Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 745
Offentligt
1908675_0001.png
Erhvervsministeriet
Att.: Erhvervsminister Brian Mikkelsen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K.
4. juni 2018
Kære Brian Mikkelsen
I forlængelse af regeringen og Dansk Folkepartis indgåelse d. 24. maj af aftale om forenkling af
erhvervsfremmesystemet vil vi gerne henlede din opmærksomhed på de kommunale-regionale EU-
kontorers unikke rolle i dansk erhvervsfremme
og vigtigheden af, at de også kan finde deres
(finansieringsmæssige) plads i et fremtidigt dansk erhvervsfremmesystem.
EU-kontorernes skaber betydelige og målbare resultater, som har bidraget til at skabe vækst og
beskæftigelse i hele Danmark. Med tanke på, hvad formålet er med reformen, er vi overbeviste om,
at eventuelle negative konsekvenser for EU-kontorernes fortsatte virke og markante resultatskabelse
må betragtes som en utilsigtet konsekvens af reformen.
EU-kontorernes organisatoriske ophæng og finansiering
EU-kontorerne udspringer af strukturreformen i 2006. Der er således fem danske EU-kontorer:
Copenhagen EU Office, Zealand Denmark EU Office, Norddanmarks EU-Kontor, Central Denmark EU
Office og Det Syddanske EU-Kontor.
Kontorerne er dannet som foreninger (eller i tilfældet Zealand Denmark efter en kommunal-regional
basistilskudsmodel), hvor ejer- og medlemskredsen omfatter dels regionen og dels kommunerne i
regionen samt i de fleste også de i regionen placerede forsknings- og videninstitutioner.
Finansieringsmæssigt fastsættes kontingenterne for medlemskab af foreningerne typisk som et fast
beløb per indbygger i den enkelte kommune, som så modsvares af et lignende beløb fra regionens
side. Denne organisering og finansieringsmodel understreger klart, at EU-kontorernes arbejde og de
markante resultater, som de skaber, bliver opfattet som et fælles regionalt gode.
Den kommunale villighed samt villigheden fra universiteter og forskningsinstitutioner til at være
medlem af foreningerne og medfinansiere kontorerne er formentlig delvist betinget af, at der
eksisterer en
fælles-regional forståelse af et erhvervsfremmefællesskab.
Villigheden er helt sikkert
også betinget af, at regionenerne i dag modsvarer kommunernes kontingentbetalinger, således at
kontorerne har tilstrækkelige ressourcer og kritisk masse til at løse deres opgaver og skabe merværdi
for virksomheder og organisationer lokalt og regionalt.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 745: Kopi af henvendelse af 4/6-18 fra Det Syddanske EU-kontor m.fl., vedrørende de kommunale-regionale EU-kontorers rolle i dansk erhvervsfremme
1908675_0002.png
Kontorerne sikrer således en lokalt og regionalt forankret triple helix integration af myndigheder,
forskning og erhverv til at skabe innovation og vækst i Danmark.
EU-Kontorernes aktiviteter og resultater
Kontorerne i deres nuværende form har alle til formål at
udnytte mulighederne for europæisk
samarbejde til at skabe vækst, udvikling og innovation
hjemme i deres regioner.
Disse muligheder i europæiske samarbejde udnyttes først og fremmest via dansk deltagelse i
europæiske
sa arbejdsprojekter fi a sieret fra EU’s støttekasser. Så det er dét, der er
hovedopgaven for de danske EU-kontorer: At sikre virksomheder, videninstitutioner, organisationer
og myndigheder i regionen henter konkurrenceudsatte EU-midler hjem via EU-projekter.
Og det har EU-kontorerne i høj grad gjort. Vi estimerer, at kontorerne tilsammen over det sidste tiår
har bidraget til hjemtagningen af
over 2 mia. kroner
fra EU’s støtteprogra
er
til dansk deltagelse i
EU-projekter, midler som ellers ikke ville være tilfaldet Danmark. Det er midler, der går til
gennemførelsen af innovationsprojekter, som har skabt vækst og arbejdspladser i danske
virksomheder, bedre og mere effektiv offentlig service og adgang til nye internationale markeder.
Vi kan tilføje, at kontorerne har en central rolle i indfrielsen af regeringens målsætning om, at
Danmark skal hente 2,5 procent af
budgettet i EU’s
forsknings- og innovationsprogram Horizon2020 -
og i implementeringen af den nationale danske
EU-hjemtagsstrategi
under initiativet EU-DK Support,
som ledes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
De danske EU-kontorer har opbygget nogle højt specialiserede organisationer med stærke faglige
miljøer, der varetager en opgave i erhvervsfremmesammenhæng, som der ikke er andre, der løfter.
Der er ikke noget overlap med andre eksisterende tilbud eller operatører i erhvervsfremmesystemet.
EU-kontorerne i det forenklede erhvervsfremmesystem
Den foreliggende aftale om en ny erhvervsfremmestruktur reducerer antallet af politisk ansvarlige
niveauer til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten.
Derved opstår der usikkerhed, om EU-kontorernes fremtidige virkemuligheder og fortsatte
finansiering som et fælles-regionalt erhvervsfremmetilbud. EU-Kontorerne, og services de tilbyder,
nævnes ikke eksplicit noget steds i aftalen.
Vi vil opfordre til, at det i det videre arbejde og i implementeringen af reformen sikres, at regioner og
kommuner fortsat har mulighed for at drive EU-kontorer, og at den nødvendige finansiering kan
tilvejebringes inden for den nye struktur til fortsættelse af kontorernes aktiviteter.
�½
Side 2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 745: Kopi af henvendelse af 4/6-18 fra Det Syddanske EU-kontor m.fl., vedrørende de kommunale-regionale EU-kontorers rolle i dansk erhvervsfremme
1908675_0003.png
Med venlig hilsen
Erik Buhl
Bestyrelsesformand
Det Syddanske EU-Kontor
Og på vegne af,
Martin Baden
Bestyrelsesformand
Copenhagen EU Office
Per Bennetsen
Formand for Styregruppen
Zealand Denmark EU
Office
Jens Meilvang
Bestyrelsesformand
Central Denmark EU Office
Ole Stavad
Bestyrelsesformand
Norddanmarks EU-Kontor
I kopi:
Uddannelses og Forskningsminister Tommy Ahlers
Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget
Uddannelses- og Forskningsudvalget
�½
Side 3