EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 797
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

den 18. maj 2018

kl. 8.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Jens Joel (S), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

finansminister Kristian Jensen, forsvarsminister Claus Hjort Frederik-

sen, udviklingsminister Ulla Tørnæs, energi- forsynings- og klimami-

nister Lars Christian Lilleholt samt undervisningsminister Merete Riis-

ager.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3619 (økonomi og finans) den 25. maj 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 663 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

forelagde alle sager til orientering og henviste i øvrigt til samlenotatet.

1. Forslag om styrket administrativt momssamarbejde



Generel indstilling

KOM (2017) 0567

Rådsmøde 3619

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

På Økofin sigtes der efter enighed om Kommissionens forslag om at

styrke det administrative samarbejde mellem EU-landenes myndigheder på momsområ-

det. Forslaget er en del af den større løbende EU-indsats mod momssvig. Bl.a. beslutte-

de vi på Økofin i december at fjerne bagatelgrænsen for momsfri import fra tredjelande,

der er en vigtig kilde til svig. Det aktuelle forslag introducerer nye tiltag til bekæmpelse af

de mest omfattende typer af grænseoverskridende momssvig

–

såkaldt karruselsvig, svig

med brugtbilmoms og svig forbundet med import fra tredjelande.

De foreslåede tiltag til svigbekæmpelse er primært øget informationsdeling og bedre kon-

trolmuligheder. Øget informationsdeling skal bl.a. sikre, at EU-lande og EU-institutioner

hurtigt kan opdage og skride ind over for svindel. Berørte EU-lande kan også få iværksat

kontroller af en virksomhed i dens hjemland. Det skal forhindre momssvindlere i at kunne

etablere sig i de EU-lande, hvor kontrollen måtte være mindst.

Der ventes blandt EU-landene bred opbakning til ambitionen om at styrke det administra-

tive samarbejde. Nogle lande er dog optaget af forslagets mulige administrative byrder i

forbindelse med kontroller samt principielle spørgsmål om, hvilke myndigheder der bør

have adgang til hvilke oplysninger. Det er derfor muligt at forslaget revideres frem mod

Økofin.

907

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Regeringen støtter en koordineret, fælles indsats mod grænseoverskridende momssvig

og støtter derfor forslaget. Bekæmpelse af svig har høj prioritet for regeringen, som derfor

ønsker at sikre en så ambitiøs aftale som muligt.

2. Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms



Generel indstilling

KOM (2016) 0811

Rådsmøde 3619

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2016) 0811

–

bilag 2 (notat om moms og forslag om omvendt

betalingspligt)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1330, senest

behandlet i EUU 14/6-17)

Finansministeren:

Der sigtes efter enighed om to forslag, som begge blev behandlet på

Økofin den 10. juni 2017. Hovedparten af EU-landene var indstillet på at vedtage forsla-

gene, men der kunne ikke opnås enstemmighed. Forslagene blev koblet sammen politisk,

selv om de ikke har noget med hinanden at gøre.

Det ene forslag giver mulighed for, at lande med særligt store momssvigsproblemer kan

indføre generel omvendt betalingspligt. Det andet forslag giver mulighed for nedsatte

momssatser på elektroniske udgivelser.

Forslagene er ikke efterfølgende blevet revideret eller forhandlet på teknisk niveau, men

formandskabet har haft en dialog med de konkrete lande. Formandskabet har således en

forhåbning om at få brudt dødvandet og fundet en enighed.

Regeringen er som hidtil indstillet på at vedtage begge forslag.

Holger K. Nielsen

spurgte, om det var korrekt, at regeringen i sit nye udspil til mediepoli-

tisk aftale opererede med nulmoms for elektroniske medier. Kommissionens seneste

kompromisforslag talte kun om minimumsmoms. Medieudspillet så ud til at forudsætte, at

EU ændrede reglerne. Var regeringen opmærksom på den vinkel, og var der sikkerhed

for, at man endte med et resultat, hvor der blev mulighed for differentieret moms også på

elektroniske medier?

Finansministeren

bekræftede, at regeringen ønskede tidssvarende momsregler, hvor

trykte og elektroniske aviser blev stillet lige for at sikre et levende mediemarked. I øjeblik-

ket var der nulmoms på trykte medier, mens elektroniske aviser var nødt til at betale fuld

moms. Nulmoms på begge slags medier ville forudsætte, at forslaget blev vedtaget i EU.

Indtil det måtte ske, ville den sum, det koster at reducere fra fuld moms til nulmoms på

elektroniske aviser, udgøre en pulje, medierne kunne søge støtte fra. Skulle det ende

med at blive muligt at indføre nulmoms på digitale aviser, ville pengene fra puljen i stedet

gå til at finansiere nulmomsen.

908

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

3. Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter



Generel indstilling

KOM (2016) 0758

Rådsmøde 3619

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

KOM (2016) 0758 - svar på spm. 1, om en liste over momssatserne på

bøger, aviser og tidsskrifter i de 28 EU-lande, fra skatteministeren

KOM (2016) 0758 - svar på spm. 2 om, hvorvidt lydbøger og skriftlige e-

publikationer, med forslaget om nedsatte momssatser for bøger,

momsmæssigt vil blive stillet ens, fra finansministeren

EU-note (16)

–

E 25 (note af 7/4-17 om EU-perspektiver i forhold til offentlig

støtte til medier)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1328 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 14/6-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV)



Generel indstilling

KOM (2016) 0850 og KOM (2016) 0854

Rådsmøde 3619

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 321 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)

Finansministeren:

Der gøres nu igen forsøg på at opnå enighed om ændringerne af

EU’s

bankpakke. Det er uklart, om det vil lykkes. Jeg forelagde bankpakken til forhand-

lingsoplæg før Økofin den 5. december og vi drøftede senest sagen forud for Økofin den

13. marts.

Forslaget om kapitalkrav indeholder bl.a. følgende centrale tiltag:

et gearingskrav, som er et krav til kapital som andel af de samlede aktiver i form

af udlån mv.

et krav om stabil finansiering (også kaldet NSFR), som skal sikre, at institutterne

ikke finansierer sig for kortsigtet med risiko for at komme i klemme under mar-

kedsuro.

et nyt regime for kapitalkrav vedrørende markedsrisiko: Det skal sikre nok kapital

til at dække tabsrisiko på grund af kursudsving på institutters beholdninger af

værdipapirer. Der fastlægges f.eks. krav til kapital til tab på realkreditobligationer.

Det seneste kompromisforslag fastholder på centrale områder generelt det kompromis-

forslag, som blev drøftet i marts. Kompromisforslaget indebar som nævnt dengang, at

endelig EU-implementering af det nye regime for kapitalkrav for markedsrisiko udskydes,

til Baselkomiteen har fastlagt sine endelige standarder vedrørende markedsrisiko. Kom-

missionen vil skulle fremsætte nyt forslag om de endelige kapitalkrav for markedsrisiko,

når Baselkomiteen er færdig.

909

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Det betyder også udskydelse af de dele af reglerne, som vedrører behandlingen af real-

kreditobligationer og risiko knyttet til valutaudsving.

Der lægges op til, at institutterne i stedet skal rapportere til tilsynsmyndigheden, hvor sto-

re deres kapitalkrav i kroner eller euro ville være under givne nye regler om risikovægte

m.v., hvis sådanne regler var gældende allerede nu. Men de vil altså ikke være bundet af

kapitalkrav, før der senere bliver vedtaget en ny ændring af kapitalkravsforordningen på

basis af de endelige Baselstandarder.

Afrapporteringen for så vidt angår realkreditobligationer ventes baseret på kompromisfor-

slaget fra december 2017, som vi synes ramte en god balance. På andre områder skal

Kommissionen fastsætte rapporteringskravene i en delegeret retsakt i lyset af de endelige

Baselstandarder. Det gælder bl.a. behandlingen af valutarisiko, hvor der dog ventes taget

højde for kompromiset fra december, der anerkendte fastkurspolitikken.

Vores vigtige prioriteter på alle øvrige punkter, bl.a. hensyn til realkredit i krav til stabil

finansiering, er fortsat fint afspejlet i kompromisforslaget. Kompromiset vurderes derfor

samlet set i væsentlig grad at tage højde for de danske prioriteter. Vi kan således tilslutte

os en løsning på linje med det foreliggende kompromis, idet de danske interesser i sagen

vurderes at være håndteret på tilfredsstillende vis.

Kenneth Kristensen Berth

glædede sig over, at regeringen forsøgte at bevare de eksi-

sterende budgetrammer, og opfordrede ministeren til at holde fast i den indstilling.

Regeringen erklærede selv, at den havde foretrukket det kompromisforslag, der lå forud

for sidste møde, og at det nye forslag var et tilbageskridt. Hvor urolig skulle man være?

Der er forskel på blot at afvente Baselkomiteens endelige standarder uden at løbe fra det,

man allerede er nået frem til, og at begynde forfra, sådan at det, man har opnået enighed

om, ikke gælder længere. Hvor på den skala befandt man sig nu? Var man reelt trådt et

skridt i den forkerte retning, eller var det bare et teknisk skridt, hvor man afventede Ba-

selkomiteen?

Finansministeren

svarede, at udvalget selv på dagens kommende møde med budget-

kommissær Oettinger kunne hjælpe med til at få EU’s budget til at lande der, hvor rege-

ringen gerne ville have det. Det ville styrke regeringens forhandlingsposition, hvis kom-

missæren fik indtryk af, at 1,0 pct. af BNI var et niveau, Folketinget bredt stod bag.

Der skulle ikke herske tvivl om, at regeringen gerne havde set, at kapitalkravene var ble-

vet bindende og ikke vejledende. Men da der var en ret klar vished om, hvad Baselkomi-

teen ville komme frem til, ville nogle lande gerne vente og se konklusionerne, før der blev

taget beslutninger. Man havde ganske vist bevæget sig fra det sted, regeringen håbede

man ville lande, til nogle løsere krav. Når det alligevel var vigtigt at få vedtaget forslaget,

som det så ud nu, var det fordi det udstak retningen for, hvad man skal indrapportere ef-

ter og sætte sine regnskabssystemer efter. Det er nemmere at få vedtaget bindende reg-

910

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

ler, når man har retningsgivende regler i forvejen. Regeringen havde gerne set det det

tidligere forslag vedtaget fuldt ud, men nogle lande havde bedt om at få det udskudt, må-

ske for at begynde helt forfra. Derfor skulle man netop vedtage reglerne nu for at få så

meget hjem som muligt, også selv om reglerne ikke endte med at være så klare, som

man kunne ønske sig.

5. Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)



Generel indstilling

KOM (2016) 0851 og KOM (2016) 0852

Rådsmøde 3619

–

bilag 1 (samlenotat side 52)

EUU alm. del (17)

–

bilag 540 (udvalgsmødereferat side 693, senest

behandlet i EUU 12/3-18)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 324 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 1/12-71)

Finansministeren:

Bankpakken indeholder også forslaget om ændring af direktivet om

krisehåndtering af banker (BRRD).

Formålet er især, at EU skal indføre en global standard for tabsabsorberende kapital (så-

kaldt TLAC) for de vigtigste banker på globalt plan. Disse banker skal udstede en til-

strækkelig mængde gæld, der kan nedskrives eller konverteres til egenkapital i en krisesi-

tuation. Det skal mindske risikoen for offentlig redning og følgende statsfinansiel krise.

Forslaget lægger op til en tilpasning af det tilsvarende krav til nedskrivningsegnede pas-

siver, NEP-kravet, der gælder for alle kreditinstitutter i EU. Myndighederne skal selv fast-

sætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere en eventuel afvikling af de enkelte

institutter uden brug af offentlige midler.

Det seneste kompromisforslag fastholder de centrale elementer i kompromiserne fra de-

cember og marts. Det drøftes fortsat, i hvilket omfang afviklingsmyndighederne skal kun-

ne stille krav om, at NEP-passiverne skal være efterstillede i konkursordenen, dvs. at dis-

se passiver skal kunne nedskrives før andre former for seniorgæld. Regeringen foretræk-

ker, at myndighederne får relativt stor frihed til at kunne stille tilpas høje krav til efterstil-

lelse af NEP-passiverne. Det giver den største sikkerhed for, at tilstrækkelig mange mid-

ler rent faktisk kan nedskrives i en afviklingssituation.

Regeringen vil kunne støtte en løsning på linje med det foreliggende kompromis som led i

en samlet bankpakke, idet de danske interesser generelt er håndteret på en tilfredsstil-

lende måde.

911

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

6. Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter



Vedtagelse

KOM (2018) 0120

Rådsmøde 3619

–

bilag 1 (samlenotat side 64)

KOM (2018) 0120

–

bilag 2 (notat om Kommissionens landerapporter 2018)

KOM (2018) 0120

–

bilag 1 (henvendelse af 14/3-18 fra LO)

EU-note (17)

–

E 20 (note af 14/3-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 541 (samråd 15/3 om det danske nationale

reformprogram og konvergensprogram for 2018)

Finansministeren:

Økofin skal vedtage konklusioner om indsatsen med at implementere

landespecifikke anbefalinger og korrigere makroøkonomiske ubalancer. Konklusionerne

vedtages som opfølgning på Kommissionens landerapporter og drøftelsen af reformind-

satsen i EU-landene på Økofin i marts.

Konklusionerne vil lægge vægt på, at de gode konjunkturer skal benyttes til at opbygge

finanspolitiske buffere og gennemføre reformer. Det er en helt central pointe.

Generelt opfordres EU-landene til at prioritere reformer, der fremmer produktivitet, be-

skæftigelse og investeringer. Erhvervsklimaet bør forbedres gennem reducerede admini-

strative byrder, fair og vækstvenlige skattesystemer og bedre adgang til finansiering. Der

skal sikres sund konkurrence på produkt- og servicemarkeder og fleksible arbejdsmarke-

der for at skabe arbejdspladser og lette overgangen mellem job.

De 11 lande, der oplever ubalancer, skal optrappe indsatsen med at korrigere disse. Det

gælder især indsatsen med at reducere offentlig og privat gæld.

Konklusionerne ligger generelt fint set med danske øjne, og der ventes generel enighed

på Økofin.

7. Rådskonklusioner vedr. aldringsrapporten for 2018



Vedtagelse

Rådsmøde 3619

–

bilag 1 (samlenotat side 72)

EUU alm. del (142)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat side 902, aldringsrapport

2015 behandlet i EUU 8/5-15)

Finansministeren:

Vi skal vedtage konklusioner om aldringsrapporten for 2018. Rappor-

ten skønner, at de aldringsrelaterede offentlige udgifters andel af BNP i EU som helhed

vil stige med 1,7 procentpoint frem mod 2070. Det skyldes, at udgifterne til sundhed og

ældrepleje skønnes at stige, mens offentlige pensioner skønnes at bidrage til et fald i ud-

gifterne.

Stigningen i omkostningerne relateret til aldring er højere end den skønnede stigning på

1,4 procentpoint af BNP for perioden frem til 2060 i den seneste rapport fra 2015. Der er

generelt meget store forskelle landene imellem.

912

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

For Danmark skønnes de samlede aldersbetingede offentlige udgifters andel af BNP at

stige med 0,3 procentpoint. Det er lavere end gennemsnittet, men højere en skønnet fra

seneste aldringsrapport fra 2015. Det skyldes primært, at fremskrivningsperioden er udvi-

det med perioden fra 2060 til 2070, hvor antallet af pensionister i Danmark vil stige.

Rådskonklusionerne lægger vægt på behovet for fortsatte reformer for at imødegå de

aldringsrelaterede offentlige udgiftsstigninger og styrke den finanspolitiske holdbarhed.

Vi tilslutter os rapporten og rådskonklusionerne.

Rasmus Nordqvist

havde noteret sig, at fremskrivningerne viste, at de europæiske be-

folkninger bliver ældre og ældre frem mod 2070 med tilsvarende stigninger i udgifterne.

Man kunne ikke kun afhjælpe manglen på borgere i den arbejdsdygtige alder ved at hæ-

ve pensionsalderen. Blev behovet for at få tiltrukket en yngre befolkning til Europa disku-

teret?

Finansministeren

svarede, at aldringsrapporten lagde op til, at landene hver især skulle

finde deres egne løsninger. I Danmark havde man med en bred politisk aftale vedtaget, at

pensionsalderen går op i takt med levealderen. Derfor er Danmark kun berørt af de de-

mografiske ændringer i ringe grad berørt sammenlignet med andre lande. Løsninger kun-

ne også bestå i andre former for lovgivning, eller at man sørger for at sætte penge af til

en bufferfond. Selv ville ministeren altid gerne opfordre folk til at få flere børn, for det var

den sjove måde at afhjælpe det på.

Han ville gerne rose den daværende SR-regering

for, at man i midten af 1990’erne havde

indført mellemfristede økonomiske fremskrivninger, først med 2005-planen, senere med

den nuværende 2025-plan, som viser, hvordan verden som et scenarie ville se ud nogle

år, hvis man bare forlængede den med brædder og lod udviklingen fortsætte uændret.

Mange EU-lande har ikke selv sådanne fremskrivninger. Aldringsrapporten var derfor vig-

tig som et middel til at tvinge landene til allerede nu at tænke over, hvad de vil gøre ved

udviklingen. Det var ikke mindst vigtigt for lande, som havde udsigt til en stigning i udgif-

ter på grund af aldring på halvanden procent af BNP.

8. Makrofinansiel assistance til Ukraine 2018-2019



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0127

Rådsmøde 3619

–

bilag 1 (samlenotat side 77)

EUU alm. del (141)

–

bilag 436 (udvalgsmødereferat side 583, senest

behandlet i EUU 6/2-15)

Finansministeren:

Kommissionen har foreslået et nyt lån fra EU til Ukraine på 1 mia.

euro i form af makrofinansiel assistance. Sagen er ikke på dagsordenen for Økofin, men

913

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

der ventes snarlig enighed mellem landene på teknisk niveau, og der skal herefter opnås

enighed med Parlamentet.

Forslaget skal ses i lyset af Ukraines dårlige økonomiske situation og konflikten i det øst-

lige Ukraine. Ifølge IMF har Ukraine aktuelt et ekstra finansieringsbehov på omtrent 4,5

mia. USD udover de eksisterende lån.

Det seneste MFA-lån fra EU til Ukraine blev afsluttet, uden at hele beløbet blev udbetalt.

Ukraine havde ikke i tilstrækkelig grad gennemført de aftalte reformer, herunder tiltag

inden for antikorruption. Betingelserne for det nye lån fra EU til Ukraine ventes derfor at

lægge vægt på gennemførelsen af tilsvarende betingelser og på tiltag, der kan sikre en

bedre styring af de offentlige udgifter.

Regeringen støtter forslaget, som kan understøtte Ukraines igangværende reformproces

og økonomiske stabilitet. Regeringen lægger vægt på, at lånefinansiering

–

som det er

foreslået

– afholdes inden for EU’s eksisterende budgetrammer.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan EU ville sikre, at Ukraine til gengæld for de nye lån

foretog tiltag mod korruption og sørgede for bedre styring af offentlige finanser. Landet

havde tilsyneladende stadig de samme problemer med korruption og anklager om brud

på menneskerettighederne som sidste gang.

Holger K. Nielsen

mente, at Ukraine økonomisk set var et stort sort hul, og at den nuvæ-

rende regering i landet ikke havde styr på korruptionen

–

præsident Porosjenko var selv

en del af problemet. Havde EU mulighed for at kontrollere, at pengene ikke bare blev fyldt

direkte i hullet?

Finansministeren

svarede, at der i Ukraine var sket fremskridt på antikorruptionsområ-

det. Han havde ganske vist ikke set det dokumenteret på skrift, men fra folk, der havde

været i Ukraine, forlød det, at den særlige anklager nu havde rundet 1.000 antikorrup-

tionssager.

Ukraine havde dog endnu ikke etableret en antikorruptionsdomstol, som var en af forud-

sætningerne for det tidligere lån. Desværre handlede parlamentet ikke, og regeringen og

præsidenten skubbede ikke nok på for at få parlamentet til det. Det var derfor vigtigt at

fortsætte presset på Ukraine i form af klare, håndfaste krav. Skulle det nye lån til udbeta-

ling, skulle kravene opfyldes. Der måtte for ministerens skyld gerne komme yderligere

krav. Men presset skulle ske nu, for inden for et år ville Ukraine være i gang med den

næste præsidentvalgkamp, og det er almindelig kendt, at politikere er tilbageholdende

med reformer tæt på et valg.

Rasmus Nordqvist

var nysgerrig efter at vide, hvilke yderligere krav finansministeren

gerne ville stille til Ukraine. Nu var man i gang med at instrumentalisere stort set alle pen-

ge til naboskab og udviklingshjælp i EU. Ville Danmark fremføre, at overholdelse af men-

neskerettigheder var afgørende for at få udbetalt lånet?

914

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Finansministeren

svarede, at han ikke kendte nok til forholdene i Ukraine til at bevæge

sig ind på sine ministerkollegers ressort. Han kunne eventuelt vende tilbage med et skrift-

ligt svar. Men han kunne sige, at man var nødt til at sikre, at den særlige antikorruptions-

anklager fik frie rammer til at arbejde, at det gældende EU-program blev efterlevet fuldt

ud, og at retten til at lave efterforskning også kunne omfatte regeringen.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

915

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om ENISA, EU’s

Agentur for Cybersikkerhed, om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om

cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi (for-

ordningen om cybersikkerhed)



Tidlig forelæggelse/generel indstilling

KOM (2017) 0477

–

bilag 4 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 663 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 187 (udvalgsmødereferat side 225, pakke om

cypersikkerhed forelagt EUU 17/11-17)

Forsvarsministeren:

Forslaget ventes behandlet på telerådsmødet den 7. juni. For at

kunne hæve vores parlamentariske forbehold inden Coreper-mødet er det nødvendigt, at

vi drøfter sagen allerede i dag og ikke i forbindelse med den ordinære forelæggelse af

telerådsmødet den 1. juni.

Som bekendt er regeringen meget optaget af at styrke cybersikkerheden. Derfor synes

regeringen også, at dette er et godt og vigtigt forslag.

Forslaget består for det første

af et fornyet og forstærket mandat til ENISA, som er EU’s

agentur for cybersikkerhed. ENISA skal bistå medlemsstaterne i deres håndtering af cy-

berangreb.

For det andet består forslaget af en europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering.

Denne certificeringsordning skal være med til at øge tilliden til produkter og tjenester i det

digitale indre marked.

For så vidt angår den del, der vedrører ENISA’s mandat, lægger forslaget op til, at ENISA

får en stærkere og mere central rolle i arbejdet med at styrke cybersikkerheden. ENISA

har indtil nu fungeret på midlertidige mandater, men vil med forslaget få et permanent

mandat.

Mere konkret skal ENISA være et ekspertisecenter for cybersikkerhed. ENISA skal bl.a.

yde rådgivning til medlemsstaterne og bistå med en ensartet gennemførelse af EU-

regulering på området. ENISA skal derudover bistå medlemsstaterne i deres indsats med

at forbedre forebyggelse og kapacitet til at reagere på cyberhændelser ved at stille viden

til rådighed. Agenturet skal også bidrage til en samarbejdsorienteret EU-respons på væ-

sentlige grænseoverskridende cyberhændelser.

Regeringens fokus har under forhandlingerne været at sikre sig, at ENISA’s opgaver re-

spekterer medlemsstaternes kompetence vedrørende forsvar og national sikkerhed. Det

er regeringens vurdering, at der er behov for at styrke ENISA med et permanent mandat,

som skal sikre kapacitetsopbygning, videndeling, opmærksomhed og samarbejde på

tværs af EU. Det skal selvfølgelig ses i lyset af cybertruslernes grænseoverskridende ka-

916

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

rakter. Regeringen er positivt indstillet over for det foreliggende kompromisforslag, da det

er regeringens vurdering, at det er afbalanceret.

Som den anden del af forslaget foreslår Kommissionen som sagt at etablere en europæ-

isk ramme for cybersikkerhedscertificering af produkter og tjenester inden for informati-

ons- og kommunikationsteknologi

–

såkaldte IKT-produkter og IKT-tjenester. Certifice-

ringsordningen for disse produkter og tjenester vil være frivillig at anvende for virksomhe-

der og udbydere. Samlet set skal ordningen være med til at øge tilliden til IKT-produkter

og -tjenester. På længere sigt skal den fælles ramme erstatte, at man i hver enkelt med-

lemsstat har nationale cybersikkerhedscertificeringsordninger.

Forslaget om fælles certificeringsordninger i EU vil gøre det nemmere at være virksom-

hed. Det skyldes, at man ikke vil skulle overholde flere forskellige nationale certificeringer

med dertil hørende administrative byrder og omkostninger til følge. Samtidig giver det en

tryghed, at man har fælles rammer på det indre marked.

Forslaget indfører ikke i sig selv konkrete certificeringsordninger, men etablerer i stedet

en samlet ramme af regler for udarbejdelsen og indførelsen af specifikke certificerings-

ordninger. Når en europæisk certificeringsordning er vedtaget, kan producenter og udby-

dere indgive ansøgning om certificering af deres produkter eller tjenester. Certificering og

udstedelse af attester skal foretages af akkrediterede organer. Forordningen stiller desu-

den krav om, at der oprettes nationale tilsynsmyndigheder. Endelig adresserer forslaget

også nationale certificeringsordninger. Hvis disse omfattes af en europæisk certifice-

ringsordning, vil de ophøre med at have virkning.

Forslaget åbner mulighed for, at tredjelande kan

deltage i ENISA’s arbejde, hvis det vur-

deres at gavne det samlede formål for ENISA. Hvis tredjelande skal deltage i arbejdet

eller på anden måde være tilknyttet agenturet, kræves der bl.a. skriftlige aftaler, og det er

klart formuleret, at det ikke må skabe retlige forpligtelser for EU eller medlemsstaterne.

Norge, Island og Liechtenstein deltager i ENISA’s bestyrelse som observatører.

I forhold til økonomiske konsekvenser kan jeg sige, at økonomien ikke har været en del af

forhandlingerne hidtil. Kommissionen

lægger op til en forøgelse af ENISA’s budget, hvil-

ket vil have konsekvenser for EU’s budget, men det er altså for tidligt at sige noget kon-

kret om dette på nuværende tidspunkt.

Regeringen støtter som nævnt overordnet Kommissionens forslag om et nyt, styrket og

udvidet mandat til EU’s Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) samt et fælleseuropæisk

IKT-certificeringssystem.

Regeringen kan dermed tilslutte sig, at der er behov for et styrket europæisk cybersikker-

hedsagentur med et permanent mandat, som skal sikre kapacitetsopbygning, vidende-

ling, forskning og innovation, opmærksomhed og samarbejde på tværs af EU.

917

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Dette skal ikke mindst ses i lyset af cybersikkerheds grænseoverskridende karakter. Så-

ledes er det væsentligt at sikre samordning i tilgangen til cybersikkerhed på tværs af EU

for at styrke den kollektive robusthed mod cyberangreb.

Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at ENISA’s opgaver skal respektere medlems-

staternes kompetence vedrørende forsvar og national sikkerhed, herunder at medlems-

staternes rolle og ansvar for egen cybersikkerhed og modsvar til cybertrusler og konkrete

cyberhændelser fastholdes. ENISA skal ikke kunne pålægge medlemsstaterne konkrete

operative tekniske tiltag og skal ikke have egentlige operative beføjelser i håndteringen af

konkrete cyberhændelser.

Regeringen støtter også forslaget om en fælleseuropæisk ramme for certificering af IKT-

produkter og -tjenester. Regeringen lægger dog vægt på, at den fælleseuropæiske ram-

me både skal tilgodese sikkerhedshensyn og virksomheders konkurrence- og vækstvil-

kår, og finder det vigtigt, at rammen indføres på lige, objektive og ikkediskriminerende

vilkår.

Samtidig er regeringen opmærksom på, at udviklingen på det digitale område går stærkt.

Regeringen lægger derfor også vægt på, at certificeringsordninger er fleksible og frem-

tidssikrede, så konkurrencen ikke forvrides unødigt eller hæmmer innovationen på områ-

det.

Endvidere lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne og alle relevante interessen-

ter inddrages i arbejdet med fælleseuropæiske certificeringsordninger, herunder i forhold

til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Endelig lægger regeringen vægt på, at der i europæiske cybersikkerhedscertificerings-

ordninger tages udgangspunkt i eksisterende europæiske og internationale standarder

samt tages højde for behovet for udviklingen af nye standarder.

Regeringen vil arbejde for, at certificeringssystemet bliver lettilgængeligt og anvendeligt

for alle virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder samt iværksættere.

Jeg håber, at Europaudvalget vil bakke op om denne tilgang.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at det er få forundt at få fordoblet sit budget på 4

år. At det kunne ske i denne sammenhæng viste, hvordan EU håndterer pengebehov,

nemlig ved at bede medlemsstaterne betale mere.

Dansk Folkeparti havde ingen indvendinger mod forslagets anden del om certificering,

men partiet var bekymret for, om den første, rent forsvarspolitiske del ville bringe det

danske forsvarsforbehold i fare. Forsvarsministerens forelæggelse i udvalget var ikke

betryggende nok i sig selv. Der var brug for en juridisk vurdering, som man måske kunne

bede om at få efterfølgende.

918

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Formuleringen i forhandlingsoplægget gav ikke anledning til at mindske nervøsiteten.

Hvorfor lagde regeringen kun ”vægt” og ikke ”afgørende vægt” på, at ENISA’s opgaver

skulle respektere medlemsstaternes kompetence vedrørende forsvar og national sikker-

hed?

Desuden spurgte han om, hvilke initiativer NATO ville tage for at øge cybersikkerheden.

Ville de

være i samklang med eller stå i modsætning til EU’s forslag?

Peter Hummelgaard Thomsen

meddelte, at Socialdemokratiet var enige med regerin-

gen i behovet for et permanent mandat. Der er brug for et stærkt agentur og samarbejde

om cybersikkerhed, så man sikrer tilstrækkeligt med ressourcer til at forsvare sig mod

angreb, hvad enten angrebet måtte komme fra fremmede magter eller en hacker, der

sidder alene hjemme i sin kælder. Hvor pengene skal komme fra, kan man så diskutere.

Han tilsluttede sig Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om, hvorfor regeringen kun lag-

de ”vægt” og ikke ”afgørende vægt”

på, at medlemsstaternes rolle og eget ansvar for

egen cybersikkerhed ville blive fastholdt. Hvilke overvejelser lå der bag det valg?

NOT

Forsvarsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at regeringens vurdering var, at

forslaget ikke kolliderer med forsvarsforbeholdet. Han ville gerne oversende et notat om

det.

På spørgsmålet om NATO svarede han, at organisationen i 2016 havde anerkendt cyber

som et nyt, operationelt domæne på linje med de traditionelle kamppladser, landjorden,

havet og luften. Man var nu i gang med at udarbejde NATO-doktriner på cyberområdet, i

erkendelse af at cyberangreb kan medføre skader af samme art og størrelse som kon-

ventionelle militære angreb.

Også i NATO er cybersikkerhed et nationalt ansvar. I Danmark arbejder man med sektor-

ansvar, hvor det er den enkelte myndighed, som har ansvaret for driften og cybersikker-

heden, hvad enten det er en kommune, en styrelse eller et ministerium. Det gælder også

andre institutioner og virksomheder. Det er utænkeligt, at staten skulle kunne påtage sig

et ansvar for alle it-systemer i Danmark. Det var udgangspunktet for forslaget.

Han ville gerne berolige Europaudvalget ved at ændre ”lægge vægt på” til ”lægge afgø-

rende

vægt på” i forhandlingsoplægget.

Regeringen ville dermed lægge afgørende vægt

på, at ENISA’s opgaver skal

respektere medlemsstaternes kompetence vedrørende for-

svar og national sikkerhed.

Kenneth Kristensen Berth

oplyste, at Dansk Folkeparti ikke på stående fod kunne støtte

forhandlingsoplægget, da det først ville kræve en fagligt begrundet forvisning om, at det

ikke ville kollidere med forsvarsforbeholdet, og den kunne regeringen af gode grunde ikke

give på dette møde.

919

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Holger K. Nielsen

oplyste, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget, som

så fornuftigt ud.

Han gav ministeren ret i, at staten ikke forsvarer alle it-systemer, men indvendte, at man

på den anden side ikke kunne forestille sig, at virksomheder selv leverede et konventio-

nelt militært forsvar. Det var statens ansvar. Når cybersikkerhed er institutioners og virk-

somheders eget ansvar, måtte man konkludere, at der stadig var en forskelstænkning,

hvor cyberangreb ikke betragtes som så alvorlige som traditionelle militære angreb. For-

svaret var stadig tryggest ved at tale om kampvogne

–

det nye var svært at forholde sig

til.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet bakkede op om forhandlingsoplægget. Par-

tiet støttede desuden, at man satte de fornødne midler af til cybersikkerhed i budgettet.

Formanden

oplyste, at Enhedslisten, som ikke var repræsenteret på mødet, på forhånd

havde meddelt, at de også støttede forhandlingsoplægget.

Finansministeren

svarede Holger K. Nielsen, at staten har et ansvar for statslige institu-

tioner, herunder forsvaret. I den nye cybersikkerhedsstrategi havde regeringen udpeget

kritiske sektorer, hvor angreb kan have dramatiske konsekvenser, som transport, tele,

energi og sundhed. Det ville f.eks. lamme samfundet, hvis man ramte elforsyningen. I

disse brancher skal staten derfor godkende sikkerhedssystemerne, også selv om institu-

tionerne ikke er statslige.

NATO havde i 2014 vedtaget, at cyberangreb på et NATO-land kan være omfattet af arti-

kel 5 og dermed udløse en reaktion fra hele alliancen. Hvad en sådan reaktion skal bestå

i, eller hvor omfattende det skal være, havde der endnu ikke været drøftelser om. Men

der ville ikke nødvendigvis være tale cyberangreb til gengæld. Et svar på cyberangreb

mod et NATO-land kunne eventuelt besvares med et fysisk, militært angreb. Der var i

forsvarsforliget afsat betydelige økonomiske ressourcer til at øge beskyttelsen. Men man

var stadig på usikker grund, og alle lande prøvede at krabbe sig ind på, hvordan fæmo-

menet skulle håndteres. Cyberangreb mod de demokratiske systemer er faretruende,

men skaber dilemmaer, ikke mindst når de antager karakter af påvirkningskampagner,

fordi man i et demokrati har ret til at have en åndssvag mening.

Formanden

konkluderede, at der var flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det. Der var enighed om, at regeringen ville ændre

formuleringen

fra ”lægger

dog samtidig vægt på,

at ENISA’s opgaver skal respektere

medlemsstaternes kompetence” til ”lægger

dog samtidig afgørende vægt på,

at ENISA’s

opgaver skal respektere medlemsstaternes

kompetence”.

920

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 663 (kommenteret dagsorden)

Udviklingsministeren

forelagde punkterne på dagsordenen til orientering.

EU’s Trustfond

for Afrika



Orientering/politisk drøftelse

KOM (2016) 0385

Rådsmøde 3618

–

bilag 2 (samlenotat)

Udviklingsministeren:

Trustfonden støtter indsatser for at imødegå grundlæggende år-

sager til migration, sikre bedre håndtering af irregulær migration, bekæmpe menneske-

smugling og menneskehandel samt styrke samarbejdet med oprindelseslande på tilbage-

tagelsesområdet.

Trustfonden har tre regionale vinduer og dækker i alt 26 afrikanske lande med et budget

på 3,4 mia. euro. Trustfonden er ét blandt flere initiativer søsat af EU og medlemslande-

ne, der nu begynder at kaste resultater af sig i form af lavere ankomsttal til Europa og

øget kapacitet i de afrikanske lande til at kontrollere deres grænser og håndtere migrati-

on.

Danmark er på nuværende tidspunkt den syvendestørste donor til trustfonden. Vi gav i

2015 et ikkeøremærket bidrag til fonden på 45 mio. kr., og i 2017 gav vi et øremærket

bidrag til Nordafrikavinduet på 30 mio. kr. Det sidstnævnte bidrag er gået til FN’s arbejde

med at styrke beskyttelsen af sårbare migranter og flygtninge i Libyen.

Trustfonden er et eksempel på den slags bredspektrede internationale migrationsindsat-

ser, regeringen arbejder for at fremme som led i implementeringen af Danmarks humani-

tære og udviklingspolitiske strategi.

På rådsmødet den 22. maj er der lagt op til en tredelt drøftelse af trustfonden med fokus

på projektimplementering, erfaringsudveksling og finansiering. Jeg forventer en overord-

net og uformel drøftelse. Det er min forståelse, at trustfonden har vist sig at være effektiv,

hvad angår strategisk programlægning af projekter. Fonden synes knap så effektiv i im-

plementeringen af disse projekter. På rådsmødet vil jeg derfor understrege, at det bør

være en hovedprioritet fremover, at implementeringstempoet sættes op.

Hvad angår finansieringsspørgsmålet, har Kommissionen vurderet, at trustfonden har et

finansieringsunderskud på ca. 1,2 mia. euro, hvis den skal kunne håndtere nye udfordrin-

ger efter 2018 og indtil 2021, hvor EU’s

nye budget træder i kraft.

Forventningen er, at

Kommissionen på rådsmødet vil fremlægge en finansieringsplan for trustfonden.

921

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Regeringen anser trustfonden for at være et centralt instrument i EU’s migrationshåndte-

ring. Regeringen mener derfor også, at det er vigtigt, at man finder en løsning på finansie-

ringsunderskuddet, så trustfonden også fremover kan imødegå nye udviklinger på migra-

tionsområdet. Jeg vil på rådsmødet meddele, at Danmark ser positivt på at give et nyt

substantielt bidrag til trustfonden, og jeg vil opfordre andre medlemslande til at gøre det

samme.

Rasmus Nordqvist

henviste til nye oplysninger om, hvordan EU gennem Tyrkietfacilite-

ten har finansieret tyrkiske militære køretøjer og grænseværn mod Syrien. Det var ikke

første gang, at udviklingshjælp var gået til finansiering af grænseværn. Ministeren sagde

selv, at trustfonden støtter indsatser for at imødegå grundlæggende årsager til migration.

Kunne ministeren bekræfte, at fonden støtter reel udvikling og ikke bare hjælper med til at

holde den fysiske migration tilbage?

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvordan regeringen mente trustfondens underskud

på 1,2 mia. kr. skulle finansieres. Skulle det ske inden for den flerårige finansielle ramme

eller i kraft af yderligere bidrag fra medlemslandene? Finansministeren havde på dagens

udvalgsmøde bekræftet regeringens holdning om,

at EU’s

samlede budget ikke måtte

blive større. Danmark skulle allerede betale mere, idet bidraget ville blive reguleret fra 1,0

pct. til 1,11 pct. og rabatterne ville blive sløjfet, så det var interessant at høre, om trust-

fondens underskud ville betyde, at Danmark skulle yde endnu mere.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om ministeren kunne oplyse, hvilke medlems-

lande der var tilbageholdende med bidrag til trustfonden og af hvilke årsager. I FN-

systemet havde man set, hvordan flere lande gavmildt slog ud med armene ved skålta-

lerne på de store topmøder, men ikke ville betale, når det kom til stykket. Var dette en

lignende situation? Socialdemokratiet fandt det ligesom regeringen vigtigt, at fonden hav-

de handlemuligheder fremover.

Ministeren for udviklingssamarbejde

svarede Rasmus Nordqvist, at hun så støtte til

jobskabelse, uddannelse og iværksætteri som et af de vigtigste midler til at bekæmpe de

grundlæggende årsager til migration. Nu var man var nået til et punkt, hvor man kunne

begynde at fremvise konkrete eksempler på succeser på disse områder finansieret af

trustfonden. I Gambia var 3.000 unge f.eks. kommet i job gennem projekter finansieret via

fonden. De nye projekter var identificeret

–

man manglede kun at trykke på startknappen,

og om et par år kunne man formentlig se en perlerække af gode eksempler på jobskabel-

se i afrikanske lande. Der blev også arbejdet bilateralt med lignende projekter. Fonden

havde desuden finansieret, at 17.000 migranter strandet i Libyen kunne vende hjem, og

at andre 25.000 migranter havde fået assistance til at vende hjem til oprindelseslandet.

Trustfonden hjalp med andre ord ikke kun med kapacitetsopbygning af kystvagten i Liby-

en, men den del var også vigtig.

Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at regeringen ønskede at fastholde Danmarks

bidrag til EU på 1,0 pct. og gerne så, at andre medlemslande bidrog yderligere. Det ville

hun tilkendegive på rådsmødet den 22. maj, i håb om at andre lande ville følge trop.

922

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

NOT

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde hun, at hun ikke kunne huske listen over de

tilbageholdende lande, men gerne ville oversende et notat. Hun kunne oplyse, at Tysk-

land, Italien og Holland trak det største læs, mens Danmark var den syvendestørste bi-

dragsyder til fonden.

Rasmus Nordqvist

svarede, at det var glædeligt med alle de gode projekter, men vægt-

ningen bekymrede ham. Hvor meget handlede om at forebygge migration, og hvor meget

handlede om bare at holde folk ude? Fandtes der en præcis opgørelse på fordelingen

mellem midler, der er gået til bekæmpelse af grundlæggende årsager til migration og mid-

ler, der er gået til grænseværn og hjemsendelser? Og var det en forudsætning for lande-

ne at medvirke til sidstnævnte for at få midler til førstnævnte?

Kenneth Kristensen Berth

fandt ministerens svar uklart. Om Danmarks bidrag på 1,0

pct. skulle reguleres op til 1,11 pct. var en debat for sig. Spørgsmålet gik på, om trustfon-

dens underskud skulle fyldes op med midler inden for den flerårige finansielle ramme,

eller om der skulle tilføres ekstra penge til EU fra medlemslandene, herunder Danmark.

Udviklingsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at fordelingen var cirka 50-50, men

hun kunne eventuelt give et mere nøjagtigt skriftligt svar.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde hun, at hun på dette tidlige tidspunkt endnu ikke

kendte Kommissionens konkrete udspil. Regeringen ønskede en opprioritering af udvik-

lingsområdet, herunder de grundlæggende årsager til migration, men det skulle ske inden

for den nuværende ramme på 1,0 pct. Hvordan finansieringen af de enkelte instrumenter

kom til at se ud, havde hun ikke en chance for at svare på nu, for det var det, der skulle

forhandles om. Danmarks bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond svarede i dag til 2

pct. af fondens samlede finansiering. Om der var andre lande, hvis bidrag skulle forhøjes,

var endnu ikke til at vide

–

det måtte forhandlingerne vise.

Spørgsmålene om trustfonden illustrerede fint, hvordan en samling af de finansielle in-

strumenter er en god idé, for så vil man undgå, at de enkelte fonde hele tiden er af-

hængige af medlemsstaternes bidrag og ender med et finansieringsunderskud. Et samlet

instrument vil betyde fleksibilitet og handlekraftighed, og man vil undgå at skulle oprette

en ny trustfond, hver gang der opstår et problem, man ikke har taget højde for.

Rasmus Nordqvist

takkede ja til et notat om, hvordan tallene var fordelt. Det var vold-

somt, hvis kun 50 pct. var gået til bekæmpelse af grundlæggende årsager til migration. I

det foreløbige udspil var der en bekymrende tendens til krejlerpolitik.

NOT

Udviklingsministeren

afrundede ved at sige, at hun gerne ville oversende et notat om

fordelingen af midlerne.

923

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

2. Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne for-

handlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestin-

dien og Stillehavet



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0763

Rådsmøde 3618

–

bilag 3 (samenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 600 (udvalgsmødereferat side 745 FO, forhand-

lingsoplæg forelagt 16/3-18)

Udviklingsministeren:

På rådsmødet ventes der en drøftelse af post-Cotonou. Jeg vil

gøre det kort, eftersom det kun er 2 måneder siden, jeg sidst forelagde sagen for udval-

get. Meget tyder på, at der enten på det kommende udenrigsrådsmøde den 28. maj eller

senest på udenrigsrådsmødet i juli kan landes et ambitiøst og for Danmark godt resultat.

Vi har langt hen ad vejen fået tilgodeset vores synspunkter, heriblandt fået nogle nyttige

håndtag til at håndtere irregulær migration og forpligtelsen til at tilbagetage egne stats-

borgere. Samtidig lægges der op til et styrket samarbejde med Afrika og en retsligt bin-

dende aftale. Med andre ord et resultat, der peger i den rigtige retning for det fremtidige

samarbejde med vores partnerlande.

Som det ser ud nu, er der to udeståender i forhold til den endelige aftale. For det første

spørgsmålet om, hvorvidt en kommende aftale skal være åben eller have en slutdato,

som det er tilfældet med den nuværende Cotonouaftale. Fra dansk side foretrækker vi det

sidste eller alternativt en aftale med markante revisionsklausuler. Kompromiset tegner til

at blive en aftale, der har en slutdato, som kan forlænges, såfremt der er enighed blandt

parterne.

Det andet udestående vedrører migration, hvor ét medlemsland står fast på krav om, at

man bl.a. ikke skal skelne mellem regulær og irregulær migration, da det grundlæggende

synspunkt er, at al migration skal stoppes. Hermed blokeres der for et realistisk og balan-

ceret kompromis omkring migration, som de øvrige 27 medlemslande har tilkendegivet at

kunne tilslutte sig. Det må nok forventes, at det pågældende land vil forfølge disse syns-

punkter på det kommende rådsmøde.

Regeringen forventer at kunne tilslutte sig den samlede kompromistekst, som formand-

skabet har fremlagt.

Rasmus Nordqvist

var forbløffet over at høre, at der var et land, der ville sidestille regu-

lær og irregulær migration. Danmark stod vel fast på en adskillelse, også selv om andre

lande skulle gå med på den idé?

Kenneth Kristensen Berth

var modsat Rasmus Nordqvist meget begejstret for, at der

åbenbart var et land, der ville stoppe al migration, og spurgte, hvilket land det drejede sig

om.

924

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Ministeren for udviklingssamarbejde

oplyste, at hun ikke på et åbent møde kunne af-

sløre landepositioner.

Formanden

besluttede herefter at lukke mødet kortvarigt.

Mødet blev midlertidigt lukket.

Claus Kvist Hansen

spurgte, om man med en aftale uden slutdato ikke løb den risiko, at

modtagerlandene kunne forfalde til magelighed i tryg forvisning om, at aftalen bare ville

blive fornyet løbende.

Og var det korrekt forstået, at kun regeringen nævnte princippet om gensidig forpligtelse,

mens det var knap så synligt fra Kommissionens og andre landes side? Forhåbentlig ville

ministeren understrege, at modtagerlandenes villighed til at hjemtage egne statsborgere,

der ikke har opholdstilladelse i EU, var en forudsætning fra aftalen.

Ministeren for udviklingssamarbejde

var enig med Claus Kvist Hansen i, at aftalen

skulle have en slutdato, og i hans beskrivelser af konsekvenserne, hvis den ikke får det.

Regeringen arbejdede for en tidsbegrænset aftale, og det tydede heldigvis på, at kom-

promiset ville ende sådan.

På spørgsmålet om gensidig forpligtelse svarede hun, at hjemtagelse af egne statsborge-

re er forankret direkte i Cotonouaftalens artikel 13. Også derfor var det vigtigt for regerin-

gen at få en juridisk bindende aftale. Man kunne forvente, at den del ville blive styrket i

den nuværende aftale.

925

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Kommissionens forslag til MFF: EU’s eksterne finansielle instrumenter



Orientering

KOM (2018) 0321

Rådsmøde 3618

–

bilag 3 (samlenotat side 6)

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18)

Udviklingsministeren:

Endelig vil der på rådsmødet være en orientering ved udenrigs-

repræsentanten om Kommissionens overordnede forslag til EU´s kommende budget-

ramme for 2021 til 2027, den såkaldte flerårige finansielle ramme

–

også kaldet MFF.

Da Kommissionens underliggende sektorretsakter til de eksterne instrumenter først frem-

sættes medio juni, er det stadig meget tidligt i processen. Der er på rådsmødet kun afsat

meget kort tid til dagsordenspunktet, hvorfor jeg ikke forventer en substansdrøftelse.

Kommissionens forslag, som blev fremlagt den 2. maj, indeholder en opjustering

af EU’s

eksterne

instrumenter inklusive EU’s

udviklingsbistand. På indholdssiden lægges op til en

sammenlægning af en række eksisterende eksterne instrumenter under ét samlet udvik-

lingsinstrument med en form for underopdeling i henhold til tematiske og geografiske prio-

ritetsområder. Sammenlægningen af instrumenter er på linje med regeringens foreløbige

holdning, og det minder om noget, jeg selv ynder at kalde et verdensmålsinstrument. Der

forventes et særskilt humanitært instrument, der er en videreførelse af det eksisterende

instrument, om end i en styrket form.

Rasmus Nordqvist

medgav, at det var tidligt i processen, men netop derfor var det vig-

tigt at være skarp, så man kunne nå at ændre noget, før toget pludselig kørte. Der blev

brugt meget tid på at tale om Brexit og den overordnede budgetramme, men det interes-

sante var dog indholdet. Sammenlægningen af instrumenterne var bekymrende, selv om

man ville bevare en tematisk og geografisk underopdeling. Var der tale om en instrumen-

talisering af udviklingshjælpen, hvor noget for noget-princippet om, at et land skal tage

irregulære migranter tilbage for at opnå udviklingshjælp, blev det grundlæggende?

Kenneth Kristensen Berth

bad ministeren om en vurdering af, hvor realistisk det var at

bevare Grønlandsinstrumentet. Dansk Folkeparti tilsluttede sig regeringens ønske om

det, men var det en reel mulighed eller bare et fromt ønske?

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om ministeren mente, at forhøjelsen fra 9 til 10

pct. i den eksterne budgetkategori 6 var ambitiøs nok i lyset af de udfordringer med en

bæredygtig udvikling, klimaforandringer og migration, man måtte forvente i den kommen-

de årrække.

Udviklingsministeren

var enig med Rasmus Nordqvist i, at man netop på et tidligt tids-

punkt i en forhandlingsproces har mulighed for at øve indflydelse. Det gjorde

regeringen

også, men hun måtte bedrøve Alternativet med, at regeringen fandt det fornuftigt at

strømliner instrumenterne til, hvad man kunne kalde et verdensmålsinstrument, fordi det

926

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

gjorde, at EU målrettet kunne arbejde frem mod

at opfylde FN’s

verdensmål. Hun henvi-

ste til, at Rasmus Nordqvist ved den seneste forelæggelse havde været bekymret for, at

menneskerettigheder og LGBTI-rettigheder ville forsvinde ned mellem stolene. Det ville

ikke komme til at ske, da det var en vigtig prioritet i dansk udviklingsbistand, både bilate-

ralt og i EU-sammenhæng. Det var positivt, at menneskerettighederne nu kunne spille en

rolle på tværs af instrumenterne.

Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at det ville blive svært at bevare Grønlandsin-

strumentet, men regeringen ville kæmpe hårdt for det.

Rasmus Nordqvist

bifaldt, at ministeren så på samlingen af instrumenterne som et mid-

del til at opfylde FN’s verdensmål. Imidlertid kunne han ikke læse noget sted, at det var

regeringens holdning.

Ligesom EU’s udenrigsrepræsentant

Mogherini nævnte regeringen

stort set kun migration i forbindelse med de eksterne instrumenter. Danske ngo’er havde

ytret samme bekymring.

Ministeren for udviklingssamarbejde

gentog, at hun ikke delte Rasmus Nordqvists op-

fattelse af, at et samlet instrument ikke tog hånd om alle vigtige temaer i udviklingssam-

arbejdet. En samling af instrumenterne ville tværtimod forbedre

EU’s manøvredygtighed –

dels ville det gøre det lettere at nå verdensmålene, dels ville det øge fleksibiliteten for

medlemslandene, så de ikke hele tiden skal igennem en lang, opslidende proces som

under flygtningekrisen i 2015, da man stod med et stort problem, men ikke havde nogen

økonomisk facilitet til at håndtere det med.

Rasmus Nordqvist

svarede, at det grundlæggende problem i 2015 ikke var, at man stod

uden økonomiske faciliteter, men uden politiske faciliteter.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

927

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Punkt 4. Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energi (revision

af VE-direktivet)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0767

–

bilag 5 (samlenotat)

KOM (2016) 0767

–

bilag 3 (henvendelse af 8/12-17 fra WWF og Det

Økologiske Råd)

KOM (2016) 0767

–

bilag 4 (henvendelse af 11/12-17 fra Daka Denmark

A/S)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 663 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 326 (udvalgsmødereferat side 491 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/12-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Jeg forelagde i december revisionen af ve-

direktivet til forhandlingsoplæg. Udfaldet af mødet blev dog, at jeg fik et midlertidigt for-

handlingsoplæg, der gjaldt for energirådsmødet den 18. december 2017.

Jeg noterede sidste gang, at der i udvalget var uenighed om, hvad Danmark skal gøre,

hvis der opstår en situation, hvor der i EU-forhandlingerne er opbakning til et fælles ve-

mål over 30 pct. Jeg vender derfor i dag tilbage for at forelægge et revideret forhand-

lingsoplæg.

Jeg vil i dag alene fokusere på EU’s mål for vedvarende energi i 2030, netop

fordi drøftel-

serne i december i høj grad omhandlede dette. De øvrige elementer i regeringens for-

handlingsoplæg vil jeg derfor ikke nævne specifikt, men jeg vil blot henholde mig til, hvad

jeg sagde sidst. Hvis der skulle være et ønske fra udvalget om at få gentaget de øvrige

elementer, vil jeg selvfølgelig gøre dette.

Regeringen er ligesom sidst enig i, at der de seneste år er sket en enorm udvikling på

området. Det var også derfor, at jeg på energirådsmødet i december talte for, at Rådet

burde tilslutte sig et mere ambitiøst EU-mål for vedvarende energi end 27 pct.

Jeg vil således gerne indledningsvis slå fast, at der ikke skal herske tvivl om, at regerin-

gen vil arbejde for at trække målet for vedvarende energi i EU i en mere ambitiøs retning.

Derfor kan regeringen støtte et mere ambitiøst ve-mål end 27 pct. i 2030, såfremt der

sikres en rimelig fordeling af målet og bred opbakning hertil i Rådet.

Regeringen vil arbejde for, at EU sætter et så højt fælles ve-mål som muligt, og at der

sker en rimelig fordeling af opgaven med at nå målet EU-landene imellem. Regeringens

tilgang hviler således overordnet på to principper.

For det første skal vi fastsætte et ambitiøst mål for vedvarende energi. Vi ønsker ikke at

lægge os fast på et bestemt tal. Vi kan i princippet støtte et så højt mål, som der kan ska-

928

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

bes enighed om. Det er vigtigt for EU’s grønne omstilling og for de mange danske virk-

somheder, som leverer grøn energiteknologi til hele Europa.

For det andet skal alle lande yde deres rimelige bidrag til at nå målet. Vi vil derfor sidelø-

bende arbejde for, at der sikres en rimelig fordeling af ve-målet blandt EU-landene, så

alle bidrager til indfrielsen af målet. I den forbindelse skal Danmark selvfølgelig også yde

sit bidrag. Regeringen har allerede fastsat et meget ambitiøst nationalt mål om mindst 50

procent vedvarende energi i 2030. Det mener jeg er et rimeligt bidrag fra dansk side.

Jeg mener, at dette forhandlingsoplæg imødekommer den kritik, som blev udtrykt i Euro-

paudvalget i december. Forhandlingsoplægget indeholder således det ønskede manøvre-

rum til, at Danmark kan tilslutte sig et mere ambitiøst mål for vedvarende energi i EU.

Samtidig skal vi huske på, at målet for vedvarende energi i EU ikke sætter begrænsnin-

ger for, hvor ambitiøse EU-landene ønsker at være nationalt. EU-landene kan sagtens

være mere ambitiøse, end hvad EU's mål tilsiger. Det er også derfor, at regeringen natio-

nalt har en målsætning om, at mindst 50 pct. af vores energiforbrug skal være dækket af

vedvarende energi i 2030.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti fandt det nye forhandlingsop-

læg mere rimeligt end det, ministeren forelagde i december 2017, og partiet kunne derfor

støtte det.

Jens Joel

blev bekymret over at høre ministeren sige,

at regeringen ”i princippet kan

støtte et så højt mål, som der kan opnås enighed om”. Er der nogen grund til at støtte

noget

”i

princippet”? Sandheden var vel, at regeringen ikke støttede det. Hvorfor nævnte

regeringen ikke et bestemt tal, som Danmarks nabolande havde gjort, eller hvorfor klar-

gjorde regeringen i det mindste ikke, at regeringen ville gå op til så højt et tal, som den

kunne få de andre EU-lande med på?

Martin Lidegaard

kunne ikke undslå sig for at sidde med en følelse af at overvære et

tilfælde af politisk skizofreni. Dagen før havde ministeren siddet og forhandlet om en ny

energiaftale for Danmark, der også havde store slutmål 2030. Regeringen sagde med

store armbevægelser, at Danmark skulle være en ambitiøs grøn ledernation, og at man

ville op på 50 pct. ve i 2030. Dagen efter kom ministeren så og bad om et mildest talt lun-

kent mandat EU. Der var hverken klimapolitiske, energipolitiske eller økonomiske argu-

menter for ikke at forsøge at trække EU mod et højere ambitionsniveau: Ud over en posi-

tiv indvirkning på klimaet ville det gøre energien billigere for Danmark og medføre en stør-

re eksport til EU-landene. Det var også nogle helt andre signaler, ministeren kom med

indenrigspolitisk. Man kom derfor til at spekulere på, om ministeren havde en dukkefører,

der dirigerede rundt med ham, eller om der var en kommunikationsbrist et sted i rege-

ringsapparatet.

929

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Det Radikale Venstre ville foreslå, at regeringen gik så langt, som Venstres og Det Kon-

servative Folkepartis medlemmer af Europa-Parlamentet

var gået. Alle danske MEP’er

med undtagelse af Dansk Folkepartis var enige om at støtte en ambitiøs vej. Når rege-

ringspartierne kunne støtte det i Europa-Parlamentet, hvorfor så ikke i Ministerrådet? El-

ler ville regeringen nu ændre sin linje? Frankrig og Sverige havde i Ministerrådet forsøgt

at presse resten af EU til højere målsætninger, men Danmark støttede ikke de to lande.

Ville regeringen støtte Frankrig og Sverige næste gang?

Vindenergi og solenergi blev ved med at rasle ned i pris. Det, det kostede at investere i

27 pct. vedvarende energi for tre år siden, svarede nu til 30 pct. Man måtte forvente, at

den teknologiske udvikling ville fortsætte, og at ønske 35 pct. var derfor inden for den

samme økonomiske ramme, der har været hele tiden.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at principiel støtte til et mål, andre kan blive enige om er

en meget anderledes forhandlingstilgang, end det aktivt at arbejde for et højt mål. Hvorfor

havde regeringen tænkt sig bare sidde på bagsmækken og støtte de andre i stedet for

aktivt at føre an?

Regeringen sammenkædede det samlede ve-mål med byrdefordelingen mellem landene,

men skulle de to ting forhandles i samme ombæring? Ministeren sagde, at det var vigtigt,

at Danmark ikke blev presset op over de 50 pct., men hvor lå det skæringspunkt i forhold

til den aktuelle byrdefordeling? Hvor højt kunne Danmark gå op uden at skulle hæve sig

over 50 pct.? Regeringen var vag i sammenligning med andre lande, der aktivt pressede

på. Var regeringens holdning i virkeligheden, at den kan støtte hvad som helst, bare den

ikke bliver presset til mere end de 50 pct., den havde lovet som minimum?

Søren Egge Rasmussen

undrede sig over, at regeringen bad om så fattigt og fodslæ-

bende et mandat. Ifølge forårets IRENA-rapport ville EU omkostningseffektivt kunne for-

doble sin ve-andel fra 17 pct. i 2015 til 34 pct. i 2030, og at det også samfundsøkonomisk

ville være en fordel for Danmark med et ve-mål på 58 pct. Hvorfor holdt regeringen så

krampagtigt fast i det lavest mulige for Danmark? Blev den ikke påvirket af høringssvare-

ne og de relevante aktører? Var det intern uenighed i regeringen, der gjorde, at den ikke

aktivt kunne gå efter et mål, som ville medføre, at Danmark kom over 50 pct. i 2030?

Holger K. Nielsen

mente også, at forhandlingsoplægget var alt for vagt og uforpligtende.

Det var uforståeligt, når nu Danmark var en væsentlig aktør på området. Det var ikke ale-

ne af klimapolitisk, men også af eksportmæssig betydning for Danmark at få EU med på

et højere ambitionsniveau.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

oplyste, at da han på det seneste rådsmøde

havde sagt, at Danmark ville arbejde aktivt for at nå et mål over 27 pct. og aktivt arbejde

for 30 pct., havde kollegerne i Rådet udvist stor overraskelse

–

bortset fra Frankrig, Por-

tugal og Sverige, der ville gerne støtte det. Det understregede forskellen på diskussionen

i udvalget og møder i Rådet.

930

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Han understregede, at regeringen arbejdede aktivt for et ambitiøst ve-mål på et godt

stykke over 30 pct. i 2030. Det afgørende var, om både EU samlet set og de enkelte lan-

de efterfølgende ville være i stand til at indfri løfterne. Regeringens mål for Danmark var

mindst 50 pct. i 2030, måske over, men det afhang dels af energiforhandlingerne, dels af

teknologiudviklingen.

Vurderingen var, at forhandlingerne ville ende med et ve-mål på et stykke over 30 pct.

Det var endda muligt at nærme sig 35 pct. Byrdefordelingen mellem landene skulle til

gengæld være rimelig. EU-målet var et samlet mål. Kommissionen kunne i anden om-

gang spørge, hvordan landene hver især havde tænkt sig at leve op til målet. Derfor skul-

le Danmark ikke over 50 pct.

Til Martin Lidegaard sagde han, at ikke var skizofren, men tværtimod stolt over regerin-

gens energiudspil, og han tog til rådsmødet med en god følelse af et mandat, der sikrede,

at man kunne lægge en ambitiøs linje, og at regeringen på selve mødet og i de forhand-

linger, der ledte op til det, kunne lægge et massivt pres på de andre lande for at trække

EU i den rigtige retning.

Han delte Martin Lidegaards og Jens Joels betragtninger om, at Danmark har massive

erhvervsmæssige interesser i et højt ve-mål. Det var glædeligt, at et bredt flertal i Folke-

tinget var enige i, at energipolitik også er et redskab til at sikre vækst, arbejdspladser og

udvikling i Danmark. Hvis det skulle lykkes at nå et højt mål, ville det være godt, og rege-

ringen ville støtte det. Som minister havde han ingen dukkefører, men var medlem af en

regering, der talte med én stemme. I denne sag var det en god, stærk stemme.

På et åbent udvalgsmøde kunne han ikke nævne landenavne, men han kunne oplyse, at

en EU i denne sag delte sig i tre større grupper lande: en gruppe ville fastholde 27 pct.,

en anden ville arbejde for et højere mål på 30, mens en tredje række lande var endnu

mere ambitiøse.

Han var stolt af, at Venstres MEP førte en offensiv grøn politik, og det var godt, at Euro-

pa-Parlamentet trak i den retning. Hvis han var MEP, ville han også stemme for et mål på

35 pct.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at forhandlingerne om et samlet mål og byrdefordelin-

gen foregik parallelt, hver for sig. Det var derfor usikkert, om en aftale kunne landes i juni.

Svaret til Søren Egge Rasmussen lød, at det var opløftende at læse IRENA’s rapport,

som viste, at selv høje målsætninger var omkostningseffektive. Derfor støttede regerin-

gen også et nationalt mål på mindst 50 pct. i 2030. Ingen vidste, hvad teknologiudviklin-

gen i 2020’erne ville bringe, men forhåbentlig ville den grønne energi blive

endnu billige-

re. Det var ikke sikkert, at det var sidste gang, EU skulle diskutere 30-

procentsmålsætningen, og man kunne måske nå højere op end 30 pct. denne gang.

931

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Han mindede om energiaftalen i 2012, hvor fremskrivningerne sagde, at man i 2020 ville

kunne nå lige op på den anden side af 30 pct. ve. Men teknologiudviklingen havde bety-

de, at det nu så ud til 34-35

pct. Ifølge IRENA’s nye rapport ville den udvikling fremover

gå endnu hurtigere. Alle partier delte heldigvis den opfattelse, at hele verden skal med på

den grønne omstilling, men forudsætningen er, at den kan finansieres. Derfor var det og-

så skørt, når nogle rapporter konkluderede, at klimamålene kun kan nås uden nogen

vækst i samfundet. Tværtimod skulle væksten bidrage til finansieringen af den grønne

omstilling.

Til Holger K. Nielsen sagde han, at forhandlingsoplægget ville placere Danmark i en

stærk position. Men man skulle være opmærksom på, at tallene var forbundet med en vis

usikkerhed, og man skal passe på med at love noget ved bordet, som man ikke kan holde

senere. På grundlag af danske beregninger kunne regeringen derfor støtte et mål på om-

kring 35 pct.

Jens Joel

spurgte, hvilken af de tre nævnte grupper lande Danmark placerede sig i.

Han undrede sig desuden over, at ministeren ville have ment noget andet som MEP end

som minister. Udvalget var samlet i dag for at få at vide, hvad ministeren mente som mi-

nister. Ministeren havde åbenbart sat sig for at møde udvalget i dag med en lovprisning af

det at have høje ambitioner, men havde ikke tænkt sig at sætte tal på de ambitioner.

Hans parti havde netop farvet sit logo grønt og kørt den store kampagnemaskine i gang

for at overbevise folk om, at regeringen ville den grønne omstilling. Regeringsgrundlaget

sagde minimum 50 pct. vedvarende energi i 2030. Når det så blev alvor, og regeringen

skulle tage stilling i EU, ville den tilsyneladende have maximum 50 pct. Kunne ministeren

bekræfte, at regeringen arbejder for ikke at komme over 50 pct., for det havde ministeren

lige sagt i sin besvarelse, og det var det afgørende punkt.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at regeringen ifølge forhandlingsoplægget ville ”støtte et

mere ambitiøst ve-mål end 27 pct. i 2030, såfremt der sikres en rimelig fordeling af målet

og bred opbakning

hertil i Rådet”.

Men nu lod ministeren til at have ændret det, for lige før

sagde han, at han ville arbejde aktivt for et mere ambitiøst mål. Arbejde aktivt er noget

andet end støtte. Nu begyndte det at ligne noget. Hvilket mandat skulle udvalget tage

stilling til?

Ministeren sagde, at det samlede mål og byrdefordelingen blev forhandlet parallelt. Men

betød det, at man ikke ville blive enige om et ve-mål i Rådet, før man hundrede procent

havde fordelingen på plads?

Det kunne være godt for Danmark at have nogle allierede. Hvis Rådet og Kommissionen

ikke er så ambitiøse som Danmark, hvorfor allierede Danmark sig så ikke med Europa-

Parlamentet og arbejdede ad den vej?

Søren Egge Rasmussen

mente, at regeringens linje virkede diffus. Hvis den kunne støt-

te et mål på et stykke over 30, måske endda 35 pct. i EU, ville det med den nuværende

932

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

fordeling medføre, at Danmark ville komme op på 58 pct. i 2030. Ville regeringen så være

imod den fordeling?

Hvad mente regeringen med sin formulering ”en

rimelig fordeling af

målet” i

forhandlingsoplægget? IRENA-rapporten havde konkluderet, at 58 pct. kunne

være økonomisk fordelagtigt for Danmark, så hvorfor strittede regeringen imod et højere

mål?

Martin Lidegaard

understregede, at han ikke havde kaldt ministeren andet end skizofren

i politisk forstand og i den aktuelle sag. Ministerens svar var ikke mindre skizofrent, for

det var da forvirrende, at han mente to forskellige ting som MEP og som minister. Rege-

ringen havde herudover ingen grund til at være uenig med sine partifæller i Europa-

Parlamentet.

Først lod det til, at Danmark havde placeret sig i gruppen af halvambitiøse lande, der ville

gå op til 30 pct. Men nu havde ministeren på udvalgsmødet pludselig givet mundtligt til-

sagn om at ville arbejde for 35 pct. Det var et andet forhandlingsoplæg end det skriftlige.

Det Radikale Venstre havde egentlig tænkt sig at ytre sig imod forhandlingsoplægget,

men hvis ministeren nu ændrede retning, så kunne partiet godt være med alligevel.

Han gav ministeren ret i, at der skal være en sammenhæng mellem det, man lover i EU,

og det, man leverer hjemme. Et bredt energiforlig forudsatte et højere VE-mål i 2030, så

regeringen kunne med sindsro begive sig ud på en galej, hvor Danmark lå højere end 50

pct.

Ministeren havde mange gode betragtninger om teknologiudviklingen, men pointen var,

at udviklingen ikke kommer af sig selv. Danmark havde netop ene land kunnet reducere

prisen på havvind med 60 pct. på 3 år på grund af en politik, der havde presset denne

teknologiudvikling igennem. EU har meget større muskler end Danmark, og det havde

derfor et kæmpe perspektiv, hvis man kunne presse energipriserne endnu længere ned i

fællesskab med ambitiøse mål. Målene var ikke bare fiksfakserier og leg, men havde be-

tydning for, hvor hurtigt

–

og hvor billigt

–

klimaproblemerne kan blive løst.

Holger K. Nielsen

fandt det mærkværdigt, at ministeren på den ene side gav udtryk for

at ville være ambitiøs og på den anden side tilsyneladende havde lavet en aftale med

Dansk Folkeparti, som trak i den stik modsatte retning, for at sikre sig et mandat

–

for det

var vel sådan, man måtte forstå Kenneth Kristensens Berths udmelding. Hvorfor ville mi-

nisteren ikke have et bredere mandat ved at placere sig i den ambitiøse gruppe? I mini-

sterens svar lød det pludselig, som om Danmark alligevel var blandt de mere ambitiøse.

Det ændrede forudsætningerne for, om partierne skulle være for eller imod.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

afviste, at han er politisk skizofren, men man

havde lov at blive klogere. I december, da han fik det midlertidige mandat, lå Danmark i

den gruppe lande, der ville gå op til 30 pct. Siden var der sket en forandring: Nye bereg-

ninger viste, at Danmark kunne holde sig inden for 50 pct., selv om EU nåede et samlet

mål på over 30 pct., endda 35 pct., i 2030. På rådsmødet kunne han på den betingelse

støtte et samlet mål på over 30 pct. Det var glædeligt med denne nye formel, for det var

933

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

vigtigt, at målene både var ambitiøse og realiserbare. Dansk Folkeparti skulle takkes for

at have meldt sig ind i kampen som et ansvarligt parti. Oppositionen var mere interesse-

ret i talgymnastik, men det vigtige var, at retningen var rigtig.

Han svarede Søren Egge Rasmussen, at det sandsynligvis ikke ville blive nødvendigt for

Danmark at hæve ve-andelen til 58 pct., hvis EU når et samlet mål på 35 pct. Der var dog

en vis usikkerhed, for processen er sådan, at man først udarbejder beregninger på lan-

debasis, hvorefter der foregår forhandlinger op til og på selve rådsmødet

–

både om det

samlede mål og om fordelingen mellem landene.

Til Martin Lidegaard sagde han, at nogle ønskede at fremstille regeringens linje som min-

dre grøn, men skulle Folketingets fyrreårige ambition om en grøn politik lykkes, ville det

kræve et godt samarbejde med Europa-Parlamentet, som er den folkevalgte institution i

EU. Det var godt, at nogle folkevalgte trak i en mere ambitiøs retning. Landene havde

omvendt et ansvar for at implementere målene derhjemme, så det nyttede ikke noget

bare at tænke på et tal. Men han ville gerne strække sig til at sige på rådsmødet, at lan-

dene burde komme Europa-Parlamentet i møde.

Jens Joel

mente, at ministeren kunne have sparet sig selv for mange krumspring, hvis

han fra begyndelsen havde meldt entydigt ud. Nu skulle man forestille sig et rådsmøde,

hvor Danmark åbenbart havde tænkt sig at sige med klar og fyndig røst, at et ambitiøst

mål er vigtigt for klimaet, for erhvervsudviklingen og for arbejdspladserne, og at Danmark

er villig til at gå længere end sidst, fordi regeringen har opdaget, at Danmark ikke behø-

ver ændre noget derhjemme i den forbindelse. Det var ikke noget argument, de andre

lande ville tage for gode varer. Havde regeringen faktisk en ambition om, at EU skulle i

front? Eller var alt godt, så længe Danmark ikke skulle lave noget om? Det kunne man

vist kalde en gratis omgang.

Ministeren sagde dog meget andet, som lød godt og klogt, og regeringen var åbenbart på

et heftigt skred i progressiv retning. Det lød som om, at der var kommet nye tal siden mø-

det i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget for 2 dage siden. Hvis det gik så stærkt, kun-

ne man måske vente 2 dage til og få alle partier med. Var ministeren villig til på den bag-

grund at ændre i forhandlingsoplægget?

Formanden

mindede om, at mandater gives ud fra ministerens talte ord. Det, ministeren

nu sagde, var dermed forhandlingsoplægget. Der skulle ikke ændres i den skriftlige del.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at ministeren vekslede mellem at prise sit forhandlingsop-

læg og udtale, at han ville meget mere end det, der stod i det. Først skulle Dansk Folke-

parti takkes, men så skulle Parlamentet støttes. Hvilke mundtlige dele skulle udvalget

læne sig op ad?

Ministeren sagde, at forhandlingerne om EU-mål og byrdefordeling foregik parallelt, men

også, at regeringen ikke ville gå over 50 pct. for Danmarks vedkommende. Skulle man

forstå det sådan, at landene ikke kunne nå til enighed om et fælles mål, fordi Danmark

934

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

først skulle vente og se, hvad byrdefordelingen ville blive? Eller hvordan var rækkeføl-

gen? Man måtte forstå, at regeringen ikke kunne støtte målsætningen, før fordelingen var

på plads.

Martin Lidegaard

bad ministeren gøre det klart, at Danmark ville lægge sig i den ambiti-

øse gruppe af lande, der ville arbejde for et mål op til 35 pct. Hvis det kunne stå klart og

uden forbehold, havde ministeren Det Radikale Venstres støtte til forhandlingsoplægget.

Søren Egge Rasmussen

forstod det sådan, at ministeren nu kunne omformulere for-

handlingsoplægget, sådan at der ville stå ”Regeringen kan støtte et mere

ambitiøst ve-

mål end 27 pct. i 2030, gerne helt op til 35 pct., såfremt der sikres en rimelig fordeling af

målet via en ny formel, som ikke pålægger Danmark mere vedvarende energi end 50

pct.”. For det var det, ministeren sagde.

Men Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget hav-

de ikke hørt om den formel 2 dage tidligere. Kunne ministeren præcisere, om det var en

ny formel, der lå til grund?

Sagen var alvorlig, fordi

den havde konsekvenser for EU’s rolle som forhandler på de

kommende klimatopmøder. Det var afgørende, at EU kunne vise resten af verden, at man

kan efterleve Parisaftalen og omstille til vedvarende energi.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

understregede, at der var ikke var tale om at

ændre i mandatet. Der var nuancer til forskel. Regeringen arbejdede for to ting: et højt

mål og en rimelig fordeling mellem landene. En rimelig fordeling var, at Danmark kunne

påtage sig et mål helt op til 35 pct., såfremt det betød, at Danmarks andel ikke kommer

over 50 pct. Den lille uenighed bestod altså i, at regeringen havde det forbehold. Det var

samtidig regeringens vurdering, at der var ringe sandsynlighed for, at kompromiset ville

ende på 35 pct.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at forhandlingerne foregik parallelt, omtrent som når

man køber en ny bil. Man kan forelske sig i en bestemt bil, men prisen skal være i orden.

Inden regeringen påtager sig et ve-mål omkring forhandlingsbordet i EU, skal den på

samme måde være sikker på, at aftalen kan holdes og regningen kan betales. Det var

værd at notere sig, at aftalen ikke ville forhindre de enkelte lande i at nå højere mål.

Martin Lidegaard

forstod, at regeringen og oppositionen var enige om, at det var i Dan-

marks entydige interesse at få ve-målet så højt op som muligt, og at Danmark bør ligge i

den gruppe af lande, der kæmper for 35 pct. i 2030. Forskellen var, at regeringen samti-

dig ønskede at lægge den snubletråd ud for sig selv at ønske et lavere mål, hvis Dan-

mark i fordelingsforhandlingerne skulle komme op på 51 pct. Det var nok en hypotetisk

betragtning, og det var forhandlingsmæssigt et vanvittigt sted at stille sig på Danmarks

vegne. Ministeren var i forvejen på en vanskelig opgave, og det var glædeligt, at ministe-

ren ville kæmpe, men at tage sådanne forbehold, når man gerne vil kæmpe den grønne

sag, gav ikke mening. Derfor kunne Det Radikale Venstre ikke støtte forhandlingsoplæg-

get.

935

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Jens Joel

mente, at man ikke bliver en stærk stemme på det ambitiøse hold, hvis man

ikke selv får lektier for. Det ville klæde ministeren at sige, at regeringsgrundlagets ambiti-

on om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 nu var ændret til en ambition om højst 50

pct. På den måde kunne Danmark ikke bevare sin styrkeposition, og det var ærgerligt

både for klimaet og for dansk erhvervsliv. Socialdemokratiet kunne derfor ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

gjorde det klart, at regeringsgrundlaget havde

en ambition om mindst 50 pct. på grund af forventninger om, at teknologiudviklingen i de

kommende år ville gøre det muligt at nå over 50 pct.

Rasmus Nordqvist

mente, at forhandingsoplægget både var uklart og udtryk for en zig-

zagkurs. Alternativet kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlingsop-

lægget.

Søren Egge Rasmussen

meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsop-

lægget.

Han bad ministeren arbejde for, at elektricitet fra vedvarende energi fortsat ville tælle som

bæredygtigt brændsel i transportsektoren fra 2020 til 2030. Europa-Parlamentet havde

udtrykt ønske om det samme.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

var enig med Søren Egge Rasmussen, og den

holdning indgik i regeringens udspil.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Socialdemokratiet, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Alternativet og Sociali-

stisk Folkeparti havde ytret sig imod det.

936

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Punkt 5. Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0590

–

bilag 5 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 89 (notat om revisionen af det centrale

EU-regelsæt på teleområdet og et muligt nyt teleforlig)

EUU alm. del (17)

–

bilag 663 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 80 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 6/10-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Jeg forelagde i oktober sidste år revisionen af

forslaget om et europæisk kodeks for elektronisk kommunikation til forhandlingsoplæg.

Europa-Parlamentet har imidlertid i løbet af forhandlingerne med Rådet fremlagt to for-

slag, som ikke var en del af Kommissionens oprindelige forslag. Der er tale om mobilvars-

ling og udlandstelefoni. De to forslag indgik således heller ikke i forhandlingsoplægget fra

oktober. Jeg forelægger derfor i dag et supplerende forhandlingsoplæg, der angår disse

emner.

Europa-Parlamentet har, for så vidt angår udlandstelefoni, foreslået at regulere prisen for,

hvad det må koste slutbrugerne at ringe eller sende beskeder til et andet EU-land. Ud-

landstelefoni er ikke en del af roamingreguleringen, og forbrugerpriserne er således i dag

ikke reguleret på EU-niveau.

Alle partier i Folketinget har i forbindelse med forhandlingerne om et nyt teleforlig signale-

ret, at de tilslutter sig grundprincippet om, at dansk telepolitik er markedsbaseret. Prisre-

gulering er set i det lys et meget indgribende værktøj, som man skal være varsom med at

bruge. Det gælder især, hvis slutbrugerne allerede har adgang til gode alternativer i form

af målrettede produkter.

Som forbruger har man i dag f.eks. mulighed for at vælge et abonnement, hvor opkald til

udlandet er inkluderet. Derudover er der en række internetbaserede tjenester, som giver

adgang til gratis eller meget billige opkald til udlandet. Dertil kommer, at der ikke er udar-

bejdet en konsekvensanalyse af forslaget om udlandstelefoni. Det gør det vanskeligt spe-

cifikt at vurdere de konsekvenser, som forslaget eventuelt har.

Generelt har forslaget gavnlige effekter for forbrugerne i form af lavere priser, men der

kan også være afledte negative effekter i form af højere priser på abonnementer. Vi kan

dermed ende i en situation, hvor vi alle får en højere telefonregning, mens de, som får

glæde af indgrebet, allerede i dag har billige alternativer. Det var ikke helt på samme må-

de tilfældet, da vi indførte roamingreguleringen. Der var der ikke så mange tilsvarende

nemme og billige alternativer.

I første omgang håber jeg derfor, at der kan findes opbakning til en løsning, der styrker

forbrugeroplysningen, men som ikke indfører byrdefulde regler om prisregulering. Vi skal

937

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

med kodeksforslaget i stedet skabe nogle attraktive rammevilkår, så der bliver investeret

endnu mere i udrulning af bredbånd.

Hvis forhandlingerne om det samlede kodeksforslag alligevel skulle udvikle sig i retning af

prisregulering, vil regeringen arbejde for, at dette sker på en måde, der ikke pålægger

teleudbyderne unødige byrder.

Parlamentet har derudover foreslået, at medlemslandene skal sikre, at der indføres så-

kaldte mobilvarslingssystemer i medlemslandene. Formålet er, at myndighederne skal

kunne advare civilbefolkningen i et afgrænset geografisk område direkte på mobiltelefo-

nen om igangværende eller nært forestående nødsituationer eller katastrofer. Det er dog

vurderingen, at medlemslandene ikke EU-retligt kan forpligtes til at indføre nationale mo-

bilvarslingssystemer, da det henhører under EU-landenes kompetence.

Regeringen hilser Parlamentets fokus på mobilvarsling velkomment, men finder, at det

skal være frivilligt for EU-landene, om de vil indføre mobilvarsling. Hvis man som land

vælger at indføre mobilvarsling, er det samtidig vigtigt, at der på EU-niveau sikres mest

mulig fleksibilitet i forhold til teknologivalg.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om Rådet arbejdede videre med Europa-Parlamentets øn-

ske om, at teleudbyderne skulle forpligtes til at sikre, at deres offentligt tilgængelige

kommunikationstjenester og net er fuldt krypterede. Og hvad var regeringens holdning?

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om det var udtryk for en antagelse, når regerin-

gen skrev, at forslaget om udlandstelefoni kunne få negativ indvirkning på teleselskaber-

nes investeringsniveau og medføre stigende abonnementspriser. Eller var der lavet kon-

sekvensberegninger? Socialdemokratiet støttede store dele af forhandlingsoplægget,

men det var vigtigt for partiet, at det ikke blev dyrere for forbrugerne. Hvorfor ville regerin-

gen kun ”arbejde for”, og ikke ”lægge vægt på” eller endda ”lægge afgørende vægt på”,

teleudbyderne ikke blev pålagt unødige byrder?

Kenneth Kristensen Berth

mente, at forslaget fra Europa-Parlamentet om nationale

mobilvarslingssystemer i sig selv kunne være udmærket, men Dansk Folkeparti kunne

ikke gå med til at forpligte landene til noget, som EU-retligt henhører under landenes eg-

ne kompetencer. Hvis det viste sig fornuftigt, skulle landene nok selv finde ud af at indfø-

re systemerne. Forslaget om udlandstelefoni var absurd og kunne bringe én i tvivl om,

hvorvidt Berlinmuren faktisk var faldet, eftersom det viste, at nogle stadig var tiltrukket af

kommandoøkonomi. Regeringen udtaler sig i det hele taget for blødt, men selv med en

skærpet tone var der noget grundlæggede galt med begge forslag, og Dansk Folkeparti

kunne derfor ikke støtte dem.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

mindede om, at han allerede havde lovet at

oversende et skriftligt svar til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, hvor Rasmus

Nordqvist havde stillet det samme spørgsmål om Europa-Parlamentets ønske om fuld

kryptering, det såkaldte end-to-end. Ministeren kunne dog med det samme sige, at den

938

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

del af kodeksforslaget, der vedrører kryptering, var dækket af det mandat, han fik i okto-

ber, og dermed ikke indgik i dagens to supplerende forhandlingsoplæg. Det var for tidligt

at sige, hvordan forhandlingerne ville ende, men Rådet delte ikke Europa-Parlamentets

holdning. Regeringen mente ligesom en række andre lande, at en forpligtelse om fuld

kryptering ikke ville være teknisk mulig at gennemføre. Et flertal af medlemslandene øn-

skede i stedet, at kryptering skal finde sted i nødvendigt omfang.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde han, at der ikke på EU-niveau var foretaget en

konsekvensberegning af forslaget, selv om regeringen havde presset på, for at det skete.

Det var afgørende for regeringen, at selskaberne ikke ville blive pålagt unødige byrder,

for så opstod der en risiko for, at der var andre ting, teleselskaberne ikke kunne løse,

herunder bedre mobildækning og mere bredbånd, som der lige var blevet indgået forlig

om.

Formuleringen ”arbejde for” skyldtes, at de to forslag var en del af en samlet pakke

med en lang række andre elementer end de to forslag.

Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at Dansk Folkepartis synspunkter på området var

velkendte. Regeringen fandt det til gengæld fornuftigt, at der er en vis EU-regulering på

teleområdet. Hermed havde man bl.a. fået aftalen om roamingpriser, som gør det muligt

at bruge sin mobiltelefon i hele EU uden at komme hjem med store uventede regninger.

Hans fornemmelse var, at forhandlingerne trak i en god retning, og at unødige byrder for

teleselskaberne kunne undgås. Skulle det modsatte vise sig, ville regeringen arbejde for,

at omkostningerne blev så lave som muligt.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet kunne støtte forhandlingsoplægget, fordi

forslagene var en del af en større pakke, og det er fornuftigt med samarbejde på teleom-

rådet. Han ville dog gerne udtrykke støtte til Europa-Parlamentets holdning om fuld kryp-

tering og opfordrede ministeren til at genoverveje regeringens position. Det var vigtigt at

sikre EU-borgernes privatliv, også når de kommunikerer med hinanden.

Peter Hummelgaard Thomsen

vurderede, at alle medlemmer af udvalget mente, at de

udfyldte en væsentlig parlamentarisk funktion. Udvalgets muligheder er dog begrænsede

–

medlemmerne kan stemme for eller imod og bede regeringen overveje tre typer af for-

muleringer, alt efter hvor vigtig situationen er. Regeringen

ville kun ”arbejde for”, at

tele-

selskaberne ikke måtte pålægges unødige byrder og forbrugerne højere priser, men det

er den blødeste formulering. Var det korrekt forstået, at det ikke var så væsentligt for re-

geringen, at det kunne skille den fra de øvrige medlemslande i forhandlingerne?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at han ikke kunne

tilføje yderligere til diskussionen om fuld kryptering, da det hørte under Forsvarsministe-

rets ressort. Spørgsmål herom måtte derfor rettes til forsvarsministeren.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde han, at enhver minister havde stor respekt for

Europaudvalget og formentlig følte, at en forelæggelse var en form for eksamen. Han

havde stor respekt for de meldinger, der var blevet givet, og han var optaget af at få så

939

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

bred opbakning bag mandaterne som muligt. Hvis Socialdemokratiet var meget optaget

af at undgå unødige omkostninger,

ville han godt omformulere fra ”arbejde for” til ”lægge

vægt på”.

Peter Hummelgaard Thomsen

kvitterede for ministerens imødekommenhed og meddel-

te, at Socialdemokratiet med den nævnte rettelse bakkede op om det samlede mandat.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det. Enhedslisten var ikke

til stede, men havde på forhånd meddelt, at de ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

940

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.- 23. maj

2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 663 (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren

mindede om, at rådshenstillingerne og rådskonklusionerne

ikke var bindende, men ville blive fremsat med henblik på en fælles forståelse af, i hvilken

retning EU-landene bør arbejde.

1. Rådshenstilling om nøglekompetencer for livslang læring



Vedtagelse

KOM (2018) 0024

Rådsmøde 3617

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Der er tale om en revision af rådshenstillingen fra 2006.

Rådshenstillingen beskriver otte såkaldte nøglekompetencer, som er det sæt af kompe-

tencer, man på EU-plan er blevet enige om er centrale i forhold til beskæftigelse og for at

være en ansvarlig medborger. Kompetencerne omfatter både specifikke og tværgående

kompetencer, der anses som lige vigtige og gensidigt overlappende.

Revisionen skyldes, at den digitale og teknologiske udvikling jo er gået meget stærkt si-

den 2006, så disse elementer trængte til opdatering. Der er også lagt forøget vægt på

entreprenørskabskompetence og medborgerskab samt personlige og sociale kompeten-

cer.

Formålet er at skabe en fælles forståelse blandt EU-landene om, hvad der er de væsent-

ligste kompetencer, men det er selvfølgelig op til landene selv, hvordan de vil anvende

referencerammen.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen, da vi er enige i behovet for opdate-

ring af den gamle referenceramme, så den i højere grad afspejler den digitale og teknolo-

giske udvikling og behovet for at tilegne sig nye kompetencer.

Rasmus Nordqvist

savnede innovation og kreativitet blandt nøglekompetencerne. Må-

ske var det et spørgsmål om, hvordan man oversætter begreberne? I Danmark gør man

meget ud af at give børn de to kompetencer, og de er afgørende for udviklingen af fremti-

dens industri og arbejdsmarked. Kunne ministeren tale for, at innovation og kreativitet

blev inkluderet på listen?

Undervisningsministeren

fandt det vigtigt at hæfte sig ved, at den skandinaviske skole-

tradition er anderledes og anvender andre pædagogiske greb. I Danmark smed Grundtvig

for over 150 år siden katekismen lidt hen i hjørnet for i højere grad at dyrke fortællingen,

samtalen med eleverne og anerkendelsen af elevernes ret til at deltage aktivt i undervis-

ningen. Skandinaverne er så heldige, at innovation og kreativitet er iboende i den nordi-

ske pædagogik. Der er tale om to mangfoldige begreber, som rummer faglighed, selv-

941

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

stændighed, vedholdenhed og økonomisk forståelse i en pakke, som ruster eleverne til

som borgere f.eks. at stifte en forening eller starte en virksomhed. Undervisningen fore-

går på nogle andre præmisser i Danmark og de andre nordiske lande, og derfor svarer

nøglekompetencerne ikke altid til hinanden i forholdet 1:1. På samme måde er anbefalin-

ger fra OECD til ændring af undervisningssystemerne ofte møntet på de angelsaksiske

skolesystemer, og de kan ikke altid meningsfyldt anvendes i Danmark.

942

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

2. Rådshenstilling om fremme af fælles værdier, inklusive uddannelse og den

europæiske dimension i undervisningen



Vedtagelse

KOM (2018) 0023

Rådsmøde 3617

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

Undervisningsministeren:

Andet punkt er vedtagelsen af en rådshenstilling om fremme

af fælles værdier, inklusive uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen.

Det er en udløber af Pariserklæringen fra 2015 om fremme af medborgerskab og de fæl-

les værdier om frihed, tolerance og ikkediskrimination gennem uddannelse.

Det er jo et emne, vi har været omkring før, som handler om, at vi skal modvirke margina-

lisering og ekstremisme hos unge i Europa. Det skal vi gøre ved at sikre, at alle børn og

unge har kendskab til de fælles demokratiske værdier, som de europæiske samfund byg-

ger på. Samtidig henstilles det til medlemsstaterne, at de sikrer, at skoleeleverne lærer

om baggrunden for det europæiske samarbejde og mangfoldigheden i de europæiske

lande.

I Danmark sker dette allerede inden for undervisningen i samfundsfag og historie, og ind-

holdet af rådshenstillingen ligger overordnet set også i forlængelse af folkeskolens for-

målsparagraf. Samtidig har vi jo også en lang tradition for skolebestyrelser og elevråd,

der fremmer den aktive deltagelse af lærere, elever og forældre i skolens ledelse.

Vi støtter derfor vedtagelsen af rådshenstillingen.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at EU med rådshenstillingen lagde op til indoktrine-

ring ved at ville ”fremme fælles værdier” og ”den europæiske

dimension i undervisnin-

gen”. Det handlede om at skabe en forestilling om, at EU er noget naturgivent, og det

burde man være kritisk over for. Hvad mente man med formuleringen

”tilskynde til en for-

ståelse af den europæiske sammenhæng, den fælles arv, de fælles værdier og en be-

vidsthed om den sociale, kulturelle og historiske enhed og mangfoldighed

i EU’s med-

lemsstater”, og hvordan skulle en sådan tilskyndelse

konkret afspejle sig i undervisnin-

gen?

Han spurgte desuden, hvordan ministeren forestillede sig, at man skulle fejre en årlig EU-

dag i læringsmiljøerne? Skulle man f.eks.

afspille Beethovens ”Ode til glæden”

ude foran

gymnasierne, eller hvad havde rådshenstillingens forfattere tænkt? Og hvordan tænkte

ministeren, at man skulle udfolde det?

Undervisningsministeren

svarede, at der sikkert var skrevet mange hyldemeter om,

hvad europæiske værdier er. Hun kunne som nogle af de vigtigste nævne frihedsret-

tigheder, ytringsfrihed og religionsfrihed; individets ukrænkelighed og værdighed, altså at

ethvert menneske har et værd i sig selv; at demokrati ikke bare er flertalsstyre, men bæ-

res af borgerne; at politisk vedtagne love står over religiøse regler; samt respekt for vi-

943

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

denskaben og videnskabelige fakta. De værdier kolliderer undertiden med opfattelser

uden for Europa, og det var dem, hun selv nævnte over for børn og unge samt i drøftelser

med kolleger fra andre lande.

Om fejring af EU-dagen svarede hun, at det var frivilligt at deltage, og man kunne vælge

at prioritere noget andet lokalt. De danske skoler valgte at afholde meget forskelligartede

aktiviteter, og det var fint med denne mangfoldighed.

944

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

3. Rådskonklusioner om at arbejde hen mod en vision for et europæisk uddannel-

sesområde



Vedtagelse

KOM (2017) 0673

Rådsmøde 3617

–

bilag 2 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (17)

–

bilag 426 (udvalgsmødereferat side 589,

senest behandlet i EUU 9/2-18)

Undervisningsministeren:

Tredje punkt er vedtagelsen af et sæt rådskonklusioner, der

skal angive nogle pejlemærker for det videre arbejde med uddannelseselementerne i Det

Europæiske Råds konklusioner fra december 2017 og for den videre konkretisering af en

vision for et såkaldt europæisk uddannelsesområde.

Med det europæiske uddannelsesområde menes et europæisk samarbejde på uddannel-

sesområdet, der bygger på principper som at styrke mobilitet, gensidig anerkendelse og

stærke sprogkundskaber i Europa.

Regeringen er positiv over for initiativer, der kan styrke uddannelsesmobiliteten og sprog-

læringen i Europa samt styrke de europæiske universiteters internationale konkurrence-

evne. Regeringen lægger samtidig vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber de

kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad der mentes

med ”etableringen af europæiske

universiteter bestående af fleksible, ubureaukratiske, inklusive, åbne og gennemsigtige

nedefra og op-netværk, der er geografisk og socialt

inkluderende.” Det lød

bare som en

opremsning af intetsigende tillægsord.

Undervisningsministeren

forklarede, at formålet var at skabe et tættere samarbejde

mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Samarbejdet kunne konkret be-

stå i fælles uddannelsesprogrammer, øget udveksling af studerende, undervisere og stu-

derende samt et tættere samarbejde om forskningsprojekter.

Hun havde selv taget initiativ til et bilateralt samarbejde med flere EU-lande, senest med

Frankrig, med det formål at få flere børn og unge til at lære fransk og tysk. Regeringen

ville gerne styrke de sprog, som havde oplevet et styrtdyk for både på gymnasie- og fol-

keskoleområdet. Det største tab ved det var ikke merkantilt, men kulturelt. Hvis der ikke i

et land er en vis andel af borgerne, som kan læse franske og tyske tekster på original-

sprogene, gør det simpelthen nationen dummere.

945

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

4. Universiteters potentiale til at skabe regional vækst samt fremme af

entreprenørskab og innovation



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3617

–

bilag 2 (samlenotat side 19)

Undervisningsministeren:

Som sidste punkt på uddannelsesdelen skal vi have en poli-

tisk drøftelse om de videregående uddannelsesinstitutioners potentiale til at skabe regio-

nal vækst.

Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan styrkelsen af partner-

skaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet kan bidrage til at

skabe stærkere regioner, skabe regional vækst og mindske regionale forskelle.

Her vil vi fra dansk side bl.a. fremhæve de konkrete initiativer, regeringen har taget for at

styrke uddannelsesmulighederne uden for de store byer, der skal medvirke til at forbedre

erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Ungdom

5. Rådskonklusioner om unges rolle i opbygningen af et sikkert, sammen-

hængende og harmonisk samfund i Europa



Vedtagelse

Rådsmøde 3617

–

bilag 2 (samlenotat side 21)

Undervisningsministeren:

Medlemsstaterne opfordres til at styrke indsatserne for, at

unge deltager aktivt i processen med at sikre social inklusion. Det samme gælder be-

stræbelserne for at modvirke de tendenser til radikalisering og marginalisering, som vi ser

blandt nogle unge.

Unge yder ikke mindst gennem deres frivillige arbejde en stor indsats både i foreningsli-

vet og på egen hånd. Det er med til at styrke sammenhængskraften i vores samfund. Det

skal vi blive ved med at bakke op om.

Vi støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne fra dansk side.

946

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

6. Rådskonklusioner om unges rolle i processen med at imødegå de demogra-

fiske udfordringer inden for EU



Vedtagelse

Rådsmøde 3617

–

bilag 2 (samlenotat side 23)

Undervisningsministeren:

Som vi før har talt om her i udvalget, går indsatsen på euro-

pæisk plan primært ud på at understøtte medlemslandenes egne initiativer på det ung-

domspolitiske område, da der er tale om et nationalt kompetenceområde.

Medlemsstaterne opfordres derfor til at fortsætte arbejdet med at styrke unges forståelse

af aktivt medborgerskab, solidaritet med andre, respekt for menneskerettigheder og kultu-

rel forskellighed i Unionen. Det kan vi kun være enige i.

Vi støtter derfor også vedtagelsen af disse rådskonklusioner.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at debatterne om EU’s ungdomspolitik

som regel vir-

ker besynderlige, fordi ungdomspolitik egentlig ikke vedrører EU. Undtagelsesvis var der

dog her noget sjovt at læse. Emnet var demografiske udfordringer, men der stod intet om

at få flere børn, som ellers var det mest oplagte, unge selv kunne gøre for at vende den

negative udvikling. Der var sikkert heller ingen, som turde sige det.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at en del lande har problemer med intern migration. På

grund af den frie bevægelighed flytter folk sig for at få arbejde, og det er for nogle landes

vedkommende de mest veluddannede og de unge generationer, der forsvinder ud af lan-

det. Problemet skulle tages alvorligt i fællesskab, fordi det kunne få store konsekvenser

for det samlede EU, hvis nogle lande pludselig står uden nye generationer af uddannede

unge. Der var behov for at diskutere, hvad man kunne gøre for at styrke unges mulighe-

der for at blive i deres land. Det ville få positiv indvirkning på EU som fællesskab, at unge

ikke så sig nødsaget til at flytte væk. De er meget velkomne til at gøre det, og den frie

bevægelighed er en dejlig ting, men at de unge flytter, skulle helst være et positivt tilvalg

og ikke af nød.

Undervisningsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at hvert land har et ansvar for at

skabe en ramme for ungdommen, så landet er attraktivt at blive i, og så det at rejse ud er

noget man gør af lyst og for at afprøve muligheder

–

ikke fordi man er tvunget. I Danmark

er butiksjob populære blandt andre landes unge, hvilket gør butiksjob svære at få for de

danske unge. Det er markedets præmis, og det frie marked er en god ting, men det er

også en følgevirkning, man skal være meget opmærksom på, hvordan man kan afbøde.

947

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Fremtidige prioriteter for EU’s ungdomspolitik



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3617

–

bilag 2 (samlenotat side 25)

Undervisningsministeren:

Det tredje og sidste punkt er en debat om prioriteterne for

fremtidens ungdomspolitik i EU efter 2018, hvor den nuværende ramme udløber.

I Danmark spiller unges aktive medborgerskab, demokratiske dannelse, mobilitet og

sprogfærdigheder en afgørende rolle for udviklingen af unge til aktive medspillere i den

demokratiske udvikling af vores velfærdssamfund med vægt på fælles værdier.

Her er Projekt Skolevalg et godt eksempel til efterfølgelse. Det blev afholdt sidste gang i

2017. Her fik eleverne i 8., 9. og 10. klasse i landets folkeskoler lejlighed til selv at prøve

kræfter med de demokratiske processer ved at deltage i et fingeret folketingsvalg efter en

forudgående valgkamp. Det vil vi fremhæve som et eksempel på god praksis i debatten.

Det samme gælder nødvendigheden af en fælles indsats mod de tendenser til radikalise-

ring og voldelig ekstremisme blandt nogle unge, som er fulgt i kølvandet på begivenhe-

derne i København og Paris for nogle få år siden.

Kun via sådanne initiativer kan vi få et fast grundlag for det europæiske samarbejde på

ungdomsområdet også i fremtiden.

Kenneth Kristensen Berth

bad ministeren forklare, hvad hun mente med, at der var fulgt

en radikalisering i ”kølvandet på begivenhederne i København og Paris”.

Det var en

mærkværdig formulering, for radikaliseringen havde for det første været i gang i årevis og

udsprang for det andet ikke af de enkelte terrorangreb.

Generelt var ministerens forelæggelse som at følge Det Radikale Venstres landsmøde i

1987, for der var ikke sket en pind. Det lød stadig, som om man troede, at man kunne

løse alverdens problemer ved at bede folk være søde og rare.

At EU’s ungdomspolitik

snart ville udløbe, mente han var en skøn anledning for ministe-

ren til at opfordre EU til at droppe den fælles ungdomspolitik og dermed blande sig uden

om emner, EU dybest set ikke har noget med at gøre. Kunne ministeren ikke gøre det?

Hun repræsenterede jo et parti, der, indtil det kom i regering, havde været EU-skeptisk.

Det kunne være rart at vide, om ministeren havde bevaret en flig af sin EU-skepsis.

Han var træt af at læse den evindelige formulering

”regeringen

støtter henstillingen”.

Kunne ministeren forestille sig et eksempel, hvor regeringen ikke ville støtte en rådshen-

stilling? Det var vel ikke tænkeligt, for regeringen havde endda tidligere støttet en henstil-

ling, der handlede om at opfordre medlemslandene til at sænke valgretsalderen til 16 år,

selv om regeringens erklæderede mål er at bevare den på 18 år. Det giver ingen mening,

at man støtter alt, for så ender støtte med ingen værdi at have.

948

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Undervisningsministeren

medgav, at man nok kunne diskutere formuleringen ”fulgt i

kølvandet på”.

Der kunne være mange meninger om formuleringerne, men det var ikke

det væsentlige. Det vigtige er, at man debatterer landene imellem, hvordan man modvir-

ker radikalisering og styrker forståelsen af europæiske værdier. For de findes faktisk: De

samme frihedsrettigheder, f.eks. ytringsfriheden og religionsfriheden, er integrerede dele

af lovgivningen på tværs af landene og derfor også en integreret del af Europas fælles

værdier. Opgaven er at finde ud af, hvordan man kan få disse værdier overdraget til næ-

ste generation og få forklaret de unge, at rettighederne ikke bare kan tages for givet ud i

al fremtid, hvis man ikke kæmper aktivt for dem. Demokratiet skal generobres og genfor-

tælles af hver ny generation.

Det var værd at minde om, at Danmark har frihed og folkestyre-kravet for frie grundskoler.

På trods af, at VLAK-regeringen var stærk fortaler for forskellige skoleformer i Danmark,

kan en fri grundskole miste sit tilskud, hvis den ikke lever op til lovkravet. Den kan endda

miste retten til at fortsætte som skole, som det havde været tilfældet med en enkelt skole.

Hun takkede Kenneth Kristensen Berth for at holde hende i ørerne

–

at holde ministeren i

ørerne var en rolle, hun selv var gået meget op i, da hun sad i Europaudvalget. Hvad an-

gik Liberal Alliances EU-indstilling, opfordrede hun til at kaste et blik på dagens forside af

Jyllands-Posten, hvor udenrigsministeren i sin rolle som formand for Liberal Alliance sag-

de, at partiet ingen intentioner havde om at fjerne de danske EU-forbehold. Den linje, hun

i sin tid selv satte i Europaudvalget, stod hun stadig for, selv om man nok ikke kunne

genkende den i hver eneste formulering i denne forbindelse. Hun havde altid ment, at

noget at det positive ved EU var uddannelsessamarbejdet og den gensidige inspiration

vedrørende uddannelse, og sådan var det stadig.

Kenneth Kristensen Berth

anerkendte fuldt ud forsøget på at komme friskoler, hvor der

foregår islamisering, til livs. Ministeren sagde mange gode ting, men ikke så meget om

det, der var blevet spurgt om. Med al respekt for udenrigsministerens udtalelser om de

danske forbehold i Jyllands-Posten måtte det trods alt optage et EU-skeptisk parti som

Liberal Alliance, om der er en grænse for, hvad EU skal befatte sig med.

Han gentog sine spørgsmål om, hvorvidt ministeren kunne forestille sig at stemme imod

en vedtagelse af en henstilling på sit område, og om, hvorvidt hun ville stille spørgsmål

om at droppe EU’s fælles ungdomspolitik.

Det sidste forhindrede ikke, at landene taler

sammen om emnet.

Undervisningsministeren

sagde, at hun hypotetisk godt kunne være imod en henstil-

ling, hvis den kolliderede med den måde, man arbejder på i Danmark. Men i hendes mi-

nistertid havde hun ikke oplevet sådanne tilfælde. På undervisningsområdet er EU-

samarbejdet ganske fornuftigt skruet sammen. Af samme grund havde hun ikke tænkt sig

at bede EU droppe sin ungdomspolitik. Det var fornuftigt, at landene tog sig af emner

som, hvordan man afhjælper ungdomsarbejdsløshed og sikrer demokratisk dannelse.

949

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 797: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18-05-18

30. Europaudvalgsmøde 18/5-2018

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3617 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.- 23. maj

2018)

EUU alm. del (17)

–

bilag 663 (kommenteret dagsorden)

Punkt 7 blev forelagt skriftligt.

8. Rådskonklusioner om behovet for at sætte fokus på kulturarven på tværs af

politikker i EU



Vedtagelse

KOM (2017) 0673

Rådsmøde 3617

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

9. Vejen frem: En langsigtet vision for kulturens bidrag til EU efter 2020



Vedtagelse

KOM (2017) 0673

Rådsmøde 3617

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om

fremme af EU’s fælles værdier gennem sport



Vedtagelse

Rådsmøde 3617

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

11. Kommercialisering af elitesport og den europæiske idrætsmodels

bæredygtighed



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3617

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

12. Eventuelt

13. Siden sidst

Mødet sluttede kl. 11.39

950