EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 801
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

29. juni 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-28/17

Titel og kort sagsresumé

NN (sag forelagt af Østre Landsret)

Spørgsmål 1: Hvilke elementer skal inddrages ved

vurderingen af, om hjemmehørende selskaber i en

situation som den foreliggende er underlagt en "til-

svarende betingelse", jf. Philips-dommens præmis 20,

med hensyn til modregning af underskud, som gælder

for filialer af ikke-hjemmehørende selskaber?

Spørgsmål 2: Hvis det lægges til grund, at de danske

beskatningsregler ikke indeholder en forskelsbehand-

ling som omhandlet i Philips-sagen, udgør et forbud

mod modregning svarende til det beskrevne - i så-

danne tilfælde, hvor overskuddet i det ikke-

hjemmehørende selskabs faste driftssted tillige er

undergivet værtslandets beskatningskompetence - i

sig selv en restriktion af retten til fri etableringsret, jf.

TEUF artikel 49, der skal retfærdiggøres af et tvin-

gende alment hensyn?

Spørgsmål 3: I bekræftende fald kan en sådan restrik-

tion da retfærdiggøres af hensynet til at forhindre

dobbelt anvendelse af underskud, målet om at sikre

en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen

mellem medlemsstaterne eller af en kombination af

begge disse?

Spørgsmål 4: I bekræftende fald er en sådan restrikti-

on da proportional?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dom

Dato

04.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

C-220/18

PPU

Generalstaatsanwaltschaft

Sagen vedrører:1)Hvilken betydning har det ved

fortolkningen af de ovennævnte bestemmelser, når

indsatte i den udstedende medlemsstat har mulighed

for at anvende retsmidler vedrørende deres forhold

under frihedsberøvelsen? a)Hvis den fuldbyrdende

judicielle myndighed har dokumentation for, at for-

holdene under frihedsberøvelsen i den udstedende

medlemsstat udviser reelle mangler, der er systemiske

eller generelle, eller som berører visse persongrupper

eller visse centre for friheds-berøvede, skal det da

under hensyntagen til de ovennævnte bestemmelser

udelukkes, at der består en reel risiko for umenneske-

lig eller nedværdigende behandling i tilfælde af, at den

eftersøgte person udleveres, som er til hinder for

lovlig¬heden af udleveringen af den pågældende, når

der sikres mulighed for anvendelse af sådanne rets-

midler, uden at det er nødvendigt at foretage en yder-

ligere prøvelse af de konkrete forhold under friheds-

berøvelsen? b)Er det i denne forbindelse af betyd-

ning, når Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol med hensyn til denne mulighed for at anvende

retsmidler ikke har fundet nogen holdepunkter for, at

den ikke giver frihedsberøvede personer realistiske

perspektiver med hensyn til forbedring af urimelige

forhold under frihedsberøvelsen? 2)Hvis det første

spørgsmål besvares med, at eksistensen af frihedsbe-

røvede personers mulighed for at anvende sådanne

retsmidler ikke kan udelukke en reel risiko for umen-

neskelig eller nedværdigende behandling af den efter-

søgte person, uden at den fuldbyrdende judicielle

myndighed foretager en yderligere prøvelse af de

konkrete forhold under frihedsberøvelsen i den ud-

stedende medlemsstat: a)Skal de ovennævnte be-

stemmelser da fortolkes således, at den fuldbyrdende

judicielle myndigheds prøvelse af forholdene under

frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat skal

gælde samtlige fængsler eller øvrige afso-

nings¬ins¬titutioner, i hvilke den eftersøgte person

muligvis kan blive indsat? Gælder dette også for en

indsættelse i bestemte fængsler, der kun er midlerti-

dig, eller som kun sker med henblik på overgivelse?

Eller kan prøvelsen begrænses til det fængsel, i hvilket

den eftersøgte person ifølge oplysningerne fra myn-

dig¬hederne i den udstedende medlemsstat sandsyn-

ligvis og for størstedelen af tiden skal indsættes? b)

Kræves der hertil hver gang en omfattende prøvelse

af de pågældende forhold under frihedsberøvelsen,

der både fastslår arealet af den enkelte indsattes per-

sonlige rum og de øvrige forhold under frihedsberø-

velsen? Skal Den Europæiske Menneskeret-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

04.07.18

Til orientering:

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Statsministeriet

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

tigheds¬domstols praksis, som den fremgår af afgø-

relsen

i sagen Muršić mod Kroatien (dom af

30.10.2016, nr. 7334/13), lægges til grund ved vurde-

ringen af de således fastslåede forhold under friheds-

berøvelsen? 3)Såfremt det også ifølge besvarelsen af

det andet spørgsmål skal bekræftes, at den fuldbyr-

dende judicielle myndigheds prøvelsesforpligtelse

gælder alle de fængsler, der kan komme i betragtning:

a)Er den fuldbyrdende judicielle myndigheds prøvelse

af forholdene under frihedsberøvelse i hvert enkelt

fængsel, der kan komme i betragtning, da ikke nød-

vendig, hvis der fra den udstedende medlemsstats

side gives en generel garanti for, at den eftersøgte

person ikke vil blive udsat for nogen risiko for umen-

neskelig eller nedværdigende behandling? b)Eller kan

den fuldbyrdende judicielle myndighed i stedet for en

prøvelse af forholdene under frihedsberøvelse i hvert

enkelt fængsel, der kan komme i betragtning, træffe

afgørelse om at tillade udleveringen på den betingelse,

at den eftersøgte person ikke udsættes for en sådan

behandling? 4)Såfremt det også ifølge besvarelsen af

det tredje spørgsmål fremgår, at det ikke er tilstrække-

ligt at give garantier og stille betingelser […].

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-27/17

Titel og kort sagsresumé

flyLAL-Lithuanian Airlines

1) Skal begrebet »det sted, hvor skadetilføjelsen er

foregået« i artikel 5, nr. 3), i Bruxelles I-

forordningen under omstændighederne i den fore-

liggende sag, fortolkes således, at det omhandler

stedet for indgåelsen af de sagsøgtes ulovlige aftale,

der er i strid med artikel 82, litra c), i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (artikel

102, litra c), TEUF), eller stedet, hvor de handlin-

ger blev begået, hvorved den økonomiske fordel,

der blev opnået ved denne aftale, blev udnyttet ved

hjælp af underbudspriser (krydssubsidiering), når

de konkurrerer med sagsøgeren på de samme rele-

vante markeder? 2) Kan den skade (indkomsttab),

som sagsøgeren har lidt som følge af de angivne

ulovlige handlinger, som de sagsøgte har foretaget,

anses som skadestilføjelse som omhandlet i artikel

5, nr. 3), i Bruxelles I-forordningen i den forelig-

gende sag? 3) Kan driften af en filial af Air Baltic

Corporation i Republikken Litauen under omstæn-

dighederne i den foreliggende sag anses som drift

af en filial som omhandlet i artikel 5, nr. 5), i Bru-

xelles I-forordningen?

1. Skal Dublinforordningens artikel 23, stk. 3, for-

tolkes således, at Italien er blevet ansvarlig for

Interessent

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Processkridt

Dom

Dato

05.07.18

C-213/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

05.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

behandlingen af den ansøgning om international

beskyttelse, som sagsøgeren indgav i dette land den

23. oktober 2014, uanset den omstændighed, at

Nederlandene var den primært ansvarlige med-

lemsstat på grundlag af tidligere indgivne ansøg-

ninger til dette land om international beskyttelse

som omhandlet i Dublinforordningens artikel 2,

litra d), og den senest indgivne ansøgning på dette

tidspunkt stadig var under behandling i Nederlan-

dene, idet afdelingen for forvaltningsretlige sager

ved Raad van State endnu ikke havde afgjort den af

sagsøgeren indgivne appel til efterprøvelse af den i

præmis 1.3. nævnte dom fra rechtbank af 7. juli

2014? [Udelades] 2. Følger det af Dublinforordnin-

gens artikel 18, stk. 2, at den ansøgning om interna-

tional beskyttelse, der stadig var under behandling

af de nederlandske myndigheder, da tilbagetagel-

sesanmodningen blev fremsat den 5. marts 2015,

straks efter fremsættelsen af tilbagetagelsesanmod-

ningen skulle have været udsat og efter udløbet af

fristen i artikel 24 stoppet af de nederlandske myn-

digheder i den forstand, at de trak anmodningen

tilbage eller ændrede den tidligere afgørelse af 11.

juni 2014 med afslag på asylansøgningen af 4. juni

2014? [Udelades] 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares

bekræftende, er ansvaret for behandlingen af sag-

søgerens ansøgning om international beskyttelse da

ikke gået over til Italien men forblevet hos de ne-

derlandske myndigheder, fordi sagsøgte ikke trak

afgørelsen af 11. juni 2014 tilbage eller ændrede

den? [Udelades] 4. Har de nederlandske myndighe-

der ved at undlade at oplyse, at den anden asylan-

søgning stadig var under appel ved afdelingen for

forvaltningsretlige sager ved Raad van State, tilside-

sat deres forpligtelse efter Dublinforordningens

artikel 24, stk. 5, til at give de italienske myndighe-

der de oplysninger, der sætter dem i stand til at

kontrollere, om denne stat er ansvarlig på grundlag

af kriterierne i denne forordning? [Udelades] 5.

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, fører

denne undladelse da til den konklusion, at ansvaret

for behandlingen af sagsøgerens ansøgning om

international beskyttelse ikke er overgået til Italien,

men stadig påhviler Nederlandene? [Udelades] 6.

Såfremt ansvaret ikke forblev hos Nederlandene,

havde de nederlandske myndigheder i forbindelse

med sagsøgerens overgivelse fra Italien til Neder-

landene i sammenhæng med hans straffesag da på

grundlag af Dublinforordningens artikel 17, stk. 1,

og uanset forordningens artikel 3, stk. 1, skullet

behandle den ansøgning om international beskyt-

telse, som sagsøgeren havde indgivet i Italien, og

burde de, i fortsættelse heraf, af rimelighedshensyn

have undladt at gøre brug af hjemlen i Dublinfor-

ordningens artikel 24, stk. 1, til at anmode de itali-

enske myndigheder om at tage sagsøgeren tilbage?

C-298/17

France Télévisions

1) Er den omstændighed, at en virksomhed tilbyder

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

05.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

at vise tv-programmer via streaming eller direkte

over internettet, i sig selv tilstrækkelig til, at denne

skal anses for en virksomhed, som udbyder elek-

troniske kommunikationsnet, der anvendes til

transmission af radio- og tv-udsendelser til offent-

ligheden i den forstand, hvori dette udtryk anven-

des i artikel 31, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF af 7.

marts 2002? 2) Såfremt det første spørgsmål besva-

res benægtende, kan en medlemsstat da, uden at

tilsidesætte direktivet eller andre EU-retlige regler,

indføre en forpligtelse til transmission af radio-

eller tv-programmer, der samtidig påhviler såvel

virksomheder, som driver elektroniske kommuni-

kationsnet, som virksomheder, der ikke driver

sådanne net, men tilbyder at vise tv-programmer

via streaming eller direkte over internettet? 3) Så-

fremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

kan medlemsstaterne da for så vidt angår distribu-

tører af tjenester, der ikke driver elektroniske

kommunikationsnet, undlade at lade must carry-

forpligtelsen være omfattet af samtlige de betingel-

ser, der fremgår af artikel 31, stk. 1, i direktiv

2002/22/EF af7. marts 2002, selv om disse betin-

gelser i henhold til direktivet påhviler netoperatø-

rer? 4) Kan en medlemsstat, der har indført en

must carry-forpligtelse for så vidt angår visse radio-

eller tv-tjenester på visse net, uden at det udgør en

tilsidesættelse af direktivet, pålægge disse tjenester

en forpligtelse til at acceptere, at de transmitteres

på disse net, herunder på et websted, når den om-

handlede tjeneste selv transmitterer sine egne pro-

grammer på internettet? 5) Skal betingelsen i artikel

31, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF for så vidt angår

transmission via internettet, hvorefter det kræves,

at et betydeligt antal slutbrugere af sådanne net, der

er omfattet af must carry-forpligtelsen, anvender

dem som deres primære adgang til radio- og tv-

modtagelse, vurderes under hensyn til samtlige de

brugere, som ser tv-programmerne via streaming

og direkte på internettet, eller alene under hensyn

til brugere af det websted, der er omfattet af must

carry-forpligtelsen?

C-305/17

FENS

1. Skal artikel 30 TEUF fortolkes således, at den er

til hinder for en national bestemmelse såsom § 12,

stk. 9, i Nariadenie vlády Slovenskej republiky č.

317/2007 Z. z., ktor�½m sa ustanovujú pravidlá pre

fungovanie trhu s elektrinou (forordning nr.

317/2007 fra Den Slovakiske Republiks regering

om regler for elektricitetsmarkedets funktion)

[herefter »forordningen«], som indfører en særlig

afgift ved udførsel af elektricitet fra Den Slovakiske

Republiks område uden at sondre mellem, hvorvidt

udførslen af elektricitet fra det slovakiske område

sker til EU-medlemsstaterne eller til tredjelande,

såfremt eksportøren af elektriciteten ikke beviser,

at den udførte elektricitet er blevet indført til Den

Slovakiske Republiks område, dvs. en afgift, som

Energistyrelsen

05.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

kun pålægges elektricitet, som er fremstillet på Den

Slovakiske Republiks område og udført herfra? 2.

Udgør en afgift som den i henhold til bestemmel-

sen i [forordningens] § 12, stk. 9 indførte, dvs. en

afgift, som kun pålægges elektricitet, som både er

fremstillet i Den Slovakiske Republik og udført fra

Den Slovakiske Republiks område, uden at sondre

mellem udførsel til tredjelande og udførsel til EU-

medlemsstaterne, endvidere en afgift med tilsva-

rende virkning som en told som omhandlet i artikel

28, stk. 1, TEUF? 3. Er en national bestemmelse

såsom [forordningens] § 12, stk. 9, forenelig med

princippet om frie varebevægelser i artikel 28

TEUF?

C-320/17

Marle Participations

Sagen vedrører: "Afgørelsen af den af selskabet

Marle Participations iværksatte appel, hvorunder

selskabet har nedlagt påstand om fritagelse for

efteropkrævning af moms på udgifter i forbindelse

med erhvervelse af aktier, udsættes, indtil Den

Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse

om spørgsmålet om, og i givet fald under hvilke

betingelser, et holdingselskabs udlejning af en fast

ejendom til et datterselskab kan anses for et sådant

direkte eller indirekte indgreb i administrationen af

dette datterselskab, at det bevirker, at dets erhver-

velse og besiddelse af aktier i dette datterselskab får

karakter af økonomisk virksomhed i den forstand,

hvori dette udtryk anvendes i direktiv af 28. no-

vember 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem."

Amt Azienda Trasporti e Mobilità e.a.

Sagen vedrører: »Er artikel 1, stk. 1, 2 og 3, og

artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 89/665/EØF om

samordning af love og administrative bestemmelser

vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i

forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs-

samt bygge og anlægskontrakter til hinder for en

national lovgivning, der foreskriver, at det alene er

de økonomiske aktører, der har ansøgt om at delta-

ge i en udbudsprocedure, som kan anfægte betin-

gelserne i denne udbudsprocedure, ogsåi tilfælde af,

at det gøres gældende, at udbudsbetingelserne

principielt gjorde det meget usandsynligt, at den

økonomiske operatør ville blive tildelt kontrakten?«

Spanien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

(EU)2016/2113 af3O. november 2016 om afslut-

ning afregnskaberne for medlemsstaternes beta-

lingsorganer vedrørende de udgifter, der fmansieres

af Den Europæiske Landbmgsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL), for regnskabsåret

201 5 i det seneste regnskabsår under ELFUL-

programperioden 2007-201 3 (16. oktober 2014-31.

december 2015), hvorved 5 364 682,12 EUR ikke

tilbagebetales, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

Skatteministeriet

SKAT

Dom

05.07.18

C-328/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

05.07.18

T-88/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

gens omkostninger.

C-25/17

Jehovan todistajat

1. Skal undtagelserne fra anvendelsesområdet i

databeskyttelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, fortolkes

således, at den indsamling og anden behandling af

personoplysninger, som udføres af medlemmerne

af et trossamfund i forbindelse med deres forkyn-

delsesvirksomhed fra dør til dør, ikke er omfattet af

direktivets anvendelsesområde? Hvilken betydning

har det for bedømmelsen af, om direktivet finder

anvendelse, for det første at den forkyndelsesvirk-

somhed, som oplysningerne indsamles i forbindelse

med, organiseres af trossamfundet og dets menig-

heder, og for det andet at det samtidig også drejer

sig om den personlige religionsudøvelse for tros-

samfundets medlemmer?

2. Skal definitionen af begrebet »register« i databe-

skyttelsesdirektivets artikel

2, litra c), under hensyntagen til 26. og 27. betragt-

ning til direktivet fortolkes således, at den samlede

mængde personoplysninger, som indsamles i for-

bindelse med den ovenfor beskrevne forkyndelses-

virksomhed fra dør til dør på en ikkeelektronisk

måde (navn og adresse samt eventuelle andre op-

lysninger om og karakteriseringer af personen),

a) ikke udgør et sådant register, fordi kartoteker

eller fortegnelser eller lignende systemer, som an-

vendes til søgning, ikke er udtrykkeligt omfattet af

den finske lov om personoplysninger, eller b) ud-

gør et sådant register, fordi det blandt oplysninger-

ne under hensyntagen til deres anvendelsesformål

faktisk er muligt let og uden urimelige omkostnin-

ger at udtrække informationer, der er nødvendige

for en senere anvendelse, sådan som dette er fastsat

i den finske lov om personoplysninger?

3. Skal formuleringen i databeskyttelsesdirektivets

artikel 2, litra d), »der alene eller sammen med

andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjæl-

pemidler der må foretages behandling af personop-

lysninger«, fortolkes således, at et trossamfund,

som organiserer en aktivitet, hvorunder der ind-

samles personoplysninger (bl.a. gennem inddelin-

gen af forkyndernes aktionsområder, opfølgning

på forkyndelsesvirksomheden og idet der føres

registre over personer, som ikke ønsker at få besøg

af forkynderne), for så vidt angår denne aktivitet

for medlemmerne kan anses for den registeransvar-

lige, selv om trossamfundet gør gældende, at kun

enkelte forkyndere har adgang til de registrerede

informationer?

4. Skal den nævnte artikel 2, litra d), fortolkes såle-

des, at trossamfundet kun kan klassificeres som

den registeransvarlige, hvis det træffer andre speci-

fikke foranstaltninger såsom instruktioner eller

skriftlige anvisninger, hvormed det styrer indsam-

lingen af oplysninger, eller er det tilstrækkeligt, at

trossamfundet spiller en faktisk rolle i styringen af

Justitsministeriet

Dom

10.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

medlemmernes aktiviteter? Det er kun nødvendigt

at besvare tredje og fjerde spørgsmål, hvis direkti-

vet finder anvendelse som følge af svarene på

første og andet spørgsmål. Det er kun nødvendigt

at besvare fjerde spørgsmål, hvis det som følge af

besvarelsen af tredjespørgsmål ikke kan udelukkes,

at direktivets artikel 2, litra d), finder anvendelse på

et trossamfund.

T-643/13

Rogesa mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 25. septem-

ber 2013 (sag GestDem nr. 2013/1504) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Bosphorus Queen Shipping

1. Skal udtrykket »kystlinjen eller kyststatens be-

slægtede interesser« i havretskonventionens artikel

220, stk. 6, henholdsvis udtrykket »kystlinje eller

beslægtede interesser« i artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF fortolkes ud fra definitionen af ud-

trykket »[kyst eller] dermed forbundne interesser« i

artikel II, nr. 4, i den internationale konvention af

1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af

olieforureningsulykker? 2. I henhold til definitionen

i artikel II, nr. 4, litra c), i den i første spørgsmål

nævnte konvention af 1969 betyder »forbundne

interesser« bl.a. det berørte områdes trivsel, herun-

der bevaring af havets levende rigdomskilder og af

vildtbestande. Gælder denne bestemmelse også for

bevarelsen af de levende ressourcer samt dyre- og

plantelivet i den eksklusive økonomiske zone, eller

vedrører denne bestemmelse i konventionen kun

bevarelsen af kystområdets interesser? 3. Dersom

første spørgsmål besvares benægtende: Hvad bety-

der udtrykket »kystlinjen eller på kyststatens be-

slægtede interesser« i havretskonventionens artikel

220, stk. 6, henholdsvis udtrykket »kystlinje eller

beslægtede interesser« i artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF? 4. Hvad betyder udtrykket »ressour-

cer i dens søterritorium eller i dens eksklusive

økonomiske zone« som omhandlet i havretskon-

ventionens artikel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i

direktiv 2005/35/EF? Skal levende ressourcer kun

forstås som udnyttede arter, eller omfatter udtryk-

ket også arter, som er knyttet til eller afhængige af

udnyttede arter som omhandlet i havretskonventi-

onens artikel 61, stk. 4, f.eks. plante- og dyrearter,

som udnyttes som føde af de udnyttede arter? 5.

Hvordan skal udtrykket »medført [...] trussel om« i

havretskonventionens artikel 220, stk. 6, og artikel

7, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF fastlægges? Skal

truslen fastlægges ud fra det abstrakte begreb eller

den konkrete risiko eller på anden måde? 6. Skal

det ved vurderingen af de i havretskonventionens

artikel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF fastsatte betingelser for kyststatens

kompetence lægges til grund, at den medførte

betydelige skade eller truslen om betydelig skade er

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

11.07.18

C-15/17

Udenrigsministeriet

Miljø

–

og Fødevaremini-

steriet

Søfartsstyrelsen

Dom

11.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

en mere alvorlig konsekvens end den medførte

eller truende væsentlige forurening af havmiljøet

som omhandlet i artikel 220, stk. 5? Hvordan skal

den væsentlige forurening af havmiljøet defineres,

og hvordan skal der tages hensyn til den ved vurde-

ringen af den medførte eller truende betydelige

skade? 7. Hvilke omstændigheder skal der tages

hensyn til ved vurderingen af den medførte eller

truende skade? Skal der ved vurderingen f.eks.

tages hensyn til varigheden og den geografiske

udstrækning af de negative virkninger, der kommer

til udtryk i skader? Såfremt dette besvares bekræf-

tende: Hvordan skal skaders varighed og udstræk-

ning vurderes? 8. Direktiv 2005/35/EF er et mi-

nimumsdirektiv og er ikke til hinder for, at med-

lemsstaterne anvender strengere bestemmelser til

bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstem-

melse med folkeretten (artikel 2). Gælder mulighe-

den for at anvende strengere bestemmelser for

direktivets artikel 7, stk. 2, som regulerer kyststa-

tens kompetence til at gribe ind over for et skib på

gennemsejling? 9. Kan Østersøområdets særlige

geografiske og økologiske forhold samt dets sår-

barhed tillægges betydning ved fortolkningen af de

i havretskonventionens artikel 220, stk. 6, og i

artikel 7, stk. 2, fastsatte betingelser for kyststatens

kompetence? 10. Omfatter udtrykket »klart objek-

tivt bevis« i henhold til havretskonventionens arti-

kel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF foruden beviset for, at et skib har

begået de overtrædelser, som de nævnte bestem-

melser omhandler, også beviset for følgerne af

udtømningen? Hvilket bevis skal der forlanges for,

at der foreligger trussel om betydelig skade på

kystlinjen eller på kyststatens beslægtede interesser

eller på nogen ressourcer i dens søterritorium eller i

dens eksklusive økonomiske zone

–

f.eks. på fugle-

og fiskebestandene samt havmiljøet i området?

Betyder kravet om et klart objektivt bevis, at f.eks.

vurderingen af den udtømte olies negative indvirk-

ning på havmiljøet altid skal bero på konkrete

undersøgelser og studier af konsekvenserne af den

olieudtømning, der har fundet sted?

C-192/17

COBRA

(1) Skal direktiv 1999/5/EF fortolkes således, at

den fabrikant, der gør brug af proceduren i bilag

III, andet stykke, og såfremt der foreligger harmo-

niserede standarder, som fastlægger, hvilke væsent-

lige radioprøvningssæt der skal gennemføres, skal

henvende sig til et bemyndiget organ og således

supplere CEmærkningen (der attesterer overens-

stemmelsen med de væsentlige krav i direktivet)

med identifikationsnummeret på det bemyndigede

organ? (2) Såfremt spørgsmål (1) besvares bekræf-

tende, skal fabrikanten

–

efter at have gjort brug af

proceduren i bilag III, andet stykke, og såfremt der

foreligger harmoniserede standarder, som fastlæg-

ger, hvilke væsentlige radioprøvningssæt der skal

Energistyrelsen

Dom

11.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

gennemføres, samt for det tilfælde, at fabrikanten

på eget initiativ imidlertid har anmodet et bemyn-

diget organ om at specificere listen over de om-

handlede prøvninger

–

da supplere CE-

mærkningen, der attesterer overensstemmelsen

med de væsentlige krav i direktiv 1999/5/EF, med

identifikationsnummeret på det bemyndigede or-

gan? (3) Såfremt spørgsmål (2) besvares bekræften-

de, skal fabrikanten

–

efter at have gjort brug af

proceduren i bilag III, andet stykke, og såfremt der

foreligger harmoniserede standarder, som fastlæg-

ger, hvilke væsentlige radioprøvningssæt der skal

gennemføres, samt for det tilfælde, at fabrikanten

på eget initiativ efterfølgende imidlertid [org. s. 13]

har anmodet et bemyndiget organ om at specificere

listen over de omhandlede prøvninger samt på eget

initiativ suppleret

produktet med identifikationsnummeret på det

anvendte organ

–

da også angive organets identifi-

kationsnummer på produktet og den respektive

emballage?

T-644/16

ClientEarth mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse om

afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i

dokumenter i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj

2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets

og Kommissionens dokumenter (1), som meddelt

sagsøgeren den 1. juli 2016 i en skrivelse med refe-

rencen C(2016) 4286 final, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens

omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettens

procesreglement, herunder enhver intervenients

omkostninger.

Europa Terra Nostra mod Parlamentet

Påstande:

—Artikel

I.4.1 i Europa-Parlamentets

afgørelse af 12. december 2016 (nr. FINS-2017-30)

om nedsættelse af forfmansieringsbeløbet til 33 %

af det fastsatte maksimale beløb samt om pålæg om

sikkerhedsstillelse annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Klyuyev mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af

4. marts 2016 om ændring af afgørelse

2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine såvel som Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4.

marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU)

nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over

for visse personer, enheder og organer på baggrund

af situationen i Ukraine, annulleres i det omfang de

finder anvendelse over for sagsøgeren.

—

Subsidi-

ært fastslås det, at (i) artikel 1, stk. 1, i Rådets afgø-

relse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 (som æn-

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Dom

11.07.18

T-13/17

Finanstilsynet

Dom

11.07.18

T-240/16

Udenrigsministeriet

Dom

11.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

dret) og (ii) artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning

(EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (som ændret),

er uanvendelige på grund af ulovlighed, i det om-

fang de finder anvendelse over for sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-540/16

Spika e.a.

Skal artikel 17 og artikel 2, stk. 5, litra c), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF i lyset af artikel 16 og 20 i Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder fortolkes således, at en medlemsstat, der

udøver det skøn, der er fastsat i artikel 16, stk. 6, er

afskåret fra at vælge en metode for tildeling af

fiskekvoter, der medfører ulige konkurrencebetin-

gelser for økonomiske aktører, der udøver aktivitet

på dette område, som følge af en større mængde

fiskerimuligheder, selv om denne metode er baseret

på et gennemsigtigt og objektiv kriterium?

Banger

1) Skal principperne i Domstolens dom af 7. juli

1992, The Queen mod Immigration Appeal Tribu-

nal og Surinder Singh, ex parte: Secretary of State

for the Home Department (C-370/90,

EU:C:1992:296), fortolkes således, at en medlems-

stat skal udstede eller alternativt lette meddelelsen

af en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger,

der er ugift partner til en unionsborger, der har

udøvet sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed til

at arbejde i en anden medlemsstat, og som vender

tilbage med denne partner til den medlemsstat,

hvor personen er statsborger? 2) Er der alternativt

et krav om at udstede eller alternativt lette medde-

lelsen af denne opholdstilladelse i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF

af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres fami-

liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område (»direktiv 2004/38«)?

3) Såfremt en afgørelse om at give afslag på en

opholdstilladelse ikke træffes på grundlag af en

grundig undersøgelse af ansøgerens personlige

omstændigheder og ikke er tilstrækkeligt begrundet,

er en sådan afgørelse da ulovlig, idet den overtræ-

der artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38? 4) Er en

national retsforskrift, der hindrer, at en afgørelse

om afslag på at udstede et opholdskort til en per-

son, der gør gældende, at den pågældende er et

udvidet familiemedlem, kan påklages til en ret, i

overensstemmelse med direktiv 2004/38?

Tjebbes e.a.

I. Skal artikel 20 og 21 i traktaten om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde, særligt i lyset af artikel

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Fiskeristyrelsen

Dom

12.07.18

C-89/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

12.07.18

C-221/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

12.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 801: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29. juni 2018

7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder, fortolkes således, at disse be-

stemmelser, fordi der mangler en individuel efter-

prøvelse i forhold til proportionalitetsprincippet af

følgerne af fortabelse af statsborgerskab for den

berørte parts situation i EU-retlig henseende, er til

hinder for en lovbestemt ordning som den i ho-

vedsagen omhandlede, hvori det bestemmes: a. at

en myndig person, der også har statsborgerskab i et

tredjeland, ex lege mister statsborgerskabet i sin

medlemsstat og hermed unionsborgerskabet, fordi

vedkommende uden afbrydelse i en periode på ti år

har haft sin hovedbopæl i udlandet og uden for

Den Europæiske Union, selv om der er muligheder

for at afbryde tiårsfristen? b. at en mindreårig per-

son under visse omstændigheder ex lege mister

statsborgerskabet i sin medlemsstat og hermed

unionsborgerskabet, fordi forældrene har mistet

deres statsborgerskab som omhandlet i punkt a.

ovenfor?

C-14/17

VAR

a) Principalt: Skal artikel 34, stk. 8, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at de tilbudte pro-

dukters lighed med de originale skal godtgøres

allerede i forbindelse med afgivelse af bud? b)

Subsidiært, såfremt det foregående præjudicielle

spørgsmål a) besvares benægtende: Hvordan kan

man sikre overholdelsen af ligebehandlingsprincip-

pet, princippet om upartiskhed, princippet om fri

konkurrence og princippet om god forvaltningsskik

samt retten til forsvar og overholdelse af kontradik-

tionsprincippet for de øvrige tilbudsgivere?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

12.07.18