

De ressortansvarlige ministerier forelægger sager for EU-Implementeringsudvalget,

hvor der lægges op til at implementere ny EU-regulering i strid med de fem principper

for erhvervsrettet EU-regulering.

Regeringen får dermed mulighed for at tage stilling til implementeringen på tværs af

ministerområder.

Hvis et ministerium lægger op til at implementere EU-regulering i strid med de fem prin-

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

cipper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, vurderer EU-Implemente-

ringsudvalget, om der i det konkrete tilfælde er grundlag for at gå videre end det, som

forpligtelserne i EU-reguleringen kræver for at varetage andre væsentlige hensyn.

I perioden 1. marts 2017 – 1. marts 2018 har der ifølge oplysninger fra ministerierne

været 66 love eller bekendtgørelser, som implementerer erhvervsrettet EU-regulering.

Disse er alle i første omgang blevet screenet for eventuel overimplementering.

Af disse har EU-Implementeringsudvalget i 12 tilfælde efter en særskilt drøftelse be-

sluttet, at der var grundlag for at gå videre, end hvad der EU-retligt var forpligtelse til.

For eksempel, fordi sagen var en del af et eksisterende politisk forlig, eller fordi man

ønskede at opretholde et hidtidigt dansk beskyttelsesniveau.

Eksempel: Beskyttelse af arbejdstagere mod stråling

Sundheds- og Ældreministeriet implementerede i juni 2017 Strålebeskyttelsesdirektivet (di-

rektiv om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af de farer, som

er forbundet med ioniserede stråling).

Direktivet beskytter arbejdstagere, der som en nødvendig del af deres arbejde bliver udsat

for stråling. Det kan fx være fra stråleudstyr til at stille diagnoser og behandle kræftsygdom-

me i sundhedsvæsenet.

Blandt andet stiller direktivet krav om at overvåge de doser, som den enkelte arbejdstager

bliver udsat for, for at sikre, at arbejdstageren fx ikke hen over et år får en samlet dosis stråler,

som udgør en helbredsrisiko.

Direktivet stiller krav om, at arbejdstagere, der kan tænkes at modtage stråledoser på over

6 mSv* skal overvåges individuelt, men medlemslandene kan kræve, at arbejdstagere, der

modtager stråledoser på under 6 mSV også overvåges.

Direktivet indeholdt dermed en valgfrihed for medlemsstaterne i implementeringen af direk-

tivet. Ifølge de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering skal fleksi-

bilitet- og undtagelsesmuligheder imidlertid udnyttes. Derfor blev sagen forelagt EU-Imple-

menteringsudvalget.

I Danmark var det allerede inden implementeringen af strålebeskyttelsesdirektivet gæl-

dende praksis at overvåge arbejdstagere, der var udsat for også en mindre dosis stråling.

I forbindelse med implementeringen af direktivet besluttede EU-Implementeringsudvalget,

at overimplementere direktivet og videreføre den danske praksis for at sikre en fortsat høj

beskyttelse af arbejdstagerne.

*mSv står for milli-sievert (en tusindedel sievert), som angiver den effektive stråledosis, der

absorberes i kroppen.

Evaluering af eksisterende lovgivning - na-

botjek og analyser

Implementeringsrådet opfordrer løbende regeringen til at gennemføre nabotjek af, om

EU-regler er implementeret mere erhvervsvenligt i andre EU-lande, og om det kan in-

spirere til andre måder at udforme reglerne på i Danmark. Nabotjekkene kan føre til, at

de eksisterende danske regler eller praksisser bliver ændret eller forenklet.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Eksempel: Færre administrative byrder for bl.a. detailslagtere

Implementeringsrådet anbefalede i december 2017 et nabotjek af praksis vedrørende mærk-

ning af oksekød med referencenummer. EU-reglerne om obligatorisk oprindelsesmærkning

af oksekød stiller bl.a. krav om, at kødet skal mærkes med et referencenummer, der skal sikre

sporbarheden mellem kødet og det eller de dyr, som kødet stammer fra.

Den danske implementering af kravet betød, at virksomhederne skulle kunne redegøre for,

hvordan en videreført referencekode for oksekød var sammensat. Implementeringsrådet pe-

gede på, at kravet ikke gav øget sikkerhed for korrekt sporbarhed og påførte danske virk-

somheder store ekstra omkostninger, som virksomheder i andre EU-lande ikke har. Imple-

menteringsrådet ønskede derfor, at kravet blev ophævet.

På baggrund af anbefalingen fra Implementeringsrådet, vurderede Miljø- og Fødevaremini-

steriet, at kravet var overflødigt. Ministeriet vurderede, at de obligatoriske mærkningskrav

for oprindelsen af oksekød og de almindelige sporbarhedsregler var tilstrækkelige til at sikre

sporbarheden af kødet. På den baggrund blev det besluttet at ophæve kravet og ændre vej-

ledningen til virksomhederne.

På forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet har Dansk Erhverv lavet et groft overslag

over omkostningerne for erhvervet. Det er på den baggrund estimeret, at kravet samlet ko-

ster erhvervet 3-5 årsværk om året, og at der med ophævelsen af kravet kan opnås besparel-

ser i lønomkostninger på 945.000-1.600.000 kr. om året.*

*Kilde: Dansk Erhverv, Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriets Uddannelses

guide, løn til nyuddannet detailslagter.

EU-Implementeringsudvalget har i perioden 1. marts 2017 – 1. marts 2018 behandlet

32 nabotjek. Hovedparten er helt eller delvist blevet behandlet efter en anbefaling fra

Implementeringsrådet. 25 nabotjek er afrapporteret i EU-Implementeringsudvalget, og

i 16 tilfælde er der iværksat opfølgende initiativer, efter at nabotjekket blev gennemført.

Eksempel: Nabotjek af miljømærkning af tryksager

Implementeringsrådet anbefalede i marts 2017 et nabotjek af den danske implementering af

EU-miljømærket Blomsten for tryksager. Blomsten er en frivillig EU-miljømærkningsordning,

der skal mindske belastning af miljøet fra produktion og forbrug af bl.a. tryksager.

Implementeringsrådet pegede på, at den danske implementering af Blomsten gik videre end

i andre europæiske lande, fordi danske trykkerier var underlagt flere administrative krav end

deres europæiske konkurrenter, når de skulle ansøge om miljømærkning. Det svækkede iføl-

ge Implementeringsrådet de danske trykkeriers konkurrenceevne.

Nabotjekket blev udført på et møde i EU-miljømærkeordningens forum for kompetente myn-

digheder i juni 2017. Nabotjekket viste, at medlemslandene havde forskellig praksis for regi-

strering af tryksager, og at Danmark fulgte Kommissionens retningslinjer.

På baggrund af drøftelserne på mødet besluttede Kommissionen at ændre retningslinjerne,

så alle licenshavere fremover kan registrere tryksager under ”brede” handelsnavne i Kommis-

sionens elektroniske register, som ønsket af Implementeringsrådet.

Derudover blev det i Danmark besluttet at følge Implementeringsrådets anbefaling om brug

af underleverandører, som er et område, hvor der ikke er fælles EU-retningslinjer.

En licenshaver kan derfor fremadrettet udvide en licens til også at omfatte underleverandø-

rer, uden at underleverandøren skal søge om licens, så længe licenshaveren bærer udgifter til

kontrol og tilsyn.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Tidlig interessevaretagelse

EU-Implementeringsudvalget drøfter også sager, hvor regeringen gør en særlig indsats

for at tage hensyn til dansk erhvervslivs interesser, allerede inden Kommissionen har

fremsat et konkret forslag. På den måde kan de danske interesser fremmes bedst muligt.

EU-Implementeringsudvalget har frem til den 1. marts 2018 behandlet 26 sager om tid-

lig interessevaretagelse. En stor del af sagerne er taget op efter anbefalinger fra Imple-

menteringsrådet.

Som led heri har de relevante ministerier redegjort for, hvordan man gennem tidlig inte-

ressevaretagelse i Bruxelles kan forebygge, at Kommissionens forslag kom til at indehol-

de unødige byrder for erhvervslivet.

Det bemærkes, at tidlig interessevaretagelse i EU-sager også varetages i den sædvan-

lige EU-beslutningsprocedure.

Eksempel: Nemmere adgang for skibe på tværs af havne i EU

Skibsfarten finder, at der er betydelige administrative omkostninger forbundet med skibes

anløb til og fra forskellige europæiske havne.

Det skyldes bl.a., at de nuværende EU-regler ikke stiller krav om en ensartet platform hvortil

skibe, der anløber EU-havne, kan rapportere til nationale myndigheder.

Skibene oplever derfor store forskelle i både rapporteringsmåden og i det, der kræves indbe-

rettet. Samtidig har de enkelte medlemslande mulighed for at kræve en række tillægsinfor-

mationer fra skibsfarten.

Som konsekvens skal skibene og ikke mindst de søfarende bruge betydelige ressourcer på at

tilpasse deres rapporteringer til forskellige rapporteringsplatforme samt til at indhente for-

skellige oplysninger afhængigt af, hvilket EU-land de anløber.

Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til ny regulering i maj 2018. EU-Implemen-

teringsudvalget besluttede i den forbindelse, at regeringen forud for lanceringen af Kommis-

sionens forslag skal foretage tidlig interessevaretagelse for at påvirke Kommissionens udspil.

Der vurderes således at være gode forudsætninger for at reducere erhvervets administrative

byrder og effektivisere sagsgange ved en øget harmonisering af skibenes myndighedsrap-

portering i EU havne.

Regeringen vil arbejde efter, at et kommende forslag fra Kommissionen:

1. Reducerer de administrative byrder for såvel erhvervet som myndigheder.

Udvikler en fælles skibsrapporteringsplatform (European Maritime Single Window) og en

fælles liste med indberettede oplysninger fra skibsfarten.

3. Udvikler nye værktøjer som det såkaldte eManifest, der kan bidrage til et åbent marked

for transport af varer.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Implementeringsrådets

arbejde

– bidrag fra Paul Mollerup, formand for Im-

plementeringsrådet

I 2017 har vi set, hvordan regeringens arbejde med at undgå overimplementering af

EU-regulering har medført konkrete ændringer for dansk erhvervsliv og har manifeste-

ret sig i myndighedernes arbejde med implementeringsarbejdet.

Som formand for Implementeringsrådet er jeg glad for, at rådet sammen med Imple-

menteringsudvalget har bidraget til denne udvikling. Det er også positivt, at beskæf-

tigelsesministeren fortsat viser stort engagement i vores arbejde både ved løbende at

deltage i Implementeringsrådets møder og ved at imødekomme de anbefalinger, rådet

har sendt til regeringen.

Eksempelvis er det lykkedes at få tilføjet de 5 principper for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering i Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning. Det er efter min mening

et vigtigt redskab i det fortsatte arbejde med at sikre et vedvarende fokus på bedre

implementering af EU-regulering til gavn for danske virksomheder.

Effekten af udførte nabotjek og tidlig inte-

ressevaretagelse

De nabotjek, der er blevet igangsat, begynder nu at give resultater, og vi har i det for-

gangne år set flere eksempler på, hvordan rådets anbefalinger har ført til konkrete æn-

dringer for erhvervslivet.

Et nyligt eksempel er rådets anbefaling om nabotjek af reglerne for mærkning med re-

ferencenummer på oksekød. Ifølge de nuværende krav skal virksomhederne kunne re-

degøre for, hvorledes en referencekode for oksekød er sammensat gennem flere led.

På baggrund af rådets anbefaling vurderede Fødevarestyrelsen, at en fjernelse af kra-

vet ikke ville påvirke sporbarheden af kødet. Kravet vil derfor blive ophævet, og vej-

ledningen om mærkning af oksekød bliver ændret. Denne ændring vil komme ca. 1000

detailslagtere i Danmark (dvs. individuelle slagterbutikker og slagterafdelinger i super-

markeder) til gode og spare dem for unødvendige administrative omkostninger.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Der er desuden helt konkrete eksempler på, at virksomheder selv har oplevet, at na-

botjek er til gavn for deres branche:

”Som organisation har vi været glade for, at vi har kun-

net forelægge vores sag for Implementeringsrådet og kom-

me med anbefalinger til nabotjek på områder, som vi oplever

som problematisk forskelsbehandling for den grafiske bran-

ches trykkerier. Vi har opfordret til nabotjek af reglerne for

trykkerier, der søger licens til anvendelse af EU’s miljømær-

ke Blomsten, og på flere områder kommer resultatet af na-

botjekket til at gøre en reel forskel for vores medlemmer. ”

- Brancheorganisationen Grakom.

Jeg vil også gerne fremhæve den indsats, som rådet har ydet for, at regeringen så tidligt

som muligt kan påvirke EU, når der bliver udarbejdet ny erhvervsrettet lovgivning.

Eksempelvis anbefalede rådet i december 2017, at der bør arbejdes for, at innovations-

princippet kommer på linje med andre retligt bindende principper der regulerer EU’s

beføjelser, som fx proportionalitetsprincippet. Innovation er en katalysator for vækst,

og det er vigtigt, at arbejdet med innovationsprincippet i videst muligt omfang tager

hensyn til danske interesser og dermed øger den danske konkurrenceevne.

Regeringen har imødekommet rådets anbefaling og vil igangsætte tidlig interessevare-

tagelse på området, hvilket har til formål at gavne alle danske virksomheder, der arbej-

der med nye løsninger i form af maskiner, Fintech-løsninger, droner mv.

Rådets arbejde inspirerer i udlandet

Jeg har haft fornøjelsen af at deltage i flere konferencer og seminarer i udlandet, og det

glæder mig at se, andre lande også lader sig inspirere af den model, vi har i Danmark. Vi

har haft studiebesøg fra myndigheder og organisationer i Norge og Sverige, der gerne

vil lære om udvalgets og rådets arbejde.

Fremadrettet fokus

Vi skal altid have øje for, hvor vi kan skærpe vores indsats, og hvor der findes nye proble-

mområder. Derfor vil jeg arbejde for, at rådet fortsat har fokus på manglende håndhæ-

velse og underimplementering af EU-regulering i andre lande.

Vi har arbejdet med problemstillingen i 2017, og vi kommer til at arbejde videre med

den, fordi den er et reelt problem, som giver en forvredet konkurrencesituation i EU. Vi

vil også have øget fokus på forordninger, fordi der i denne type lovgivning findes nati-

onalt råderum eller konsekvenser, som kan have indflydelse på danske virksomheders

vilkår. Af den grund er regeringen og Implementeringsudvalgets fokus på komitologi

velkomment, fordi transparens i beslutninger taget af EU-organer er vigtige, fordi de

kan have reelle konsekvenser for dansk erhvervsliv.

REDEGØRELSE: INDSATSEN FOR EN MINDRE BYRDEFULD IMPLEMENTERING AF ERHVERVSRETTET EU-REGULERING

Status for rådets arbejde

Nedenfor følger status fra Implementeringsrådets arbejde fra marts 2017 til marts

2018.

Implementeringsrådet har sendt i alt 51 anbefalinger til regeringen fordelt på de tre

indsatser, jf. nedenfor.

Antal anbefalinger sendt til regeringen fra Implementeringsrådet

for perioden marts 2017 – marts 2018

Tidlig interessevaretagelse

Implementering af ny EU-regulering

Nabotjek af eksisterende regulering

Anbefalinger i alt

Regeringen har taget stilling til i alt 37 af rådets anbefalinger om nabotjek og tidlig in-

teressevaretagelse og har heraf valgt at følge 27 anbefalinger, jf. tabellen nedenfor. 14

anbefalinger om implementering af ny EU-regulering er sendt direkte til de ansvarlige

ministerier.234

Antal anbefalinger sendt fra Implementeringsrådet og svar fra re-

geringen fra marts 2017 til marts 2018

Anbefalinger

behandlet i IU

Tidlig interessevaretagel-

Nabotjek

I alt

Anbefalinger i alt

Følges

Behandles

Afvises

2 Svarkategorien ”følges” dækker over, at anbefalingen imødekommes, allerede er iværksat eller indgår i

eksisterende arbejde.

3 Svarkategorien ”behandles” dækker, at anbefalingen drøftes på et senere møde eller undersøges nær-

mere.

4 Svarkategorien ”afvises” dækker over, at anbefalingen ikke imødekommes.

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

+45 72 20 50 00

[email protected]

bm.dk