Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 776
Offentligt
1916816_0001.png
Bilag 1 til besvarelse af BEU alm. del spm. 439 og 440
Oversigt over sager om implementering af erhvervsrettet EU-regulering i ny
lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område, som har været behandlet af
regeringens EU-Implementeringsudvalg (december 2015
–
1. april 2018)
Titel
Implementering
af seveso III-
direktivet (regler
vedrørende
ammoniakanlæg i
risikobekendtgøre
lsen)
Implementering
af MCP-direktivet
om emissioner fra
fyringsanlæg
Dato for
IU-
behandling
Marts 2016
Begrundelse for overimplementering
Der er tale om regler om små ammoniakanlæg med bynær
placering, som blev indført i risikobekendtgørelsen i 2007 af
hensyn til sikkerheden på baggrund af fyrværkeriulykken i
Seest i 2004. Det blev i 2016 besluttet at videreføre reglerne i
en nyudstedt risikobekendtgørelse med henvisning til, at
virksomhederne har indrettet sig på reglerne, og at
Miljøstyrelsen har lettet byrderne ved godkendelsesprocessen.
Byrdelettelsen ved en ophævelse af reglerne vurderes derfor at
ville være meget begrænset.
Det er blevet besluttet at fastholde de eksisterende
videregående danske grænseværdier for NOx
1
-udledningen til
luften fra mellemstore fyringsanlæg. Som følge af europæiske
reduktionsmål for luftforurenende stoffer, ville en slækkelse af
NOx-grænseværdierne for de mellemstore fyringsanlæg betyde,
at andre sektorer (fx transportsektoren og landbruget) skulle
mindske udledningen tilsvarende.
I 2017 offentliggjorde EU-Kommissionen en
gennemførelsesafgørelse om fastsættelse af bedste tilgængelige
teknik (BAT-konklusion) for produktion af fjerkræ eller svin
omfattet af IE-direktivet. BAT-konklusionen indeholder bl.a.
grænseværdier for ammoniak udtrykt i intervaller, som skal
anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser og revurdering
af miljøgodkendelser af husdyrbrug.
Det hidtidige gældende danske ammoniakreduktionskrav, der
ligger højere end BAT-konklusionens minimumsniveau, er
fastholdt. Derudover knytter BAT-kravet i Danmark sig til alle
NOx (nitrogenoxider) er luftforurenende stoffer, som har en række sundhedsskadelige effekter, herunder forøget
risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme, luftvejslidelser og cancer.
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
1
August
2017
Implementering i
bekendtgørelse
om tilladelse og
godkendelse m.v.
af husdyrbrug
(BAT-krav)
Maj 2017
(skriftlig
høring)
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 776: Kopi af BEU alm. del - svar på MFU spm. 439 om, hvor mange af de erhvervsrettede EU-regler på miljø- og fødevareområdet, der er siden 2015 er implementeret med skrappere krav i Danmark, fra beskæftigelsesministeren
1916816_0002.png
Implementering
af såningsfrister
August
2017
husdyrbrug med en ammoniakemission over 750 Kg Nh3-N og
ikke kun produktion af fjerkræ og svin omfattet af IE-
direktivet. Herved rækker den danske implementering isoleret
set udover minimumskravene i IE-direktivet. Dette er
begrundet i, at BAT-kravet i Danmark også sikrer
implementering af NEC-direktivet, habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
I medfør af EU-reglerne skal medlemslandene fastsætte en
minimumsperiode på 8 uger, hvor arealer skal være dækket
med efterafgrøder eller plantedække, når de etableres ved
udsåning af en blanding af afgrødearter. Perioden, hvor MFO-
efterafgrøder skal være på arealet, er i dansk ret fastsat til otte
uger og fem dage.
Den oprindelige periode på 8 uger og 5 dage i § 31 i
bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016 om direkte støtte
til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. er
fastholdt, da MFO-efterafgrøderne i et vist omfang bidrager til
de udvaskningsreduktionsmål, der er forudsat i Fødevare- og
Landbrugspakken fra december 2015, samtidig med at
fristerne for såning og destruktion følger de øvrige
efterafgrødeordninger.
En fravigelse af minimumskravet i EU-reguleringen anvendes
af hensyn til gennemførelsen af Fødevare- og
Landbrugspakken samt for at sikre ens frister for alle
afgrødetyper, således at reglerne er enkle for landbrugerne.
Endelig er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at MFO-
efterafgrøder har en reel effekt.
Indførelse af et uddannelseskrav for de
besætningsansvarlige for erhvervsmæssigt hold af malkekvæg,
svin og æglæggende høner går videre end EU-reguleringen, der
ikke indeholder et decideret uddannelseskrav i forhold til hold
af svin, malkevæg eller æglæggende høner.
Det følger af ”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin” fra
juni 2014 og ”Handlingsplan for bedre velfærd for fjerkræ” fra
september 2015, at der skal indføres krav om uddannelse
vedrørende dyrevelfærd ved hold af svin og æglæggende høner.
Derudover er det besluttet også at lade et uddannelseskrav
omfatte hold af malkekvæg. Dette skyldes, at der, som for svin
og æglæggende høners vedkommende, er tale om moderne
intensive produktioner, der omfatter et stort antal dyr, hvor det
især er vigtigt, at de ansvarlige personer har en solid faglig
viden.
Indførelse af
uddannelseskrav
for den
besætningsansvar
lige for
landbrugsmæssigt
hold af svin,
malkekvæg og
æglæggende
høner
Januar
2018
2