Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 79
Offentligt
1808787_0001.png
Kære medlem af Folketinget
Det glæder os at kunne meddele, at Den Europæiske Revisionsret netop har offentliggjort et "audit
brief" om EFSI med baggrundsoplysninger baseret på det forberedende arbejde, der er udført før
revisionen. "Audit briefs" er en ny type publikation, og hensigten er, at de skal være en
informationskilde for personer med interesse i de politikker og/eller programmer, der er under
revision. Revisorerne vil se på, om EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) reelt
imødekommer behovet for at støtte investeringer i EU.
Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond
oprettede i 2015 EFSI som hjørnestenen i investeringsplanen for Europa, som var Juncker-
Kommissionens første større initiativ.
Revisorerne vil undersøge Kommissionens beslutningstagning i relation til EFSI samt de nationale
erhvervsfremmende bankers og institutioners rolle. De vil også vurdere EFSI's "additionalitet" - dvs.
om projekter kun vælges, hvis de ikke ville være blevet realiseret uden EFSI-støtte - og merværdien
af fondens operationer.
"Finansielle
instrumenter såsom EFSI anvendes i stigende grad til at yde støtte fra EU-budgettet via
garantier og egenkapitalinvesteringer",
siger Leo Brincat, det medlem af Den Europæiske
Revisionsret, der er ansvarligt for revisionen.
"Det
er derfor meget vigtigt at sikre, at disse
instrumenter altid fungerer så effektivt, som de bør".
EFSI sigter mod at mobilisere op til 315 milliarder euro i yderligere investeringer mellem 2015 og
2018 og at øge adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Dette mål skal nås
ved hjælp af finansiering fra EIB baseret på en garanti på 16 milliarder euro fra EU-budgettet,
suppleret med en tildeling på 5 milliarder euro fra EIB's egne midler.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Audit brief om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) fra Den Europæiske Revisionsret
1808787_0002.png
Du kan finde dette "audit brief", som kun foreligger på engelsk, og pressemeddelelsen, som
foreligger på 23 EU-sprog, ved at klikke
her.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om Revisionsrettens arbejde eller til
at besøge vores websted
eca.europa.eu.
Med venlig hilsen
_________________________
Den Europæiske Revisionsret
Direktoratet under Formandens Kontor
Kommunikation og institutionelle forbindelser
[email protected]
eca.europa.eu