EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 720
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

1. juni 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-49/17

Titel og kort sagsresumé

Koppers Denmark (sag forelagt af Østre Lands-

ret)

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 21, stk. 3, i direktiv

2003/96/EF om omstrukturering af EF-

bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet fortolkes således, at forbrug af egenprodu-

cerede energiprodukter til fremstilling af andre ener-

giprodukter er afgiftsfritaget i en situation som den i

hovedsagen foreliggende, hvor de fremstillede ener-

giprodukter ikke anvendes til motorbrændstof eller

brændsel til opvarmning? 2. Skal artikel 21, stk. 3 i

direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-

bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet fortolkes således, at medlemsstaterne kan

begrænse fritagelsens anvendelsesområde til alene at

omfatte forbrug af et energiprodukt, der medgår til

produktionen af et tilsvarende energiprodukt (dvs. et

energiprodukt, der som det forbrugte energi produkt

også er afgiftspligtigt)?

Inter-Environnement Bruxelles e.a.

Sagen vedrører: Skal artikel 2, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.

juni 2001 om vurdering af bestemte planers og pro-

grammers indvirkning på miljøet fortolkes således, at

begrebet »planer og programmer« omfatter en for-

ordning om byplanlægning, der er vedtaget af en

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dom

Dato

06.06.18

C-671/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø-og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

07.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

C-160/17

C-650/16

regional myndighed:

–

som indeholder en kortlæg-

ning, der fastsætter dens anvendelsesområde, der er

begrænset til et enkelt kvarter, og som inden for dette

område afgrænser forskellige blokke, hvor der gælder

særlige regler for så vidt angår beliggenheden af og

højden på bygninger, og som ligeledes fastsætter

særlige bestemmelser for anvendelsen af de zoner,

der omkranser bygningerne, såvel som nøjagtige

angivelser for den fysiske anvendelse af visse regler,

der er fastsat under hensyntagen til vejene, de lige

linjer, der krydser disse veje vinkelret og afstandene i

forhold til byggelinjen for disse veje, og

–

som forføl-

ger et formål om fornyelse af det omhandlede kvar-

ter, og

–

som fastsætter regler for udformningen af

ansøgningerne om byggetilladelse, der er betinget af

en vurdering af indvirkningen på miljøet i dette kvar-

ter?«

Thybaut e.a

Sagen vedrører: Skal artikel 2, litra a), i direktiv

2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og

programmers indvirkning på miljøet fortolkes således,

at begrebet planer eller programmer omfatter et pe-

rimeter, der er fastsat i en lovbestemmelse og vedta-

get af en regional myndighed:

–

som alene har til

formål at fastsætte omkredsen af en geografisk zone,

hvori der kan gennemføres et byplanlægningsprojekt,

idet det forudsættes, at dette projekt, som skal for-

følge et bestemt formål

–

i det foreliggende tilfælde

vedrøre ændring og udvikling af bymæssige funktio-

ner og som kræver opførelse, ændring, udvidelse og

nedlæggelse af veje eller overbygninger over veje på

jord eller offentlige områder

–

danner grundlag for

vedtagelsen af perimetret, som således medfører

accept af princippet for projektet, men at projektet

endvidere skal være genstand for en tilladelse, som

kræver en vurdering af indvirkningerne; og

–

som

processuelt set bevirker, at ansøgninger om tilladelse

til handlinger eller arbejder inden for dette perimeter

er omfattet af en fravigelsesprocedure, idet de by-

mæssige krav, der fandt anvendelse på de pågældende

jorder inden vedtagelsen af perimetret, fortsat finder

anvendelse, men således at retten til denne procedure

kan gøre det muligt lettere at opnå en fravigelse af

disse krav;

–

og som er omfattet af en formodning

for, at ekspropriationer, der sker i forbindelse med

den hertil vedlagte ekspropriationsplan, sker i offent-

lighedens interesse?

Bevola og Jens W. Trock (sag forelagt af Østre

Landsret)

Er TEUF artikel 49 til hinder for en national beskat-

ningsordning som den i hovedsagen omhandlede, der

Til orientering:

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Ervervsstyrelsen

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø-og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

07.06.18

Til orientering:

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Ervervsstyrelsen

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Dom

12.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

C-5/16

C-480/16

C-543/16

medfører, at der er mulighed for fradrag for tab i

indenlandske filialer, mens der ikke er mulighed for

fradrag for tab i filialer beliggende i andre medlems-

stater, heller ikke under betingelser svarende til Dom-

stolens dom i sag C-446/03, Marks & Spencer, præ-

mis 55-56, medmindre koncernen har valgt internati-

onal sambeskatning på vilkår som angivet i hovedsa-

gen?

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

Polen har anlagt sag ved EU-Domstolen med påstand

om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om

oprettelse og anvendelse af en permanent markeds-

stabiliserende kvotereserve i forbindelse med Unio-

nens ordning for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF.

Regeringen har interveneret til støtte for Europa-

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Fidelity Funds (sag forelagt af Østre Landsret)

Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsa-

gerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF1 (UCITSdirektivet) kildebeskattes af

udbytter fra danske selskaber, en tilsidesættelse af

artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie

bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF)

om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsva-

rende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagel-

se for kildeskatten, enten fordi de faktisk udlodder en

minimumsudlodning mod indeholdelse af kildeskat til

deres medlemmer, eller teknisk skal opgøre en mini-

mumsudlodning, hvoraf der skal indeholdes kildeskat

i forhold til institutternes medlemmer?

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublik-

ken Tyskland

Påstande:

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken

Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 5, stk. 5 og 7, sammenholdt med bilag II og III

til Rådets direktiv 91/676/EØF (1) af 12. december

1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsa-

get af nitrater, der stammer fra landbruget, idet den

ikke traf supplerende foranstaltninger eller skærpede

foranstaltninger, så snart det viste sig, at foranstalt-

ningerne i handlingsprogrammet til gennemførelse af

direktivets målsætninger ikke var tilstrækkelige, og

den ikke har revideret handlingsprogrammet for at

bringe det i overensstemmelse med de bindende krav

i bilag II og III.

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

Dom

21.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Til orientering:

Finanstilsynet

Dom

21.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-210/16

Titel og kort sagsresumé

Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein

GmbH

Sagen vedrører: Skal artikel 2, litra d), i direktiv

95/46/EF 1 fortolkes således, at den endeligt og

udtømmende regulerer ansvaret for brud på data-

sikkerheden, eller bliver der inden for rammerne af

»de fornødne foranstaltninger« i henhold til artikel

24 i direktiv 95/46/EF og [af beføjelser til at kun-

ne] »gribe effektivt ind« i henhold til artikel 28, stk.

3, andet led, i direktiv 95/46/EF i flertrins infor-

mationsudbyderforhold plads til et ansvar for et

organ, som ikke er ansvarligt for databehandling i

den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel

2, litra d), i direktiv 95/46/EF, ved valget af en

registerfører til dets informationsudbud?Kan det af

medlemsstaternes forpligtelse i henhold til artikel

17, stk. 2, i direktiv 95/46/EF til at fastsætte i

forbindelse med databehandling ved en registerfø-

rer, at »den registeransvarlige skal vælge en register-

fører, som frembyder den fornødne garanti med

hensyn til de tekniske sikkerhedsforanstaltninger og

organisatoriske foranstaltninger, der skal træffes«,

omvendt sluttes, at der ved andre udbyder/bruger-

relationer, som ikke er forbundet med databehand-

ling ved en registerfører som omhandlet i artikel 2,

litra e), i direktiv 95/46/EF, ikke består nogen

forpligtelse til at foretage et omhyggeligt valg, og at

det heller ikke kan begrundes efter national ret?Er

en tilsynsmyndighed i en medlemsstat (her: Tysk-

land) i tilfælde, hvor en moderkoncern, som er

hjemmehørende uden for Den Europæiske Union,

driver juridisk selvstændige virksomheder (datter-

selskaber) i forskellige medlemsstater, kompetent i

henhold til artikel 4, og artikel 28, stk. 6, i direktiv

95/46/EF til at udøve de beføjelser, der tillægges

den i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i

direktiv 95/46/EF over for en virksomhed, der

ligger på medlemsstatens eget område, også i det

tilfælde, hvor denne virksomhed udelukkende har

til opgave at promovere salg af reklame og øvrige

marketingsforanstaltninger rettet mod indbyggerne

i denne medlemsstat, mens den selvstændige virk-

somhed (det datterselskab), der ligger i en anden

medlemsstat (her: Irland), ifølge koncernens inter-

ne opgavefordeling er eneansvarlig for indsamling

og behandling af personoplysninger på hele EU’s

område og dermed også i den anden medlemsstat

(her: Tyskland), når afgørelsen om databehandling

rent faktisk træffes af moderkoncernen?Skal artikel

4, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 3, i direktiv

95/46/EF fortolkes således, at i tilfælde, hvor den

registeransvarlige er ejer af en virksomhed på én

Interessent

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

05.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

medlemsstats område (her: Irland), og der findes en

yderligere juridisk selvstændig virksomhed på en

anden medlemsstats område (her: Tyskland), som

bl.a. har til opgave at sælge reklameplads og hvis

aktivitet er rettet mod indbyggerne i denne stat, kan

den kompetente tilsynsmyndighed i denne anden

medlemsstat (her: Tyskland) også rette foranstalt-

ninger og påbud til gennemførelse af reglerne om

databeskyttelse mod den anden virksomhed, som

ifølge den koncerninterne opgave- og ansvarsfor-

deling ikke er ansvarlig for databehandling (her: i

Tyskland), eller kan der i så fald kun træffes foran-

staltninger og gives påbud af tilsynsmyndigheden i

den medlemsstat (her: Irland), på hvis område det

koncerninterne ansvarlige organ har sit hjemsted?

Skal artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 3 og

6, i direktiv 95/46/EF fortolkes således, at i tilfæl-

de, hvor tilsynsmyndigheden i en medlemsstat (her:

Tyskland) i henhold til artikel 28, stk. 3, i direktiv

95/46/EF rejser krav mod en person eller et or-

gan, som er aktiv(t) på denne stats område, på

grund af manglende omhu ved valget af en tredje-

mand, som er involveret i databehandlingsproces-

sen (her: Facebook), fordi denne tredjemand over-

træder reglerne om databeskyttelse, er den tilsyns-

myndighed, der griber ind, (her: Tyskland) da bun-

det til den databeskyttelsesretlige vurdering hos

tilsynsmyndigheden i den anden medlemsstat, hvor

den for databehandlingen ansvarlige tredjemand

har sin virksomhed (her: Irland), i den forstand, at

den ikke må foretage en herfra afvigende retlig

vurdering, eller kan den indgribende tilsynsmyn-

dighed (her: Tyskland) foretage en selvstændig

undersøgelse af lovligheden af den databehandling,

som udføres af den tredjemand, der er etableret i

en anden medlemsstat (her: Irland), som et indle-

dende spørgsmål vedrørende dens egen indgriben?

For så vidt som den indgribende tilsynsmyndighed

(her: Tyskland) kan foretage en selvstændig efter-

prøvelse: Skal artikel 28, stk. 6, andet punktum, i

direktiv 95/46/EF fortolkes således, at denne

tilsynsmyndighed først må udøve de beføjelser,

som er tillagt den i henhold til artikel 28, stk. 3, i

direktiv 95/46/EF, til at gribe effektivt ind over

for en person eller et organ, der er etableret på

denne stats område, på grund af medansvar for

brud på datasikkerheden, som er begået af en i en

anden medlemsstat etableret tredjemand, når og

kun når den på forhånd har anmodet tilsynsmyn-

digheden i denne anden medlemsstat (her: Irland)

om at måtte udøve sine beføjelser?

C-574/16

Grupo Norte Facility

Sagen vedrører: 1) Med henblik på anvendelse af

ækvivalensprincippet mellem midlertidigt ansatte

og personer, der er i tidsubegrænset ansættelse, skal

ophør af ansættelseskontrakten på grund af »objek-

tive omstændigheder [circunstancias objetivas]« i

henhold til ET’s artikel

49, stk. 1, litra c), og ophør

Moderniseringsstyrelsen

Dom

05.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

af »objektive grunde [causas objetivas]« i henhold

til ET’s artikel 52, da anses for at være »sammen-

lignelige situationer«, således at forskellen på godt-

gørelsen i det ene og det andet tilfælde udgør en

ulige behandling af midlertidigt og tidsubegrænset

ansatte, der er ulovlig i henhold til Rådets direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået

af EFS, UNICE og CEEP? 2) Hvis dette er tilfæl-

det, kan da de socialpolitiske formål, der lå til

grund for indførelsen af en deltidskontrakt, ligele-

des begrunde en forskelsbehandling i henhold til

den nævnte rammeaftales § 4, stk. 1, når der udbe-

tales en mindre gunstig godtgørelse i forbindelse

med ophøret af et ansættelsesforhold, og det står

arbejdsgiveren frit for at vælge, om deltidskontrak-

ten skal være tidsbegrænset? 3) Såfremt det antages,

at der ikke foreligger nogen rimelig begrundelse i

henhold til § 4, stk. 1, skal direktiv 1999/70, med

henblik på at sikre dette direktivs effektive virk-

ning, da fortolkes således, at den ulige behandling

af midlertidigt ansatte og fastansatte i henhold til

den nævnte spanske lovgivning i forbindelse med

en godtgørelse for kontraktens ophør udgør en

forskelsbehandling, der er ulovlig i henhold til

chartrets artikel 21, idet den er i strid med ligebe-

handlingsprincippet og princippet om forbud mod

forskelsbehandling, der udgør en del af EU-rettens

grundlæggende principper?

C-673/16

Coman e.a.

Sagen vedrører: 1. Omfatter begrebet »ægtefælle« i

artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/38/[EF],

sammenholdt med artikel 7, 9, 21 og 45 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, en unionsborgers samkønnede ægtefæl-

le fra et tredjeland med hvem den pågældende

unionsborger lovligt har indgået ægteskab i hen-

hold til loven i en anden medlemsstat end værts-

medlemsstaten? 2. Hvis det første spørgsmål be-

svares bekræftende, kræver artikel 3, stk. 1, og

artikel 7, stk. 1, i direktiv 2004/38/[EF], sammen-

holdt med artikel 7, 9, 21 og 45 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, da

at værtsmedlemsstaten tildeler en ret til ophold på

medlemsstatens område eller til ophold i mere end

tre måneder til en unionsborgers samkønnede

ægtefælle? 3. Hvis det første spørgsmål besvares

benægtende, kan en unionsborgers samkønnede

ægtefælle fra et tredjeland med hvem den pågæl-

dende unionsborger lovligt har indgået ægteskab i

henhold til loven i en anden medlemsstat end

værtsmedlemsstaten, da henhøre under »alle andre

familiemedlemmer […]« i henhold til artikel 3, stk.

2, litra a), i direktiv 2004/38/[EF] eller betragtes

som »den partner, med hvem unionsborgeren har

en behørigt dokumenteret varig tilknytning« i hen-

hold til artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv

2004/38/[EF], med den heraf følgende forpligtelse

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

05.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

for værtsmedlemsstaten til at lette indrejse og op-

hold for den pågældende, selv om værtsmedlems-

staten hverken anerkender samkønsægteskaber

eller fastlægger nogen som helst anden form for

retlig anerkendelse, såsom registrerede partnerska-

ber? 4. Hvis det tredje spørgsmål besvares bekræf-

tende, kræver artikel 3, stk. 2, og artikel 7, stk. 2, i

direktiv 2004/38/[EF], sammenholdt med artikel

7, 9, 21 og 45 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, da at værtsmed-

lemsstaten tildeler en ret til ophold på medlemssta-

tens område eller til ophold i mere end tre måneder

til en unionsborgers samkønnede ægtefælle?

C-677/16

Montero Mateos

Sagen vedrører: Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået

af EFS, UNICE og CEEP, og som er vedhæftet

Rådets direktiv 1999/70/EF, fortolkes således, at

ophøret af en midlertidig vikarkontrakt med hen-

blik på besættelse af en ledig stilling på grund af

udløbet af den varighed, der gav anledning til ind-

gåelse af kontrakten mellem arbejdsgiveren og

arbejdstageren, udgør en objektiv grund, der gør

det berettiget, at den nationale lovgiver for et så-

dant tilfælde ikke har fastsat nogen godtgørelse ved

kontraktens udløb, mens der for en sammenlignelig

fastansat arbejdstager, der er blevet afskediget af en

objektiv grund, er fastsat en godtgørelse på 20 dage

pr. ansættelsesår?

Klohn

Sagen vedrører: 5.1 Kan bestemmelserne vedrø-

rende »ikke uoverkommeligt dyre« i artikel 10a i

direktivet om offentlig deltagelse potentielt finde

anvendelse i en sag som den foreliggende, hvor den

byggetilladelse, der er anfægtet i sagen, blev ind-

rømmet inden [org. s. 15] gennemførelsesdatoen

for dette direktiv, og hvor sagen vedrørende den

relevante byggetilladelse også var blevet iværksat

inden denne dato? Finder bestemmelserne vedrø-

rende »ikke uoverkommeligt dyre« i artikel 10a i

direktivet om offentlig deltagelse da potentielt

anvendelse på alle omkostninger, der er opstået

under sagen, eller kun på omkostninger, der er

opstået efter gennemførelsesdatoen? 5.2 Har en

national domstol, som har skønsbeføjelser med

hensyn til at tilpligte en tabende part til at betale

sagens omkostninger, hvis den pågældende med-

lemsstat ikke har vedtaget en specifik retsakt til

gennemførelse af artikel 10a i direktivet om offent-

lig deltagelse, når den træffer en afgørelse om at

pålægge sagsomkostninger i sager, der er omfattet

af denne bestemmelse, pligt til at sikre, at den på-

gældende afgørelse ikke gør sagen »uoverkomme-

ligt dyr«, enten fordi de omhandlede bestemmelser

har direkte virkning, eller fordi den berørte med-

lemsstats domstol har pligt til at fortolke det natio-

nale procesreglement på en sådan måde, at det i

Moderniseringsstyrelsen

Dom

05.06.18

C-167/17

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Nævnenes Hus

05.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

videst muligt omfang er i overensstemmelse med

formålene med artikel 10a 5.3 Når en afgørelse om

at pålægge omkostninger ikke indeholder nogen

begrænsninger og i henhold til national ret må

anses for endelig, da der ikke foreligger en klage,

kræves det da i henhold til EU-retten, at:a) en

taxing master, som ifølge national ret er pålagt

opgaven med at fastsætte den vindende parts rime-

lige sagsomkostninger, eller b) en domstol, der skal

prøve en sådan afgørelse truffet af en taxing ma-

ster, alligevel forpligtes til at fravige ellers gældende

bestemmelser i den nationale lovgivning og fastsæt-

ter de sagsomkostninger, der skal pålægges, på en

sådan måde, at de pålagte omkostninger ikke gør

sagen uoverkommeligt dyr?

C-234/17

XC e.a.

Sagen vedrører: Skal EU-retten, navnlig artikel 4,

stk. 3, TEU sammenholdt med de deraf afledte

principper om ækvivalens og effektivitet, fortolkes

således, at Oberster Gerichtshof (den øverste dom-

stol) i henhold hertil er forpligtet til efter begæring

fra en berørt at foretage efterprøvelse af en rets-

kraftig afgørelse afsagt af en kriminalret for så vidt

angår en angivelig krænkelse af EU-retten (konkret:

grundrettighedschartrets artikel 50 og Schengen-

gennemførelseskonventionens artikel 54), når

national ret (§ 363a i Strafprozeßordnung, østrigsk

strafferetsplejelov, herefter »StPO«) alene giver

mulighed for at foretage en sådan efterprøvelse i

forbindelse med en angivelig krænkelse af EMRK

eller en tillægsprotokol hertil?

Nooren

Sagen vedrører: 1) Har unionslovgiver i artikel 70,

71 og 72 i Kommissionens forordning (EF) nr.

1122/2009 af 30. november 2009 om gennemfø-

relsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse,

graduering og det integrerede forvaltnings- og

kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger

for direkte støtte til landbrugerne, som er omhand-

let i nævnte forordning, og om gennemførelsesbe-

stemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmel-

se inden for rammerne af støtteordningen for vin

fastsat en mulighed for

–

som i den foreliggende

sag, hvor der er tale om flere misligholdelser på det

samme krydsoverensstemmelsesområde– at addere

støttenedsættelserne på grund af gentagen mislig-

holdelse og ikkegentagen misligholdelse af kryds-

overensstemmelsesforpligtelser i tilfælde, hvor der

er tale om dels uagtsom misligholdelse, dels forsæt-

lig misligholdelse heraf? 2) Såfremt spørgsmål 1)

besvares bekræftende, hvilken bestemmelse udgør

da hjemlen for denne addition, og hvorledes er

beregningsmåden? 3) Såfremt spørgsmål 1) besva-

res benægtende, findes der da en hjemmel herfor

andetsteds i EU-retten?

Udenrigsministeriet

05.06.18

C-667/16

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

06.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

C-149/17

Bastei Lübbe

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 8, stk. 1 og 2, sam-

menholdt med artikel 3, stk. 1, i direktiv

2001/29/EF fortolkes således, at der stadig er tale

om »effektive og afskrækkende sanktioner ved

overtrædelser af retten til tilrådighedsstillelse af et

værk for almenheden«, når et erstatningsansvar for

indehaveren af den internetforbindelse, ved hjælp

af hvilken der er begået overtrædelser af ophavsret-

ten ved fildeling, bortfalder, såfremt forbindelses-

indehaveren nævner mindst et familiemedlem, som

foruden den pågældende selv havde adgang til

denne internetforbindelse, uden at have undersøgt

og meddelt nærmere detaljer vedrørende tidspunk-

tet for og arten af dette familiemedlems brug af

internettet? 2. Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv

2004/48/EF fortolkes således, at der stadig er tale

om »effektive foranstaltninger for at sikre håndhæ-

velsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder«, når

et erstatningsansvar for indehaveren af den inter-

netforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået

overtrædelser af ophavsretten ved fildeling, bort-

falder, såfremt forbindelsesindehaveren nævner

mindst et familiemedlem, som foruden den pågæl-

dende selv havde adgang til denne internetforbin-

delse, uden at have undersøgt og meddelt nærmere

detaljer vedrørende tidspunktet for og arten af

dette familiemedlems brug af internettet?

Flightright

Sagen vedrører: Kan der også foreligge en kom-

pensationsret i henhold til artikel 7 i forordning

(EF) nr. 261/2004, når en luftfartspassager som

følge af en relativt kort forsinkelse i forhold til det

planlagte ankomsttidspunkt ikke når en direkte

tilsluttet flyforbindelse, og dette medfører en for-

sinket ankomst til det endelige bestemmelsessted

på tre timer eller mere, men de to flyvninger blev

varetaget af forskellige luftfartsselskaber, og reser-

vationen blev foretaget af en arrangør, der foretog

reservationen af hele flyrejsen via et andet luftfarts-

selskab?

The Scotch Whisky Association

Sagen vedrører: 1. Kræver en »indirekte kommerci-

el brug« af en registreret geografisk betegnelse for

spiritus i henhold til artikel 16, litra a), i forordning

(EF) nr. 110/2008, at den registrerede geografiske

betegnelse anvendes i identisk eller fonetisk

og/eller optisk lignende form, eller er det tilstræk-

keligt, at den omtvistede del af tegnet hos den

relevante kundekreds vækker en association af en

hvilken som helst art til den registrerede geografi-

ske betegnelse eller det geografiske område? Så-

fremt sidstnævnte er tilfældet: Spiller det da også en

rolle i forbindelse med vurderingen af, om der

foreligger en »indirekte kommerciel brug«, i hvilken

sammenhæng den omtvistede bestanddel af tegnet

er indføjet, eller kan denne sammenhæng ikke

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

06.06.18

C-186/17

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

06.06.18

C-44/17

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

07.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

modvirke en indirekte kommerciel brug af den

registrerede geografiske betegnelse, selv om den

omtvistede bestanddel af tegnet er ledsaget af en

angivelse af produktets virkelige oprindelse? 2.

Kræver en »antydning« af en registreret geografisk

betegnelse i henhold til artikel 16, litra b), i forord-

ning (EF) nr. 110/2008, at der foreligger fonetisk

og/eller optisk lighed mellem den registrerede

geografiske betegnelse og den omtvistede bestand-

del af tegnet, eller er det tilstrækkeligt, at den om-

tvistede del af tegnet hos den relevante kundekreds

vækker en association af en hvilken som helst art til

den registrerede geografiske betegnelse eller det

geografiske område? Såfremt sidstnævnte er tilfæl-

det: Spiller det da også en rolle i forbindelse med

vurderingen af, om der foreligger en »antydning«, i

hvilken sammenhæng den omtvistede bestanddel af

tegnet er indføjet, eller kan denne sammenhæng

ikke modvirke en antydning i kraft af den omtvi-

stede bestanddel af tegnet, selv om den omtvistede

bestanddel af tegnet er ledsaget af en angivelse af

produktets virkelige oprindelse? 3. Spiller det en

rolle i forbindelse med vurderingen af, om der

foreligger en »anden falsk eller vildledende angivel-

se« i henhold til artikel 16, litra c), i forordning nr.

110/2008, i hvilken sammenhæng den omtvistede

bestanddel af tegnet er indføjet, eller kan denne

sammenhæng ikke modvirke en vildledende angi-

velse, selv om den omtvistede bestanddel af tegnet

er ledsaget af en angivelse af produktets virkelige

oprindelse?

C-295/17

MEO

–

Serviços de Comunicações e

Multimédia

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 2, stk. 1, litra c),

artikel 64, stk. 1, artikel 66, litra a), og artikel 73 i

direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at en

telekommunikationsoperatør (tv, internet, mobilnet

og fastnet) er merværdiafgiftspligtig for opkræv-

ninger af et på forhånd bestemt beløb fra sine

kunder, når en kontrakt med forpligtelse til et

abonnement af en bestemt varighed (bindingsperi-

ode) ophæves af en årsag, der kan tilregnes kunden,

inden denne periode er udløbet, idet dette beløb

svarer til værdien af den månedlige grundydelse,

som kunden skulle betale i henhold til kontrakten

multipliceret med det antal månedlige ydelser, der

mangler, indtil bindingsperioden udløber, i et til-

fælde hvor det pågældende beløb faktureres, og

operatørens levering af tjenesterne er ophørt, når

det fakturerede beløb opkræves, og uafhængigt af

om beløbet betales, såfremt: a. Det kontraktmæssi-

ge formål med det fakturerede beløb er at afskræk-

ke kunden fra ikke at opfylde den bindingsperiode,

som han har forpligtet sig til, og at betale erstatning

for det tab, som operatøren lider som følge af

misligholdelsen af bindingsperioden

–

nærmere

bestemt for en fratagelse af den fortjeneste, som

han ville have opnået, hvis kontrakten havde været

Skatteministeriet

07.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

gældende indtil afslutningen af den nævnte periode

–

som følge af aftalen om indgåelse af lavere priser,

levering af gratis eller billigere udstyr eller andre

tilbud samt som følge af udgifter til reklame og

tiltrækning af kunder. b. De kontrakter med bin-

dingsperiode, som blev indgået, gav et højere ve-

derlag til formidlerne end ved de kontrakter uden

binding, som disse formidlede, eftersom størrelsen

af vederlaget til formidlerne i begge tilfælde (dvs. i

kontrakter med og uden binding) blev beregnet på

grundlag af størrelsen af den månedlige ydelse, der

var fastsat i de formidlede kontrakter. c. Det faktu-

rerede beløb i henhold til national ret kan kvalifice-

res som en bod. 2) Såfremt en eller flere dele af det

første spørgsmål ikke foreligger, kan svaret

herpå da ændres?

C-300/17

Hochtief

Sagen vedrører: 1. Er EU-retten til hinder for en

processuel bestemmelse i en medlemsstat,

hvorefter muligheden for at gøre et hvilket som

helst civilretligt krav gældende på grundlag af en

overtrædelse af en retsforskrift på området for

indgåelse af offentlige kontrakter betinges af, at

klagenævnet for offentlige udbud eller en domstol,

som behandler et søgsmål til prøvelse af en afgørel-

se fra klagenævnet for offentlige udbud, endeligt

fastslår, at der har fundet en overtrædelse af rets-

forskriften sted? 2. Kan en bestemmelse i en med-

lemsstat, hvorefter muligheden for at gøre et krav

om skadeserstatning gældende betinges af, at kla-

genævnet for offentlige udbud eller en domstol,

som behandler et søgsmål til prøvelse af en afgørel-

se fra klagenævnet for offentlige udbud, endeligt

fastslår, at der har fundet en overtrædelse af rets-

forskriften sted, erstattes af en anden bestemmelse

i henhold til EU-retten? Er det med andre ord

muligt for den skadelidte at godtgøre overtrædelsen

af bestemmelsen på anden vis? 3. Er det inden for

rammerne af en sag, som er anlagt med henblik på

at opnå skadeserstatning, i strid med EU-retten, og

navnlig med principperne om effektivitet og ækvi-

valens, eller kan det have en virkning, som er i strid

med denne ret eller disse principper, at en proces-

suel bestemmelse i en medlemsstat alene tillader en

retslig anfægtelse af en administrativ afgørelse på

grundlag af de retlige argumenter, der er blevet

fremført i sagen ved klagenævnet for offentlige

udbud, selv i det tilfælde hvor den skadelidte som

begrundelse for den påberåbte overtrædelse af

retsforskriften alene kan gøre gældende, at ved-

kommendes udelukkelse på grund af en interesse-

konflikt var ulovlig i henhold til Den Europæiske

Unions Domstols faste praksis, og dette således

medfører udelukkelse fra proceduren for indgåelse

af den offentlige kontrakt af en anden årsag i over-

ensstemmelse med reglerne for proceduren med

forhandling, idet der i så fald har fundet en tilpas-

Erhvervsministeriet

Nævnenes hus

07.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

ning af tilbuddet sted?

C-435/17

Mardi talu

Sagen vedrører: 1) Er kravet om at bevare stengra-

ve, som en medlemsstat stiller til den, der ansøger

om generel arealbetaling samt betaling for land-

brugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljø-

et, og hvis manglende overholdelse udløser anven-

delse af den i artikel 39 i Kommissionens delegere-

de forordning nr. 640/2014 fastsatte administrative

sanktion i form af reduktion af betalingerne med

3%, i overensstemmelse med artikel 93, stk. 1, og

artikel 94 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning nr. 1306/2013 samt de i bilag II til denne

forordning fastsatte minimumskrav? 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende: Skal den,

der ansøger om generel arealbetaling samt betaling

for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og

miljøet i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), artikel

91, stk. 1 og 2, artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1306/2013 samt artikel 4, stk. 1, litra b), c) og e), i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1307/2013, opretholde god landbrugs- og miljø-

mæssig stand på hele sin landbrugsbedrift

–

for at

undgå, at en administrativ sanktion finder anven-

delse

–

eller kun på det landbrugsareal, for hvilket

der konkret ansøges om betaling?

Ori Martin mod Den Europæiske Unions

Domstol (appel)

Påstande:

—

Rettens kendelse om afvisning i sag

T-797/16 (Ori Martin spa mod Den Europæiske

Unions Domstol) omgøres, og det fastslås, at

Domstolen (Sjette Afdeling) i sag C-490/15P og C-

505/15P, (EU:C:2016:678), tilsidesatte ORI’s ret til

en retfærdig rettergang som omhandlet i artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggen-

de rettigheder, og Domstolen tilpligtes at betale

erstatning herfor.

Louboutin et Christian Louboutin

Er begrebet [form] som omhandlet i artikel 3, stk.

1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95/EF (henholds-

vis »Form«, »shape« og» forme« i den tyske, den

engelske og den franske version af varemærkedi-

rektivet) begrænset til varens tredimensionelle

egenskaber, såsom dens konturer, mål og volumen

(som kan udtrykkes tredimensionelt), eller omfatter

denne bestemmelse også andre (ikke tredimensio-

nelle) egenskaber ved varen såsom farven?

Buccioni

Sagen vedrører: a) Er gennemsigtighedsprincippet,

som klart fastlagt i artikel 15 i den konsoliderede

udgave af traktaten om Den Europæiske Union,

under hensynstagen til princippets ufravigelige

generelle formål, idet princippet skal forstås såle-

des, at det kan reguleres ved de i stk. 3 fastsatte

retskilder eller tilsvarende, hvis indhold kan give

Miljø- og

Fødevareministeriet

07.06.18

C-463/17

Udenrigsministeriet

Dom

07.06.18

C-163/16

Patent- og Varemærkesty-

relsen

Dom

12.06.18

C-594/16

Finansministeriet

Finanstilsynet

12.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

udtryk for et for vidtgående skøn, der ikke har

hjemmel i en trinhøjere EU-retlig retskilde, hvoref-

ter der forudgående skal fastsættes ufravigelige

minimumsprincipper, til hinder for en tilsvarende

restriktiv fortolkning af EU-bestemmelserne om

tilsyn med kreditinstitutter i et sådant omfang, at

den udhuler gennemsigtighedsprincippet også i

tilfælde, hvor interessen i aktindsigt er baseret på

grundlæggende interesser hos den berørte person,

som åbenbart svarer til dem, med hensyn til hvilke

der gælder undtagelser, i positiv retning, fra de i

sektoren gældende begrænsninger? b) Skal artikel

22, stk. 2, og artikel 27, stk. 1, i Rådets forordning

(EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om over-

dragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske

Centralbank i forbindelse med politikker vedrøren-

de tilsyn med kreditinstitutter i konsekvens heraf

ikke fortolkes således, at de regulerer tilfælde af

ikke undtagelsesvis karakter, hvor myndighederne

kan fravige tavshedspligten og give adgang til do-

kumenterne, men at disse bestemmelser snarere

skal fortolkes i lyset af de mere omfattende formål i

artikel 15 i den konsoliderede udgave af traktaten

om Den Europæiske Union, og at de som sådanne

kan knyttes til et generelt princip i EU-retten, ifølge

hvilket retten til aktindsigt ikke kan indskrænkes,

under hensyntagen til en rimelig og forholdsmæssig

afvejning mellem kravene i kreditsektoren og de

grundlæggende interesser hos den opsparer, som er

berørt af et tilfælde af burden sharing, på grundlag

af de relevante faktiske omstændigheder som fast-

slået af en tilsynsmyndighed, som har de samme

organisatoriske træk og kompetencer i sektoren

som Den Europæiske Centralbank? c) Skal artikel

53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at

udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om

ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse

af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EØS-

relevant tekst) og de nationale bestemmelser, der er

i overensstemmelse med denne artikel, på denne

baggrund afvejes mod de øvrige i spørgsmål a)

anførte EU-retlige bestemmelser og principper

fortolkes således, at aktindsigt

–

hvor anmodningen

herom er fremsat på et tidspunkt, efter kreditinsti-

tuttet er trådt i administrativ tvangslikvidation

–

også er tilladt, såfremt den berørte person ikke kun

anmoder om aktindsigt under civile sager eller

handelssager, som reelt er blevet anlagt med hen-

blik på beskyttelse af formuemæssige interesser, der

er blevet krænket som følge af, at kreditinstituttet

er trådt i administrativ tvangslikvidation, men også

såfremt den berørte person

–

netop med henblik

på at klarlægge den konkrete mulighed for et posi-

tivt udfald af disse civile sager og handelssager

–

forud for anlæggelse heraf indleder en procedure

for en retsinstans, som af staten er tildelt kompe-

tencen til at beskytte retten til aktindsigt og gen-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

nemsigtighed netop med henblik på fuld beskyttel-

se af retten til forsvar og sagsanlæg, i særdeleshed

når der er tale om en opsparer, som allerede har

lidt tab som følge af burden sharing i forbindelse

med insolvensproceduren vedrørende det kreditin-

stitut, hvor opspareren havde deponeret sin opspa-

ring?

C-530/16

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16,

stk. 1, og artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004

om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af

Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af li-

censer til jernbanevirksomheder og direktiv

2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastruktur-

kapacitet og opkrævning af afgifter for brug af

jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering

(1), idet

—

den ikke har truffet de foranstaltninger,

der er nødvendige for at sikre, at sikkerhedsmyn-

digheden er uafhængig af alle jernbanevirksomhe-

der, infrastrukturforvaltere, ansøgere om sikker-

hedscertifikater og ordregivere, og

—

den ikke har

truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at

sikre, at undersøgelsesorganet er uafhængigt af

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Deutscher Naturschutzring, Dachverband der

deutschen Natur- und Umweltschutzverbände

e.V.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at den er til hinder

for en medlemsstats foranstaltninger for farvande,

der hører under dennes højhedsområde og jurisdik-

tion, der er nødvendige for at leve op til medlems-

statens forpligtelser i henhold til artikel 6 i Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter, som har

indvirkning på fiskerfartøjer fra andre medlemssta-

ter, og hvormed der indføres et omfattende forbud

mod erhvervsfiskeri i Natura 2000-områder med

bundberørende fiskeredskaber og bundsat garn

(»hildings- og indfiltringsgarn«)? Navnlig ønskes

følgende oplyst: a) Skal artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

13.06.18

C-683/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Fiskeristyrelsen

Dom

13.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at forbuddet mod

de i det første spørgsmål nævnte fangstmetoder er

omfattet af begrebet »bevarelsesforanstaltninger«?

b) Skal artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december

2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr.

1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt

Rådets afgørelse 2004/585/EF fortolkes således, at

begrebet »andre medlemsstaters fiskerfartøjer« også

omfatter de fiskerfartøjer fra en anden medlems-

stat, som sejler under medlemsstaten Forbundsre-

publikken Tysklands flag? c) Skal artikel 11 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at udtrykket »op-

fylder målsætningerne for den relevante EUlovgiv-

ning « også omfatter sådanne foranstaltninger

vedtaget af medlemsstaten, som blot fremmer de

målsætninger, der er nævnt i den nævnte EU-

lovgivning? 2. Skal artikel 11 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11.

december 2013 om den fælles fiskeripolitik, æn-

dring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og

(EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets for-

ordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004

samt Rådets afgørelse 2004/585/EF fortolkes

således, at den er til hinder for en medlemsstats

foranstaltninger for farvande, der hører under

dennes højhedsområde eller jurisdiktion, der er

nødvendige for at leve op til medlemsstatens for-

pligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om

miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og af-

hjælpning af miljøskader? 3. Såfremt det første og

det andet præjudicielle spørgsmål besvares alterna-

tivt eller kumulativt benægtende: Er EU’s enekom-

petence på området for bevarelse af havets biologi-

ske ressourcer inden for rammerne af den fælles

fiskeripolitik i henhold til artikel 3, stk. 1, litra d), i

traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde til hinder for, at medlemsstaten kan vedtage

de førnævnte foranstaltninger?

C-213/17

Sagen vedrører: 1. Skal Dublinforordningens artikel

23, stk. 3, fortolkes således, at Italien er blevet

ansvarlig for behandlingen af den ansøgning om

international beskyttelse, som sagsøgeren indgav i

dette land den 23. oktober 2014, uanset den om-

stændighed, at Nederlandene var den primært

ansvarlige medlemsstat på grundlag af tidligere

indgivne ansøgninger til dette land om international

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

13.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

beskyttelse som omhandlet i Dublinforordningens

artikel 2, litra d), og den senest indgivne ansøgning

på dette tidspunkt stadig var under behandling i

Nederlandene, idet afdelingen for forvaltningsretli-

ge sager ved Raad van State endnu ikke havde

afgjort den af sagsøgeren indgivne appel til efter-

prøvelse af den i præmis 1.3. nævnte dom fra

rechtbank af 7. juli 2014? [Udelades] 2. Følger det

af Dublinforordningens artikel 18, stk. 2, at den

ansøgning om international beskyttelse, der stadig

var under behandling af de nederlandske myndig-

heder, da tilbagetagelsesanmodningen blev fremsat

den 5. marts 2015, straks efter fremsættelsen af

tilbagetagelsesanmodningen skulle have været udsat

og efter udløbet af fristen i artikel 24 stoppet af de

nederlandske myndigheder i den forstand, at de

trak anmodningen tilbage eller ændrede den tidlige-

re afgørelse af 11. juni 2014 med afslag på asylan-

søgningen af 4. juni 2014? [Udelades] 3. Såfremt

spørgsmål 2 besvares bekræftende, er ansvaret for

behandlingen af sagsøgerens ansøgning om inter-

national beskyttelse da ikke gået over til Italien men

forblevet hos de nederlandske myndigheder, fordi

sagsøgte ikke trak afgørelsen af 11. juni 2014 tilba-

ge eller ændrede den? [Udelades] 4. Har de neder-

landske myndigheder ved at undlade at oplyse, at

den anden asylansøgning stadig var under appel

ved afdelingen for forvaltningsretlige sager ved

Raad van State, tilsidesat deres forpligtelse efter

Dublinforordningens artikel 24, stk. 5, til at give de

italienske myndigheder de oplysninger, der sætter

dem i stand til at kontrollere, om denne stat er

ansvarlig på grundlag af kriterierne i denne forord-

ning? [Udelades] 5. Såfremt spørgsmål 4 besvares

bekræftende, fører denne undladelse da til den

konklusion, at ansvaret for behandlingen af sagsø-

gerens ansøgning om international beskyttelse ikke

er overgået til Italien, men stadig påhviler Neder-

landene? [Udelades] 6. Såfremt ansvaret ikke for-

blev hos Nederlandene, havde de nederlandske

myndigheder i forbindelse med sagsøgerens over-

givelse fra Italien til Nederlandene i sammenhæng

med hans straffesag da på grundlag af Dublinfor-

ordningens artikel 17, stk. 1, og uanset forordnin-

gens artikel 3, stk. 1, skullet behandle den ansøg-

ning om international beskyttelse, som sagsøgeren

havde indgivet i Italien, og burde de, i fortsættelse

heraf, af rimelighedshensyn have undladt at gøre

brug af hjemlen i Dublinforordningens artikel 24,

stk. 1, til at anmode de italienske myndigheder om

at tage sagsøgeren tilbage?

C-169/17

Asociación Nacional de Productores de

Ganado Porcino

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 34 [TEUF] og artikel

35 TEUF fortolkes således, at de er til hinder for

en national bestemmelse som artikel 8, stk. 1, i

kongeligt dekret 4/2014 af 10. januar 2014 om

godkendelse af en kvalitetsstandard for iberisk kød,

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

14.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

skinke, bov og kam, som undergiver anvendelsen

af udtrykket »ibérico« på varer, som forarbejdes

eller markedsføres i Spanien, den betingelse, at

opdrættere af svin af den iberiske race i intensive

»de cebo«-bedrifter udvider det samlede mini-

mumsgulvareal for hvert dyr på mere end 110 kilo i

levende vægt til 2 m2, selv om det

–

i givet fald

–

godtgøres, at formålet med nævnte foranstaltning

er at forbedre kvaliteten af de varer, som bestem-

melsen henviser til? 2. Skal artikel 3, stk. 1, litra a), i

Rådets direktiv 2008/120 af 18. december 2008 om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyt-

telse af svin, sammenholdt med direktivets artikel

12, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse som artikel 8, stk. 1, i konge-

ligt dekret 4/2014 af 10. januar 2014 om godken-

delse af en kvalitetsstandard for iberisk kød, skinke,

bov og kam, som undergiver anvendelsen af ud-

trykket »ibérico« på varer, som forarbejdes eller

markedsføres i Spanien, den betingelse, at opdræt-

tere af svin af den iberiske race i intensive »de

cebo«-bedrifter udvider det samlede minimums-

gulvareal for hvert dyr på mere end 110 kilo i le-

vende vægt til 2 m², selv om formålet med den

nationale bestemmelse er at forbedre kvaliteten af

varerne og ikke specifikt at forbedre beskyttelsen af

svin? Såfremt det ovenstående spørgsmål besvares

benægtende, skal artikel 12 i direktiv

[2008/120/EF], sammenholdt med artikel 34 og 35

i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde, da fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse som artikel 8, stk. 1, i

kongeligt dekret 4/201[4], der kræver af producen-

ter i andre medlemsstater

–

med det formål at

forbedre kvaliteten af varer, der forarbejdes og

markedsføres i Spanien, og ikke at forbedre beskyt-

telsen af svin

–

at de opfylder de samme betingelser

for dyreopdræt, som kræves af spanske producen-

ter, for at de varer, som hidrører fra de førstnævnte

producenters svin, kan forsynes med de varebeteg-

nelser, der er fastsat i nævnte kongelige dekret? 3.

Skal artikel 34 [TEUF] og 35 TEUF fortolkes

således, at de er til hinder for en national bestem-

melse som artikel 8, stk. 2, i kongeligt dekret

4/2014 af 10. januar 2014 om godkendelse af en

kvalitetsstandard for iberisk kød, skinke, bov og

kam, for så vidt som den pålægger en minimusalder

for slagtning på ti måneder for svin, af hvilke der

forarbejdes varer i »de cebo«-kategorien med det

formål at forbedre denne kategori af varer?

C-191/17

ING-DiBa Direktbank Austria

Skal artikel 4, nr. 14), i direktiv 2007/64/EF om

betalingstjenester i det indre marked (betalingstje-

nestedirektivet) fortolkes således, at også en onli-

neopsparingskonto, på hvilken den enkelte kunde

(med dagligt forfald og uden bankens særlige med-

virken) via telebanking kan foretage indbetalinger

og hævninger på en referencekonto (en girokonto i

Finanstilsynet

19.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

Østrig) i den pågældendes navner omfattet af be-

grebet »betalingskonto« [artikel 4, nr. 14)] og derfor

falder ind under direktivets anvendelsesområde?

T-408/16

HX mod Rådet

Påstande:

—

Sagen i sin helhed fremmes til reali-

tetsbehandling, og der gives dom efter påstanden,

ligesom alle deri anførte anbringender anses for

velbegrundede og tages til følge.

—

Sagen påken-

des efter den fremskyndede procedure.

—

Det

fastslås, at de anfægtede retsakter kan annulleres

delvist, idet den del af retsakterne, der skal annulle-

res, kan udskilles fra helheden, og dermed annulle-

res følgende:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850

af 27. maj 2016 om ændring af afgørelse

2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Syrien, for så vidt som den vedrører sag-

søgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning

(EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennemførelse

af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i Syri-

en, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sandd

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 14, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.

december 1997 om fælles regler for udvikling af

Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af

direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering

af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet

(herefter »postdirektivet«), fortolkes således, at det

heraf følger, at nationale love og administrative

forskrifter skal fastsætte, at befordringspligtige

virksomheder i deres interne regnskabssystemer

skal udarbejde adskilte opgørelser for hver af de

enkelte tjenester og produkter, som er omfattet af

befordringspligten, for at kunne sondre klart mel-

lem på den ene side tjenester og produkter, der er

omfattet af befordringspligten, og på den anden

side tjenester og produkter, som ikke er det, eller

følger det kun af denne bestemmelse, at der regn-

skabsmæssigt skal sondres mellem tjenester og

produkter, som er omfattet af befordringspligten,

og tjenester og produkter, som ikke er det? 2. Skal

artikel 12, andet led, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997

om fælles regler for udvikling af Fællesskabets

indre marked for posttjenester og forbedring af

disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20.

februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked

for posttjenester i Fællesskabet, fortolkes således, at

hver enkelt tjeneste, som er omfattet af befor-

dringspligten, skal være omkostningsorienteret? 3.

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

19.06.18

C-256/17

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

20.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

Er det i artikel 12, andet led, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997

om fælles regler for udvikling af Fællesskabets

indre marked for posttjenester og forbedring af

disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20.

februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked

for posttjenester i Fællesskabet, fastsatte krav om,

at priserne skal være omkostningsorienterede og

tilskynde til en effektiv opfyldelse af befordrings-

pligten, til hinder for, at der på ubestemt tid an-

vendes en fast afkastsats, som de befordringspligti-

ge virksomheders omkostninger forhøjes med

henset til takstmargenen?

C-681/16

Pfizer Ireland Pharmaceuticals, Operations

Support Group

1. Kan indehaveren af et supplerende beskyttelses-

certifikat, som er blevet tildelt ham gældende for

Forbundsrepublikken Tyskland (herefter »BRD«),

under påberåbelse af reglerne i den særlige ordning

forhindre indførsel af produkter fra tiltrædelsessta-

terne Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland,

Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien, Slovakiet, Ru-

mænien, Bulgarien og Kroatien (bilag IV til tiltræ-

delsesakt 2003, EUT 2003, L 236, s. 797, med

ændringer i henhold til EUT 2004, L 126, s. 4, for

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Un-

garn, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik; del I,

bilag V, nr. 1), i tiltrædelsesakt 2005, EUT 2005, L

157, s. 268, for Rumænien og Bulgarien; bilag IV til

tiltrædelsesakt 2011, EUT 2012, L 112, s. 60, for

Kroatien) til BRD, når der blev ansøgt om det

supplerende beskyttelsescertifikat i BRD på et

tidspunkt, hvor der allerede eksisterede regler i

tiltrædelsesstaterne for at opnå et tilsvarende sup-

plerende beskyttelsescertifikat, men indehaveren af

det beskyttelsescertifikat, der var tildelt gældende

for BRD, ikke havde ansøgt om et sådant supple-

rende beskyttelsescertifikat i den pågældende til-

trædelsesstat, eller det ikke kunne tildeles ham,

fordi det grundpatent, der kræves for tildeling af

beskyttelsescertifikatet, manglede i tiltrædelsessta-

ten? 2. Gør det en forskel for besvarelsen af det

første spørgsmål, hvis det kun var på tidspunktet

for ansøgningen om det grundpatent, der blev

tildelt gældende for BRD, at der ikke kunne opnås

en tilsvarende beskyttelse ved hjælp af et grundpa-

tent i tiltrædelsesstaten, mens en sådan beskyttelse

godt kunne opnås i tidsrummet indtil offentliggø-

relsen af den ansøgning, som ligger til grund for

det tildelte grundpatent, der gælder for BRD? 3.

Kan indehaveren af et supplerende beskyttelsescer-

tifikat, som er tildelt ham gældende for Forbunds-

republikken Tyskland (BRD), under påberåbelse af

reglerne i den særlige ordning forhindre indførsel af

produkter fra tiltrædelsesstaterne Den Tjekkiske

Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Po-

len, Slovenien, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og

Patent- og Varemærkesty-

relsen

Dom

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

Kroatien til BRD, når indførslen af produkterne

sker efter udløbet af det supplerende beskyttelses-

certifikats gyldighedsperiode, der var fastsat i den

oprindelige tildelingsafgørelse, men før udløbet af

beskyttelsescertifikatets seks måneder forlængede

gyldighedsperiode, som blev tildelt ham på grund-

lag af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemid-

ler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning

(EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004? 4.

Gør det i Kroatiens tilfælde en forskel for besvarel-

sen af det tredje spørgsmål, at den særlige ordning

som følge af Kroatiens tiltrædelse i 2013 først

trådte i kraft den 26. januar 2007, efter ikrafttrædel-

sen af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemid-

ler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning

(EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004

–

modsætning til de øvrige medlemsstater, der var

tiltrådt før den 26. januar 2007, nemlig Den Tjekki-

ske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn,

Polen, Slovenien, Slovakiet, Rumænien og Bulgari-

en?

Forenede

sager

C-

61/17, C-

62/17 og

C-72/17

Bichat m.fl

1) Skal en virksomhed med bestemmende indfly-

delse som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit,

i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger ved-

rørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16)

kun forstås som en virksomhed, hvis indflydelse er

sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder,

eller er en indflydelse, der er sikret ved aftale eller

de facto (f.eks. gennem fysiske personers beføjelser

til at give instrukser) også tilstrækkelig?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares således, at

der ikke kræves en indflydelse, der er sikret gennem

kapitalandele og stemmerettigheder: Foreligger der

også en »beslutning om kollektiv afskedigelse« som

omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i direktiv

98/59/EF, såfremt virksomheden med bestem-

mende indflydelse stiller krav til arbejdsgiveren, der

gør de kollektive afskedigelser hos arbejdsgiveren

til en økonomisk nødvendighed?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræf-

tende: Er det et krav i henhold til artikel 2, stk. 4,

andet afsnit, sammenholdt med [artikel 2,] stk. 3,

litra a) og litra b), nr. 1), samt [artikel 2,] stk. 1, i

direktiv 98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentan-

ter også skal informeres om, hvilke driftsøkonomi-

ske og andre årsager, der ligger til grund for de

beslutninger, som virksomheden med bestemmen-

de indflydelse har truffet, og som har medført, at

arbejdsgiveren påtænker kollektive afskedigelser?

4) Er det foreneligt med artikel 2, stk. 4, sammen-

holdt med [artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra b), nr. i),

samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF at ar-

bejdstagere, der ad rettens vej gør gældende, at

Moderniseringsstyrelsen

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1. juni 2018

deres opsigelse i forbindelse med en kollektiv af-

skedigelse er ugyldig, med henvisning til, at den

opsigende arbejdsgiver ikke har gennemført hø-

ringsproceduren med arbejdstagernes repræsentan-

ter korrekt, pålægges en oplysningspligt og bevis-

byrde, der går videre end at oplyse om holdepunk-

ter for en bestemmende indflydelse?

5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræf-

tende: Hvilke yderligere oplysnings- og bevismæs-

sige forpligtelser må der i henhold til de nævnte

bestemmelser pålægges arbejdstagerne i det forelig-

gende tilfælde?