Den 2. juli 2018
MFVM 582
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens gennemførelsesbeslutning om udvikling af en søgbar data-
base indeholdende information fremsendt i medfør af artikel 45 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008 til brug for beredskab i
sundhedsmæssige nødssituationer ved forgiftning med kemikalier (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat udkast til en gennemførelsesbeslutning i medfør af artikel 77, stk. 2, litra
l, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1907/2006 om registrering, vurdering og god-
kendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH forordningen). Med forslaget til beslutning
pålægger Kommissionen det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) at etablere en søgbar database,
der skal indeholde information om sammensætning af visse farlige kemikalier til brug for lægefag-
ligt beredskab i tilfælde af forgiftning. Forslaget til beslutning sigter på at implementere regler un-
der en anden forordning, nemlig artikel 45, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP forordningen).
Beslutningsforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervet. Beslutningen vurderes at have neutral virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og
en generel positiv virkning for beskyttelsesniveauet i EU. Dog er der tvivl om beslutningsforslagets
retlige og finansielle grundlag, ligesom der er tvivl om, hvorvidt forslaget overhovedet kan sættes til
afstemning i REACH komitéen, da der ikke er den fornødne hjemmel i REACH forordningen til at
bede REACH komitéen stemme om Kommissionens forslag. Regeringen agter på den baggrund at
afstå fra at stemme.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt et udkast til beslutning om at pålægge ECHA at udvikle en søgbar data-
base (jf. model 2 ovenfor), som indeholder informationer til brug for lægefagligt beredskab ved akut
forgiftning med kemikalier i henhold til artikel 45 i forordning (EF) nr. 1272/2008.
Udkastet til gennemførelsesbeslutning er fremsat med hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra l, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt
begrænsninger for kemikalier (REACH forordningen).
Beslutningsudkastet forventes at blive sat til afstemning på mødet i REACH Komitéen den 12. juli
2018. Artikel 77, stk. 2, litra l, i REACH forordningen indeholder ikke en henvisning til, hvilken komi-
téprocedure i REACH forordningens artikel 133, der skal finde anvendelse. REACH forordningen in-