Finansministeriet
Grundnotat til Folketingets Europa-udvalg
4. juli 2018
J.nr. 2018 - 155
om udkast til Kommissionens gennemførelsesretsakt om
etablering af en monitoreringsmetode og organisering af
rapportering af Medlemsstaterne i henhold til direktiv (EU)
2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af metode til monito-
rering af websteders og mobilapplikationers overensstemmelse med tilgængelighed til offentlige
websteder og mobile applikationer som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer. Direktivet er gennemført i Lov om tilgængelighed af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer.
Forslag til gennemførelsesretsakt er sat til afstemning i Webtilgængelighedsdirektivkomitéen
(WAD-komitéen) den 10. juli 2018.
Gennemførelsesretsakten har til formål at fastlægge rammerne om og kravene til en systematiseret
efterprøvelse af efterlevelsen af direktivets bestemmelser, som gennemført i Lov om tilgængelighed
af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (LOV nr. 692 af 08/06/2018). I for-
hold til metode fastlægger gennemførelsesretsakten en periodisk rapportering (hvert tredje år) til
Kommissionen, herunder også krav til antallet af websteder og mobilapplikationer, der årligt
skal monitoreres.
Det er vurdering, at Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt generelt kan accepteres, idet
der i fastlæggelsen af en monitoreringsmetode er fundet en acceptabel balance mellem eventuelle
statsfinansielle konsekvenser og direktivets formål om efterprøvelse og rapportering af efterlevelse.
Regeringen agter derfor i udgangspunktet at stille sig positivt over for Kommissionens forslag til
gennemførelsesretsakt og stemme for forslaget. Såfremt der under forhandlingerne om gennemførel-
sesretsakten måtte opstå en situation, hvor et kvalificeret flertal af medlemsstater måtte finde en
bedre balance mellem krav til antallet af websteder og mobile applikationer, der årligt skal moni-
toreres, og en effektiv opfyldelse af direktivets formål om efterlevelse, der minimerer eventuelle
statsfinansielle konsekvenser, agter regeringen at støtte en sådan fælles holdning.
Forslag til gennemførelsesretsakt vurderes til ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark.