Den 30. maj 2018
MFVM 525
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændringer for aromastofferne koffein og theobromin i Bilag I til
forordning 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aroma-
givende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resume
Kommissionen har fremsat forslag om at fjerne fodnoterne fra aromastofferne koffein og theobro-
min på listen over tilladte aromastoffer i Bilag I til forordning 1334/2008 om aromaer og visse føde-
vareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer (komitesag). Fod-
noterne angiver, at stofferne mangler en evaluering af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA). Da EFSA nu har vurderet stofferne og konkluderer, at det estimerede indtag af stofferne som
aromaer ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring, kan fodnoterne slettes. DTU Fødeva-
reinstituttet er enig i EFSAs vurdering. Forslaget vurderes generelt ikke at have betydning for be-
skyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 11. juni 2018. Regeringen agter på den baggrund
at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer til aromastofferne koffein og theobromin i listen
over tilladte aromastoffer i Bilag I til forordning 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser
med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer. Forslaget er fremsat som følge af en
vurdering af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 11, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i
og på fødevarer med hjemmel i artikel 7, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1331/2008
om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearo-
maer.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Op-