Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 780
Offentligt
1916867_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Danida
JUNI 2018
EVALUERING
RESUMÉ
Evaluering af det dansk-ledede
europæiske udviklings- og beskyttelses-
program i Mellemøsten (RDPP)
Samarbejdet mellem Danmark
og en række andre donorer
om at bistå syriske flygtninge i
Mellemøsten er et meget effektivt
program. Og resultaterne er i høj
grad relevante i en langtrukken
krise, som den der nu på syvende
år raser i Syrien og nabolandene.
Det er den overordnede konklusion
i en netop offentliggjort evaluering
af et dansk-ledet program for
syriske flygtninge i Jordan, Liba-
non og Nordirak.
”RDPP-modellen har påvist værdien af
en multi-donor tilgang og potentialet
ved at arbejde sammen, mens man
bevarer tilstrækkelig autonomi for
at undgå unødige bureaukratiske og
politiske forhindringer i forbindelse
med EU-procedurer,” fastslår evalu-
eringsrapporten, der blandt andet
også roser RDPP for ”fleksibilitet,
vedvarende opfølgning, lavt omkost-
ningsniveau og gennemsigtighed”.
Eksempelvis har samarbejdet mellem
flere lande om samme mål nedbragt
de omkostninger, der er, når bistands-
programmer skal implementeres.
OM EVALUERINGEN
Evalueringen er foretaget af
konsulentfirmaet Tana Copen-
hagen ApS og dækker perioden
fra 2014-2017.
Den er bestilt af Udenrigsmin-
isteriet, og formålet med at få
kigget RDPP efter i sømmene
er blandt andet at få et bud
på styrker og svagheder i
programmet forud for forbere-
delsen af RDPPs næste fase.
Evalueringen er baseret på
en gennemgang og analyse
af RDPPs egne rapporter og
andre relevante dokumenter,
interviews og feltbesøg i Jordan
og Libanon.
I alt er 82 personer, der på
forskellig vis arbejder med
eller er involveret i RDPP, blevet
interviewet.
Programmet, der er regionalt, og
som noget nyt målrettet forsøger at
forene nødhjælpen nu og her med de
mere langsigtede udviklingsindsatser,
kaldes The Regional Development and
Protection Programme – forkortet
RDPP.
Det er et initiativ, som EU-Kommissio-
nen tog sammen med Udenrigsmini-
steriet i 2014, og RDPP støttes således
i dag af i alt otte donorer. Programmet
ledes af Danmark, der også er den
største økonomiske bidragyder, og
dette ifølge evalueringen ”ambitiøse
og komplekse” forsøg på tæt samar-
bejde mellem flere donorer gennem
EU er indtil videre en succes.
Langvarige flygtningekriser
kræver nytænkning
Ideen til at gå nye veje og forsøge
et donorsamarbejde som RDPP
udsprang af utilfredshed og en
erkendelse i Danmark og andre
donorlande: Indsatsen – herunder
den humanitære – i langtrukne kriser
som den i Syrien, er utilstrækkelig.
Især er det nødvendigt at samtænke
den akutte nødhjælp med den
mere langsigtede udviklingsindsats
i flygtningekriser, da de som regel
varer i mange år.
Når det er tilfældet, er det ikke
tilstrækkeligt at sørge for, at flygtnin-
gene har tag over hovedet og får mad
og beskyttelse mod overgreb. Der skal
også være adgang til uddannelse og
så vidt muligt arbejde, så flygtningene
kan få en så normal hverdag som
muligt.
Som RDPP selv formulerer det i sin
programerklæring: ”RDPP vil prøve at
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 780: Kopi af FIU alm. del - bilag 138, Evaluering af det dansk-ledede europæiske udviklings- og beskyttelsesprogram i Mellemøsten
1916867_0002.png
forbinde den kortsigtede hjælp, der i
øjeblikket fylder mest, med et langsig-
tet udviklingsperspektiv, der fokuserer
på bedre beskyttelse, selvforsørgelse
og styrkede levevilkår blandt flygtnin-
gene og i de lokalsamfund, der huser
dem”.
Og det er lykkedes, fastslår evalu-
eringen, der netop har haft fokus
på at dokumentere resultater på
programniveau og vurdere mulige
synergieffekter mellem programmets
forskellige komponenter.
Evalueringen fastslår, at synergi
mellem den komponent der søger at
styrke levevilkår – herunder ind-
komstmuligheder og uddannelse – og
beskyttelseskomponenten i program-
met er tydelige i projekterne med
klare og endog innovative tilgange.
Eksempelvis har et af de konkrete
projekter vist, hvordan flygtninges
problemer med at få adgang til
arbejde bidrager til vold i familierne.
Og eksempelvis har organisationen
Action Against Hunger påvist i
Nordirak, at det er nødvendigt at
inddrage eksperter, der ved noget om
flygtningenes mentale problemer, når
indsatsen for at fremme levevilkår og
jobmuligheder skal tilrettelægges.
På projektniveau bekrives resultaterne
som ”imponerende,” og det skyldes
især den omhyggelige udvælgelse
af partnere, den tætte opfølgning,
RDPPs forudseenhed og partnernes
ejerskab – altså stor tillid fra RDPP
til de NGOer, der gennemfører
projekterne.
nelse er RDPP kommet længere med
de projekter, der her og nu skal sikre
flygtningene beskyttelse og bistå
med andre former for humanitær
assistance.
Det skyldes ikke kun, at det som
regel er mere tidskrævende at
implementere udviklingsprojekterne.
Det hænger også sammen med,
at der både i Jordan og Libanon er
politisk modstand mod projekter, der
forsøger at fremme flygtningenes
jobmuligheder. Samtidig gør det også
implementeringen af de langsigtede
udviklingstiltag tidskrævende, at
RDPP bevidst arbejder på at styrke
muligheder for selvforsørgelse og
bedre levevilkår for befolkningerne
i værtslandet sideløbende med
flygtningenes.
Også samarbejdet mellem
RDPPs administrationsenhed og
partnerne – de internationale og
lokale NGOer – får gode karakterer.
Partnerne får blandt andet plads til
og mulighed for en længere og mere
indgående dialog, end de er vant til,
om forbedringer af projektforslagene.
Det er unikt og særdeles nyttigt,
påpeger evalueringen. Bagsiden er, at
det er med til at give de forsinkelser
i gennemførelsen, som evalueringen
flere steder tager under behandling.
Vidensopsamling og
forskning
En vigtig del af RDPP er, at program-
met prioriterer vidensopsamling og
forskning. Denne satsning hænger
sammen med, at der ikke er mange
erfaringer at bygge på, når det
handler om at få den humanitære
nødhjælp til at spille sammen med
langsigtet udviklingsarbejde. Desuden
er der ikke megen tilbundsgående
viden om flygtninges situation i
Syriens nærområder.
Gennem en målrettet opsamling af
viden i det fortløbende arbejde med
programmet og ved at bruge de prak-
tiske erfaringer fra mindre projekter
har RDPP ønsket at blive klogere på,
hvordan kortsigtede og langsigtede
indsatser bedst kan forenes. Og
her har RDPP været succesrig, om
end evalueringen ikke har kunnet
bekræfte, at de høstede erfaringer er
nået ud til donororganisationerne.
Et laboratorium
Samarbejdet mellem Danmark, de
seks andre donorlande samt EU
fremhæves samtidig som en vigtig
mulighed for at afprøve nye tilgange,
og lære hvordan nye politikker og
koncepter kan og skal omsættes til
virkelighed.
Det gælder ikke mindst i relation
til forsøget på at få det akutte
nødhjælpsarbejde til at spille sam-
men med den langsigtede udvik-
lingsindsats, som er et behov, der
understreges i Danidas nye strategi
for Danmarks udviklingspolitiske og
humanitære engagement, Verden
2030, der trådte i kraft i 2017.
Her er RDPP med evalueringens
udtryk ”et laboratorium,” hvor det
kan afprøves, om en fælles tilgang
på tværs af den akutte og den mere
langsigtede indsats og gennem
forskellige typer af programmer kan
føre til mere end ”summen af de
enkelte dele,” fastslår rapporten.
Konklusionen er, at RDPP har
potentialet til at være en inspiration
for lignende fremtidige programmer,
og det skyldes ifølge evalueringen
blandt andet, at RDPP har undgået
de omkostninger, den usmidighed
og den ringe gennemsigtighed på
feltniveau, der kendertegner andre
forsøg på lignende donorsamarbejde,
ikke mindst i EU-regi.
Bæredygtigt?
Selv om Danmark og de andre
donorer i RDPP har opnået gode
resultater, er der ifølge evalueringen
ingen garanti for, at resultaterne er
bæredygtige. Her er der grundlag for
”betydelige bekymringer,” påpeger
rapporten.
En del af forklaringen er, at program-
met har haft en langsom opstart
– især i Jordan og i Nordirak – og det
har presset tidsrammen.
RDPP har ikke i tilstrækkelig grad
overvejet sandsynligheden for og
konsekvenserne af disse forsinkelser
og har derfor ikke været i stand til at
sikre passende tidrammer for pro-
grammet, vurderer evalueringen. Den
advarer direkte RDPP mod at bruge
Ros til dialogen
De fleste af de lokale partnere i
Libanon og Jordan, som er blevet
interviewet i forbindelse med eva-
lueringen, roser den dialog, de har
med RDPPs administrationsenhed
(PMU), der administrerer indsatserne.
PMU ledes af Danmark og beskrives
af partnerne som fleksibel og åben
over for innovation i erkendelse af
udfordringerne ved at arbejde med
humanitær nødhjælp og langsigtede
udviklingsindsatser samtidig.
Sammenlignet med den mere langsig-
tede opgave med at sikre flygtningene
bedre levevilkår, arbejde og uddan-
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 780: Kopi af FIU alm. del - bilag 138, Evaluering af det dansk-ledede europæiske udviklings- og beskyttelsesprogram i Mellemøsten
1916867_0003.png
de kortere tidsrammer, der normalt
afsættes til humanitært arbejde, når
man samtidig vil indarbejde mere
langsigtet udvikling i projekterne.
Varige løsninger?
Rapporten konstaterer dog samtidig,
at det er for tidligt at fælde dom over
RDPPs succes med at sikre såkaldte
varige løsninger for de mange syriske
flygtninge i nabolandene. Netop
varige løsninger er det ultimative
mål for RDPP, der opregner en varig
løsning som en af følgende tre
muligheder:
• Flygtningene vender frivilligt
tilbage til Syrien.
• Flygtningene integreres i værtslan-
dene.
• Flygtningene genhuses i lande
uden for regionen.
Indtil videre er frivillig tilbagevenden
til Syrien dog begrænset og heller
ikke nødvendigvis en varig løsning på
grund af den fortsatte krig i dele af
landet. Også integration i værtslan-
dene og genhusning i lande uden for
regionen er problematisk, påpeger
evalueringen, da disse løsninger
møder politisk modstand – både i
Jordan og Libanon, og i de lande der
skal sige ja til genhuse syrerne.
Men Danmark og de andre donorer i
RDPP er med til at fastholde behovet
for varige løsninger på dagsordenen,
og det sker især gennem støtten til et
initiativ, der hedder Durable Solutions
Platform.
Det er et samarbejde mellem Dansk
Flygtningehjælp, Norsk Flygtninge-
hjælp og amerikanske International
Rescue Committee med det formål at
arbejde for varige, holdbare løsninger
for de syriske flygtninge.
Ifølge evalueringen har de tre
flygtningeorganisationer spillet en
vigtig rolle ved at bidrage til en mere
reflekteret og informeret overvejelse
og diskussion af sikre og langtids-
holdbare løsninger for de syriske
flygtninge.
The Durable Solutions Platform
har udgjort et hensigtsmæssigt
forum til at ”tage temperaturen
på” det følsomme spørgsmål om
tilbagevenden,” fastslår evalueringen,
der anbefaler, at man undersøger
mulighederne for at trække på og
engagere forskere inde i Syrien for at
blive klogere på, hvad der skal til for
at sikre varige løsninger for syrerne
– herunder en tilbagevenden til deres
krigsarrede land.
I samme forbindelse anbefales det
Danmark og de øvrige donorer i
RDPP at være opmærksomme på,
SVÆRT I LIBANON
Libanon er det land i verden,
der huser flest flygtninge målt i
forhold til størrelsen på landets
egen befolkning. Omkring en
million flygtninge er registreret
i Libanon. På grund af en
vedvarende usikkerhed om de
forskellige statslige institution-
ers roller, magtkampe mellem
landets sekteriske grupper og
politiske udfald mod flygtnin-
gene, er mulighederne for at
bistå med donorstøtte ”uklare,
ustabile og begrænsede,”
understreger evalueringen.
MERE STABILT I JORDAN
I Jordan er situationen meget
mere klar og struktureret.
Ifølge en FN-opgørelse fra sep-
tember 2017 er knap 660.000
syriske flygtninge registrerede i
Jordan. Heraf lever 21 procent i
lejre, mens resten bor uden for
i byerne eller på landet.
Mulighederne for at fremme
flygtningenes levevilkår er
bedre i Jordan – især når
donorindsatsen samtidig kom-
mer den jordanske befolkning
til gavn.
OM RDPP
• RDPP (Regional Development and Protection Programme) er et bistands-
og udviklingsprogram, som Danmark, seks andre donorlande samt EU
samarbejder om. De seks andre donorer er Tjekkiet, Irland, Holland,
Norge, Schweiz og Storbritannien.
• Målet er dels at støtte de mange syriske flygtninge, der opholder sig i
nabolandene Jordan, Libanon og Irak, dels at hjælpe de tre værtslande
med at klare presset fra det store antal flygtninge.
• Samtidig er RDPP et målrettet forsøg på at samtænke det akutte huma-
nitære arbejde med den mere langsigtede udviklingsindsats.
• Det samlede budget for perioden 2014-2018 er 41,6 millioner euro,
hvoraf Danmark bidrager med over halvdelen (56,2 procent).
• RDPP ledes af en styringskomité, hvor alle donorlandene er repræsen-
teret.
• Den daglige administration varetages af det danske Udenrigsministe-
rium gennem en enhed kaldet Programme Management Unit (PMU), der
har tre folk på jorden i Libanon og to i Jordan.
• Ved udgangen af juni 2017 støttede RDPP 33 projekter.
• RDPP blev oprindeligt søsat som et toårigt program i 2014, men det blev
i juni 2016 forlænget med to år.
USIKKERT I NORDIRAK
Størstedelen af de knap
245.000 syriske flygtninge i det
kurdiske Nordirak er selv kur-
dere, og det gør integrationen
lettere. I hvert fald i princippet.
Men økonomien i Nordirak er
presset, og det gør det svært
for flygtningene at finde en
levevej. Samtidig er forholdet
mellem myndighederne i det
kurdiske selvstyre og den
irakiske centralregering i
Bagdad ikke god, og dette gør
ikke RDPPs arbejde nemmere.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 780: Kopi af FIU alm. del - bilag 138, Evaluering af det dansk-ledede europæiske udviklings- og beskyttelsesprogram i Mellemøsten
1916867_0004.png
at regeringerne i Jordan og Libanon
i stigende grad ønsker de syriske
flygtninge hjem. Det kan påvirke
RDPPs indsatser, og RDPP skal derfor
opretholde den evne til at tilpasse sig,
som kendetegner programmet i dag.
RDPP skal blandt andet:
• Være mere realistisk med hensyn
til uundgåelige forsinkelser, når
projekterne skal skydes i gang. Med
andre ord: længere tidsrammer.
• Styrke dialogen mellem RDPP og
de syv donorlandes ambassader
samt EUs delegationer i Jordan,
Beirut og Irak. Det vil samtidig
styrke den politiske dialog med de
tre værtslande. I dag ”ejes” RDPP
RDPP-modellen kan kopieres
Evalueringen indeholder også flere
andre anbefalinger, herunder nogle
bud på, hvordan RDPP kan blive
endnu bedre til at skabe resultater.
af Styringskomiteen, der især er
sammensat af repræsentanter med
base i Bruxelles.
Ansætte flere folk i den daglige
administration i PMU – programle-
delsesenheden. Det er nødvendigt
for at gøre koordinationen og den
politiske dialog med regeringerne
og partnerne mere effektiv.
Det anbefales også, at RDPPs sty-
ringskomité, Udenrigsministeret og
andre donorer i programmet bruger
de erfaringer, de har gjort sig gennem
samarbejdet, andre steder.
Især skal der fokuseres på den
lektie, RDPP har lært om praktiske og
veldokumenterede svar på langtrukne
migrationskriser. Og her er brugen af
forskning som en del af programmet
et værktøj, som med fordel kan
kopieres andre steder.
”Selv om brugen af forskning inden
for RDPP sommetider har været
problematisk, er værdien af og
mulighederne for at tage forskningen
i anvendelse blevet klart demonstre-
ret,” fastslår evalueringen.
Fordelingen af RDPPs budget på
indsatsområder: styrkede leve-
vilkår (livelihoods), beskyttelse,
forskning, fortalervirksomhed
RDPP partnere: internationale
NGOer, lokale/nationale NGOer,
multilaterale organisationer,
forskningsinstitutioner
14%
1%
17%
68%
Forskning
Fortalervirksomhed
Beskyttelse
Styrkede levevilkår
21%
9%
27%
43%
Forskningsinstitutioner
Internationale NGOer
Lokale/nationale NGOer
Multilaterale organisationer
Udenrigsministeriets kommentar til evalueringen
Udenrigsministeriet hilser evaluerin-
gen af regionalprogrammet velkom-
men. Evalueringen falder på et meget
relevant tidspunkt, og evalueringen
har således bidraget med rettidige
anbefalinger til formuleringen af
RDPPs næste fase. Udenrigsministe-
riet er særdeles tilfreds med evalu-
eringens meget positive vurdering af
RDPP, der bekræfter relevansen og
effektivtieten af RDPP som program.
Evalueringen finder, at RDPPs
partnerskabstilgang og programmets
fleksibilitet har været nøglefaktorer i
programmets succes, samt at pro-
grammet bør kopieres andre steder,
hvor langstrakte flygtningekriser
finder sted. Udenrigsministeriet
vil søge at udbrede kendskabet til
RDPP-modellen igennem Danmarks
internationale dialog på flygtninge-
området samt i EU-regi.
Evalueringen peger på, at RDPP
bør sikre længere tidsrammer
for implementering af projekter,
hvilket Udenrigsministeriet er enig
i og har således taget højde for
dette i programmets næste fase.
Derudover anbefaler evalueringen, at
programmet styrker sammenhængen
mellem programmets forskning og
fortalervirksomhed, hvilket Udenrigs-
ministeriet finder relevant og derfor
har integreret i en komponent i næste
fase af programmet.
Som anbefalet i evalueringen vil
programmet i dets næste fase have
fokus på at styrke dialogen mellem
værtslandene og programmet samt
imellem RDPP-donorerne.
Evalueringsrapporten er udgivet af:
Udenrigsministeriet
Evalueringskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Foto: Danish Refugee Council, Erbil, 2017.
Den fulde evalueringsrapport kan
downloades fra internettet via
http://danida-publikationer.dk
eller evaluering.um.dk
For yderligere oplysninger,
kontakt venligst tlf. +45 33 92 10 83
eller [email protected]