EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 741
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

8. juni 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-650/16

Titel og kort sagsresumé

Bevola og Jens W. Trock (sag forelagt af Østre

Landsret)

Er TEUF artikel 49 til hinder for en national beskat-

ningsordning som den i hovedsagen omhandlede, der

medfører, at der er mulighed for fradrag for tab i

indenlandske filialer, mens der ikke er mulighed for

fradrag for tab i filialer beliggende i andre medlems-

stater, heller ikke under betingelser svarende til Dom-

stolens dom i sag C-446/03, Marks & Spencer, præ-

mis 55-56, medmindre koncernen har valgt internati-

onal sambeskatning på vilkår som angivet i hovedsa-

gen?

Generalstaatsanwaltschaft (Gombos)

Sagen vedrører:1)Hvilken betydning har det ved

fortolkningen af de ovennævnte bestemmelser, når

indsatte i den udstedende medlemsstat har mulighed

for at anvende retsmidler vedrørende deres forhold

under frihedsberøvelsen? a)Hvis den fuldbyrdende

judicielle myndighed har dokumentation for, at for-

holdene under frihedsberøvelsen i den udstedende

medlemsstat udviser reelle mangler, der er systemiske

eller generelle, eller som berører visse persongrupper

eller visse centre for frihedsberøvede, skal det da

under hensyntagen til de ovennævnte bestemmelser

udelukkes, at der består en reel risiko for umenneske-

lig eller nedværdigende behandling i tilfælde af, at den

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dom

Dato

12.06.18

C-220/18

PPU

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

14.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

eftersøgte person udleveres, som er til hinder for

lovligheden af udleveringen af den pågældende, når

der sikres mulighed for anvendelse af sådanne rets-

midler, uden at det er nødvendigt at foretage en yder-

ligere prøvelse af de konkrete forhold under friheds-

berøvelsen? b)Er det i denne forbindelse af betyd-

ning, når Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol med hensyn til denne mulighed for at anvende

retsmidler ikke har fundet nogen holdepunkter for, at

den ikke giver frihedsberøvede personer realistiske

perspektiver med hensyn til forbedring af urimelige

forhold under frihedsberøvelsen? 2)Hvis det første

spørgsmål besvares med, at eksistensen af frihedsbe-

røvede personers mulighed for at anvende sådanne

retsmidler ikke kan udelukke en reel risiko for umen-

neskelig eller nedværdigende behandling af den efter-

søgte person, uden at den fuldbyrdende judicielle

myndighed foretager en yderligere prøvelse af de

konkrete forhold under frihedsberøvelsen i den ud-

stedende medlemsstat: a)Skal de ovennævnte be-

stemmelser da fortolkes således, at den fuldbyrdende

judicielle myndigheds prøvelse af forholdene under

frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat skal

gælde samtlige fængsler eller øvrige afsoningsinstitu-

tioner, i hvilke den eftersøgte person muligvis kan

blive indsat? Gælder dette også for en indsættelse i

bestemte fængsler, der kun er midlertidig, eller som

kun sker med henblik på overgivelse? Eller kan prø-

velsen begrænses til det fængsel, i hvilket den efter-

søgte person ifølge oplysningerne fra myndighederne

i den udstedende medlemsstat sandsynligvis og for

størstedelen af tiden skal indsættes? b)Kræves der

hertil hver gang en omfattende prøvelse af de pågæl-

dende forhold under frihedsberøvelsen, der både

fastslår arealet af den enkelte indsattes personlige rum

og de øvrige forhold under frihedsberøvelsen? Skal

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-

sis, som den

fremgår af afgørelsen i sagen Muršić

mod Kroatien (dom af 30.10.2016, nr. 7334/13),

lægges til grund ved vurderingen af de således fastslå-

ede forhold under frihedsberøvelsen? 3)Såfremt det

også ifølge besvarelsen af det andet spørgsmål skal

bekræftes, at den fuldbyrdende judicielle myndigheds

prøvelsesforpligtelse gælder alle de fængsler, der kan

komme i betragtning: a)Er den fuldbyrdende judiciel-

le myndigheds prøvelse af forholdene under friheds-

berøvelse i hvert enkelt fængsel, der kan komme i

betragtning, da ikke nødvendig, hvis der fra den ud-

stedende medlemsstats side gives en generel garanti

for, at den eftersøgte person ikke vil blive udsat for

nogen risiko for umenneskelig eller nedværdigende

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

C-5/16

C-480/16

behandling? b)Eller kan den fuldbyrdende judicielle

myndighed i stedet for en prøvelse af forholdene

under frihedsberøvelse i hvert enkelt fængsel, der kan

komme i betragtning, træffe afgørelse om at tillade

udleveringen på den betingelse, at den eftersøgte

person ikke udsættes for en sådan behandling?

4)Såfremt det også ifølge besvarelsen af det tredje

spørgsmål fremgår, at det ikke er tilstrækkeligt at give

garantier og stille betingelser, for at den fuldbyrdende

judicielle myndigheds prøvelse af forholdene under

frihedsberøvelse i hvert enkelt fængsel, der kan

komme i betragtning i den udstedende medlemsstat,

ikke er nødvendig: a)Gælder den fuldbyrdende judici-

elle myndigheds forpligtelse til at prøve forholdene

under frihedsberøvelsen i alle de fængsler, der kan

komme i betragtning, da også i tilfælde af, at det fra

den udstedende medlemsstats judicielle myndigheds

side meddeles, at frihedsberøvelsen af den eftersøgte

person ikke vil vare længere end højst tre uger, dette

dog med forbehold af omstændigheder, der er til

hinder herfor? b)Gælder forpligtelsen også, hvis den

fuldbyrdende judicielle myndighed ikke kan se, om

disse oplysninger er fremsat af den udstedende judici-

elle myndighed, eller om de stammer fra en af de

centrale myndigheder i den udstedende medlemsstat,

som har handlet efter en anmodning om bistand fra

den udstedende judicielle myndighed?

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

Polen har anlagt sag ved EU-Domstolen med påstand

om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om

oprettelse og anvendelse af en permanent markeds-

stabiliserende kvotereserve i forbindelse med Unio-

nens ordning for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF.

Regeringen har interveneret til støtte for Europa-

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Fidelity Funds (sag forelagt af Østre Landsret)

Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsa-

gerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF1 (UCITSdirektivet) kildebeskattes af

udbytter fra danske selskaber, en tilsidesættelse af

artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie

bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF)

om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsva-

rende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagel-

se for kildeskatten, enten fordi de faktisk udlodder en

minimumsudlodning mod indeholdelse af kildeskat til

deres medlemmer, eller teknisk skal opgøre en mini-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

Dom

21.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Til orientering:

Finanstilsynet

Dom

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

C-543/16

A-1/17

C-419/17 P

C-230/17

mumsudlodning, hvoraf der skal indeholdes kildeskat

i forhold til institutternes medlemmer?

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublik-

ken Tyskland

Påstande:

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken

Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 5, stk. 5 og 7, sammenholdt med bilag II og III

til Rådets direktiv 91/676/EØF (1) af 12. december

1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsa-

get af nitrater, der stammer fra landbruget, idet den

ikke traf supplerende foranstaltninger eller skærpede

foranstaltninger, så snart det viste sig, at foranstalt-

ningerne i handlingsprogrammet til gennemførelse af

direktivets målsætninger ikke var tilstrækkelige, og

den ikke har revideret handlingsprogrammet for at

bringe det i overensstemmelse med de bindende krav

i bilag II og III.

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Anmodning om udtalelse vedr. ICS-

investeringsdomstolssystem fremsat af Kongeri-

get Belgien

Spørgsmål: Er den samlede økonomi- og handelsafta-

le mellem Canada på den ene side og Den Europæi-

ske Union og dens medlemsstater på den anden side,

der blev undertegnet i Bruxelles den 30. oktober

2016, med hensyn til kapitel 8 (»Investering«), afde-

ling F (»Bilæggelse af investeringstvister mellem inve-

storer og stater«), forenelig med traktaterne, herunder

de grundlæggende rettigheder?

Deza mod ECHA (appel)

Appel af dom i T-115/15, der vedrørte: Afgørelse

truffet af den administrerende direktør for Det Euro-

pæiske Kemikalieagentur den 12. december 2014 med

referencen ED/108/2014, som ajourfører og supple-

rer den nuværende bestemmelse vedrørende stoffet

DEHP på listen over stoffer, der eventuelt skal opta-

ges i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 (1),

annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-

115/15

Deha Altiner og Ravn (sag forelagt af Østre

Landsret)

Er artikel 21 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde, jf opholdsdirektivet analogt, til hin-

der for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstats-

borger, som er familiemedlem til en unionsborger,

som er statsborger i denne medlemsstat, og som er

vendt tilbage til medlemsstaten efter at have udøvet

sin ret til fri bevægelighed, en afledt opholdsret, hvis

familiemedlemmet ikke indrejser eller indgiver ansøg-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

21.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

26.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Mundtlig

forhandling

26.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændingestyrelsen

Dom

27.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

ning om opholdsret i naturlig forlængelse af unions-

borgerens tilbagevenden?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-163/16

Titel og kort sagsresumé

Louboutin et Christian Louboutin

Er begrebet [form] som omhandlet i artikel 3, stk.

1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95/EF (henholds-

vis »Form«, »shape« og» forme« i den tyske, den

engelske og den franske version af varemærkedi-

rektivet) begrænset til varens tredimensionelle

egenskaber, såsom dens konturer, mål og volumen

(som kan udtrykkes tredimensionelt), eller omfatter

denne bestemmelse også andre (ikke tredimensio-

nelle) egenskaber ved varen såsom farven?

Buccioni

Sagen vedrører: a) Er gennemsigtighedsprincippet,

som klart fastlagt i artikel 15 i den konsoliderede

udgave af traktaten om Den Europæiske Union,

under hensynstagen til princippets ufravigelige

generelle formål, idet princippet skal forstås såle-

des, at det kan reguleres ved de i stk. 3 fastsatte

retskilder eller tilsvarende, hvis indhold kan give

udtryk for et for vidtgående skøn, der ikke har

hjemmel i en trinhøjere EU-retlig retskilde, hvoref-

ter der forudgående skal fastsættes ufravigelige

minimumsprincipper, til hinder for en tilsvarende

restriktiv fortolkning af EU-bestemmelserne om

tilsyn med kreditinstitutter i et sådant omfang, at

den udhuler gennemsigtighedsprincippet også i

tilfælde, hvor interessen i aktindsigt er baseret på

grundlæggende interesser hos den berørte person,

som åbenbart svarer til dem, med hensyn til hvilke

der gælder undtagelser, i positiv retning, fra de i

sektoren gældende begrænsninger? b) Skal artikel

22, stk. 2, og artikel 27, stk. 1, i Rådets forordning

(EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om over-

dragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske

Centralbank i forbindelse med politikker vedrøren-

de tilsyn med kreditinstitutter i konsekvens heraf

ikke fortolkes således, at de regulerer tilfælde af

ikke undtagelsesvis karakter, hvor myndighederne

kan fravige tavshedspligten og give adgang til do-

kumenterne, men at disse bestemmelser snarere

skal fortolkes i lyset af de mere omfattende formål i

artikel 15 i den konsoliderede udgave af traktaten

om Den Europæiske Union, og at de som sådanne

kan knyttes til et generelt princip i EU-retten, ifølge

hvilket retten til aktindsigt ikke kan indskrænkes,

under hensyntagen til en rimelig og forholdsmæssig

afvejning mellem kravene i kreditsektoren og de

grundlæggende interesser hos den opsparer, som er

berørt af et tilfælde af burden sharing, på grundlag

Interessent

Patent- og Varemærkesty-

relsen

Processkridt

Dom

Dato

12.06.18

C-594/16

Finansministeriet

Finanstilsynet

12.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

af de relevante faktiske omstændigheder som fast-

slået af en tilsynsmyndighed, som har de samme

organisatoriske træk og kompetencer i sektoren

som Den Europæiske Centralbank? c) Skal artikel

53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at

udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om

ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse

af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EØS-

relevant tekst) og de nationale bestemmelser, der er

i overensstemmelse med denne artikel, på denne

baggrund afvejes mod de øvrige i spørgsmål a)

anførte EU-retlige bestemmelser og principper

fortolkes således, at aktindsigt

–

hvor anmodningen

herom er fremsat på et tidspunkt, efter kreditinsti-

tuttet er trådt i administrativ tvangslikvidation

–

også er tilladt, såfremt den berørte person ikke kun

anmoder om aktindsigt under civile sager eller

handelssager, som reelt er blevet anlagt med hen-

blik på beskyttelse af formuemæssige interesser, der

er blevet krænket som følge af, at kreditinstituttet

er trådt i administrativ tvangslikvidation, men også

såfremt den berørte person

–

netop med henblik

på at klarlægge den konkrete mulighed for et posi-

tivt udfald af disse civile sager og handelssager

–

forud for anlæggelse heraf indleder en procedure

for en retsinstans, som af staten er tildelt kompe-

tencen til at beskytte retten til aktindsigt og gen-

nemsigtighed netop med henblik på fuld beskyttel-

se af retten til forsvar og sagsanlæg, i særdeleshed

når der er tale om en opsparer, som allerede har

lidt tab som følge af burden sharing i forbindelse

med insolvensproceduren vedrørende det kreditin-

stitut, hvor opspareren havde deponeret sin opspa-

ring?

C-530/16

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16,

stk. 1, og artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004

om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af

Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af li-

censer til jernbanevirksomheder og direktiv

2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastruktur-

kapacitet og opkrævning af afgifter for brug af

jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering

(1), idet

—

den ikke har truffet de foranstaltninger,

der er nødvendige for at sikre, at sikkerhedsmyn-

digheden er uafhængig af alle jernbanevirksomhe-

der, infrastrukturforvaltere, ansøgere om sikker-

hedscertifikater og ordregivere, og

—

den ikke har

truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at

sikre, at undersøgelsesorganet er uafhængigt af

jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

13.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

C-683/16

Deutscher Naturschutzring, Dachverband der

deutschen Natur- und Umweltschutzverbände

e.V.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at den er til hinder

for en medlemsstats foranstaltninger for farvande,

der hører under dennes højhedsområde og jurisdik-

tion, der er nødvendige for at leve op til medlems-

statens forpligtelser i henhold til artikel 6 i Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter, som har

indvirkning på fiskerfartøjer fra andre medlemssta-

ter, og hvormed der indføres et omfattende forbud

mod erhvervsfiskeri i Natura 2000-områder med

bundberørende fiskeredskaber og bundsat garn

(»hildings- og indfiltringsgarn«)? Navnlig ønskes

følgende oplyst: a) Skal artikel 11 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at forbuddet mod

de i det første spørgsmål nævnte fangstmetoder er

omfattet af begrebet »bevarelsesforanstaltninger«?

b) Skal artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december

2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr.

1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt

Rådets afgørelse 2004/585/EF fortolkes således, at

begrebet »andre medlemsstaters fiskerfartøjer« også

omfatter de fiskerfartøjer fra en anden medlems-

stat, som sejler under medlemsstaten Forbundsre-

publikken Tysklands flag? c) Skal artikel 11 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF fortolkes således, at udtrykket »op-

fylder målsætningerne for den relevante EUlovgiv-

ning « også omfatter sådanne foranstaltninger

vedtaget af medlemsstaten, som blot fremmer de

målsætninger, der er nævnt i den nævnte EU-

lovgivning? 2. Skal artikel 11 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11.

december 2013 om den fælles fiskeripolitik, æn-

dring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og

(EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets for-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Fiskeristyrelsen

Dom

13.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

ordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004

samt Rådets afgørelse 2004/585/EF fortolkes

således, at den er til hinder for en medlemsstats

foranstaltninger for farvande, der hører under

dennes højhedsområde eller jurisdiktion, der er

nødvendige for at leve op til medlemsstatens for-

pligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om

miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og af-

hjælpning af miljøskader? 3. Såfremt det første og

det andet præjudicielle spørgsmål besvares alterna-

tivt eller kumulativt benægtende: Er EU’s enekom-

petence på området for bevarelse af havets biologi-

ske ressourcer inden for rammerne af den fælles

fiskeripolitik i henhold til artikel 3, stk. 1, litra d), i

traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde til hinder for, at medlemsstaten kan vedtage

de førnævnte foranstaltninger?

C-213/17

Sagen vedrører: 1. Skal Dublinforordningens artikel

23, stk. 3, fortolkes således, at Italien er blevet

ansvarlig for behandlingen af den ansøgning om

international beskyttelse, som sagsøgeren indgav i

dette land den 23. oktober 2014, uanset den om-

stændighed, at Nederlandene var den primært

ansvarlige medlemsstat på grundlag af tidligere

indgivne ansøgninger til dette land om international

beskyttelse som omhandlet i Dublinforordningens

artikel 2, litra d), og den senest indgivne ansøgning

på dette tidspunkt stadig var under behandling i

Nederlandene, idet afdelingen for forvaltningsretli-

ge sager ved Raad van State endnu ikke havde

afgjort den af sagsøgeren indgivne appel til efter-

prøvelse af den i præmis 1.3. nævnte dom fra

rechtbank af 7. juli 2014? [Udelades] 2. Følger det

af Dublinforordningens artikel 18, stk. 2, at den

ansøgning om international beskyttelse, der stadig

var under behandling af de nederlandske myndig-

heder, da tilbagetagelsesanmodningen blev fremsat

den 5. marts 2015, straks efter fremsættelsen af

tilbagetagelsesanmodningen skulle have været udsat

og efter udløbet af fristen i artikel 24 stoppet af de

nederlandske myndigheder i den forstand, at de

trak anmodningen tilbage eller ændrede den tidlige-

re afgørelse af 11. juni 2014 med afslag på asylan-

søgningen af 4. juni 2014? [Udelades] 3. Såfremt

spørgsmål 2 besvares bekræftende, er ansvaret for

behandlingen af sagsøgerens ansøgning om inter-

national beskyttelse da ikke gået over til Italien men

forblevet hos de nederlandske myndigheder, fordi

sagsøgte ikke trak afgørelsen af 11. juni 2014 tilba-

ge eller ændrede den? [Udelades] 4. Har de neder-

landske myndigheder ved at undlade at oplyse, at

den anden asylansøgning stadig var under appel

ved afdelingen for forvaltningsretlige sager ved

Raad van State, tilsidesat deres forpligtelse efter

Dublinforordningens artikel 24, stk. 5, til at give de

italienske myndigheder de oplysninger, der sætter

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

13.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

dem i stand til at kontrollere, om denne stat er

ansvarlig på grundlag af kriterierne i denne forord-

ning? [Udelades] 5. Såfremt spørgsmål 4 besvares

bekræftende, fører denne undladelse da til den

konklusion, at ansvaret for behandlingen af sagsø-

gerens ansøgning om international beskyttelse ikke

er overgået til Italien, men stadig påhviler Neder-

landene? [Udelades] 6. Såfremt ansvaret ikke for-

blev hos Nederlandene, havde de nederlandske

myndigheder i forbindelse med sagsøgerens over-

givelse fra Italien til Nederlandene i sammenhæng

med hans straffesag da på grundlag af Dublinfor-

ordningens artikel 17, stk. 1, og uanset forordnin-

gens artikel 3, stk. 1, skullet behandle den ansøg-

ning om international beskyttelse, som sagsøgeren

havde indgivet i Italien, og burde de, i fortsættelse

heraf, af rimelighedshensyn have undladt at gøre

brug af hjemlen i Dublinforordningens artikel 24,

stk. 1, til at anmode de italienske myndigheder om

at tage sagsøgeren tilbage?

C-169/17

Asociación Nacional de Productores de

Ganado Porcino

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 34 [TEUF] og artikel

35 TEUF fortolkes således, at de er til hinder for

en national bestemmelse som artikel 8, stk. 1, i

kongeligt dekret 4/2014 af 10. januar 2014 om

godkendelse af en kvalitetsstandard for iberisk kød,

skinke, bov og kam, som undergiver anvendelsen

af udtrykket »ibérico« på varer, som forarbejdes

eller markedsføres i Spanien, den betingelse, at

opdrættere af svin af den iberiske race i intensive

»de cebo«-bedrifter udvider det samlede mini-

mumsgulvareal for hvert dyr på mere end 110 kilo i

levende vægt til 2 m2, selv om det

–

i givet fald

–

godtgøres, at formålet med nævnte foranstaltning

er at forbedre kvaliteten af de varer, som bestem-

melsen henviser til? 2. Skal artikel 3, stk. 1, litra a), i

Rådets direktiv 2008/120 af 18. december 2008 om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyt-

telse af svin, sammenholdt med direktivets artikel

12, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse som artikel 8, stk. 1, i konge-

ligt dekret 4/2014 af 10. januar 2014 om godken-

delse af en kvalitetsstandard for iberisk kød, skinke,

bov og kam, som undergiver anvendelsen af ud-

trykket »ibérico« på varer, som forarbejdes eller

markedsføres i Spanien, den betingelse, at opdræt-

tere af svin af den iberiske race i intensive »de

cebo«-bedrifter udvider det samlede minimums-

gulvareal for hvert dyr på mere end 110 kilo i le-

vende vægt til 2 m², selv om formålet med den

nationale bestemmelse er at forbedre kvaliteten af

varerne og ikke specifikt at forbedre beskyttelsen af

svin? Såfremt det ovenstående spørgsmål besvares

benægtende, skal artikel 12 i direktiv

[2008/120/EF], sammenholdt med artikel 34 og 35

i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde, da fortolkes således, at den er til hinder

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

14.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

for en national bestemmelse som artikel 8, stk. 1, i

kongeligt dekret 4/201[4], der kræver af producen-

ter i andre medlemsstater

–

med det formål at

forbedre kvaliteten af varer, der forarbejdes og

markedsføres i Spanien, og ikke at forbedre beskyt-

telsen af svin

–

at de opfylder de samme betingelser

for dyreopdræt, som kræves af spanske producen-

ter, for at de varer, som hidrører fra de førstnævnte

producenters svin, kan forsynes med de varebeteg-

nelser, der er fastsat i nævnte kongelige dekret? 3.

Skal artikel 34 [TEUF] og 35 TEUF fortolkes

således, at de er til hinder for en national bestem-

melse som artikel 8, stk. 2, i kongeligt dekret

4/2014 af 10. januar 2014 om godkendelse af en

kvalitetsstandard for iberisk kød, skinke, bov og

kam, for så vidt som den pålægger en minimusalder

for slagtning på ti måneder for svin, af hvilke der

forarbejdes varer i »de cebo«-kategorien med det

formål at forbedre denne kategori af varer?

C-191/17

ING-DiBa Direktbank Austria

Skal artikel 4, nr. 14), i direktiv 2007/64/EF om

betalingstjenester i det indre marked (betalingstje-

nestedirektivet) fortolkes således, at også en onli-

neopsparingskonto, på hvilken den enkelte kunde

(med dagligt forfald og uden bankens særlige med-

virken) via telebanking kan foretage indbetalinger

og hævninger på en referencekonto (en girokonto i

Østrig) i den pågældendes navner omfattet af be-

grebet »betalingskonto« [artikel 4, nr. 14)] og derfor

falder ind under direktivets anvendelsesområde?

HX mod Rådet

Påstande:

—

Sagen i sin helhed fremmes til reali-

tetsbehandling, og der gives dom efter påstanden,

ligesom alle deri anførte anbringender anses for

velbegrundede og tages til følge.

—

Sagen påken-

des efter den fremskyndede procedure.

—

Det

fastslås, at de anfægtede retsakter kan annulleres

delvist, idet den del af retsakterne, der skal annulle-

res, kan udskilles fra helheden, og dermed annulle-

res følgende:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850

af 27. maj 2016 om ændring af afgørelse

2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Syrien, for så vidt som den vedrører sag-

søgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning

(EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennemførelse

af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i Syri-

en, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sandd

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 14, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.

december 1997 om fælles regler for udvikling af

Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af

Finanstilsynet

19.06.18

T-408/16

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

19.06.18

C-256/17

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

20.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering

af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet

(herefter »postdirektivet«), fortolkes således, at det

heraf følger, at nationale love og administrative

forskrifter skal fastsætte, at befordringspligtige

virksomheder i deres interne regnskabssystemer

skal udarbejde adskilte opgørelser for hver af de

enkelte tjenester og produkter, som er omfattet af

befordringspligten, for at kunne sondre klart mel-

lem på den ene side tjenester og produkter, der er

omfattet af befordringspligten, og på den anden

side tjenester og produkter, som ikke er det, eller

følger det kun af denne bestemmelse, at der regn-

skabsmæssigt skal sondres mellem tjenester og

produkter, som er omfattet af befordringspligten,

og tjenester og produkter, som ikke er det? 2. Skal

artikel 12, andet led, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997

om fælles regler for udvikling af Fællesskabets

indre marked for posttjenester og forbedring af

disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20.

februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked

for posttjenester i Fællesskabet, fortolkes således, at

hver enkelt tjeneste, som er omfattet af befor-

dringspligten, skal være omkostningsorienteret? 3.

Er det i artikel 12, andet led, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997

om fælles regler for udvikling af Fællesskabets

indre marked for posttjenester og forbedring af

disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20.

februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked

for posttjenester i Fællesskabet, fastsatte krav om,

at priserne skal være omkostningsorienterede og

tilskynde til en effektiv opfyldelse af befordrings-

pligten, til hinder for, at der på ubestemt tid an-

vendes en fast afkastsats, som de befordringspligti-

ge virksomheders omkostninger forhøjes med

henset til takstmargenen?

C-681/16

Pfizer Ireland Pharmaceuticals, Operations

Support Group

1. Kan indehaveren af et supplerende beskyttelses-

certifikat, som er blevet tildelt ham gældende for

Forbundsrepublikken Tyskland (herefter »BRD«),

under påberåbelse af reglerne i den særlige ordning

forhindre indførsel af produkter fra tiltrædelsessta-

terne Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland,

Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien, Slovakiet, Ru-

mænien, Bulgarien og Kroatien (bilag IV til tiltræ-

delsesakt 2003, EUT 2003, L 236, s. 797, med

ændringer i henhold til EUT 2004, L 126, s. 4, for

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Un-

garn, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik; del I,

bilag V, nr. 1), i tiltrædelsesakt 2005, EUT 2005, L

157, s. 268, for Rumænien og Bulgarien; bilag IV til

tiltrædelsesakt 2011, EUT 2012, L 112, s. 60, for

Patent- og Varemærkesty-

relsen

Dom

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

Kroatien) til BRD, når der blev ansøgt om det

supplerende beskyttelsescertifikat i BRD på et

tidspunkt, hvor der allerede eksisterede regler i

tiltrædelsesstaterne for at opnå et tilsvarende sup-

plerende beskyttelsescertifikat, men indehaveren af

det beskyttelsescertifikat, der var tildelt gældende

for BRD, ikke havde ansøgt om et sådant supple-

rende beskyttelsescertifikat i den pågældende til-

trædelsesstat, eller det ikke kunne tildeles ham,

fordi det grundpatent, der kræves for tildeling af

beskyttelsescertifikatet, manglede i tiltrædelsessta-

ten? 2. Gør det en forskel for besvarelsen af det

første spørgsmål, hvis det kun var på tidspunktet

for ansøgningen om det grundpatent, der blev

tildelt gældende for BRD, at der ikke kunne opnås

en tilsvarende beskyttelse ved hjælp af et grundpa-

tent i tiltrædelsesstaten, mens en sådan beskyttelse

godt kunne opnås i tidsrummet indtil offentliggø-

relsen af den ansøgning, som ligger til grund for

det tildelte grundpatent, der gælder for BRD? 3.

Kan indehaveren af et supplerende beskyttelsescer-

tifikat, som er tildelt ham gældende for Forbunds-

republikken Tyskland (BRD), under påberåbelse af

reglerne i den særlige ordning forhindre indførsel af

produkter fra tiltrædelsesstaterne Den Tjekkiske

Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Po-

len, Slovenien, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og

Kroatien til BRD, når indførslen af produkterne

sker efter udløbet af det supplerende beskyttelses-

certifikats gyldighedsperiode, der var fastsat i den

oprindelige tildelingsafgørelse, men før udløbet af

beskyttelsescertifikatets seks måneder forlængede

gyldighedsperiode, som blev tildelt ham på grund-

lag af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemid-

ler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning

(EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004? 4.

Gør det i Kroatiens tilfælde en forskel for besvarel-

sen af det tredje spørgsmål, at den særlige ordning

som følge af Kroatiens tiltrædelse i 2013 først

trådte i kraft den 26. januar 2007, efter ikrafttrædel-

sen af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemid-

ler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning

(EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004

–

modsætning til de øvrige medlemsstater, der var

tiltrådt før den 26. januar 2007, nemlig Den Tjekki-

ske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn,

Polen, Slovenien, Slovakiet, Rumænien og Bulgari-

en?

Forenede

sager

C-

61/17, C-

62/17 og

C-72/17

Bichat m.fl

1) Skal en virksomhed med bestemmende indfly-

delse som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit,

i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger ved-

rørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16)

kun forstås som en virksomhed, hvis indflydelse er

sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder,

Moderniseringsstyrelsen

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

eller er en indflydelse, der er sikret ved aftale eller

de facto (f.eks. gennem fysiske personers beføjelser

til at give instrukser) også tilstrækkelig?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares således, at

der ikke kræves en indflydelse, der er sikret gennem

kapitalandele og stemmerettigheder: Foreligger der

også en »beslutning om kollektiv afskedigelse« som

omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i direktiv

98/59/EF, såfremt virksomheden med bestem-

mende indflydelse stiller krav til arbejdsgiveren, der

gør de kollektive afskedigelser hos arbejdsgiveren

til en økonomisk nødvendighed?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræf-

tende: Er det et krav i henhold til artikel 2, stk. 4,

andet afsnit, sammenholdt med [artikel 2,] stk. 3,

litra a) og litra b), nr. 1), samt [artikel 2,] stk. 1, i

direktiv 98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentan-

ter også skal informeres om, hvilke driftsøkonomi-

ske og andre årsager, der ligger til grund for de

beslutninger, som virksomheden med bestemmen-

de indflydelse har truffet, og som har medført, at

arbejdsgiveren påtænker kollektive afskedigelser?

4) Er det foreneligt med artikel 2, stk. 4, sammen-

holdt med [artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra b), nr. i),

samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF at ar-

bejdstagere, der ad rettens vej gør gældende, at

deres opsigelse i forbindelse med en kollektiv af-

skedigelse er ugyldig, med henvisning til, at den

opsigende arbejdsgiver ikke har gennemført hø-

ringsproceduren med arbejdstagernes repræsentan-

ter korrekt, pålægges en oplysningspligt og bevis-

byrde, der går videre end at oplyse om holdepunk-

ter for en bestemmende indflydelse?

5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræf-

tende: Hvilke yderligere oplysnings- og bevismæs-

sige forpligtelser må der i henhold til de nævnte

bestemmelser pålægges arbejdstagerne i det forelig-

gende tilfælde?

Forenede

sager

C-391/16,

C-77/17,

C-78/17

M. m.fl.

C-391/16, M vedrører: Er artikel 14, stk. 4 og 6,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/95/EU 1 af 13. december 2011 om fastsæt-

telse af standarder for anerkendelse af tredjelands-

statsborgere eller statsløse som personer med in-

ternational beskyttelse, for en ensartet status for

flygtninge eller for personer, der er berettiget til

subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan

beskyttelse ugyldig med den begrundelse, at den er

i strid med artikel 18 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, artikel 78,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og EU-rettens grundsætninger

fastlagt i artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Euro-

pæiske Union

C-77/17, X vedrører: Er artikel 14, stk. 5, i direktiv

2011/95/EU forenelig med artikel 18 i chartret om

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

grundlæggende rettigheder og artikel 78, stk. 1, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde? Og i denne forbindelse:

A. Skal artikel 14, stk. 5, i direktiv 2011/95/EU

fortolkes således, at der herved skabes en ny be-

stemmelse om udelukkelse fra flygtningestatus som

omhandlet i samme direktivs artikel 13 og følgelig i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A?

B. Såfremt spørgsmål A besvares bekræftende, skal

artikel 14, stk. 5, da fortolkes således, at bestem-

melsen er forenelig med chartrets artikel 18 og

artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, der navnlig kræver, at

afledt EU-ret skal være i overensstemmelse med

Genèvekonventionen, hvis bestemmelse om ude-

lukkelse i artikel 1, afsnit F, er formuleret udtøm-

mende og skal fortolkes snævert?

[…]

C-78/17, X vedrører:

Er artikel 14, stk. 4, i direktiv 2011/95/EU forene-

lig med artikel 18 i chartret om grundlæggende

rettigheder og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde?Og i denne

forbindelse: A. Skal artikel 14, stk. 4, i direktiv

2011/95/EU fortolkes således, at der herved ska-

bes en ny bestemmelse om udelukkelse fra flygt-

ningestatus som omhandlet i samme direktivs

artikel 13 og følgelig i Genèvekonventionens artikel

1, afsnit A? B. Såfremt spørgsmål A besvares be-

kræftende, skal artikel 14, stk. 4, da fortolkes såle-

des, at bestemmelsen er forenelig med chartrets

artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, der navnlig

kræver, at afledt EU-ret skal være i overensstem-

melse med Genèvekonventionen, hvis bestemmel-

se om udelukkelse i artikel 1, afsnit F, er formuleret

udtømmende og skal fortolkes snævert?

[…]

C-1/17

Petronas Lubricants

1) Kan en arbejdsgiver, der har bopæl på en med-

lemsstats område, og som (i medfør af artikel 19 i

forordning nr. 44/2001) er blevet sagsøgt af en

tidligere ansat ved retterne i den medlemsstat, på

hvis område arbejdsgiveren har bopæl, i overens-

stemmelse med forordningens artikel 20, stk. 2,

fremsætte et modkrav mod arbejdstageren ved den

ret, der behandler hovedkravet? 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende, har den ret,

der behandler hovedkravet, da fortsat kompetence

i henhold til artikel 20, stk. 2, i forordning nr.

44/2001, selv om det af arbejdsgiveren fremsatte

modkrav vedrører et tilgodehavende, som oprinde-

ligt ikke tilhørte arbejdsgiveren, men en anden

person (der på samme tid er arbejdsgiver for sam-

me arbejdstager i en parallel ansættelsesaftale), og

Beskæftigelsesministeriet

Dom

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

modkravet er baseret på en aftale om overdragelse

af tilgodehavendet, der blev indgået mellem ar-

bejdsgiveren og den oprindelige ejer af tilgodeha-

vendet på et senere tidspunkt end arbejdstagerens

fremsættelse af hovedkravet?

C-451/16

Er Rådets direktiv 79/7/EØF til hinder for, at der

i national ret opstilles et krav om, at en person, der

har skiftet køn

–

ud over at opfylde de fysiske,

sociale og psykologiske kriterier for anerkendelse af

et kønsskifte

–

også skal være ugift for at være

berettiget til arbejdsophørspension fra staten.

Diallo

1) Skal artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til

at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område fortolkes således, at den kræver, at en

afgørelse om tildeling af opholdsret skal træffes og

meddeles inden for en frist på seks måneder, eller

at afgørelsen træffes inden for denne frist, men

meddeles på et senere tidspunkt? Såfremt en sådan

afgørelse kan meddeles på et senere tidspunkt,

inden for hvilken frist skal denne meddelelse da

ske? 2) Skal artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

om unionsborgeres og deres familiemedlemmers

ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-

ternes område, sammenholdt med dette direktivs

artikel 5, artikel 5, stk. 4, i direktiv 2003/86/EF af

22. september 2003 om ret til familiesammenføring

og artikel 7, 20, 21 og 41 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes og

anvendes således, at den afgørelse, der træffes på

dette grundlag, blot skal træffes inden for den frist

på seks måneder, der er fastsat i denne artikel, og at

der således ikke er givet en frist for meddelelsen af

denne afgørelse og heller ikke på nogen måde er

fastsat bestemmelse om, hvilken betydning det har

for retten til ophold, at denne meddelelse først sker

efter udløbet af denne frist? 3) Er effektivitetsprin-

cippet med henblik på at sikre effektiviteten af

retten til ophold for et familiemedlem til en uni-

onsborger til hinder for, at den nationale myndig-

hed, efter at en afgørelse om opholdsret er blevet

annulleret, på ny får en frist på fulde seks måneder,

som den er tillagt ved artikel 10, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.

april 2004 om unionsborgeres og deres familiemed-

lemmers ret til at færdes og opholde sig frit på

medlemsstaternes område? Såfremt spørgsmålet

besvares bekræftende, hvilken frist råder den nati-

onale myndighed da over, efter at dens afgørelse

om afslag på tildeling af opholdsret er blevet annul-

leret?

[…]

Beskæftigelsesministeriet

Dom

26.06.18

C-246/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

27.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

C-209/16

GFKL Financial Services AG mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom af 4. februar 2016 afsagt af Den

Europæiske Unions Ret i sag T-287/11 ophæves,

for så vidt som Europa- Kommissionen frifindes.

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 26. januar

2011 K(2011) 275 endelig i sag statsstøtte C

7/2010

–

KStG, Sanierungsklausel annulleres i

medfør af artikel 61 i statutten for Den Europæiske

Unions Domstol.

—

Europa-Kommissionen til-

pligtes at betale omkostningerne for Retten og for

Domstolen.

GFKL Financial Services AG mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Punkt 3 i den appellerede doms

domskonklusion, hvorefter Europa-Kommissionen

i øvrigt frifindes, og den hertil hørende afgørelse

om sagens omkostninger i punkt 4, ophæves.

—

Punkt 2 i den appellerede doms domskonklusion,

hvorefter de beløb, som Ludwig-Bölkow-

Systemtechnik GmbH skal betale som faste godt-

gørelser, nedsættes til et beløb, der svarer til 10 %

af de forskud, der skal tilbagebetales, ændres såle-

des, at Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH ikke

skylder noget beløb som fast godtgørelse.

—

Eu-

ropa-Kommissionen tilpligtes at betale såvel appel-

lanternes omkostninger som

–

i tilknytning til

punkt 4 i den anfægtede domskonklusion

–

om-

kostningerne i sag T-53/14 i første instans.

Ahmedbekova

1. Følger det af artikel 78, stk. 1 og 2, litra a), d) og

f), i traktaten om den Europæiske Unions funkti-

onsmåde samt af tolvte betragtning til og artikel 1 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer

for tildeling og fratagelse af international beskyttel-

se (omarbejdning), at den begrundelse for en afvis-

ning af ansøgninger om international beskyttelse,

der er hjemlet i dette direktivs artikel 33, stk. 2, litra

e), udgør en bestemmelse med direkte virkning,

som medlemsstaterne ikke må undlade at anvende,

f.eks. idet de anvender gunstigere bestemmelser i

national ret, hvorefter den første ansøgning om

international beskyttelse, som krævet i medfør af

direktivets artikel 10, stk. 2, først skal vurderes ud

fra, om ansøgeren kan anerkendes som flygtning,

og dernæst ud fra, om den pågældende kan ind-

rømmes subsidiær beskyttelse? 2. Følger det af

artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32, sam-

menholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 3, og

artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til

direktivet, at en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet af en forælder på vegne af en

ledsaget mindreårig, under omstændigheder som

dem, der foreligger i hovedsagen, kan afvises, så-

fremt ansøgningen begrundes med, at barnet er

familiemedlem til den person, der har ansøgt om

Energistyrelsen

Dom

28.06.18

C-219/16

Energistyrelsen

Dom

28.06.18

C-652/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

28.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

international beskyttelse med den begrundelse, at

den pågældende er flygtning som omhandlet i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A? 3. Følger

det af artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32,

sammenholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 1,

og artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til

direktivet, at en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet på vegne af en voksen person,

under omstændigheder som dem, der foreligger i

hovedsagen, kan afvises, såfremt ansøgningen i

proceduren for den kompetente administrative

myndighed alene begrundes med, at ansøgeren er

familiemedlem til den person, der har ansøgt om

international beskyttelse med den begrundelse, at

den pågældende er flygtning som omhandlet i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A, og ansø-

geren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgnin-

gen ikke har ret til at udøve erhvervsmæssig be-

skæftigelse?4. Kræves det i henhold til artikel 4, stk.

4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse

af standarder for anerkendelse af tredjelandsstats-

borgere eller statsløse som personer med internati-

onal beskyttelse, for en ensartet status for flygtnin-

ge eller for personer, der er berettiget til subsidiær

beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttel-

se (omarbejdning), sammenholdt med 36. betragt-

ning til dette direktiv, at vurderingen af, hvorvidt

der foreligger en velbegrundet frygt for forfølgelse

eller en reel risiko for at lide alvorlig overlast alene

skal ske på grundlag af kendsgerninger og omstæn-

digheder, der vedrører ansøgeren?5. Tillader artikel

4 i direktiv 2011/95, sammenholdt med 36. be-

tragtning hertil, og artikel 31, stk. 1, i direktiv

2013/32 en national retspraksis i en medlemsstat,

hvorefter: a) den kompetente myndighed er for-

pligtet til at behandle ansøgninger om international

beskyttelse indgivet af medlemmer af samme fami-

lie under ét, når disse ansøgninger begrundes med

de samme kendsgerninger, i det konkrete tilfælde

med den påstand, at blot et af familiemedlemmerne

er flygtning, b) den kompetente myndighed er

forpligtet til at udsætte proceduren vedrørende

ansøgningerne om international beskyttelse, som er

indgivet af de familiemedlemmer, der personligt

ikke opfylder betingelserne for en sådan beskyttel-

se, indtil proceduren vedrørende ansøgningen

indgivet af det familiemedlem, hvilken ansøgning

er indgivet med den begrundelse, at den pågælden-

de er flygtning som omhandlet i Genèvekonventi-

onens artikel 1, afsnit A, er afsluttet, og er denne

retspraksis også tilladt ud fra betragtninger om

barnets tarv, opretholdelse af familiens enhed og

respekt for retten til familie- og privatliv samt

retten til at forblive i medlemsstaten, indtil behand-

lingen af ansøgningen er afsluttet, nærmere beteg-

net på grundlag af artikel 7, 18 og 47 i Den Euro-

pæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, 12. og 60. betragtning til og artikel 9 i direktiv

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

2013/32, 16., 18. og 36. betragtning til og artikel 23

i direktiv 2011/95, og 9., 11. og 35. betragtning til

samt artikel 6 og 12 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om

fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansø-

gere om international beskyttelse? 6. Følger det af

16., 18. og 36. betragtning til og artikel 3 i direktiv

2011/95, sammenholdt med 24. betragtning til og

artikel 2, litra d) og j), artikel 13 og artikel 23, stk. 1

og 2, i samme direktiv, at en national bestemmelse

som den i hovedsagen omhandlede artikel 8, stk. 9,

i Zakon za ubezhishteto i bezhantsite (asyl- og

flygtningeloven), på grundlag af hvilken også fami-

liemedlemmer til en udlænding, der er blevet tildelt

flygtningestatus, anses for flygtninge, såfremt dette

er foreneligt med deres personlige status, og der

ikke i henhold til den nationale lovgivning forelig-

ger grunde til at udelukke tildeling af flygtningesta-

tus, er lovlig? 7. Følger det af ordningen vedrøren-

de grundene til forfølgelse i artikel 10 i direktiv

2011/95, at et sagsanlæg ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol mod den pågældendes

hjemland, medfører, at denne tilhører en bestemt

social gruppe som omhandlet i samme direktivs

artikel 10, stk. 1, litra d), eller at sagsanlægget skal

anses for at være en politisk anskuelse som om-

handlet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra e)? 8.

Følger det af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, at

retten er forpligtet til at foretage en materiel prø-

velse af nye grunde til international beskyttelse, der

gøres gældende under retsforhandlingerne, men

som ikke var anført under sagen til prøvelse af

afgørelsen om afslag på international beskyttelse? 9.

Følger det af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, at

retten under retssagen til prøvelse af afgørelsen om

afslaget på international beskyttelse er forpligtet til

at undersøge, om ansøgningen om international

beskyttelse kan antages til behandling på grundlag

af dette direktivs artikel 33, stk. 2, litra e), såfremt

ansøgningen i den anfægtede afgørelse, som krævet

i medfør af direktivets artikel 10, stk. 2, først blev

vurderet ud fra, om ansøgeren kan anerkendes som

flygtning, og dernæst ud fra, om den pågældende

kan indrømmes subsidiær beskyttelse?

C-56/17

Fathi

1. Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med

12. betragtning til og artikel 17 i forordningen, at

en medlemsstat kan vedtage en afgørelse, som

udgør en behandling af en til den indgivet ansøg-

ning om international beskyttelse som omhandlet i

forordningens artikel 2, litra d), uden at der udtryk-

keligt er truffet afgørelse om denne medlemsstats

ansvar i henhold til forordningens kriterier, når der

i den konkrete sag ikke er holdepunkter for en

afvigelse i henhold til forordningens artikel 17? 2.

Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1,

andet punktum, i forordning nr. 604/2013, sam-

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

28.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

menholdt med 54. betragtning til direktiv

2013/32/EU, at der under de i hovedsagen fore-

liggende faktiske omstændigheder, hvis der ikke

sker en afvigelse som omhandlet i forordningens

artikel 17, stk. 1, skal træffes en afgørelse om en

ansøgning om international beskyttelse i henhold til

forordningens artikel 2, litra b), hvorved medlems-

staten forpligter sig til at behandle ansøgningen

efter forordningens kriterier, og som støttes på, at

forordningens bestemmelser gælder for ansøgeren?

3. Skal artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU

fortolkes således, at retten i en klageprocedure til

prøvelse af en afgørelse om afslag på international

beskyttelse i henhold til 51. betragtning til direkti-

vet skal bedømme, om bestemmelserne i forord-

ning (EU) nr. 604/2013 finder anvendelse på ansø-

geren, når medlemsstaten ikke udtrykkeligt har

truffet afgørelse om sit ansvar for at behandle

ansøgningen om international beskyttelse efter

forordningens kriterier? Skal det på grund af 54.

betragtning til direktiv 2013/32 lægges til grund, at

–

når der ikke er holdepunkter for at anvende

artikel 17 i forordning nr. 604/2013, og ansøgnin-

gen om international beskyttelse på grundlag af

direktiv 2011/95 er blevet behandlet af den med-

lemsstat, hvor den er indgivet

–

den pågældendes

retsstilling også er omfattet af forordningens an-

vendelsesområde i tilfælde, hvor medlemsstaten

ikke udtrykkeligt har truffet afgørelse om sit ansvar

i henhold til forordningens kriterier? 4. Følger det

af artikel 10, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU,

at forfølgelsesgrunden »religion« foreligger under

de i hovedsagen foreliggende omstændigheder, når

ansøgeren ikke har afgivet erklæringer og fremlagt

dokumenter vedrørende alle religionsbegrebets

komponenter som omhandlet i denne bestemmel-

se, som er af grundlæggende betydning for den

pågældendes tilhørsforhold til en bestemt religion?

5. Følger det af artikel 10, stk. 2, i direktiv

2011/95/EU, at der foreligger forfølgelsesgrunde

baseret på religion som omhandlet i direktivets

artikel 10, stk. 1, litra b), når ansøgeren under om-

stændighederne i hovedsagen gør gældende, at han

er blevet forfulgt på grund af sit religiøse tilhørs-

forhold, men han ikke har afgivet erklæringer eller

fremlagt beviser vedrørende omstændigheder, som

er karakteristiske for en persons tilhørsforhold til

en bestemt religion, og som for forfølgeren ville

være en grund til at antage, at den pågældende

tilhører denne religion

–

herunder omstændighe-

der, som har forbindelse til foretagelsen eller und-

ladelsen af religiøse handlinger eller til religiøse

udtalelser

–

eller vedrørende adfærdsformer for

enkeltpersoner eller samfund, som er baseret på en

religiøs overbevisning eller er foreskrevet i henhold

til denne? 6. Følger det af en fortolkning af artikel

9, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/95/EU, sammen-

holdt med artikel 18 og 19 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder og

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

religionsbegrebet som omhandlet i direktivets

artikel 10, stk. 1, litra b), under de i hovedsagen

foreliggende omstændigheder, at: a) begrebet »reli-

gion« som omhandlet i EU-retten ikke omfatter

handlinger, som efter medlemsstaternes nationale

ret anses for kriminelle? Kan sådanne handlinger,

som i ansøgerens oprindelsesstat anses for krimi-

nelle, udgøre forfølgelseshandlinger? b) Skal be-

grænsninger, som er indført for at beskytte andres

rettigheder og friheder og den offentlige orden i

ansøgerens oprindelsesland i forbindelse med for-

buddet mod proselytisme og forbuddet mod hand-

linger, som er i strid med den religion, som love og

regler i dette land er baseret på, anses for lovlige?

Udgør de nævnte forbud som sådan forfølgelses-

handlinger som omhandlet i de nævnte bestemmel-

ser i direktivet, når overtrædelsen af disse kan sank-

tioneres med dødsstraf, selv om lovene ikke ud-

trykkeligt er rettet mod en bestemt religion? 7.

Følger det af en fortolkning af artikel 4, stk. 2, i

direktiv 2011/95/EU, sammenholdt med bestem-

melsens stk. 5, litra b), artikel 10 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og

artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU, at vurde-

ringen af kendsgerningerne og omstændighederne

under de i hovedsagen foreliggende omstændighe-

der kan ske kun på grundlag af de af ansøgeren

afgivne erklæringer og fremlagte dokumenter, men

det dog er tilladt at forlange dokumentation for de

manglende komponenter, som er omfattet af reli-

gionsbegrebet som omhandlet i direktivets artikel

10, stk. 1, litra b), når:– ansøgningen om internati-

onal beskyttelse uden disse oplysninger måtte anses

for grundløs i henhold til artikel 32, sammenholdt

med artikel 31, stk. 8, litra e), i direktiv

2013/32/EU, og

–

den kompetente myndighed

ifølge national ret skal fastslå alle relevante om-

stændigheder for behandlingen af ansøgningen om

international beskyttelse, og retten i tilfælde af

anfægtelse af afslaget skal henvise til, at den pågæl-

dende ikke har tilbudt og fremlagt beviser?

C-57/17

Checa Honrado

Kan en godtgørelse, som en virksomhed i henhold

til loven skylder en arbejdstager som følge af ar-

bejdsforholdets ophør på grund af ændring af et

væsentligt element i ansættelsesaftalen, sådan som

det er tilfældet med en geografisk flytning, der

tvinger arbejdstageren til at skifte bopæl, fortolkes

således, at den udgør en »fratrædelsesgodtgørelse

ved ansættelsesforholds ophør« som omhandlet i

artikel 3, første afsnit, i [direktiv 2008/94]?

Sindicatul Familia Constanța e.a.

Sagen vedrører: Fortolkning af en række bestem-

melser i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Den forelæggende ret ønsker oplyst hvorvidt direk-

tivet finder anvendelse på plejeforældres aktivitet.

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

28.06.18

C-147/17

Børne- og Social-

ministeriet

Beskæftigelsesministeriet

28.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/6-18

Såfremt direktivet finder anvendelse ønsker den

forelæggende ret oplyst hvorvidt artikel 5 om for-

pligtelsen til at gennemføre foranstaltninger til at

sikre den ugentlige hviletid kan fraviges samt hvor-

dan arbejdstid skal kvalificeres i forhold til pleje-

forældres aktivitet. Yderligere anmodes EU-

Domstolen om en fortolkning af art. 7 om retten til

årlig ferie herunder af begrebet ”finansiel godtgø-

relse” i direktivets art. 7, stk i forhold til om begre-

bet omfatter enhver form for kompensation, her-

under en erstatning for skade som følge af den

manglende mulighed for at afholde ferie, eller om

det udelukkende refererer til den godtgørelse, som

en arbejdstager modtager i form af løntilgodeha-

vender i ferieperioden eller efter arbejdsforholdets

ophør, såfremt ferien ikke er afholdt. Endelig øn-

sker den forelæggende ret oplyst om art. 7, stk. 1 er

til hinder for bestemmelser såsom artikel 122, stk.

3, litra d), i lov nr. 272/2004 i en situation, hvor

denne lov giver arbejdsgiveren mulighed for efter

eget skøn at give tilladelse til, at plejeforælderen

midlertidigt forladerbarnet i løbet af de ferier, som

tildeles plejeforælderen.

C-216/18

PPU

Minister for Justice and Equality

De præjudicielle spørgsmål: a. Is the Aranyosi and

Caldararu test, which relies upon principles of

mutual trust and mutual recognition, the correct

test to apply where the High Court, as an executing

judicial authority under the Framework Decision,

has found that the common value of the rule of

law set out in Article 2 TEU has been breached in

Poland? b. If the test to be applied is whether the

requested person is atreal risk of flagant denial of

justice, does the High Court, as an executive judi-

cial authority, have to revert to the issuing judicial

authority for any necesarry information about the

trial that this requested person will face, where the

High Court has found that there is a systematic

breach of the rule of law in Poland?

Justitsministeriet

28.06.18