Den 4. juni 2018
MFVM 530
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG
om ændring af bilag III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for diphenylamin og
oxadixyl i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag III og
V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for to aktivstoffer i en række
afgrøder (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af en
revurdering for stofferne diphenylamin og oxadixyl. Ændringerne betyder, at der er
maksimalgrænseværdier, der sættes ned. Der er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for de anførte stoffer, og ændringerne vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable af DTU Fødevareinstituttet. For disse stoffer (diphenylamin og
oxadixyl) foreslås maksimalgrænseværdier sat ned, så maksimalgrænseværdien for alle afgrøder og
animalske fødevarer er sat på detektionsgrænsen. Herefter vil samtlige maksimalgrænseværdier
være sat så lavt, som man teknisk kan måle. Da maksimalgrænseværdierne ved dette forslag sættes
så lavt, som det er teknisk muligt at måle, er en beregning fra DTU af mulige kombinationseffekter
ikke relevant. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 13 - 14. juni 2018. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde
et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det
bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere
regering i 2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag III og V til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller
på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og artikel 49, stk. 2
i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med