EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 725
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 9. maj 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Bertel Haarder (V), Rasmus

Jarlov (KF), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Nikolaj Villumsen

(EL), Henning Hyllested (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K.

Nielsen (SF).

Eva Kjer Hansen, minister for fiskeri og ligestilling og minister for

nordisk samarbejde samt transport-, bygnings- og boligminister Ole

Birk Olesen.

Desuden deltog:

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde forelagde punkt 1

og 2 på vegne af udenrigsministeren.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3615 (almindelige anliggender

–

art. 50) den 14. maj 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 634 (kommenteret dagsorden)

Punktet var lukket.

1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under artikel

50 TEU



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3615

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 22-23/3-18

–

bilag 14 (konklusioner fra DER-møde

22/3-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 610 (udvalgsmødereferat side 775, senest

behandlet i EUU 3/4-18)

Punktet var lukket.

854

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 28. eller 29. juni 2018



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3615

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Punktet var lukket.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

857

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3616 (almindelige anliggender) den 14. maj 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 634 (kommenteret dagsorden)

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 (kommenteret

dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3616

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

På råds-

mødet vil den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29.

juni blive præsenteret. Der er stadig halvanden måneds tid til mødet, så det er begræn-

set, hvor meget jeg kan sige på nuværende tidspunkt.

Jeg forventer, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til efterretning. Den egent-

lige substansdrøftelse af emnerne for mødet i Det Europæiske Råd vil først finde sted på

rådsmødet for almindelige anliggender den 26. juni. Der vil derfor også være mulighed for

at drøfte forventningerne til mødet, når udenrigsministeren forelægger rådsmødet for al-

mindelige anliggender i juni. Herudover vil statsministeren som vanligt forelægge selve

topmødet.

Sikkerhed og forsvar bliver et emne på topmødet. Emnet blev senest drøftet i december

2017, hvor fokus var på EU-NATO-samarbejdet. På nuværende tidspunkt er det forvent-

ningen, at stats-

og regeringscheferne skal have en drøftelse af EU’s videre arbejde på

forsvarsområdet. Forventningen er, at drøftelsen bl.a. vil fokusere på fremdriften i EU-

NATO-samarbejdet samt arbejdet med det forstærkede forsvarssamarbejde.

Jeg regner også med, at der på mødet i Det Europæiske Råd kommer en drøftelse af

reformen af det fælles europæiske asylsystem. Her er særlig spørgsmålet om obligatorisk

omfordeling vanskeligt, da der fortsat er stor uenighed mellem medlemslandene. Det er

fortsat ambitionen, at der kan opnås konsensus på mødet i Det Europæiske Råd i juni,

men på nuværende tidspunkt ser det svært ud.

Jeg forventer også, at stats- og regeringscheferne vil have en drøftelse af de såkaldte

flerårige finansielle rammer, som jeg vender tilbage til om lidt.

Forventningen er også, at stats- og regeringscheferne skal vedtage Det Europæiske

Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning, som Europa-Parlamentet for-

ventes at godkende, inden mødet finder sted. Der forventes også en uformel drøftelse af

status for gennemførelse af ”ledernes dagsorden”.

I margin af topmødet vil der være et eurotopmøde, hvor også Danmark og de øvrige ikke-

eurolande er inviteret til at deltage.

858

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der selvfølgelig kan komme flere punkter på dagsordenen

frem mod mødet. Det kan bl.a. være aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål.

Rasmus Nordqvist

syntes, det var uklart, hvad status var på det fælles asylsystem, når

man spurgte regeringen. Når han derimod talte med andre i det europæiske system, hør-

te han, at der var mange forhandlinger i gang med meget substans. Han kom med en

stærk opfordring til at være proaktiv fra dansk side.

Nikolaj Villumsen

anså det for oplagt at sætte Iran og Trumps farlige beslutning om at

trække USA ud af Iranaftalen på dagsordenen.

859

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

2. Kommissionens forslag

til EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF)



Præsentation/udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0324, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3616

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EU-note (17)

–

E 27 (note af 8/5-18)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde:

Kommissio-

nen offentliggjorde onsdag

den 2. maj sit forslag til EU’s

kommende budgetramme for

2021 til 2027. Den såkaldte flerårige finansielle ramme

–

forkortet MFF.

Der er oversendt et samlenotat til udvalget, inden forslaget er fremsat. Det er et stort og

kompliceret forslag, som Kommissionen har fremsat. Vi er fortsat ved at analysere forsla-

get med henblik på at kunne oversende et mere uddybende grund- og nærhedsnotat til

udvalget.

På rådsmødet den 14. maj vil Kommissionen præsentere forslaget, og der ventes en helt

indledende udveksling af synspunkter. Forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle

ramme kører i regi af Rådet for Almindelige Anliggender. Derfor vil regeringen løbende

holde udvalget orienteret forud for rådsmøderne.

Der vil blive tale om langvarige forhandlinger, som vil skulle afsluttes i Det Europæiske

Råd. Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker at afslutte forhandlingerne før Euro-

pa-Parlamentsvalget til maj næste år. På det uformelle møde blandt stats- og regerings-

cheferne den 23. februar 2018 var der ligeledes enighed om at gøre et forsøg med denne

hurtige forhandlingsproces. Vi går konstruktivt ind i forhandlingerne, men erfaringen viser,

at det næppe er realistisk at afslutte forhandlingerne så lang tid før, den næste MFF skal

træde i kraft.

Finansministeren vil under alle omstændigheder indhente et forhandlingsmandat her i

udvalget i god tid før de afsluttende forhandlinger.

Hvad angår forslagets indhold, foreslår Kommissionen et samlet udgiftsniveau for forplig-

tigelser på 1,14 pct. af EU’s BNI og for betalinger på 1,11 pct. af BNI alt inkluderet. Det

finder regeringen er et alt for højt niveau, der grundlæggende ikke adresserer det finan-

sieringshul, som Storbritanniens udtræden af EU efterlader.

Desværre lægger Kommissionen dermed også op til en betydelig stigning i medlemssta-

ternes EU-bidrag. Det er ude af trit med den økonomiske virkelighed i Danmark og de

andre medlemsstater.

Det er dog positivt, at Kommissionen har valgt at prioritere de områder, hvor EU-

samarbejdet virkelig batter. Det gælder den fælles migrationsindsats, midler til forskning

og infrastrukturprojekter på tværs af landegrænser samt klima. En modernisering af EU-

budgettet er helt nødvendig for at fremtidssikre EU-samarbejdet.

860

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Men når vi bruger flere penge på nogle områder, må vi bruge færre penge på andre om-

råder. Sådan gør vi også i de nationale budgetter.

Vi har fra regeringens side anvist en klar vej, hvor EU’s udgifter holdes inden

for en ram-

me på 1 pct. af EU’s BNI. Det kræver stram prioritering, men

det tillader samtidig at bud-

gettet kan vokse i takt med

udviklingen i EU’s økonomi. Det mener vi

er en rimelig tilgang.

Kommissionen har desværre valgt en anden vej.

Samtidig med at Kommissionen lægger op til bidragsstigninger i milliardklassen, lægges

der også op til at udfase de nuværende rabatter. Det er regeringen uforstående over for.

Nu kaster vi os ind i forhandlingerne med det klare mål, at udgiftsniveauet må og skal

ned. Det skal være muligt at sikre et fremtidssikret budget inden for en ansvarlig ramme.

Men der er ingen tvivl om, at forhandlingerne bliver vanskelige.

Kenneth Kristensen Berth

lykønskede Venstre med ambitionen om at relancere partiet

som et mere EU-positivt parti. En fuldtonet EU-positiv holdning betød vel også, at EU skal

beskæftige sig med flere områder. Det koster flere penge. Regeringen var ikke begejstret

for udsigten til, at Danmark skulle betale 1,11 pct. af BNP og for, at rabatter blev afskaf-

fet. Men hvor fast var regeringen i kødet på det? Han ville gerne æde sin gamle hat på, at

Danmark alligevel ville ende med at betale mere til EU-cirkusset.

Rasmus Nordqvist

mente, at det kun kunne være positivt at omtale EU som et cirkus

–

hans eget parti blev også tit omtalt sådan, og det var et dejligt sted at være.

Han havde tidligere kritiseret, at der kun blev talt ramme og ikke så meget indhold

–

kom ministeren trods alt mere ind på indholdet. Rasmus Nordqvist var nu mere tilbøjelig

til at sige, at hvis rammerne er på 1,1 pct. af BNP, så fred være med det, hvis bare man

får løst opgaverne. Idet han henviste til forslaget om at spare 5 pct. inden for landbrug og

samhørighedsprogrammer, spurgte han, om der var opbakning fra andre lande til at tage

større skridt i forhold til landbrugsstøtten? Om de eksterne instrumenter sagde han, at der

i udspillet var lagt op til en sammenblanding af instrumenter og dermed stor fare for, at

der er områder, der ikke får det fokus, de skal have. Det var indkaldt til samråd om dette,

og det var vigtigt at gøre regeringen opmærksom på, at det er rigtig farligt at lave en eks-

trem centralisering af instrumenter. EU har et stort ansvar for at have et fortsat fokus på

bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og demokrati samt fred og stabilitet. Det kræ-

ver ikke færre instrumenter, end der er i dag.

I regeringens holdning til budgettet stod der, at ”regeringen

ikke vil kunne acceptere en

uforholdsmæssig stor stigning i det danske EU-bidrag”.

Hvad betød det?

Var en stigning

på 0,1 pct. uforholdsmæssig stor? Han tvivlede på, at Danmark ville få held med at beva-

re betalingen på 1,0 pct. af BNP.

861

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Peter Hummelgaard Thomsen

kom med en klar opfordring til at være fast i kødet på, at

medlemsstaterne ikke skal betale mere. Brexit er en ulykke for fællesskabet og for briter-

ne selv, men det giver en mulighed for at gentænke budgettet, hvilket man ikke har gjort i

tilstrækkelig grad i det fremlagte. I stedet for at bede medlemsstaterne om at betale mere

burde man foretage nogle skarpere prioriteringer: I samlenotatet og i ministerens fore-

læggelse burde der være noget om landbrugsstøtten, for de skrappe prioriteringer hand-

ler også om den meget store støtte, som landbruget får. Hvor meget ville regeringen

presse på der? Det var også vigtigt at få migrationsudfordringen afspejlet i det kommende

budget: Hvordan undgår man så mange klimaflygtninge og afhjælper lande, der er særligt

udsatte i den forbindelse; hvordan undgår man yderligere migration som følge af dårlig

fordeling af ressoucer; og kan man i nogen grad øge den humanitære indsats i katastro-

feområder, så man undgår situationen fra 2015. Dengang var EU ikke i tilstrækkelig grad

med til at finansiere de flygtningelejre, som folk opholdt sig i. Man skulle også tænke den

langsigtede bistand mere ind. Budgettet lod i det hele taget meget tilbage at ønske. Ville

regeringen også arbejde for, at verdensmålene blev afspejlet i budgettet

–

især i forhold

til menneskerettigheder? Der investeres på livet løs i Afrika, men uden tanke for demo-

kratisering og menneskerettigheder. Der kunne EU spille en større rolle.

Nikolaj Villumsen

syntes, at det var en voldsom forhøjelse af budgettet. Det er penge,

som man ikke får noget nyt for, men som bare lukker hullet efter Storbritannien. Der er

gode steder at spare f.eks. ved at afskaffe landbrugsstøtten, droppe den militære del af

EU’s projekt og lukke kassen i for autoritære regimer, ikke mindst Erdogan. Der bør også

være en grundlæggende diskussion om bureaukratiske foranstaltninger: Der er ingen

grund til, at pengene skal forbi EU og retur, når man beslutter at anlægge en skibakke på

Bornholm. Man skal også sikre, at lande, der tager imod flygtninge, får hjælp til at gøre

det. Det var endnu tidligt i processen, og forude ventede hårde forhandlinger, så det var

oplagt med en klar melding fra regeringen om dens holdning til budgetforslaget.

Carsten Kudsk

studsede over, at så mange medlemslande betaler mindre, end de får.

Når man talte om at hæve budgettet, måtte de sydeuropæiske lande betale mere ind.

Man kunne også diskutere besparelser ved at stoppe rejsecirkusset mellem Strasbourg

og Bruxelles.

Holger K. Nielsen

var enig i, at det ville være en klar fordel at stoppe rejsecirkusset. Hvis

regeringen ville bringe det op, havde den hans fulde støtte. Dansk Folkeparti havde nok

ret i, at man kunne komme til at lande på den anden side af 1,0 pct. af BNP, men Sociali-

stisk Folkepartis melding var, at partiet var enig i regeringens sparsommelige tilgang. Der

var mulighed for at finde besparelser, men budgettet skulle også landes, og der var man-

ge hensyn at tage, så regeringen skulle have et fleksibelt forhandlingsmandat.

Holger K. Nielsen ville i øvrigt gerne vide, hvad regeringens holdning var til kategorien

egne indtægter. Var det noget, man støttede? Det var ikke rimeligt at betale mere, fordi

briterne havde trukket sig ud. Landbruget havde været et stort emne i de danske medier,

og fra dansk side havde man støttet besparelser på området. Man ville nok ende med at

skære ned på støtten til de store landbrug og give mere støtte til mindre landbrug. Var

862

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

regeringen villig til at gå ind i den diskussion på den præmis, at det kan få konsekvenser

for Danmarks store, effektive landbrug? Og havde man en plan B for de landmænd, der

så vil få finansielle problemer?

Rasmus Nordqvist

påpegede, at Kommissionen netop havde foretaget prioriteringer i

udspillet og set på, hvor man ville satse. Det forekom måske ikke nødvendigt, at en ski-

bakke på Bornholm blev finansieret via EU-midler, men man måtte huske på, at mange

projekter har med lande at gøre, der har behov for den hjælp, der kommer fra EU. Den

galopperende ungdomsarbejdsløshed i nogle lande er et problem for hele EU.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde

slog fast, at

der blev analyseret på budgetudspillet, og at der snart ville komme et grund- og nær-

hedsnotat.

Hun takkede Holger K. Nielsen for at udvise fleksibilitet og Peter Hummelgaard Thomsen

for hans opbakning. Finansministeren ville forelægge et forhandlingsoplæg i den nærme-

ste fremtid, og han ville i den forbindelse kunne være mere specifik om de enkelte områ-

der.

Ministeren kunne ikke dy sig for at sige, at hun som fødevareminister forud for den nuvæ-

rende budgetperiode gik meget aktivt ind i drøftelserne for at forfølge den danske linje,

der var blevet lagt af et bredt flertal. Men det lykkedes ikke at komme igennem med de

synspunkter. Landbrugsområdet bliver drøftet med ligesindede lande for at se, hvor der

kan findes alliancer for en frigørelse af midler fra området. Ministeren henviste i øvrigt til

ressortministeren. Holger K. Nielsen havde i øvrigt ret i, at diskussionen om store og små

landbrug og om urimelige konkurrencesituationer nok ville komme igen.

Hun var i øvrigt enig i, at man skal være opmærksom på menneskerettighedsområdet, og

sagde, der var bred enighed om at prioritere det fra dansk side. Der ville komme forslag til

retsakter i løbet af den kommende tid. Verdensmålene indgik i Kommissionens forslag,

og ministeren kunne forstå, at udviklingsministeren ville komme i samråd og uddybe,

hvordan de skulle håndteres.

Til Nikolaj Villumsen sagde ministeren, at der var brugt LAG-midler til etablere den born-

holmske skibakke. Nogle lande ville sige, at det er vigtigt med EU-fonde at søge penge i,

og diverse projekter kan bidrage til beskæftigelsen. Det mente hun også, at skibakken

havde gjort, men det var klart, at man måtte diskutere prioriteringer. Regeringen fandt det

positivt, at Kommissionen prioriterer de områder, som Danmark traditionelt også mener

skal prioriteres såsom migration, klima og forskning. Hun var enig med Carsten Kudsk i,

at det er en god idé at afskaffe rejsecirkusset, men som tidligere medlem af Europa-

Parlamentet havde hun selv deltaget aktivt i den diskussion og mente ikke, at det var mu-

ligt med en fornyet drøftelse. Aftalen om at benytte Strasbourg

–

uanset at det for parla-

mentarikerne er en belastning med flere arbejdssteder

–

ligger fast.

863

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at hun ikke vidste, hvad Kommissionens forslag

om nye indtægtskilder indebar, for den del af forslaget var endnu ikke konkretiseret. Kon-

sekvenserne af nye indtægtskilder er, at finansieringsbyrden bliver anderledes fordelt

mellem medlemslandene, så det er svært at opnå enighed. Men regeringen ville komme

tilbage til sagen, når de konkrete forslag forelå.

864

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

3. Retsstatsprincipper i Polen



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3616

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde:

Kommissio-

nen forventes på rådsmødet den 14. maj at informere om den endelige analyse af udvik-

lingen i Polen. Som udvalget ved, er det en sag, der har været drøftet flere gange i Rådet

i år.

Kommissionen besluttede som bekendt den 20. december sidste år at aktivere artikel 7,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, over for Polen. Samtidig sendte Kommissi-

onen et fjerde sæt anbefalinger under retsstatsmekanismen til den polske regering. Den

polske regering havde frist for besvarelse af anbefalingerne den 20. marts.

Den primære kritik fra bl.a. Kommissionen går på risikoen for øget politisk indflydelse på

de polske domstole. Det skyldes bl.a. den polske regerings udskiftning af en betydelig del

af de nuværende højesteretsdommere gennem pensionering og andre tiltag, som øger

den politiske indflydelse på udnævnelse af dommere i Polen.

Kommissionens bekymring deles af et stort flertal af medlemslandene.

Fra dansk side har vi gentagne gange udtrykt vores bekymring over retsstatsudviklingen i

Polen, og vi har støttet Kommissionens dialog med den polske regering lige fra starten.

Der er ingen tvivl om, at det er en følsom sag. Men det drejer sig om helt grundlæggende

demokratiske principper, som alle medlemslande har tilsluttet sig. Vi stiller krav til lande,

der ønsker at blive medlemmer af EU, og derfor skal vi naturligvis også selv leve op til

dem. I sidste ende handler det også om EU’s legitimitet og tilliden til bl.a.

det indre mar-

ked.

Det er vigtigt, at vi tager det op, hvis udviklingen i et medlemsland går i en retning, der

strider mod de værdier og principper, som fremgår af traktaterne. I det aktuelle tilfælde

drejer det sig om at sikre, at det polske retssystem er uafhængigt af politisk indblanding.

Jeg ser gerne, at den polske regering engagerer sig i en dialog med Kommissionen, som

kan føre til resultater og til, at forholdene forbedres. Fra polsk side har man også på en-

kelte punkter søgt at imødekomme kritikken. Det er positivt, men Kommissionens klare

vurdering er, at ændringerne ikke er tilstrækkelige. Det gjorde Kommissionens næstfor-

mand, Timmermans, også klart under det seneste rådsmøde.

På rådsmødet i april havde Kommissionen ikke færdiggjort sin analyse af situationen i

Polen. Af samme årsag ville man vende tilbage til sagen på rådsmødet her i maj. Det er

derfor min forventning, at Kommissionen på rådsmødet den 14. maj vil orientere om,

865

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

hvorvidt den polske besvarelse indeholder konkrete løsninger på den kritik, som er rejst

fra Kommissionens side.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til den meningsudveksling, han havde haft med

udenrigsministeren om Polen. Han mente selv, at der var tale om en vendetta mod Polen

på grund af landets holdning til omfordeling af flygtninge. Under valgkampen i Danmark

og diskussion om forfatningstraktaten, som man i øvrigt ikke fik lov til at stemme om,

havde Dansk Folkeparti igen og igen anført, at EU’s værdier er

elastik i metermål. Ingen

kan sige noget præcist om, hvornår man overtræder dem, og her benyttede EU lejlighe-

den til at slå ned på Polen. Det var skammeligt

– specielt, fordi man fra EU’s side forsø-

ger at tage Polens penge ind som en del af budgettet. EU er udemokratisk i sin essens,

så EU skal ikke tale højt om, hvorvidt der er demokrati i et medlemsland.

Rasmus Nordqvist

gav sin fulde opbakning til, at man forsvarer de demokratiske prin-

cipper. Skulle man tage hul på de samme alvorlige samtaler med Ungarn, som man hav-

de med Polen? Retsstatsprincipperne var også i fare i Ungarn.

Peter Hummelgaard Thomsen

bakkede op om regeringens linje, idet han var bekymret

over den polske tilsidesættelse af helt almindelige og grundlæggende retsstatsprincipper

og anså det for legitimt, at fællesskabet tog skridt for at gøre opmærksom på problemet.

Det var klart, at diverse instrumenter ikke skal bruges til at slå ned på lande, som EU er

politisk uenig med, men det var der ikke noget, der indikerede her.

Nikolaj Villumsen

var bekymret for de grundlæggende retsstatsprincipper i Ungarn. Ud-

viklingen havde bredt sig til Polen og risikerede også at opstå andre steder som f.eks. i

Rumænien og i Bulgarien. Det er vigtigt ikke at ende med at have en klub, hvor der er

autoritære regimer med rundt om bordet. Han gav dermed sin opbakning til en hård kurs

over for Polen. Man skal ikke holde sig tilbage med at smække pengekassen i der, hvor

grundlæggende menneskerettigheder bliver overtrådt.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde

var helt

uenig med Kenneth Kristensen Berth. Diskussionen handlede om, hvorvidt det polske

domstolsstolssystem er uafhængigt, og den uafhængighed er en central grundlæggende

værdi og en betingelse for blive medlem af EU. Det var altså godt, at der nu blev sat ind.

Man måtte se på betingelserne og på, hvad man kunne acceptere. Om Ungarn og i sit

svar til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at en række traktatkrænkelsessager var ble-

vet rejst mod Ungarn, der havde med overholdelse af retsstatsprincipperne at gøre. Hun

var enig i bekymringen om Ungarn, hvor udvalget havde været på studierejse nogle år

tidligere. Vedtagne love om bl.a. udenlandsk finansierede ngo’er var dybt problematiske,

og der var problemer med mediefriheden. Fra dansk side havde man flere gange rejst

den bekymring over for ungarske regering, og udenrigsministeren havde nævnt det for sin

ungarske pendant, da han besøgte Budapest i 2017. Der var vigtigt med stor bevågen-

hed.

866

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det er en del af den polske forfatning, at udpegel-

sen af dommere til Forfatningstribunalet sker i det polske parlament, Sejmen. I 2015 for-

søgte Donald Tusks parti, Borgerplatformen, at kuppe to dommere ind i Forfatningstribu-

nalet, idet de stod til at tabe et valg. Hvorfor havde EU ikke tidligere kritiseret det polske

system i forhold til, at det er politikerne i Sejmen, der udpeger medlemmer i Forfatnings-

tribunalet? Hvorfor blev sagen først fremført nu, hvor det var et EU-skeptisk parti, der

havde regeringsmagten? Hvorfor skete det ikke, da det var et EU-positivt parti, der havde

den? Udpegelsen af dommere havde hele tiden været et anliggende for Sejmen, og der

havde hele tiden været en sammenblanding mellem den dømmende og udøvende magt.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde

svarede, at

det skete nu, fordi den polske regering gennemførte nogle handlinger, der skabte tvivl om

domstolenes uafhængighed. Det gjaldt bl.a. tvangspensionering af dommere. Det var

Kommissionens opgave at overvåge, om retsstatsprincipperne blev overholdt i medlems-

landene, så Kommissionen og andre lande reagerede på de konkrete beslutninger, der

blev truffet i Polen. Hvis alt var i den skønneste orden, kunne Polen vel redegøre for det.

Polen havde skullet svare på kritikpunkter, og på rådsmødet ville der være en gennem-

gang af den analyse, Kommissionen havde lavet af Polens svar. Som sagt havde Tim-

mermanns på det seneste rådsmøde givet udtryk for, at redegørelsen indtil videre ikke

var tilstrækkelig. Hvorvidt Polen kunne gøre rede for, at domstolssystemet er uafhængigt,

indgår i en vigtig debat, som Kommissionen skulle handle på. Man kan have andre politi-

ske diskussioner om det ene og det andet, men her handler det om, hvorvidt Polen kan

gøre rede for, at deres system er uafhængigt.

Kenneth Kristensen Berth

tilføjede, at det kræver, at EU lytter til Polen. Det er svært at

komme med en tilfredsstillende redegørelse, når EU’s

værdier

er elastik i metermål. Det

er ikke muligt at finde fem jurister, der er helt enige om, hvad der ligger i retsstatsprincip-

pet. Det er ikke en eksakt videnskab. Han bad ministeren om at redegøre for forskellen

på, at man i den polske forfatning hele tiden har opereret med, at der er begrænsninger

for, hvor længe dommere kan sidde, og det, at man nu indførte det, som ministeren be-

tegnede som tvangspensionering.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde

var uforstå-

ende over for behovet for at genmæle i forhold til et ønske fra EU og fra medlemslandene

om at få sikkerhed for, at domstolene agerer uafhængigt i Polen. Det er en grundlæggen-

de værdi i fællesskabet og samarbejdet, og man skulle ikke se gennem fingre med æn-

dringer, der blev gennemført i Polen. Ministeren kunne ikke give en juridisk redegørelse

set i en historisk sammenhæng, men hun kunne konstatere, at den polske regering havde

gennemført beslutninger, der skabte stor udskiftning og dermed gav nyudpegede dom-

mere muligheden for at sætte præg på domstolssystemet. Hvis det bare var et led i tradi-

tionerne i landet, ville Polen være i stand til at redegøre for forløbet og for, at der fortsat

er uafhængighed. Det var vigtigt med en dialog og at have sanktionsmuligheder, hvis Po-

len ikke ville imødekomme kritikken.

867

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Kenneth Kristensen Berth

fandt det bekymrende med en minister, der ikke forstod den

domstolsreform i Polen, som var grundlaget for EU’s ønske om at sanktionere Polen.

Det

samme gjorde sig gældende for ressortministeren, nemlig udenrigsministeren. Det lod til,

at man stolede blindt på, at Kommissionen har ret og er i stand til at vurdere, hvornår

retsstatsprincipperne er overtrådt. EU's værdier er dog ikke eksakte størrelser, og det var

meget vanskeligt at vide, hvornår man overtræder dem. Han havde forståelse for, at mi-

nisteren ikke kunne komme med en redegørelse nu og her, men da udenrigsministeren

heller ikke havde kunnet det, måtte han bede om skriftlige svar på følgende: Hvad er for-

skellen på det, der hele tiden havde gjort sig gældende i Sejmen

–

dvs. at der er be-

grænsninger for, hvor længe en dommer kan sidde

–

og det, som ministeren omtalte som

tvangspensionering?

NOT

Ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde

bekræftede, at

skriftlige spørgsmål fra Dansk Folkeparti ville blive besvaret.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

868

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Punkt 3. Transport:

Transport-, bygnings- og boligministeren

ville gennemgå tre sager til forhandlingsop-

læg. Sagerne var sat på dagsordenen til generel indstilling på det kommende rådsmøde

for transport den 7. juni 2018. Det var sager, som det bulgarske formandskab havde

presset på for at opnå generel indstilling på, og som derfor var blevet forhandlet i et høje-

re tempo end de forslag i vejpakken, som man også forventede ville blive sat på dagsor-

denen til generel indstilling på rådsmødet for transport i juni. De øvrige forslag i vejpakken

ville ministeren forelægge Europaudvalget senere på måneden.

Det første forslag drejede sig om sikring af konkurrencen i luftfarten; det andet vedrørte

direktivet om udlejningskøretøjer; og det tredje drejede sig om samspillet mellem elektro-

niske bompengetjenester. Forslaget om fair konkurrence i luftfarten var blevet fremsat i

juni 2017, mens de to øvrige forslag var blevet fremsat i maj samme år som en del af før-

ste del af vejpakken.

a) Forslag til forordning om sikring af konkurrencen inden for lufttransport og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 868/2004



Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 7. juni 2018

med henblik på vedtagelse/generel indstilling

KOM (2017) 0289

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 634 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 397, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Der er tale om en revision af et forslag fra

2004, som Kommissionen har konstateret ikke havde den ønskede effekt

–

nemlig at

dæmme op for ulovlig praksis fra tredjelandes luftfartsselskaber.

Formålet med ændringsforslaget er at styrke åben og loyal konkurrence mellem

EU’s

tredjelandes luftfartsselskaber. Forslaget skal sikre, at EU kan modgå praksis fra tredje-

lande, som påvirker

konkurrencen og er til skade for EU’s luftfartsselskaber.

Det centrale i ændringsforslaget er, at Kommissionen får mulighed for at undersøge un-

fair konkurrence fra tredjelande og herefter vedtage kompenserende foranstaltninger over

for de tredjelande, der udsætter EU-selskaber for unfair konkurrence. Unfair konkurrence

kan bestå i tildeling af statsstøtte, og en kompenserende foranstaltning kan være afgifter,

der udligner denne konkurrencefordel.

I forhandlingerne har medlemslandene placeret sig i tre grupper:

Den første gruppe lande er anført af lande med store nationale luftfartsselskaber, der na-

turligt er meget positive over for Kommissionens forslag.

869

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Den anden gruppe lande har ikke store nationale luftfartsselskaber og er derfor meget

kritiske over for forslaget

–

bl.a. med henvisning til hensynet om at sikre mest mulig til-

gængelighed til deres lufthavne.

Den tredje gruppe lande, deriblandt Danmark, indtager en midtsøgende position, hvor

man på den ene side bakker op om ideen om at sikre fair konkurrence, men på den an-

den side også vil sikre tilgængelighed til fordel for forbrugerne og erhvervslivet.

Som en del af den midtsøgende gruppe bakker regeringen op om forslagets mål om åben

og loyal konkurrence mellem EU-landes og tredjelandes luftfartsselskaber.

Regeringen er samtidig af den opfattelse, at foranstaltninger ikke må få alvorlige negative

konsekvenser for tilgængeligheden til og fra Danmark, og at medlemslandene bør have

mest mulig indflydelse på Kommissionens beslutninger om at iværksætte foranstaltnin-

ger.

Regeringens forhandlingsoplæg er på den baggrund

at regeringen kan støtte forslagets målsætning om at sikre en effektiv og ligelig

beskyttelse for EU-luftfartsselskaber og sikre, at EU-luftfartsselskaber kan kon-

kurrere med tredjelandes luftfartsselskaber på grundlag af åben og loyal konkur-

rence;

at regeringen lægger vægt på, at medlemsstaterne får størst mulig indflydelse på

beslutninger om iværksættelse af eventuelle foranstaltninger;

at man fra dansk side lægger vægt på, at foranstaltningerne ikke kan få alvorlige

negative konsekvenser for tredjelandes luftfartsselskabers betjening af danske

lufthavne

–

og dermed for danske borgere og dansk erhvervsliv;

at man fra dansk side lægger vægt på, at eventuelle foranstaltninger, der vedta-

ges med hjemmel i forslaget, er proportionale, og endelig

at man fra dansk side vil arbejde for, at der skabes øget klarhed om karakteren

og indholdet af eventuelle foranstaltninger, der vil kunne vedtages i medfør af

dette forslag.

Samlet set er de synspunkter, som er blevet fremsat af den gruppe, Danmark er en del

af, blevet imødekommet på flere væsentlige punkter. Det gælder bl.a. en øget indflydelse

til medlemsstaterne med hensyn til, hvilke foranstaltninger der skal vedtages.

Regeringen er derfor positiv over for det foreliggende kompromisforslag.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at regeringen havde en afbalanceret og fornuftig til-

gang, og meddelte, at Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget.

870

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Peter Hummelgaard Thomsen

meddelte, at Socialdemokratiet bakkede op om forord-

ningen og derfor også kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Men ministeren hav-

de både i forelæggelsen og i samlenotatet lagt for meget vægt på, at forordningen ikke

måtte skade mobiliteten eller fordyre billetpriserne. Den praksis, mange af de såkaldte

sandkasseselskaber forfølger, er statskapitalisme, og ministeren var vist ikke tilhænger af

den slags. Derfor var det vigtigt, at EU gik sammen om at sikre

–

effektivt og gerne med

skrappe midler

–

at der ikke forekommer unfair konkurrence. Man skulle ikke nødvendig-

vis være så bekymret for, at det førte til dyrere billetpriser. Alle vil gerne flyve billigt, og

det er ønskværdigt med mobilitet, men det må ikke ske med for store omkostninger for de

ansatte i branchen. COWI havde i sin tid udregnet, at Ryan Air ville have kunnet overens-

komstsikre deres ansatte for en merpris på deres billetter på blot 36 kr. Den praksis, de

såkaldte sandkasseselskaber forfølger, er social dumping i luften, så det basker. Rege-

ringen måtte gerne på rådsmødet tale for, at hensyn til arbejdsvilkår i luften også skulle

indgå i overvejelserne.

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti også kunne støtte forhandlingsop-

lægget, idet han samtidig tilsluttede sig Peter Hummelgaard Thomsens kommentarer.

Henning Hyllested

meddelte, at Enhedslisten også kunne støtte forhandlingsoplægget,

for unfair konkurrence og social dumping inden for luftfarten skal bekæmpes gennem in-

ternationale aftaler. Kompromisforslaget var dog en forværring sammenlignet med Kom-

missionens oprindelige forslag. I Kommissionens forslag kunne man iværksætte under-

søgelser og eventuelle efterfølgende sanktioner alene på mistanken om, at der var ugler i

mosen. I kompromisforslaget skulle man vente til, at skaden var sket. Desuden stod

Kommisisonen selv i sit forslag for alle sanktionsmuligheder, men i kompromisforslaget

ville sanktionsmulighederne blive delt mellem Rådet og Kommissionen, så Kommissione

kunne gribe ind med økonomiske sanktioner, mens Rådet stod for de mere kontante

sanktioner over for start- og landingstilladelser. Enhedslisten hylder normalt nærheds-

princippet, men i denne forbindelse var Kommissionens forslag at foretrække, for det var

tydeligt, at ændringerne i kompromisforslaget skyldtes, at mange lande ikke ønskede at

gribe ind.

Han var enig med Peter Hummelgaard Thomsen og Holger K. Nielsen i, at der i samleno-

tatet var lagt for meget vægt på at sikre udbud af billige billetter og mange afgange.

Transport koster, hvis man flyver under ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og de selskaber,

der udbyder billigere billetter, gør det ikke kun på baggrund af social dumping, eller som

sandkasseselskaber, der flyver med statsstøtte.

Man kunne læse om problemer med statsstøtte i samlenotatet, men ikke noget om social

dumping. Betragtede kompromisforslaget social dumping som en illoyal praksis, der også

ville kunne sanktioneres? Det fremgik ikke klart.

Var regeringen desuden enig i Kommissionens konsekvensanalyse på side 7 i notatet,

hvor det

blev påpeget, at EU’s luftfartsselskabers

konkurrenceevne generelt var under

pres som følge af

”reguleringspåførte

omkostninger i form af udgifter til løn, sociale goder

871

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

og ordninger, udgifter knyttet til arbejdsforholdene for de ansatte, forbrugerbeskyttelse og

udgifter som følge af miljørelaterede bestemmelser”.

Skulle man forstå formuleringen så-

dan, at de ting blev betragtet som noget negativt? Enhedslisten mente, at de var positive.

Det var overraskende at læse, at der allerede fandtes bestemmelser, som muliggjorde

iværksættelse af sanktioner mod tredjelande, f.eks. vedrørende start- og landingstilladel-

ser. Hvorfor havde de regler ikke været bragt i anvendelse?

Ryan Air var blevet dømt til at følge arbejdsforholdene i det land, hvor deres piloter og

kabinepersonale har base. Havde Kommissionen tænkt sig med den dom i hånden også

at skride ind over for tredjelandes flyselskaber med base i en europæisk lufthavn?

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede Holger K. Nielsen og Henning Hyl-

lested, at forslaget fra Kommissionen kun handlede om at beskytte selskaber, der ikke

modtager statsstøtte, mod selskaber, som gør. Det handlede ikke om social dumping.

Social dumping håndteres i luftfartsaftaler, hvor Danmark ønsker, at ILO-konventionen

skal overholdes af de selskaber, der opererer i EU-lufthavne. Danmark havde til Kommis-

sionen afleveret et forslag til en Lex Luftfart, som skulle tage hånd om arbejdstagerret-

tigheder og arbejdsvilkår ombord på fly.

Han sagde til Henning Hyllesteds kommentar om kompromisforslaget, at det var et godt

princip at reagere på et dokumenteret grundlag frem for på den blotte mistanke. I modsat

fald kunne man frygte et pres fra lande med store nationale luftfartsselskaber, som gang

på gang ville hævde, at der var en mistanke. Det ville mindske mobiliteten ind og ud af

EU, og under dække af at ville stoppe statsstøtte ville man så faktisk yde en form for

statsstøtte. Kompromisforslaget var udtryk for den rette balance. Man skulle også tænke

på, at Københavns lufthavn er et vigtigt knudepunkt, hvor Danmark har gavn af mange

ruter og afgange.

Henning Hyllested

fandt det mærkeligt, at EU ville stille sine egne luftfartsselskaber dår-

ligere ved ikke at bruge Ryan Air-dommen til at skride ind over for tredjelandes luftfarts-

selskaber, som ganske vist til dels konkurrerede med statsstøtte, men i høj grad også på

løn- og arbejdsvilkår.

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede, at løn- og arbejdsvilkår ganske en-

kelt ikke var en del af Kommissionens forslag. Hvis et selskab har base i Danmark, er

vilkårene op til arbejdsmarkedets organisationer. Der var jævnligt et ønske fra Enhedsli-

stens side om, at staten, i dette tilfælde EU, skulle diktere vilkårene. I Ryan Air-sagen var

det lykkedes, for der fik man Ryan Air til at flytte til et andet land, og dermed gik man glip

af arbejdspladser i Danmark.

Formanden

konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen

partier havde ytret sig imod det.

872

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2006/1/EF om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad

landevej (udlejningsdirektivet)



Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 7. juni 2018

med henblik på vedtagelse/generel indstilling

KOM (2017) 0282

–

bilag 4 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (17)

–

bilag 634 (kommenteret dagsorden)

KOM (2017) 0282

–

bilag 2 (faktaark om EU's vejpakke)

KOM (2017) 0282

–

bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

EU-note (2016-17)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 386, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Det overordnede formål med ændringen af

direktivet er at skabe et mere ensartet og klart regelsæt for brugen af lejede køretøjer til

godskørsel i EU. Kommissionen har konstateret, at det nuværende direktiv medfører

unødvendige byrder for virksomhederne og udgør et kludetæppe af regler, der skaber

forvirring blandt operatørerne.

Forslaget skal skabe lige vilkår og lige adgang til markedet for udlejningskøretøjer. Det

skal gøre det muligt for transportvirksomheder at udføre deres transport på den mest ef-

fektive måde. Eftersom udlejningskøretøjer normalt er nyere, sikrere og mindre forure-

nende, reducerer forslaget desuden de negative virkninger ved vejtransport.

Det centrale i forslaget er, at virksomheder får mulighed for at anvende udlejningskøretø-

jer fra andre EU-lande overalt inden for EU. Konkret betyder det, at virksomheder bliver

bedre i stand til at imødegå midlertidige eller sæsonbestemte spidsbelastninger og/eller

udskifte defekte eller beskadigede køretøjer.

For at undgå eventuelle forvridninger på grund af de indbyrdes forskelle i medlemsstater-

nes beskatning af motorkøretøjer, som forslaget kan medføre, får medlemsstaterne sam-

tidig mulighed for at begrænse egne virksomheders brug af udlejningskøretøjer fra et an-

det medlemsland. I Kommissionens oprindelige forslag kunne medlemsstaterne indføre

en sådan begrænsning efter 4 måneder.

Regeringen støtter, at der skabes et ensartet og klart regelsæt for brug af lejede køretøjer

i EU, der sikrer transportvirksomheder lige adgang til markedet for udlejningskøretøjer.

Regeringen er dog skeptisk over de dele af Kommissionens oprindelige forslag, der giver

et mindre provenu. Regeringen er derfor positiv over det seneste kompromisforslag, der

giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse, at virksomheder udflager køretøjer til

EU-lande med lavere afgifter allerede efter én måned.

Formandskabet har endvidere forslået, at antallet af udlejningskøretøjer kan begrænses

til 25 pct. af en virksomheds samlede flåde.

873

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Begge forslag har mødt bred opbakning fra medlemsstaterne og vil betyde et markant

dyk i et potentielt afgiftstab for statskassen.

Regeringen har desuden i forhandlingerne argumenteret for at beholde Kommissionens

forslag om, at medlemsstaterne kan tidsbegrænse udenlandske virksomheders brug af

udlejningskørertøjer fra andre EU-lande på deres eget territorium.

Regeringen har endvidere haft fokus på en effektiv håndhævelse af virksomhedernes

brug af udlejningskøretøjer, f.eks. ved at medlemsstaterne skal udveksle data om egne

virksomheders brug af udlejningskøretøjer, der er indregistreret i et andet EU-land.

Dette vil konkret betyde, at vi i Danmark vil få oplysninger om udenlandske virksomheder,

der benytter køretøjer, der er lejet i Danmark, ligesom vi i Danmark vil skulle oplyse myn-

dighederne i andre EU-lande om danske virksomheder, der benytter køretøjer, der er lejet

i deres lande.

Regeringens forhandlingsoplæg er på denne baggrund

at man fra dansk side lægger vægt på, at begrænse statens mindreprovenu fra

bilafgifter

at man fra dansk side lægger vægt på, at minimumsperioden bliver kortere end fi-

re måneder, og at forslagets anvendelsesområder, for så vidt angår køretøjernes

størrelse, begrænses, og endelig

at man fra dansk side lægger vægt på, at forslaget giver mulighed for effektiv

håndhævelse af virksomhedernes brug af udlejningskøretøjer til godstransport.

Med udgangspunkt i mandatet vil jeg afslutningsvis bemærke, at regeringen er positiv

over udviklingen i forhandlingerne i Rådet, herunder det seneste kompromisforslag, der

på de væsentligste punkter imødekommer danske interesser.

Kenneth Kristensen Berth

bad ministeren redegøre mere detaljeret for, hvordan man

havde tænkt sig at håndhæve de nye regler. Dansk Folkeparti havde en bekymring for, at

man ved at leje køretøjer i Danmark nu ville kunne skjule sig bag en dansk nummerplade

og dermed drive ulovlig cabotagekørsel i Danmark. Hvordan ville man forhindre det? Ville

en effektiv håndhævelse ikke kræve, at alle lastvogne bliver standset, herunder dem med

danske nummerplader

–

fordi man ikke længere ville kunne vide, hvem der sidder bag

rattet?

Rasmus Nordqvist

havde samme bekymring som Kenneth Kristensen Berth. En effektiv

kontrol efter den foreslåede ændring af direktivet ville betyde et stort bureaukrati. Hvilke

tanker gjorde ministeren sig om det?

Holger K. Nielsen

mente, at ændringerne af direktivet kunne resultere i det rene vilde

vesten. Der var tale om en voldsom liberalisering, som ville betyde, at det ikke blev muligt

874

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

at regulere noget som helst. Der foregik allerede ulovlig cabotagekørsel, hvor man kan

lade en vognmand lige syd for grænsen køre rundt på tyske nummerplader i 4 uger i

Danmark og udføre transportopgaver med sin virksomhed. Var der ikke en risiko for, at

man nu legaliserede, at transport i Danmark foregår med leasede biler på danske num-

merplader?

Man ville også kunne køre med danske nummerplader på udenlandske arbejdsvilkår.

Det ville medføre unfair konkurrence, og det ville ikke blive muligt at kontrollere, selv med

de modifikationer, regeringen havde fået indført med en forkortelse af perioden

–

for selv

en måned er længe nok til at udføre aktiviteter, som kan underminere det danske trans-

porterhverv. Var det korrekt opfattet?

Henning Hyllested

mente, at forslaget var en katastrofe for kontrollen med cabotagekør-

sel. Også i dette tilfælde var kompromisforslaget faktisk værre end Kommissionens for-

slag. En måned er stadig lang tid. Notatet omtalte det som en begrænsning, at man kun

må anvende 25 pct. af sin lastbilflåde, men det er for det første stadig meget. For det an-

det ville man udvide anvendelsesområdet, så det ikke bare er ved havari, at man må er-

statte lastbiler, men også ved sæsonudsving i den aktivitet, man har, eller hvis der er

specielle opgaver, der presser sig på. Hvordan ville man kontrollere udsving i en virk-

somheds transportopgaver?

Nu kunne man trods alt få øje på udenlandske lastbiler og vælge at kontrollere, om de

udfører ulovlig cabotage, men med ændringerne kunne lastbiler med udenlandske num-

merplader komme fra udflagede danske virksomheder. Dertil ville udenlandske firmaer nu

få adgang til med 25 pct. af deres flåde at køre på danske nummerplader i Danmark. Poli-

tiet havde oplyst, at det ville koste mindst 10 mio. kr. ekstra at foretage en fortsat effektiv

kontrol på de nye vilkår. Man kunne drilsk spørge, om ministeren havde tænkt sig at stille

forslag til finansloven om, at politiets bevilling til cabotagekørsel på 15 mio. bliver forhøjet

med 10 mio. Imødekom forslaget Danmarks og vejalliancens krav om en effektiv kontrol

med cabotagekørsel? Var det et fremskridt eller et tilbageskridt? Uanset hvad, ville En-

hedslisten stemme nej til forhandlingsoplægget.

Transport-, bygnings- og boligministeren

mente, at kommentarerne fra Kenneth Kri-

stensen Berth, Rasmus Nordqvist og Henning Hyllested byggede på en fejlopfattelse af

udlejningsdirektivet. Allerede nu var der ingen begrænsning på, hvad udenlandske

vognmænd kan leje af biler, anhængere og trækkere i Danmark, for Danmark har ingen

problemer med, at de lejer dem i Danmark og betaler mere i afgift, end de gør derhjem-

me. De allerede eksisterende bestemmelser handlede om danske vognmænd, der lejer i

udlandet, hvor afgiftsniveauet måske er lavere, og derfor har SKAT nogle regler om, at

man kun må gøre det i meget begrænset omfang. Reglerne er for at beskytte SKAT pro-

venu. EU talte for et friere marked, som enkelte lande så kan miste lidt provenu på.

Problemer med kontrollen kunne opstå, hvis danske vognmænd i stort omfang begyndte

at leje udenlandske trækkere. Bekymringen handlede om statsprovenuet, og det var der-

for, at Danmark dels arbejdede for en begrænsning fra 4 måneder til 1 måned, dels en

875

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

begrænsning på højst 25 pct. af vognmandens flåde. Med de tilføjelser i kompromisfor-

slaget ville den danske statskasse ikke længere gå glip af et væsentligt provenu.

På Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om, hvordan man ville håndhæve reglerne,

svarede han, at man med det nye register ville kunne se, hvor længe en bestemt vogn

har befundet sig i Danmark.

Over for Holger K. Nielsen slog han fast, at en eventuel udenlandsk chauffør i vognen

ville være underlagt cabotagereglerne, så man ville stadig ikke kunne køre rundt med en

dansk nummerplade på udenlandske arbejdsvilkår. Det handlede alene om leje af vog-

nen, trækkeren og anhængeren

–

ikke om chaufføren

–

så det var ikke en måde at omgå

cabotageregler på. Danmark har ikke noget imod, at udlandet kører rundt med danske

nummerplader. Hvis en udlænding er ansat i Danmark, skal det blot foregå på danske

arbejdsvilkår.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om ministeren kunne afvise, at udenlandske vogn-

mænds leje af danske køretøjer for at omgå reglerne ville forekomme i fremtiden, blot

fordi han ikke var bekendt med, at det skete i dag?

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede, at han ikke var bekendt med, at der

fandtes regler, som forhindrer, at udenlandske vognmænd kan leje vogne i Danmark og

køre rundt med dem i dag, ejheller at der skulle være problemer med den form for snyd.

Ekstraomkostningen ved at leje vognen i Danmark har en størrelse, som gør, at det ikke

kan betale sig.

Henning Hyllested

kunne forstå, at ministeren ikke var bekymret for kontrollen. Men

hvorfor var politiet så fremkommet med en indvending, som oven i købet havde sat beløb

på, hvor meget ekstra det ville koste at opretholde en effektiv cabotagekontrol?

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede, at politiet havde reduceret skønnet

af ekstraomkostninger i takt med, at SKAT havde reduceret skønnet for tab af provenu.

Dette forslag handlede om de udenlandske vogne og ikke de udenlandske chauffører på

danske plader.

Henning Hyllested

konkluderede, at muligheden for at opdage ulovlig cabotagekørsel

ville blive besværliggjort med den nye forordning.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhand-

lingsoplægget. Partiet spurgte altid sig selv, om EU-regulering er gavnlig for Danmark. I

dette tilfælde kunne han ikke se det gavnlige for Danmark. Tværtimod ville danske vogn-

mænd måske begynde at leje i udlandet.

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlingsop-

lægget.

876

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod

det.

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om interoperabilitet mellem

elektroniske bompengesystemer og fremme af udveksling på tværs af

landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen

(interoperabilitet mellem bompengetjenester)



Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 7. juni 2018

med henblik på vedtagelse/generel indstilling

KOM (2017) 0280

–

bilag 4 (samlenotat side 30)

EUU alm. del (17)

–

bilag 634 (kommenteret dagsorden)

KOM (2017) 0280

–

bilag 2 (faktaark om EU's vejpakke)

KOM (2017) 0280

–

bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

EU-note (16)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 388, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Formålet med direktivet er at gøre det en-

kelt at betale vejafgifter. Det har navnlig betydning, hvis man som en del af sit erhverv

eller i sin fritid bruger vejnettet i forskellige EU-lande.

I praksis sker forenklingen ved at åbne de i dag nationale markeder for en service, som

betegnes EETS. Udbydere af EETS tilbyder virksomheder og borgere den service, at de

tager ansvaret for at betale deres vejafgift, uanset hvor de kører hen i EU.

Ændringsforslaget indeholder desuden tiltag, som har til hensigt at åbne de nationale

monopoler, så EETS-udbyderne kan komme ind.

Det indeholder endvidere et forslag om, at der udpeges et nationalt kontaktpunkt i alle

EU-lande, som har til opgave at udveksle oplysninger om adresser på de bilister, der ikke

betaler vejafgift.

I Danmark er det SKAT, som vil være det nationale kontaktpunkt. Udveksling af informa-

tion skal medvirke til en mere effektiv håndhævelse af udenlandske bilisters betaling af

vejafgifter. Det er forventningen, at en effektiv håndhævelse af vejafgiftsordninger indirek-

te vil medvirke til at gøre EETS til et attraktivt valg for flere vognmænd. I en lidt større

sammenhæng kan man sige, at forslaget også medvirker til at støtte udbredelsen af for-

brugeren og forureneren betaler-princippet.

Regeringen er positiv over for forslagets ambition

om at forbedre og forenkle EU’s regler

på området for opkrævning af afgifter. Regeringen er desuden enig i, at der er behov for

at styrke mulighederne for at inddrive betalinger af vejafgift på tværs af landegrænserne.

877

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

Under forhandlingerne har der generelt været opbakning til de overordnede ændringer og

intentioner, som Kommissionen har haft med forslaget, og de bemærkninger, som med-

lemsstaterne har haft, er løbende blevet adresseret i kompromisforslag.

På baggrund af ovenstående er regeringens forhandlingsoplæg, at man fra dansk side:

støtter forslagets sigte om at forbedre mulighederne for interoperabilitet mellem

forskellige vejafgiftsordninger i EU samt forslaget om at gøre det lettere at ud-

veksle oplysninger om manglende betaling af vejafgifter på tværs af medlemssta-

terne, idet man fra dansk side

lægger vægt på, at periodebaserede vejafgiftsordninger ikke omfattes af direkti-

vets bestemmelser om teknisk interoperabilitet, idet man desuden

vil arbejde for, at de nationale kontaktpunkter udveksler oplysninger om mang-

lende betaling af vejafgifter på tværs af medlemsstaterne med opkrævere af

bompenge uanset den tekniske løsning, som anvendes i den pågældende vejaf-

giftsordning.

Kenneth Kristensen Berth

oplyste, at Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsop-

lægget. Det gav god mening at sikre muligheden for at bruge sin brobizz rundt omkring i

Europa.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om EETS ville blive et lukket system mellem de enkelte lan-

des kontaktpunkter, der kun sidder med data om vejafgifter, eller kunne man risikere en

udveksling af de opsamlede data med andre myndigheder i de enkelte lande

–

f.eks. op-

lysninger om, hvor en person har befundet sig på et bestemt tidspunkt?

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Henning Hyllested

meddelte, at Enhedslisten som udgangspunkt kunne støtte forhand-

lingsoplægget, men han var enig i de betænkeligheder, Rasmus Nordqvist havde givet

udtryk for.

Han spurgte, om det ville lægge hindringer i vejen for udviklingen af roadpricingsystemer,

at man opererede med satellitbaserede positionsbestemmelser, som skulle udbydes via

Galileo og den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste, EGNOS, i stedet

for amerikanske systemer.

Etablering af opkoblingen mellem køretøjsregisteret og Eucaris blev vurderet til at koste

0,4-1,5 mio. kr. foruden en driftsomkostning på 0,1-0,4 mio. kr. Hvad dækkede de om-

kostninger over?

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at når man kø-

rer ad f.eks. en spansk betalingsmotorvej med brobizz, ville det blive registreret med det

samme, at Brobizz skulle betale, hvorefter det var op til Brobizz at opkræve hos brugeren.

Det var svært at se noget problematisk i registreringen af, at der kører en bestemt bil

878

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 725: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/5-18

28. Europaudvalgsmøde 9/5 2018

igennem, som så skal betale. Under alle omstændigheder ville databeskyttelsesreglerne

være gældende.

Rasmus Nordqvist

svarede, at det ikke bare var Brobizz, som ville få oplysningerne.

SKAT ville som kontaktpunkt skulle give adgang for andre til at kunne søge i køretøjsre-

gisteret. Må SKAT bruge de oplysninger til andet? Et var persondataforordningen, noget

andet dens implementering i dansk lovgivning. Ville EETS være et lukket system, så op-

lysningerne ikke kunne sive uden for systemet, eller ville SKAT gennem anmodninger

kunne levere oplysningerne andre steder hen? Det var vigtigt, for alt andet i forslaget var

godt, så hvis ministeren ikke kunne svare nu, måtte han gerne sende et skriftligt svar,

også på, hvad det betød for regeringens udspil om den danske implementering af per-

sondataforordningen.

Var der sat navne på kontaktpunkterne fra de andre lande? Var der andre EU-lande, som

ville lægge deres kontaktpunkt i enheder, der ikke er underlagt persondataforordningen?

Formuleringerne her var de samme som i NIS-direktivet, men i den sammenhæng havde

Danmark undgået persondataforordningen ved at lade kontaktpunktet være FET, som

ikke er omfattet af forordningen.

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede, at de data, der udleveres fra kon-

taktpunktet

–

i Danmark SKAT

–

ikke måtte bruges til andre formål end opkrævning af

bompenge. Ministeriet var ikke oplyst om, hvorvidt andre lande havde udpeget deres kon-

taktpunkter.

Rasmus Nordqvist

medgav, at hans spørgsmål var lidt konspiratoriske, men man var

nødt til at stille dem alligevel, for der var tale om følsomme persondata, der ville blive delt

mellem de enkelte landes kontaktpunkter. Han ville vende tilbage til sagen, når forordnin-

gen skulle implementeres i dansk lov. Forhåbentlig ville Danmark ikke lave samme krum-

spring som ved NIS-direktivet ved at flytte ansvaret over i enheder, der ikke var omfattet

af persondataforordningen.

Alternativet støttede forhandlingsoplægget med en bemærkning om, at der var mange

uafklarede spørgsmål, også vedrørende forordningens implementering i dansk lov. Man

skulle arbejde for at sikre, at EETS forblev et lukket system, som ikke delte data med an-

dre.

Transport-, bygnings- og boligministeren

tog Rasmus Nordqvists anbefalinger til sig.

Formanden

konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsmandat, idet in-

gen partier havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 12.58

879