EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

27. oktober 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-649/15 P

Titel og kort sagsresumé

TV2/Danmark mod Kommissionen (appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves, for så vidt

som den frifinder Kommissionen for TV2's principa-

le påstand. Domstolen træffer afgørelse i sagen og

den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som

den fastslår, at de undersøgte foranstaltninger udgjor-

de statsstøtte omfattet af artikel 107, stk. 1, TEUF.

Subsidiært hjemvises denne del af sagen til Retten til

fornyet behandling. Den appellerede dom ophæves,

for så vidt som den frifinder Kommissionen for

anden del af TV2's subsidiære påstand. Domstolen

træffer afgørelse i sagen og den anfægtede afgørelse

annulleres, for så vidt som den fastslår, at de licens-

midler, der i årene 1997-2002 blev overført til TV2 og

derefter videreført til Regionerne, udgjorde statsstøtte

til TV2. Subsidiært hjemvises denne del af sagen til

Retten til fornyet behandling. Den appellerede dom

ophæves, for så vidt som den pålægger TV2 at bære

sine egne omkostninger og betale tre fjerdele af

Kommissionens omkostninger. Kommissionen til-

pligtes at betale TV2's sagsomkostninger for Retten

såvel som for Domstolen. Såfremt der sker hjemvis-

ning til Retten, henvises afgørelsen om sagsomkost-

ninger for den hjemviste del af sagen også til Retten.

Kommissionen mod TV2/Danmark (appel)

Ved denne appel nedlægger Kommissionen påstand

om ophævelse af den appellerede dom [T-674/11,

TV2/Danmark mod Kommissionen] for så vidt som

denne dom annullerer Kommissions afgørelse

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dom

Dato

09.11.17

C-656/15 P

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

09.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

2011/839/EU af 20. april 2011 om Danmarks foran-

staltninger (C 2/03) for TV2 Danmark for så vidt

som denne afgørelse fastslår at reklameindtægter fra

1995 og 1996 over til TV2/Danmark via TV2-

Fonden udgør statsstøtte. Til støtte for appellen gør

Kommissionen gældende, at Retten begik en retlig fejl

ved at anlægge en fejlagtig fortolkning af begrebet

"statsmidler" i artikel 107, stk.1, TEUF, herunder af

begrebet "kontrol", og Kommissionen gør i denne

sammenhæng endvidere en begrundelsesmangel

gældende. Kommissionens appel i nærværende sag

vedrører spørgsmålet om hvorvidt de midler, der

indgik i TV2 Reklame som følge af salg af reklame-

spots og tekst-tvreklamer (reklameindtægterne) er

statsmidler i artikel 107, stk. 1, TEUFs forstand.

C-657/15 P

Viasat Broadcasting UK mod TV2/Danmark

(appel)

Ved denne appel nedlægger Viasat følgende påstande:

Punkt 1 i Rettens dom of 24. september 2015 i sag T-

674/11, TV2/Danmark mod Kommissionen ophæ-

ves (påstand 1) og Den del af Rettens dom af 24.

september 2015 i sag T-674/11, TV2/Danmark mod

Kommissionen, hvorved Retten tager det tredje led i

sagsøgerens første anbringende til følge, ophæves

(påstand 2) og Kommissionens frifindes i annullati-

onssøgsmålet anlagt af TV2 og Kongeriget Danmark

og TV2/Danmark og Kongeriget Danmark, sagsøge-

re i første instans, tilpligtes at betale Viasats sagsom-

kostninger

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

Polen har anlagt sag ved EU-Domstolen med påstand

om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om

oprettelse og anvendelse af en permanent markeds-

stabiliserende kvotereserve i forbindelse med Unio-

nens ordning for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF.

Regeringen har interveneret til støtte for Europa-

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Ernst & Young (sag forelagt af Sø- og Handels-

retten)

1. Efter hvilke kriterier skal det vurderes, om en virk-

somheds adfærd/dispositioner er omfattet af forbud-

det i artikel 7(1) i Rådets forordning nr. 139/2004 om

kontrol med fusioner og virksomhedsoverdragelser

(forbuddet mod præimplementering), og forudsætter

en gennemførelseshandling i artikel 7(1)'s forstand, at

handlingen, helt eller delvist, faktisk eller juridisk,

udgør en del af selve det kontrol skifte eller den

sammenblanding af de deltagende virksomheders

fortsættende aktiviteter, som - forudsat at tærskelvær-

dierne er opfyldt - udløser pligten til anmeldelse? 2.

Kan en opsigelse af en samarbejdsaftale som den i

sagen foreliggende, som er afgivet under omstændig-

heder svarende til dem, der er beskrevet i forelæggel-

seskendelsens pkt. 1-20, udgøre en gennemførelses-

Kammeradvokaten

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Dom

09.11.17

C-5/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

09.11.17

C-633/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Mundtlig

forhandling

15.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

handling omfattet af forbuddet i Rådets forordning

nr. 139/2004, artikel 7(1), og efter hvilke kriterier skal

det i så fald afgøres? 3. Gør det ved besvarelsen af

spørgsmål 2 nogen forskel, om opsigelsen faktisk har

medført konkurrenceretligt relevante markedsmæssi-

ge virkninger? 4. Såfremt spørgsmål 3 besvares be-

kræftende, bedes det oplyst, efter hvilke kriterier og

med hvilken grad af sandsynlighed det i givet fald skal

afgøres, om opsigelsen har medført sådanne mar-

kedsmæssige virkninger, herunder betydningen af at

sådanne virkninger om muligt kunne henføres til

andre årsager?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-98/15

Titel og kort sagsresumé

Espadas Recio

1. Skal § 4 i rammeaftalen om deltidsarbejde, der er

knyttet som bilag til direktiv 97/81/EF om rammeaf-

talen vedrørende deltidsarbejde, i lyset af den rets-

praksis, der følger af [Domstolens dom af 10. juni

2010, Bruno m.fl., C- 395/08], fortolkes således, [at]

bestemmelsen finder anvendelse på en bidragsbaseret

ydelse ved arbejdsløshed som den, der er omhandlet i

artikel 210 i den spanske Ley General de Seguridad

Social, som alene finansieres af de bidrag, der indbe-

tales af arbejdstageren og de virksomheder, hvori

vedkommende har været ansat, og som fastsættes på

grundlag af de ansættelsesperioder, hvor der er indbe-

talt bidrag i de seneste seks år forud for det tidspunkt,

hvor personen bliver arbejdsløs i juridisk forstand?

CTL Logistics

Sagen vedrører: 1. Skal EU-retlige bestemmelser,

navnlig artikel 30, stk. 1, første punktum, stk. 2, stk.

3, stk. 5, første afsnit, stk. 6, i direktiv 2001/14/EF

fortolkes således, at krav om tilbagebetaling af afgifter

for benyttelse af infrastruktur, som er aftalt eller

fastsat mellem en infrastrukturforvalter og en ansøger

i en rammeaftale, er udelukket, hvis sådanne krav ikke

gøres gældende ved de procedurer, der er fastsat for

det nationale tilsynsorgan, og de tilsvarende retslige

procedurer, i forbindelse med hvilke disse afgørelser

fra tilsynsorganet efterprøves? 2. Skal EU-retlige

bestemmelser, navnlig artikel 30, stk. 1, første punk-

tum, stk. 2, stk. 3, stk. 5, første afsnit, stk. 6, i direktiv

2001/14/EF fortolkes således, at krav om tilbagebe-

taling af afgifter for benyttelse af infrastruktur, som er

aftalt eller fastsat mellem en infrastrukturforvalter og

en ansøger i en rammeaftale, er udelukket, hvis de

omtvistede afgifter ikke forudgående er blevet fore-

lagt det nationale tilsynsorgan? 3. Er en civilretlig

efterprøvelse af rimeligheden af afgifter for benyttelse

af infrastruktur på grundlag af en national civilretlig

bestemmelse, som giver domstolene mulighed for at

kontrollere rimeligheden af fastsættelsen af en ydelse,

Interessent

Beskæftigelses-

ministeriet

Processkridt

Dom

Dato

09.11.17

C-489/15

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

09.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

når denne fastsættes ensidigt af den ene part, og even-

tuelt selv ved egen afgørelse at fastsætte den ud fra et

rimeligt skøn, forenelig med EU-rettens bestemmel-

ser, som forpligter infrastrukturforvalteren til at over-

holde generelle retningslinjer for fastsættelsen af

afgiften såsom kravet om omkostningsdækning (arti-

kel 6, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF) eller kriterierne

vedrørende markedsbæredygtigheden (artikel 8, stk. 1,

direktiv 2001/14/EF)? 4. Hvis tredje spørgsmål be-

svares bekræftende: Skal den civile domstol ved sin

skønsudøvelse overholde kriterier i direktiv

2001/14/EF vedrørende fastsættelsen af afgifterne

for benyttelse af infrastruktur, og i givet fald hvilke?

5. Er den civilretlige efterprøvelse af afgifters rimelig-

hed på grundlag af den i spørgsmål 3 nævnte nationa-

le bestemmelse forenelig med EU-retten, for så vidt

som de civile domstole fastsætter afgiften under afvi-

gelse fra jernbaneforvalterens generelle afgiftsprin-

cipper og -størrelser [org. s. 3], selv om jernbanefor-

valteren ifølge EU-retten er forpligtet til at sikre ikke-

diskriminerende ligebehandling af alle adgangsberetti-

gede (artikel 4, stk. 5, i direktiv 2001/14/EF)? 6. Er

den civilretlige rimelighedsefterprøvelse af en infra-

strukturforvalters afgifter forenelig med EU-retten i

betragtning af den omstændighed, at EUretten lægger

til grund, at tilsynsorganet har kompetence til at træf-

fe afgørelse om uenigheder mellem infrastrukturfor-

valteren og den adgangsberettigede om afgifterne for

benyttelse af infrastruktur eller om størrelsen eller

strukturen af de afgifter for benyttelse af infrastruk-

tur, som den adgangsberettigede skal betale eller ville

skulle betale (artikel 30, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv

2001/14/EF), og at tilsynsorganet i lyset af potentielt

mange tvister ved forskellige civile domstole ikke

længere ville kunne sikre en ensartet anvendelse af

jernbanelovgivningen (artikel 30, stk. 3, i direktiv

2001/14/EF)? 7. Er det foreneligt med EU-retten,

navnlig artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF, hvis

nationale bestemmelser forlanger en beregning af

samtlige infrastrukturforvalterens afgifter for benyt-

telse af infrastruktur, som udelukkende er baseret på

direkte omkostninger?

C-227/16

Spanien mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Nærværende appel antages til realitets-

behandling, og Rettens dom ophæves.

—

Ved en ny

dom kendes Kommissionens gennemførelsesafgørel-

se 2014/458/EU af 9. juli 2014 (1) om udelukkelse

fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlems-

staterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings-

og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garanti-

sektionen, Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) ugyldig

for så vidt angår de udgifter, som er afholdt af Kon-

geriget Spanien med et beløb på 2 713 208,07 EUR.

ANGED m.fl.

1) Skal artikel 49 TEUF og 54 TEUF fortolkes såle-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

09.11.17

C-233/16,

C-234/16,

C-235/16,

Erhvervsstyrelsen

09.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

C-236/16,

C-237/16

des, at de er til hinder for en regional afgift, som

pålægges anvendelsen af store individuelle detailhan-

delscentre med et salgsareal på eller over 2 500 m2 på

grund af den påvirkning, som disse detailhandelscen-

tre kan have på landområdet, miljøet og handelen i

byerne i denne region, men som juridisk set gør sig

gældende, uanset om disse detailhandelscentre reelt er

placeret uden for eller inden for byzonen, og i de

fleste tilfælde i praksis pålægges virksomheder fra

andre medlemsstater, i betragtning af: i) at afgiften

ikke påvirker forretningsdrivende, der ejer flere de-

tailhandelscentre med et individuelt salgsareal på

under 2 500 m2, uanset størrelsen af det samlede

salgsareal for alle ejerens detailhandelscentre: ii) at

afgiften fritager store kollektive detailhandelscentre,

iii) at afgiften fritager individuelle detailhandelscentre,

der beskæftiger sig med salg af havebrugsartikler,

køretøjer, byggematerialer, maskiner og industrimate-

rialer, og iv) at kun 40% af beregningsgrundlaget for

afgiften opkræves hos virksomheder, der hovedsage-

ligt beskæftiger sig med salg af møbler, vvs-artikler,

døre og vinduer, samt gør-det-selv-forretninger? 2)

Skal artikel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at

følgende udgør statsstøtte, der er forbudt i henhold til

denne bestemmelse: i) den fuldstændige fritagelse i

IGEC for individuelle detailhandelscentre med et

salgsareal på under 2 500 m2, kollektive detailhan-

delscentre og individuelle detailhandelscentre, der

beskæftiger sig med salg af havebrugsartikler, køretø-

jer, byggematerialer, maskiner og industrimaterialer,

og ii) den delvise fritagelse i IGEC for individuelle

virksomheder, der hovedsageligt beskæftiger sig med

salg af møbler, vvs-artikler, døre og vinduer, samt

gørdet- selv-forretninger? 3) Hvis de nævnte fuld-

stændige og delvise fritagelser i IGEC udgør statsstøt-

te som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, hvad er

da den tidsmæssige gyldighed af denne afgørelse i

betragtning af eksistensen og indholdet af den skri-

velse af 2. oktober 2003, som direktøren for GD

COMP’s kontor for statsstøtte sendte til Kongeriget

Spaniens faste repræsentation ved Den Europæiske

Union i forbindelse med sag CP 11/01 vedrørende

påstand om statsstøtte ydet af den selvstyrende region

Catalonien i henhold til den lov, der er vedtaget af

Parlament de Catalunya?

Maio Marques da Rosa

Sagen vedrører: 1) I lyset af artikel 5 i Rådets direktiv

93/104/EF af 23. november 1993 og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003 samt artikel 31 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder er det

da nødvendigt i et tilfælde med skifteholdsarbejdere,

der har skiftende hvileperioder, og som er ansat i en

virksomhed, der har åbent alle ugens dage, men som

ikke er åben kontinuerligt i alle døgnets 24 timer, at

tildele den obligatoriske hviledag, som arbejdstageren

har ret til inden for hver syvdagesperiode, dvs. som

minimum på syvendedagen efter seks på hinanden

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

09.11.17

C-306/16

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

følgende arbejdsdage? 2) Er en fortolkning, hvorefter

arbejdsgiveren i forhold til disse arbejdstagere frit kan

vælge de dage, hvor han inden for hver uge tildeler

arbejdstageren de hvileperioder, som den pågældende

har ret til, således at arbejdstageren kan forpligtes til

uden vederlag for overarbejde at arbejde i op til ti på

hinanden følgende dage (f.eks. fra onsdagen i én uge,

hvor der har været hviledag mandag og tirsdag, indtil

fredagen i den følgende uge, hvorefter lørdag og

søndag er hviledag), forenelig med de nævnte direkti-

ver og bestemmelser? 3) Er en fortolkning, hvorefter

den ikke-afbrudte hvileperiode på 24 timer kan tilde-

les på en hvilken som helst kalenderdag inden for en

bestemt periode på 7 kalenderdage, og den efterføl-

gende ikke-afbrudte hvileperiode på 24 timer (hvortil

lægges 11 timer daglig hvile) ligeledes kan tildeles på

en hvilken som helst kalenderdag inden for den peri-

ode på syv kalenderdage, der følger efter den først-

nævnte periode, forenelig med disse direktiver og

bestemmelser? 4) Er en fortolkning, hvorefter ar-

bejdstageren i stedet for at afholde en ikkeafbrudt

hvileperiode på 24 timer (hvortil lægges 11 timer

daglig hvile) for hver syvdagesperiode kan afholde to

perioder, sammenhængende eller ej, på 24 timers

ikke-afbrudt hvile på en hvilken som helst af de fire

kalenderdage i en bestemt periode på 14 kalenderda-

ge, forenelig med disse direktiver og bestemmelser,

henset også til artikel 16, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003?

C-359/16

Altun

Sagen vedrører: Kan en E 101- attest, der er udstedt i

henhold til artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning

(EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til

gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejds-

tagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden

for Fællesskabet, således som den var gældende, indtil

den blev ophævet ved artikel 96, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennem-

førelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordi-

nering af de sociale sikringsordninger, annulleres eller

lades ude af betragtning af en anden ret end en ret i

den udstationerende medlemsstat, såfremt de faktiske

omstændigheder, som den skal tage stilling til, tillader

den konstatering, at attesten er erhvervet eller gøres

gældende på svigagtig vis?

Egenberger

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv

2000/78/EF fortolkes således, at en arbejdsgiver

såsom den sagsøgte i den foreliggende sag

‒

eller

kirken på dennes vegne

‒

med bindende virkning selv

kan bestemme, om et krav om, at en ansøger tilhører

en bestemt religion, under hensyn til aktivitetens

karakter eller den sammenhæng den indgår i, udgør et

regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav

på baggrund af arbejdsgiverens/kirkens etik? 2) Så-

Beskæftigelses-

ministeriet

09.11.17

C-414/16

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

09.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

fremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

der i en retstvist som den foreliggende ses bort fra en

bestemmelse i national ret

‒

som her AGG’s § 9, stk.

1, første alternativ

‒

hvorefter det også er tilladt at

udøve forskelsbehandling på grund af en persons

religion ved beskæftigelse gennem trossamfund og

institutioner, der henhører under disse, såfremt det

henset til dette trossamfunds selvforståelse og selvbe-

stemmelsesret er berettiget at stille et erhvervsmæssigt

krav om, at en person tilhører en bestemt religion? 3)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

spørges der desuden om følgende: Hvilke krav skal

der stilles til aktivitetens karakter eller den sammen-

hæng den indgår i, for at det kan anses for at udgøre

et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt

krav på baggrund af organisationens etik som om-

handlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF?

C-423/16 P

HX mod Rådet (appel)

Påstande:

—

Det fastslås, at appellen er begrundet og

i sin helhed kan antages til realitetsbehandling, og alle

anbringender til støtte for appellen tages til følge.

—

Det fastslås, at de anfægtede retsakter delvis kan

annulleres.

—

Dom afsagt af Den Europæiske Uni-

ons Ret den 2. juni 2016 i sag T-723/14, HX mod

Rådet for Den Europæiske Union, ophæves for så

vidt angår den del, hvorved Hashem Akkad ikke fik

medhold.

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/837 af

28. maj 2015 om ændring af afgørelse

2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Syrien, hvorved Rådet forlængede gyldigheden af

afgørelse 2013/255 frem til den 1. juni 2016, annulle-

res, for så vidt som den vedrører Hashem Akkad.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale appellantens sagsomkostninger, herunder ud-

læg, honorarer osv. i forbindelse med dennes forsvar.

APVE e.a

1) Kan aftaler, vedtagelser eller former for praksis

inden for producentorganisationer, sammenslutninger

af producentorganisationer og faglige organisationer,

som ville kunne kvalificeres som konkurrencebegræn-

sende i forhold til artikel 101 TEUF, falde uden for

det i denne artikel fastsatte forbud på grund af det

forhold alene, at de kan henføres til de opgaver, der

inden for rammerne af den fælles markedsordning er

overdraget til disse organisationer, og det på trods af,

at de ikke henhører under nogen af de generelle und-

tagelser, der blev fastsat først i artikel 2 i forordning

(EØF) nr. 26 af 4. april 1962, siden i artikel 2 i for-

ordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 og ende-

lig i artikel 176 i forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.

oktober 2007? 2) I bekræftende fald, skal artikel 11,

stk. 1, i forordning (EF) nr. 2200/96, artikel 3, stk. 1,

i forordning (EF) nr. 1182/2007 og artikel 122, stk. 1,

i forordning (EF) nr. 1234/2007

–

som blandt de

målsætninger, der er tillagt producentorganisationerne

og deres sammenslutninger, fastsætter målsætningen

om at regulere produktionspriserne og målsætningen

Udenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

09.11.17

C-671/15

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

14.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

om at tilpasse produktionen efter efterspørgslen,

navnlig hvad angår mængde

–

da fortolkes således, at

de former for praksis, der vedrører kollektiv fastsæt-

telse af en minimumspris, samordning af de mæng-

der, der bringes i omsætning på markedet, eller ud-

veksling af strategiske oplysninger, og som gennem-

føres af disse organisationer eller deres sammenslut-

ninger, falder uden for forbuddet mod konkurrence-

begrænsende karteller, for så vidt som de tilsigter at

opfylde disse målsætninger?

C-165/16

Lounes

Såfremt en spansk statsborger og unionsborger:

i) flytter til Det Forenede Kongerige og dermed har

gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i henhold til

direktiv 2004/38/EF og ii) opholder sig i Det For-

enede Kongerige og dermed har gjort brug af sine

rettigheder i henhold til artikel 7 eller 16 i direktiv

2004/38/EF og iii) efterfølgende opnår britisk stats-

borgerskab i tillæg til hendes spanske statsborgerskab

i form af dobbelt statsborgerskab og iv) adskillige år,

efter at hun har opnået britisk statsborgerskab, gifter

sig med en tredjelandsstatsborger, som hun opholder

sig sammen med i Det Forenede Kongerige, er hun

og hendes ægtefælle da begge berettigede i henhold til

direktiv 2004/38/EF som omhandlet i artikel 3, stk.

1, mens hun opholder sig i Det Forenede Kongerige

og har både spansk og britisk statsborgerskab?

Schrems

1. Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr.

44/2001 fortolkes således, at en »forbruger« som

omhandlet i denne bestemmelse mister denne egen-

skab, hvis han efter længere tids benyttelse af en

privat Facebook-konto i forbindelse med håndhævel-

sen af sine krav udgiver bøger, holder foredrag til dels

mod vederlag, driver websites, indsamler donationer

til håndhævelse af kravene og lader talrige forbrugere

overdrage deres krav til ham mod tilsagn om, at de vil

få del i et eventuelt positivt resultat af søgsmål efter

fradrag af sagsomkostninger? 2. Skal artikel 16 i for-

ordning nr. 44/2001 fortolkes således, at en forbruger

i en medlemsstat samtidig med sine egne krav som

følge af en forbrugertransaktion ved sagsøgerens

værneting også kan gøre andre forbrugeres lignende

krav gældende, når disse forbrugere har bopæl ia.

samme medlemsstat b. en anden medlemsstat eller c.

et tredjeland og kravene i medfør af disse forbruger-

transaktioner med samme sagsøgte og i samme retlige

sammenhæng er blevet overdraget til ham, og over-

dragelsen ikke er led i sagsøgerens erhvervsmæssige

eller professionelle virke, men tjener til fælles hånd-

hævelse af kravene?

Robeco Hollands Bezit e.a.

Skal et system, hvori deltager flere fund agents og

mæglere, som inden for systemet repræsenterer hen-

holdsvis »open end« investeringsselskaber og investo-

rer i handelstransaktioner, og som faktisk kun hjælper

disse »open end« investeringsselskaber ved udførelsen

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

14.11.17

C-498/16

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

14.11.17

C-658/15

Finanstilsynet

Dom

16.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

af deres pligt til at gennemføre de af investorerne

indgivne købs- og salgsordrer på deltagerrettigheder,

betragtes som et reguleret marked som omhandlet i

artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF, og

hvilke kriterier er herved i bekræftende fald afgøren-

de?

Forende

sager

C-331/16 og

C-366/16

K. m.fl.

Skal EU-retten, navnlig unionsborgerskabsdirektivets

artikel 27, stk. 2, alene eller i sammenhæng med

chartrets artikel 7, fortolkes således, at en ansøgning

om opholdstilladelse, som er indgivet af en tredje-

landsstatsborger, som er familiemedlem til en uni-

onsborger, der har gjort brug af sin ret til fri bevæge-

lighed og etablering, kan afslås af en medlemsstat på

grund af den trussel, som udgår fra tilstedeværelsen i

samfundet af dette familiemedlem, som i en anden

medlemsstat er blevet udelukket fra flygtningestatus i

overensstemmelse med flygtningekonventionens

artikel 1F og kvalifikationsdirektivets artikel 12, stk. 2,

fordi han har været involveret i faktiske omstændig-

heder i en konkret historisk-samfundsmæssig sam-

menhæng i oprindelsesstaten, hvorved antagelsen af,

at truslen fra dette familiemedlems adfærd i op-

holdsmedlemsstaten er umiddelbar og reel, udeluk-

kende støttes på en henvisning til afgørelsen om

udelukkelse, uden at der herved sker en vurdering af

risikoen for recidiv i opholdsmedlemsstaten?

Dĕdouch e.a.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 22, nr. 2), i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handels-

retlige område (herefter »Bruxelles I forordningen «)

fortolkes således, at den også omfatter retsforhand-

linger om efterprøvelse af rimeligheden af det veder-

lag, som en hovedaktionær skal betale, svarende til

kapitalandelenes værdi, til de tidligere ejere af disse

kapitalandele, der blev overdraget som følge af en

beslutning truffet på et aktieselskabs generalforsam-

ling om tvungen overdragelse af de øvrige kapitalan-

dele til hovedaktionæren (også kendt som »tvangsind-

løsning«), når den på aktieselskabets generalforsam-

ling trufne beslutning fastsætter beløbet for et rime-

ligt vederlag, der er bindende for hovedaktionæren og

for selskabet i henhold til de ydede rettigheder samt

over for de øvrige ejere af kapitalandele? 2. Såfremt

svaret på ovenstående spørgsmål er benægtende, skal

Bruxelles Iforordningens artikel 5, nr. 1), litra a), da

fortolkes således, at den også omfatter retsforhand-

linger om efterprøvelse af rimeligheden af det i oven-

stående spørgsmål beskrevne vederlag? 3. Såfremt

svaret på begge de ovenstående spørgsmål er benæg-

tende, skal Bruxelles I-forordningens artikel 5, nr. 3),

da fortolkes således, at den også omfatter retsfor-

handlinger om efterprøvelse af rimeligheden af det i

det første spørgsmål beskrevne vederlag?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

16.11.17

C-560/16

Finansministeriet

Finanstilsynet

16.11.17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/10-17

T-458/16

Acquafarm mod Kommissionen

Påstande: Sagsøgeren har for Retten nedlagt påstand

om erstatning for det tab, denne har lidt som følge af

den manglende koordinering af administrationen af

akvakulturanlægget i Gibraleón (Huelva), hvilket

alvorligt krænker den berettigede forventning, der er

opstået i denne virksomhed, idet den blev tilkendt

støtte til gennemførelse af et akvakulturprojekt, som

Den Europæiske Union parallelt hermed har gjort

umuligt at gennemføre, henset til, at den har forbudt

eksport af den fiskeart, der skal opdrættes i det anlæg,

der skal opføres.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

16.11.17