EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 831
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

6. juli 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-239/17

Titel og kort sagsresumé

Teglgaard og Fløjstrupgård (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: 1. I en situation, hvor en landbruger

ikke overholder de lovbestemte forvaltningskrav eller

betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig

stand i et kalenderår, og der derfor skal ske nedsættel-

se af landbrugerens direkte betalinger, jf. artikel 6, stk.

1, i Rådets forordning nr. 1782/2003 sammenholdt

med artikel 66, stk. 1, i Kommissionens forordning

nr. 796/2004, skal støttenedsættelsen da beregnes på

baggrund af landbrugerens direkte betalinger

a. i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse

finder sted, eller

b. i det (senere) kalenderår, hvor den manglende

overholdelse fastslås/konstateres?

2. Er resultatet det samme i henhold til de efterføl-

gende regler i artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning nr.

73/2009 sammenholdt med artikel 70, stk. 4 og stk. 8,

litra a), i Kommissionens forordning nr. 1122/2009?

3. I en situation, hvor en landbruger ikke overholder

de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne

for god landbrugs- og miljømæssig stand i 2007 og

2008, men den manglende overholdelse først fast-

slås/konstateres i 2011, er det da Rådetsforordning

nr. 1782/2003 sammenholdt med Kommissionens

forordning nr. 796/2004, der finder anvendelse ved

fastsættelsen cif støttenedsættelsen, eller er det Rådets

forordning nr. 73/2009 sammenholdt med Kommis-

sionens forordning nr. 1122/2009, der finder anven-

delse?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dom

Dato

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

Forenede

sager

C-293/17 og

C-294/17

Coöperatie Mobilisation for the Environment og

Vereniging Leefmilieu m.fl.

1. Kan en aktivitet, der ikke er omfattet af begrebet

projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L

26), fordi den ikke er et fysisk indgreb i det naturlige

miljø, være et projekt som omhandlet i artikel 6, stk.

3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206), da følgerne af aktiviteten kan have

væsentlige følger for et Natura 2000-område? 2. Så-

fremt tilførsel af gødning på eller i jorden er et pro-

jekt, og såfremt dette lovligt fandt sted, før artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EFT 1992, L 206) fandt anvendelse på et Natura

2000-område, og såfremt gødskning på eller i jorden

stadig finder sted, må det da antages, at der er tale om

et og samme projekt, uanset gødskningen ikke altid

har fundet sted på de samme parcellér, med samme

mængder og med samme teknikker? Har det ved

afgørelsen af, om der er tale om et og samme projekt,

betydning, at kvælstofaflejringen hidrørende fra til-

førslen af gødning på eller i jorden ikke er øget, efter

at Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206) har fundet anvendelse på Natura 2000-

området? 3. Er artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-

per samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) til

hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter en aktivi-

tet, der hænger uløseligt sammen med et projekt og

derfor også må anses for et projekt, såsom en malke-

kvægsbedrifts græsning af kvæg, er undtaget fra god-

kendelsespligten, og aktiviteten således ikke behøver

en individuel godkendelse, såfremt følgerne af den

aktivitet, der er blevet tilladt uden godkendelse, har

været genstand for en vurdering med henblik på

fastsættelsen af den lovbestemte ordning?

[...]

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

25.07.18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-25/17

Titel og kort sagsresumé

Jehovan todistajat

1. Skal undtagelserne fra anvendelsesområdet i

databeskyttelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, fortolkes

således, at den indsamling og anden behandling af

personoplysninger, som udføres af medlemmerne

af et trossamfund i forbindelse med deres forkyn-

delsesvirksomhed fra dør til dør, ikke er omfattet af

direktivets anvendelsesområde? Hvilken betydning

har det for bedømmelsen af, om direktivet finder

anvendelse, for det første at den forkyndelsesvirk-

Interessent

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

10.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

somhed, som oplysningerne indsamles i forbindelse

med, organiseres af trossamfundet og dets menig-

heder, og for det andet at det samtidig også drejer

sig om den personlige religionsudøvelse for tros-

samfundets medlemmer? 2. Skal definitionen af

begrebet »register« i databeskyttelsesdirektivets

artikel 2, litra c), under hensyntagen til 26. og 27.

betragtning til direktivet fortolkes således, at den

samlede mængde personoplysninger, som indsam-

les i forbindelse med den ovenfor beskrevne for-

kyndelsesvirksomhed fra dør til dør på en ikkeelek-

tronisk måde (navn og adresse samt eventuelle

andre oplysninger om og karakteriseringer af per-

sonen), a) ikke udgør et sådant register, fordi karto-

teker eller fortegnelser eller lignende systemer, som

anvendes til søgning, ikke er udtrykkeligt omfattet

af den finske lov om personoplysninger, eller b)

udgør et sådant register, fordi det blandt oplysnin-

gerne under hensyntagen til deres anvendelsesfor-

mål faktisk er muligt let og uden urimelige omkost-

ninger at udtrække informationer, der er nødvendi-

ge for en senere anvendelse, sådan som dette er

fastsat i den finske lov om personoplysninger? 3.

Skal formuleringen i databeskyttelsesdirektivets

artikel 2, litra d), »der alene eller sammen med

andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjæl-

pemidler der må foretages behandling af personop-

lysninger«, fortolkes således, at et trossamfund,

som organiserer en aktivitet, hvorunder der ind-

samles personoplysninger (bl.a. gennem inddelin-

gen af forkyndernes aktionsområder, opfølgning

på forkyndelsesvirksomheden og idet der føres

registre over personer, som ikke ønsker at få besøg

af forkynderne), for så vidt angår denne aktivitet

for medlemmerne kan anses for den registeransvar-

lige, selv om trossamfundet gør gældende, at kun

enkelte forkyndere har adgang til de registrerede

informationer? 4. Skal den nævnte artikel 2, litra d),

fortolkes således, at trossamfundet kun kan klassi-

ficeres som den registeransvarlige, hvis det træffer

andre specifikke foranstaltninger såsom instruktio-

ner eller skriftlige anvisninger, hvormed det styrer

indsamlingen af oplysninger, eller er det tilstrække-

ligt, at trossamfundet spiller en faktisk rolle i sty-

ringen af medlemmernes aktiviteter? Det er kun

nødvendigt at besvare tredje og fjerde spørgsmål,

hvis direktivet finder anvendelse som følge af sva-

rene på første og andet spørgsmål. Det er kun

nødvendigt at besvare fjerde spørgsmål, hvis det

som følge af besvarelsen af tredjespørgsmål ikke

kan udelukkes, at direktivets artikel 2, litra d), fin-

der anvendelse på et trossamfund.

T-643/13

Rogesa mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 25. septem-

ber 2013 (sag GestDem nr. 2013/1504) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

11.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

C-15/17

Bosphorus Queen Shipping

1. Skal udtrykket »kystlinjen eller kyststatens be-

slægtede interesser« i havretskonventionens artikel

220, stk. 6, henholdsvis udtrykket »kystlinje eller

beslægtede interesser« i artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF fortolkes ud fra definitionen af ud-

trykket »[kyst eller] dermed forbundne interesser« i

artikel II, nr. 4, i den internationale konvention af

1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af

olieforureningsulykker? 2. I henhold til definitionen

i artikel II, nr. 4, litra c), i den i første spørgsmål

nævnte konvention af 1969 betyder »forbundne

interesser« bl.a. det berørte områdes trivsel, herun-

der bevaring af havets levende rigdomskilder og af

vildtbestande. Gælder denne bestemmelse også for

bevarelsen af de levende ressourcer samt dyre- og

plantelivet i den eksklusive økonomiske zone, eller

vedrører denne bestemmelse i konventionen kun

bevarelsen af kystområdets interesser? 3. Dersom

første spørgsmål besvares benægtende: Hvad bety-

der udtrykket »kystlinjen eller på kyststatens be-

slægtede interesser« i havretskonventionens artikel

220, stk. 6, henholdsvis udtrykket »kystlinje eller

beslægtede interesser« i artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF? 4. Hvad betyder udtrykket »ressour-

cer i dens søterritorium eller i dens eksklusive

økonomiske zone« som omhandlet i havretskon-

ventionens artikel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i

direktiv 2005/35/EF? Skal levende ressourcer kun

forstås som udnyttede arter, eller omfatter udtryk-

ket også arter, som er knyttet til eller afhængige af

udnyttede arter som omhandlet i havretskonventi-

onens artikel 61, stk. 4, f.eks. plante- og dyrearter,

som udnyttes som føde af de udnyttede arter? 5.

Hvordan skal udtrykket »medført [...] trussel om« i

havretskonventionens artikel 220, stk. 6, og artikel

7, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF fastlægges? Skal

truslen fastlægges ud fra det abstrakte begreb eller

den konkrete risiko eller på anden måde? 6. Skal

det ved vurderingen af de i havretskonventionens

artikel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF fastsatte betingelser for kyststatens

kompetence lægges til grund, at den medførte

betydelige skade eller truslen om betydelig skade er

en mere alvorlig konsekvens end den medførte

eller truende væsentlige forurening af havmiljøet

som omhandlet i artikel 220, stk. 5? Hvordan skal

den væsentlige forurening af havmiljøet defineres,

og hvordan skal der tages hensyn til den ved vurde-

ringen af den medførte eller truende betydelige

skade? 7. Hvilke omstændigheder skal der tages

hensyn til ved vurderingen af den medførte eller

truende skade? Skal der ved vurderingen f.eks.

tages hensyn til varigheden og den geografiske

udstrækning af de negative virkninger, der kommer

til udtryk i skader? Såfremt dette besvares bekræf-

tende: Hvordan skal skaders varighed og udstræk-

ning vurderes? 8. Direktiv 2005/35/EF er et mi-

nimumsdirektiv og er ikke til hinder for, at med-

Udenrigsministeriet

Miljø

–

og Fødevaremini-

steriet

Søfartsstyrelsen

Dom

11.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

lemsstaterne anvender strengere bestemmelser til

bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstem-

melse med folkeretten (artikel 2). Gælder mulighe-

den for at anvende strengere bestemmelser for

direktivets artikel 7, stk. 2, som regulerer kyststa-

tens kompetence til at gribe ind over for et skib på

gennemsejling? 9. Kan Østersøområdets særlige

geografiske og økologiske forhold samt dets sår-

barhed tillægges betydning ved fortolkningen af de

i havretskonventionens artikel 220, stk. 6, og i

artikel 7, stk. 2, fastsatte betingelser for kyststatens

kompetence? 10. Omfatter udtrykket »klart objek-

tivt bevis« i henhold til havretskonventionens arti-

kel 220, stk. 6, og artikel 7, stk. 2, i direktiv

2005/35/EF foruden beviset for, at et skib har

begået de overtrædelser, som de nævnte bestem-

melser omhandler, også beviset for følgerne af

udtømningen? Hvilket bevis skal der forlanges for,

at der foreligger trussel om betydelig skade på

kystlinjen eller på kyststatens beslægtede interesser

eller på nogen ressourcer i dens søterritorium eller i

dens eksklusive økonomiske zone

–

f.eks. på fugle-

og fiskebestandene samt havmiljøet i området?

Betyder kravet om et klart objektivt bevis, at f.eks.

vurderingen af den udtømte olies negative indvirk-

ning på havmiljøet altid skal bero på konkrete

undersøgelser og studier af konsekvenserne af den

olieudtømning, der har fundet sted?

C-192/17

COBRA

(1) Skal direktiv 1999/5/EF fortolkes således, at

den fabrikant, der gør brug af proceduren i bilag

III, andet stykke, og såfremt der foreligger harmo-

niserede standarder, som fastlægger, hvilke væsent-

lige radioprøvningssæt der skal gennemføres, skal

henvende sig til et bemyndiget organ og således

supplere CEmærkningen (der attesterer overens-

stemmelsen med de væsentlige krav i direktivet)

med identifikationsnummeret på det bemyndigede

organ? (2) Såfremt spørgsmål (1) besvares bekræf-

tende, skal fabrikanten

–

efter at have gjort brug af

proceduren i bilag III, andet stykke, og såfremt der

foreligger harmoniserede standarder, som fastlæg-

ger, hvilke væsentlige radioprøvningssæt der skal

gennemføres, samt for det tilfælde, at fabrikanten

på eget initiativ imidlertid har anmodet et bemyn-

diget organ om at specificere listen over de om-

handlede prøvninger

–

da supplere CE-

mærkningen, der attesterer overensstemmelsen

med de væsentlige krav i direktiv 1999/5/EF, med

identifikationsnummeret på det bemyndigede or-

gan? (3) Såfremt spørgsmål (2) besvares bekræften-

de, skal fabrikanten

–

efter at have gjort brug af

proceduren i bilag III, andet stykke, og såfremt der

foreligger harmoniserede standarder, som fastlæg-

ger, hvilke væsentlige radioprøvningssæt der skal

gennemføres, samt for det tilfælde, at fabrikanten

på eget initiativ efterfølgende imidlertid [org. s. 13]

har anmodet et bemyndiget organ om at specificere

Energistyrelsen

Dom

11.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

listen over de omhandlede prøvninger samt på eget

initiativ suppleret

produktet med identifikationsnummeret på det

anvendte organ

–

da også angive organets identifi-

kationsnummer på produktet og den respektive

emballage?

T-644/16

ClientEarth mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse om

afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i

dokumenter i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj

2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets

og Kommissionens dokumenter (1), som meddelt

sagsøgeren den 1. juli 2016 i en skrivelse med refe-

rencen C(2016) 4286 final, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens

omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettens

procesreglement, herunder enhver intervenients

omkostninger.

Europa Terra Nostra mod Parlamentet

Påstande:

—Artikel

I.4.1 i Europa-Parlamentets

afgørelse af 12. december 2016 (nr. FINS-2017-30)

om nedsættelse af forfmansieringsbeløbet til 33 %

af det fastsatte maksimale beløb samt om pålæg om

sikkerhedsstillelse annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Klyuyev mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af

4. marts 2016 om ændring af afgørelse

2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine såvel som Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4.

marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU)

nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over

for visse personer, enheder og organer på baggrund

af situationen i Ukraine, annulleres i det omfang de

finder anvendelse over for sagsøgeren.

—

Subsidi-

ært fastslås det, at (i) artikel 1, stk. 1, i Rådets afgø-

relse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 (som æn-

dret) og (ii) artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning

(EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (som ændret),

er uanvendelige på grund af ulovlighed, i det om-

fang de finder anvendelse over for sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Spika e.a.

Skal artikel 17 og artikel 2, stk. 5, litra c), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævel-

se af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og

(EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF i lyset af artikel 16 og 20 i Den Eu-

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Dom

11.07.18

T-13/17

Finanstilsynet

Dom

11.07.18

T-240/16

Udenrigsministeriet

Dom

11.07.18

C-540/16

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Fiskeristyrelsen

Dom

12.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

ropæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder fortolkes således, at en medlemsstat, der

udøver det skøn, der er fastsat i artikel 16, stk. 6, er

afskåret fra at vælge en metode for tildeling af

fiskekvoter, der medfører ulige konkurrencebetin-

gelser for økonomiske aktører, der udøver aktivitet

på dette område, som følge af en større mængde

fiskerimuligheder, selv om denne metode er baseret

på et gennemsigtigt og objektiv kriterium?

C-89/17

Banger

1) Skal principperne i Domstolens dom af 7. juli

1992, The Queen mod Immigration Appeal Tribu-

nal og Surinder Singh, ex parte: Secretary of State

for the Home Department (C-370/90,

EU:C:1992:296), fortolkes således, at en medlems-

stat skal udstede eller alternativt lette meddelelsen

af en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger,

der er ugift partner til en unionsborger, der har

udøvet sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed til

at arbejde i en anden medlemsstat, og som vender

tilbage med denne partner til den medlemsstat,

hvor personen er statsborger? 2) Er der alternativt

et krav om at udstede eller alternativt lette medde-

lelsen af denne opholdstilladelse i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF

af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres fami-

liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område (»direktiv 2004/38«)?

3) Såfremt en afgørelse om at give afslag på en

opholdstilladelse ikke træffes på grundlag af en

grundig undersøgelse af ansøgerens personlige

omstændigheder og ikke er tilstrækkeligt begrundet,

er en sådan afgørelse da ulovlig, idet den overtræ-

der artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38? 4) Er en

national retsforskrift, der hindrer, at en afgørelse

om afslag på at udstede et opholdskort til en per-

son, der gør gældende, at den pågældende er et

udvidet familiemedlem, kan påklages til en ret, i

overensstemmelse med direktiv 2004/38?

Tjebbes e.a.

I. Skal artikel 20 og 21 i traktaten om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde, særligt i lyset af artikel

7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder, fortolkes således, at disse be-

stemmelser, fordi der mangler en individuel efter-

prøvelse i forhold til proportionalitetsprincippet af

følgerne af fortabelse af statsborgerskab for den

berørte parts situation i EU-retlig henseende, er til

hinder for en lovbestemt ordning som den i ho-

vedsagen omhandlede, hvori det bestemmes: a. at

en myndig person, der også har statsborgerskab i et

tredjeland, ex lege mister statsborgerskabet i sin

medlemsstat og hermed unionsborgerskabet, fordi

vedkommende uden afbrydelse i en periode på ti år

har haft sin hovedbopæl i udlandet og uden for

Den Europæiske Union, selv om der er muligheder

for at afbryde tiårsfristen? b. at en mindreårig per-

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

12.07.18

C-221/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

12.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

son under visse omstændigheder ex lege mister

statsborgerskabet i sin medlemsstat og hermed

unionsborgerskabet, fordi forældrene har mistet

deres statsborgerskab som omhandlet i punkt a.

ovenfor?

C-14/17

VAR

a) Principalt: Skal artikel 34, stk. 8, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at de tilbudte pro-

dukters lighed med de originale skal godtgøres

allerede i forbindelse med afgivelse af bud? b)

Subsidiært, såfremt det foregående præjudicielle

spørgsmål a) besvares benægtende: Hvordan kan

man sikre overholdelsen af ligebehandlingsprincip-

pet, princippet om upartiskhed, princippet om fri

konkurrence og princippet om god forvaltningsskik

samt retten til forsvar og overholdelse af kontradik-

tionsprincippet for de øvrige tilbudsgivere?

Georgsmarienhütte e.a.

Er Europa-Kommissionens afgørelse af 25. no-

vember 2014 (Commission Decision of 25.11.2014

on the aid scheme SA.33995 (2013/C) (ex

2013/NN) [implemented by Germany for the

support of renewable electricity and of energy-

intensive users], C(2014)8786 final) i strid med

Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde, idet Kommissionen kvalificerer be-

grænsningen af EEG-afgiften som statsstøtte i

henhold til artikel 107 TEUF?

Confédération paysanne e.a.

1) Udgør organismer fremstillet ved hjælp af muta-

genese genetisk modificerede organismer som

omhandlet i artikel 2 i direktiv [2001/18/EF] af 12.

marts 2001, selv om de i henhold til artikel 3 i og

bilag I B til direktivet er undtaget fra de forpligtel-

ser, der er fastsat i relation til udsætning og mar-

kedsføring af genetisk modificerede organismer?

Kan mutageneseteknikker, bl.a. de nye teknikker til

målrettet mutagenese, som implementerer gentek-

nologiske metoder, nærmere bestemt betragtes som

en af de teknikker, der angives i bilag I A, hvortil

direktivets artikel 2 henviser? Skal artikel 2 og 3 i

samt bilag I A og I B til direktiv 2001/18 af 12.

marts 2001 følgelig fortolkes således, at de undta-

ger alle genetisk modificerede organismer og frø,

som er fremstillet vedhjælp af mutagenese, fra

foranstaltningerne vedrørende forsigtighed, vurde-

ring af virkningerne og sporbarhed, eller kun orga-

nismer, som er fremstillet ved hjælp af de konven-

tionelle metoder til tilfældig mutagenese ved hjælp

af ioniserende strålinger eller udsættelse for kemi-

ske mutagene agenser, som fandtes før vedtagelsen

af de nævnte bestemmelser? 2) Udgør sorter frem-

stillet ved hjælp af mutagenese genetisk modifice-

rede sorter som omhandlet i artikel 4 i direktiv

2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsli-

ste over landbrugsplantearter, som ikke er undtaget

fra de forpligtelser, der fastsættes i dette direktiv?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

12.07.18

C-135/16

Energistyrelsen

Dom

25.07.18

C-528/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

Eller er direktivets anvendelsesområde derimod

identisk med det, der fremgår af artikel 2 og 3 i

samt bilag I B til direktivet af 12. marts 2001, og

undtager det ligeledes sorter fremstillet ved hjælp af

mutagenese fra de i direktivet af 13. juni 2002

fastsatte forpligtelser med hensyn til opførelse af

genetisk modificerede sorter i den fælles sortsliste

over landbrugsplantearter? 3) Udgør artikel 2 og 3 i

samt bilag I B til direktiv 2001/18/EF af 12. marts

2001 om udsætning i miljøet af genetisk modifice-

rede organismer, da de undtager mutagenese fra

anvendelsesområdet for de forpligtelser, der er

fastsat i direktivet, en foranstaltning til en fuld

harmonisering, som er til hinder for, at medlems-

staterne lader organismer fremstillet ved hjælp af

mutagenese være omfattet af alle eller en del af de i

direktivet fastsatte forpligtelser eller enhver anden

forpligtelse, eller rådede medlemsstaterne over et

skøn ved fastlæggelsen af de regler, der skulle gælde

for organismer fremstillet ved hjælp af mutagenese,

da artiklerne skulle gennemføres? 4) Kan der på

baggrund af det forsigtighedsprincip, der sikres ved

artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, rejses tvivl om gyldigheden

af artikel 2 og 3 i samt bilag I A og I B til direktiv

2001/18/EF af 12. marts 2001, for så vidt som

genetisk modificerede organismer fremstillet ved

hjælp af mutagenese ifølge disse bestemmelser ikke

er omfattet af foranstaltninger vedrørende forsig-

tighed, vurdering af virkningerne og sporbarhed,

når henses til udviklingen inden for genteknologi-

ske metoder, fremkomsten af nye plantesorter, der

er fremstillet ved hjælp af sådanne teknikker, den

nuværende videnskabelige usikkerhed om deres

virkninger og de deraf følgende potentielle risici for

miljøet og for menneskers og dyrs sundhed?

C-585/16

Alheto

Grundet antallet af forelagte spørgsmål i sagen, er

nedenstående kun et uddrag.

Sagen vedrører: 1. Følger det af artikel 12, stk. 1,

litra a), i direktiv 2011/95, sammenholdt med arti-

kel 10, stk. 2, i direktiv 2013/32 og artikel 78, stk.

2, litra a), TEUF, at: A) den tillader, at ansøgningen

om international beskyttelse indgivet af en statsløs

af palæstinensisk oprindelse, som er registreret som

flygtning af De Forenede Nationers Hjælpeorgani-

sation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten

(UNRWA), og som før indgivelsen af ansøgningen

var bosat i dennes aktivitetsområde (Gazastriben),

behandles som en ansøgning i henhold til artikel 1,

afsnit A, i Genèvekonventionen om flygtninges

retsstilling af 1951 i stedet for som en ansøgning

om international beskyttelse i henhold til denne

konventions artikel 1, afsnit D, andet punktum,

under forudsætning af, at ansvaret for at behandle

ansøgningen er overtaget af andre end familiære

eller humanitære grunde, og behandlingen af an-

søgningen er reguleret ved direktiv 2011/95? B)

Udenrigsministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

den tillader, at en sådan ansøgning ikke kontrolle-

res med hensyn til betingelserne i artikel 12, stk. 1,

litra a), i direktiv 2011/95, og Den Europæiske

Unions Domstols fortolkning af denne bestemmel-

se dermed ikke finder anvendelse? 2. Skal artikel

12, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/95 sammenholdt

med samme direktivs artikel 5 fortolkes således, at

den er til hinder for nationale bestemmelser som

den i hovedsagen omhandlede i artikel 12, stk. 1,

nr. 4, i Zakon za ubezhishteto i bezhantsite (asyl-

og flygtningelov, herefter »ZUB«), som i den gæl-

dende affattelse ikke indeholder nogen udtrykkelig

bestemmelse om ipso facto-beskyttelse for palæsti-

nensiske flygtninge og ikke indeholder den betin-

gelse, at beskyttelsen af en eller anden grund er

bortfaldet, samt således, at artikel 12, stk. 1, litra a),

i direktiv 2011/95 er tilstrækkelig præcis og ubetin-

get og derfor har direkte virkning, således at den

også finder anvendelse, uden at den person, som

søger international beskyttelse udtrykkeligt har

påberåbt sig den, hvis ansøgningen som sådan skal

behandles i henhold til flygtningekonventionens

artikel 1, afsnit D, andet punktum?

[...]

C-632/16

Dyson

Kan en nøje overholdelse af støvsugerforordningen

(uden at supplere etiketten i forordningens bilag II

med oplysninger om de testbetingelser, der har ført

til en indplacering i en energieffektivitetsklasse i

henhold til bilag I) anses for en vildledende undla-

delse som omhandlet i artikel 7 i direktivet om

urimelig markedspraksis?

1) Udgør en ydelse som den personlige bistand i

henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-

pede en »ydelse ved sygdom« som omhandlet i

artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 883/2004? 2) Så-

fremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Foreligger der en restriktion for unionsborgeres ret

til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes

område i henhold til artikel 20 TEUF og 21 TEUF,

når tilkendelsen af en ydelse som personlig bistand

i henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-

pede i udlandet ikke [org. s. 15] er reguleret særskilt

og betingelserne for tilkendelsen af ydelsen fortol-

kes således, at den personlige bistand ikke tilkendes

i en anden medlemsstat, hvor den pågældende

person følger et treårigt studium, der afsluttes med

en kompetencegivende eksamen?– Har det betyd-

ning for bedømmelsen af sagen, at en person i

Finland kan tilkendes en ydelse som den personlige

bistand i en anden kommune end bopælskommu-

nen, f.eks. hvis den pågældende studerer i en anden

finsk kommune?– Er de rettigheder, der følger af

artikel 19 i FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap, henset til EU-retten af

betydning for bedømmelsen af sagen? 3. Såfremt

Energistyrelsen

Dom

25.07.18

C-679/16

Børne- og Social-

ministeriet

Justitsministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

Domstolen ved besvarelsen af det andet præjudici-

elle spørgsmål fastslår, at fortolkningen af den

nationale lovgivning, således som den har fundet

sted i den foreliggende sag, udgør en restriktion for

den frie bevægelighed: Kan en sådan restriktion

alligevel være begrundet i tvingende almene hen-

syn, der følger af kommunens forpligtelse til at føre

tilsyn med tilrådighedsstillelsen af den personlige

bistand, kommunens mulighed for at vælge pas-

sende betingelser for tilrådighedsstillelsen af bi-

standen og opretholdelsen af sammenhængen i og

effektiviteten af ordningen for personlig bistand i

henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-

pede?

C-56/17

Fathi

1. Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med

12. betragtning til og artikel 17 i forordningen, at

en medlemsstat kan vedtage en afgørelse, som

udgør en behandling af en til den indgivet ansøg-

ning om international beskyttelse som omhandlet i

forordningens artikel 2, litra d), uden at der udtryk-

keligt er truffet afgørelse om denne medlemsstats

ansvar i henhold til forordningens kriterier, når der

i den konkrete sag ikke er holdepunkter for en

afvigelse i henhold til forordningens artikel 17? 2.

Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1,

andet punktum, i forordning nr. 604/2013, sam-

menholdt med 54. betragtning til direktiv

2013/32/EU, at der under de i hovedsagen fore-

liggende faktiske omstændigheder, hvis der ikke

sker en afvigelse som omhandlet i forordningens

artikel 17, stk. 1, skal træffes en afgørelse om en

ansøgning om international beskyttelse i henhold til

forordningens artikel 2, litra b), hvorved medlems-

staten forpligter sig til at behandle ansøgningen

efter forordningens kriterier, og som støttes på, at

forordningens bestemmelser gælder for ansøgeren?

3. Skal artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU

fortolkes således, at retten i en klageprocedure til

prøvelse af en afgørelse om afslag på international

beskyttelse i henhold til 51. betragtning til direkti-

vet skal bedømme, om bestemmelserne i forord-

ning (EU) nr. 604/2013 finder anvendelse på ansø-

geren, når medlemsstaten ikke udtrykkeligt har

truffet afgørelse om sit ansvar for at behandle

ansøgningen om international beskyttelse efter

forordningens kriterier? Skal det på grund af 54.

betragtning til direktiv 2013/32 lægges til grund, at

–

når der ikke er holdepunkter for at anvende

artikel 17 i forordning nr. 604/2013, og ansøgnin-

gen om international beskyttelse på grundlag af

direktiv 2011/95 er blevet behandlet af den med-

lemsstat, hvor den er indgivet

–

den pågældendes

retsstilling også er omfattet af forordningens an-

vendelsesområde i tilfælde, hvor medlemsstaten

ikke udtrykkeligt har truffet afgørelse om sit ansvar

i henhold til forordningens kriterier? 4. Følger det

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

af artikel 10, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU,

at forfølgelsesgrunden »religion« foreligger under

de i hovedsagen foreliggende omstændigheder, når

ansøgeren ikke har afgivet erklæringer og fremlagt

dokumenter vedrørende alle religionsbegrebets

komponenter som omhandlet i denne bestemmel-

se, som er af grundlæggende betydning for den

pågældendes tilhørsforhold til en bestemt religion?

5. Følger det af artikel 10, stk. 2, i direktiv

2011/95/EU, at der foreligger forfølgelsesgrunde

baseret på religion som omhandlet i direktivets

artikel 10, stk. 1, litra b), når ansøgeren under om-

stændighederne i hovedsagen gør gældende, at han

er blevet forfulgt på grund af sit religiøse tilhørs-

forhold, men han ikke har afgivet erklæringer eller

fremlagt beviser vedrørende omstændigheder, som

er karakteristiske for en persons tilhørsforhold til

en bestemt religion, og som for forfølgeren ville

være en grund til at antage, at den pågældende

tilhører denne religion

–

herunder omstændighe-

der, som har forbindelse til foretagelsen eller und-

ladelsen af religiøse handlinger eller til religiøse

udtalelser

–

eller vedrørende adfærdsformer for

enkeltpersoner eller samfund, som er baseret på en

religiøs overbevisning eller er foreskrevet i henhold

til denne? 6. Følger det af en fortolkning af artikel

9, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/95/EU, sammen-

holdt med artikel 18 og 19 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder og

religionsbegrebet som omhandlet i direktivets

artikel 10, stk. 1, litra b), under de i hovedsagen

foreliggende omstændigheder, at: a) begrebet »reli-

gion« som omhandlet i EU-retten ikke omfatter

handlinger, som efter medlemsstaternes nationale

ret anses for kriminelle? Kan sådanne handlinger,

som i ansøgerens oprindelsesstat anses for krimi-

nelle, udgøre forfølgelseshandlinger? b) Skal be-

grænsninger, som er indført for at beskytte andres

rettigheder og friheder og den offentlige orden i

ansøgerens oprindelsesland i forbindelse med for-

buddet mod proselytisme og forbuddet mod hand-

linger, som er i strid med den religion, som love og

regler i dette land er baseret på, anses for lovlige?

Udgør de nævnte forbud som sådan forfølgelses-

handlinger som omhandlet i de nævnte bestemmel-

ser i direktivet, når overtrædelsen af disse kan sank-

tioneres med dødsstraf, selv om lovene ikke ud-

trykkeligt er rettet mod en bestemt religion? 7.

Følger det af en fortolkning af artikel 4, stk. 2, i

direktiv 2011/95/EU, sammenholdt med bestem-

melsens stk. 5, litra b), artikel 10 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og

artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU, at vurde-

ringen af kendsgerningerne og omstændighederne

under de i hovedsagen foreliggende omstændighe-

der kan ske kun på grundlag af de af ansøgeren

afgivne erklæringer og fremlagte dokumenter, men

det dog er tilladt at forlange dokumentation for de

manglende komponenter, som er omfattet af reli-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

gionsbegrebet som omhandlet i direktivets artikel

10, stk. 1, litra b), når:– ansøgningen om internati-

onal beskyttelse uden disse oplysninger måtte anses

for grundløs i henhold til artikel 32, sammenholdt

med artikel 31, stk. 8, litra e), i direktiv

2013/32/EU, og

–

den kompetente myndighed

ifølge national ret skal fastslå alle relevante om-

stændigheder for behandlingen af ansøgningen om

international beskyttelse, og retten i tilfælde af

anfægtelse af afslaget skal henvise til, at den pågæl-

dende ikke har tilbudt og fremlagt beviser?

C-103/17

Messer France

1) Når en medlemsstat efter ikrafttrædelsen af

direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 i første

omgang ikke har vedtaget nogen bestemmelser

med henblik på indførelse af en punktafgift af

elforbruget, men har opretholdt en indirekte afgift

af dette forbrug indført på et tidligere tidspunkt, og

lokale skatter:

–

skal den pågældende afgifts forene-

lighed med direktiv 92/12/EØF af 25. februar

1992 og direktivet af 27. oktober 2003 da vurderes

på grundlag af de i artikel 3, stk. 2, i direktivet af

25. februar 1992 opstillede krav om en »anden

form for indirekte beskatning«, nemlig forfølgelse

af et eller flere særlige formål og overholdelse af

visse beskatningsregler, der finder anvendelse på

punktafgiften eller momsen?

–

eller er det kun

muligt at opretholde en »anden form for indirekte

beskatning«, når der findes en harmoniseret punkt-

afgift, og kan det pågældende bidrag i dette tilfælde

betragtes som en sådan punktafgift, hvis forenelig-

hed med disse to direktiver så skulle bedømmes på

grundlag af alle de i de nævnte direktiver opstillede

harmoniseringsregler? 2) Skal et bidrag beregnet på

grundlag af det offentlige elforbrug, der allokeres

dels til finansiering af de udgifter, der er forbundet

med produktion af elektricitet fra vedvarende ener-

gikilder og kraft-varme-produktion, dels til gen-

nemførelse af en geografisk takstudligning og en

nedsættelse af elpriserne for fattige husstande,

anses for at forfølge særlige formål i henhold til

artikel 3, stk. 2, i direktivet af 25. februar 1992, der

er gengivet i artikel 1, stk. 2, i direktivet af 16. de-

cember 2008? 3) Såfremt kun nogle af de formål,

der forfølges, kan betegnes som særlige i henhold

til disse bestemmelser, har bidragyderne så alligevel

krav på en fuldstændig tilbagebetaling af det omtvi-

stede bidrag eller kun på en delvis tilbagebetaling

afhængigt af, hvor stor en del af de samlede udgif-

ter, som bidraget finansierer, der udgøres af udgif-

ter, der ikke svarer til særlige formål? 4) Såfremt det

på baggrund af besvarelsen af de foregående

spørgsmål antages, at bidragsordningen til den

offentlige elektricitetsforsyning er helt eller delvist

uforenelig med afgiftsreglerne for elektricitet i EU-

retten, skal artikel 18, stk. 10, andet afsnit, i direkti-

vet af 27. oktober 2003 da fortolkes således, at

overholdelse af de minimumstakster, der er fastsat i

Energistyrelsen

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

nævnte direktiv, frem til den 1. januar 2009 var den

eneste forpligtelse, der påhvilede Frankrig?

C-107/17

Aviabaltika

1) Skal artikel 4, stk. 5, i direktiv 2002/47/EF

fortolkes således, at medlemsstaterne pålægges en

forpligtelse til at indføre bestemmelser om, at fi-

nansiel sikkerhedsstillelse ikke inkluderes i de tilba-

geværende aktiver efter sikkerhedshaverens insol-

vens (en bank under likvidation)? Er medlemssta-

terne med andre ord forpligtet til at indføre be-

stemmelser om, at en sikkerhedshaver (en bank) de

facto bør kunne opnå fyldestgørelse af sin fordring,

for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed (penge

på en konto i banken og en ret til at gøre krav på

disse penge), selv om fyldestgørelsesgrunden op-

stod efter indledningen af likvidationen af sikker-

hedshaveren (banken)? 2) Skal artikel 4, stk. 1 og 5,

i direktiv 2002/47/EF systematisk fortolkes såle-

des, at sikkerhedsstilleren får ret til at kræve, at

sikkerhedshaveren (banken) primært opnår fyldest-

gørelse af sine fordringer, for hvilke der er stillet

finansiel sikkerhed (penge på en konto i banken og

en ret til at gøre krav på disse penge), ved brug af

den finansielle sikkerhedsstillelse og følgelig, såle-

des at sikkerhedshaveren pålægges en forpligtelse

til at opfylde dette krav på trods af indledningen af

likvidation af sikkerhedshaveren? 3) Hvis det andet

spørgsmål skal besvares benægtende, og sikker-

hedsstilleren dækker sikkerhedshaverens fordring,

for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed, ved

brug af sikkerhedsstillerens andre aktiver, skal

bestemmelserne i direktiv 2002/47/EF, navnlig

artikel 4 og 8, fortolkes således, at sikkerhedsstille-

ren også burde have været omfattet af en undtagel-

se fra ligebehandling af sikkerhedshaverens (ban-

ken) kreditorer ved likvidation, og således, at sik-

kerhedsstilleren skulle have forrang for andre kre-

ditorer ved likvidation med henblik på inddrivelse

af den finansielle sikkerhedsstillelse?

Mitsubishi Shoji Kaisha et Mitsubishi Caterpil-

lar Forklift Europe

1) a) Giver artikel 5 i direktiv 2008/95/EF og

artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af

26. februar 2009 om EF-varemærker (kodificeret

udgave) varemærkeindehaveren ret til at modsætte

sig, at tredjemand uden mærkevareindehaverens

samtykke fjerner alle på varerne påsatte tegn, der er

identisk med varemærkerne (debranding), når der

er tale om varer, som aldrig før er blevet bragt i

omsætning i Det Europæiske Økonomiske Samar-

bejdsområde såsom varer, der er anbragt i toldop-

lag, og når tredjemands fjernelse af tegnene sker

med henblik på at bringe disse varer i omsætning i

eller indføre dem til det Det Europæiske Økono-

miske Samarbejdsområde? b) Har det betydning

for besvarelsen af spørgsmålet i litra a), om varer-

ne, når de indføres eller bringes i handelen i Det

Finansministeriet

Finanstilsynet

Dom

25.07.18

C-129/17

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er

påført et tegn med eget særpræg, som er anbragt af

tredjemanden (rebranding)? 2) Har det betydning

for besvarelsen af det første spørgsmål, såfremt

varerne, når de er indført eller bragt i omsætning,

af en gennemsnitsforbruger på grund af deres

udseende eller model stadig vil blive identificeret

med varer hidrørende fra varemærkeindehaveren?

C-163/17

Jawo

1. Ist ein Asylbewerber nur dann flüchtig im Sinne

von Art. 29 Abs. 2 Satz 2 VO (EU) 604/2013,

wenn er sich gezielt und bewusst dem Zugriff der

für die Durchführung der ÜbersteIlung zuständi-

gen nationalen Behörden entzieht, um die Überste-

Ilung zu vereiteln bzw. zu erschweren, oder genügt

es, wenn er sich über einen längeren Zeitraum

nicht mehr in der ihm zugewiesenen Wohnung

aufhält und die Behörde nicht über seinen Verbleib

informiert ist und deshalb eine geplante Übersteil-

ung nicht durchgeführt werden kann? Kann sich

der Betroffene auf die richtige Anwendung der

Vorschrift berufen und in einem Verfahren gegen

die ÜbersteIlungsentscheidung einwenden, die

Übersteilungsfrist von sechs Monaten sei abgelau-

fen, weil er nicht flüchtig gewesen sei? 2. Kommt

eine Verlängerung der Frist nach Art. 29 Abs. 1

UA 1 VO (EU) 604/2013 allein dadurch zustande,

dass der überstellende Mitgliedstaat noch vor Ab-

lauf der Frist den zuständigen Mitgliedstaat darüber

informiert, dass der Betreffende flüchtig ist, und

zugleich eine konkrete Frist benennt, die 18 Mona-

te nicht übersteigen darf, bis zu der die ÜbersteIl-

ung durchgeführt werden wird, oder ist eine

Verlängerung nur in der Weise möglich, dass die

beteiligten Mitgliedstaaten einvernehmlich eine

verlängerte Frist festlegen? 3. Ist eine Übersteilung

des Asylbewerbers in den zuständigen Mitgliedstaat

unzulässig, wenn er für den Fall einer Zuerkennung

eines internationalen Schutzstatus dort im Hinblick

auf die dann zu erwartenden Lebensumstände

einem ernsthaften Risikos ausgesetzt wäre, eine

Behandlung im Sinne des Art. 4 GRCh zu erfah-

ren? Fällt diese Fragestellung noch in den Anwen-

dungsbereich des Unionsrechts? Nach welchen

unionsrechtlichen Maßstäben sind die Leben-

sverhältnisse des anerkannten international

Schutzberechtigten zu beurteilen? Der Senat

beantragt die Anordnung eines Eilvorabentsche-

idungsverfahrens.

Grace et Sweetman

Sagen vedrører: Når (a) en beskyttet lokalitet har

som sit væsentligste formål at være levested for en

be-stemt art (b) beskaffenheden af det levested,

som er gunstigt for denne art, betyder, at den del af

lokalite-ten, som er gunstig, nødvendigvis vil ændre

sig med tiden, og (c) der som en del af et foreslået

byggeri skal udarbejdes en forvaltningsplan for

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

25.07.18

C-164/17

Miljø- og Fødevare

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

lokaliteten som helhed (herunder ændringer i for-

valtningen af de dele af lokaliteten, som ikke påvir-

kes direkte af selve byggeriet), som er udarbejdet

for på ethvert tidspunkt at sikre, at den del af loka-

liteten, der er egnet som levested, ikke begrænses

eller endog kan øges, men (d) en del af lokaliteten i

byggeprojektets levetid ikke vil være et egnet leve-

sted, kan sådanne foranstaltninger, der er beskre-

vet i (c), da på behørig vis anses for afhjælpende?

C-310/17

Levola Hengelo

Sagen vedrører: 1. (a) Er EU-retten til hinder for,

at smagen af et levnedsmiddel

–

som ophavsman-

dens egen intellektuelle frembringelse

–

beskyttes

ophavsretligt? Særligt spørges: (b) Er det til hinder

for en ophavsretlig beskyttelse, at udtrykket »litte-

rære og kunstneriske værker« som omhandlet i

Bernerkonventionens artikel 2, stk. 1, ganske vist

omfatter »enhver frembringelse på det litterære,

videnskabelige og kunstneriske område, uanset

udtryksmåden eller udtryksformen« men at de i

bestemmelsen nævnte eksempler kun vedrører

frembringelser, der kan opfattes med øjet og/eller

hørelsen? (c) Er et levnedsmiddels (mulige) ustabi-

litet og/eller en smagsoplevelses subjektive karak-

ter til hinder for, at smagen af et levnedsmiddel kan

beskyttes ophavsretligt? (d) Er det i artikel 2-5 i

direktiv 2001/29/EF regulerede system af eneret-

tigheder og begrænsninger til hinder for en ophavs-

retlig beskyttelse af smagen af et levnedsmiddel? 2.

Såfremt spørgsmål 1(a) besvares benægtende: (a)

Hvilke krav gælder der, for at smagen af et lev-

nedsmiddel kan beskyttes ophavsretligt? (b) Beror

den ophavsretlige beskyttelse af en smag kun på

smagen som sådan eller (også) på opskriften på

levnedsmidlet? (c) Hvad skal en part, som i en sag

om krænkelse af ophavsret hævder at have skabt en

ophavsretlig beskyttet smag af et levnedsmiddel,

gøre gældende for at få medhold? Er det tilstrække-

ligt, at parten under sagen fremlægger levnedsmid-

let for retten, for at denne ved at smage og lugte

kan danne sig sin egen mening med hensyn til, om

levnedsmidlet opfylder kravene til ophavsretlig

beskyttelse? Eller skal parten (alene eller også) give

en beskrivelse af de kreative valg vedrørende

smagssammensætningen og/eller opskriften, som

er grundlaget for, at smagen kan betragtes som

ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse?

(d) Hvorledes skal retten i en sag om krænkelse af

en ophavsret fastslå, om smagen af den sagsøgte

parts levnedsmiddel ligner sagsøgerens levneds-

middel i en sådan grad, at der er tale om en op-

havsretskrænkelse? Har det herved (også) betyd-

ning, at totalindtrykket af begge smage stemmer

overens?

Guigo

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 151 og 153 TEUF

samt artikel 3, 4, 11 og 12 i direktiv 2008/94 for-

Patent- og Varemærke-

styrelsen

25.07.18

C-338/17

Beskæftigelsesministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

tolkes således, at de ikke er til hinder for en natio-

nal bestemmelse som artikel 4, stk. 1, i Zakon za

Garantiranite vzemania na rabotnitsite i sluzhitelite

pri nesastoyatelnost na rabotodatelia (lov om ar-

bejdstagernes sikrede krav i tilfælde af arbejdsgive-

rens insolvens), hvorefter personer, hvis ansættel-

sesforhold ophørte før den fastsatte periode på tre

måneder før registreringen af afgørelsen om at

indlede insolvensbehandling af arbejdsgiverens bo,

ikke er omfattet af beskyttelsen af arbejdsrelaterede

tilgodehavender? 2. Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende: Skal princippet om med-

lemsstaternes procesautonomi under hensyntagen

til ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og

proportionalitetsprincippet i forbindelse med den

sociale målsætning i artikel 151 og 153 TEUF og

direktiv 2008/94 fortolkes således, at de ikke er til

hinder for en national foranstaltning som artikel 25

i lov om arbejdstagernes garanterede krav i tilfælde

af arbejdsgiverens insolvens, hvorefter retten til at

anmelde og få dækket sikrede krav bortfalder efter

udløbet af en frist på to måneder fra tidspunktet

for registreringen af afgørelsen om at indlede in-

solvensbehandlingen, når medlemsstatens nationale

ret indeholder en bestemmelse som artikel 358, stk.

1, nr. 3, i Kodeks na truda (arbejdsloven), hvorefter

fristen for at anmelde arbejdsrelaterede tilgodeha-

vender er på tre år fra det tidspunkt, hvor kravet

skulle have været betalt, og betalinger foretaget

efter udløbet af denne frist ikke anses for at være

sket uden retsgrundlag? 3. Skal artikel 20 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at den ikke er til hin-

der for at foretage en sådan sondring for det første

mellem arbejdstagere med tilgodehavender, hvis

ansættelsesforhold ophørte før den fastsatte perio-

de på tre måneder før registreringen af afgørelsen

om at indlede insolvensbehandling af arbejdsgive-

rens bo, og arbejdstagere, hvis ansættelsesforhold

ophørte inden for den fastsatte periode på tre

måneder, samt for det andet mellem disse arbejds-

tagere og arbejdstagere, som i henhold til arbejds-

lovens artikel 358, stk. 1, nr. 3, ved ophøret af

deres ansættelsesforhold har en ret til beskyttelse af

deres tilgodehavender i en periode på tre år, som

begynder på det tidspunkt, hvor tilgodehavendet

skulle have været betalt? 4. Skal artikel 4, sammen-

holdt med artikel 3 i direktiv 2008/84 og med

proportionalitetsprincippet fortolkes således, at de

ikke er til hinder for en bestemmelse som artikel 25

i lov om arbejdstagernes garanterede krav i tilfælde

af arbejdsgiverens insolvens, hvorefter retten til at

anmelde og få dækket sikrede krav udløber auto-

matisk og uden mulighed for en individuel vurde-

ring af de relevante omstændigheder ved udløbet af

en frist på to måneder fra tidspunktet for registre-

ringen af afgørelsen om at indlede insolvensbe-

handling?

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

C-416/17

Europa-Kommissionen mod Den Franske

Republik

Påstande:— Det fastslås, at Den Franske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ækviva-

lensprincippet og effektivitetsprincippet og i hen-

hold til artikel 49, artikel 63 og artikel 267, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde ved at opretholde virkningerne af de be-

stemmelser, der har til formål at afskaffe økono-

misk dobbeltbeskatning af udbytte, som tillader et

moderselskab at modregne den skattegodtgørelse,

som er tilknyttet udbytte udloddet af datterselska-

ber, hvis det hidrører fra et datterselskab etableret i

Frankrig i den forskudsskat, som moderselskabet

skal betale, når det til sine aktionærer videreudlod-

der dette udbytte, men som ikke giver en tilsvaren-

de modregningsadgang, hvis udbyttet stammer fra

et datterselskab, der er etableret i en anden med-

lemsstat, eftersom denne lovgivning i dette tilfælde

ikke giver ret til en skattegodtgørelse i anledning af

udbytte fra dette datterselskab, for så vidt som der

ifølge Conseil d’États

retspraksis er givet medhold i

anmodningerne om tilbagebetaling af forskudsskat

opkrævet i strid med EU-retten som omhandlet i

Domstolens dom i sag C-310/09 Accor (1) med

følgende tre begrænsninger:

—

Adgangen til tilba-

gebetaling af uretmæssigt opkrævet forskudsskat er

begrænset af afslaget på at medregne den beskat-

ning, som datterdatterselskaber etableret uden for

Frankrig, er udsat for.

—

Adgangen til tilbagebeta-

ling af uretmæssigt opkrævet forskudsskater be-

grænset af de uforholdsmæssige beviskrav.

—

Adgangen til tilbagebetaling af uretmæssigt opkræ-

vet forskudsskater begrænset af skattegodtgørel-

sens begrænsning til en tredjedel af det i Frankrig

videreudloddede udbyttebeløb, som stammer fra et

datterselskab etableret uden for Frankrig, og samti-

dig med

at Conseil d’État, som forvaltningsdom-

stol, der træffer afgørelse i sidste instans, har opstil-

let disse begrænsninger uden at spørge Domstolen

om disse begrænsninger er forenelige med EU-

retten.

—

Den Franske Republik tilpligtes at betale sags-

omkostningerne.

Warner-Lambert Company

1. Skal artikel 11 i direktiv 2001/83 eller nogen

anden EU-retlig bestemmelse fortolkes således, at

en meddelelse, hvormed den, der ansøger om eller

som er indehaver af en markedsføringstilladelse til

et generisk lægemiddel som omhandlet i artikel 10 i

direktiv 2001/83, meddeler myndigheden, at de

dele af produktresumeet for referencelægemidlet,

som henviser til indikationer eller doseringsformer,

der er beskyttet af tredjemands patent, ikke er

anført i produktresumeet og på indlægssedlen, skal

betragtes som en ansøgning om begrænsning af

markedsføringstilladelsen med den virkning, at

markedsføringstilladelsen ikke eller ikke længere

Skatteministeriet

25.07.18

C-423/17

Lægemiddelstyrelsen

Patent- og Varemærke-

styrelsen

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

gælder for de patenterede indikationer eller dose-

ringsformer? 2. Såfremt det første spørgsmål be-

svares benægtende, er artikel 11 og artikel 21, stk.

3, i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-retlig

bestemmelse til hinder for, at den kompetente

myndighed i forbindelse med en i henhold til arti-

kel 6, jf. artikel 10, i direktiv 2001/83 meddelt

tilladelse offentliggør produktresumeet og indlægs-

sedlen inklusive de dele, der henviser til indikatio-

ner eller doseringsformer, der er beskyttet af tred-

jemands patent, såfremt ansøgeren om eller inde-

haveren af en markedsføringstilladelse har meddelt

myndigheden, at de dele af produktresumeet for

referencelægemidlet, der henviser til indikationer

eller doseringsformer, der er beskyttet af tredje-

mands patent, ikke er anført i produktresumeet og

på indlægssedlen? 3. Har det betydning for besva-

relsen af spørgsmål 2, at den kompetente myndig-

hed kræver, at markedsføringstilladelsens indehaver

på indlægssedlen, som skal være indeholdt i det

pågældende lægemiddels pakning, skal optage en

henvisning til myndighedens websted, hvor pro-

duktresumeet er offentliggjort inklusive de dele, der

henviser til indikationer eller doseringsformer, der

er beskyttet af tredjemands patent, når disse dele i

henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83 ikke er

anført på indlægssedlen?

C-452/17

ZAKO

Sagen vedrører: 1°) Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets

direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om

samordning af medlemsstaternes lovgivning om

selvstændige handelsagenter fortolkes således, at

den kræver, at en handelsagent skal hverve og

besøge kunder eller leverandører uden for agentur-

giverens virksomhed? 2°) Skal artikel 1, stk. 2, i

direktiv 86/653/EØF fortolkes således, at den

kræver, at en handelsagent ikke må udføre andre

opgaver end dem, der er knyttet til formidling af

salg eller køb af varer for agenturgiveren og for-

midling og afslutning af sådanne forretninger i

agenturgiverens navn og for dennes regning? 3°)

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, skal

artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF da fortolkes

således, at den kræver, at en handelsagent ikke må

udføre andre opgaver

–

om end blot sekundært

–

end dem, der er knyttet til formidling af salg eller

køb af varer for agenturgiveren og formidling og

afslutning af sådanne forretninger i agenturgiverens

navn og for dennes regning?

Holohan e.a.

Sagen vedrører: »a) Medfører Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af natur-

typer samt vilde dyr og planter, med senere æn-

dringer [habitatdirektivet], at de levesteder og arter,

som er opført for lokaliteten, skal nævnes i fuldt

omfang i en Natura-virkningsvurdering? b) Medfø-

rer [habitatdirektivet], at den potentielle virkning på

Justitsministeriet

25.07.18

C-461/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

alle arter (i modsætning til blot beskyttede arter),

som bidrager til og er en del af et beskyttet leve-

sted, skal identificeres og behandles i en Natura-

virkningsvurdering? c) Medfører [habitatdirektivet],

at en Natura-virkningsvurdering udtrykkeligt skal

behandle virkningen af det foreslåede anlægsarbej-

de på beskyttede arter og levesteder inden for det

særlige bevaringsområde, så vel som arter og leve-

steder uden for dets grænser? d) Medfører Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, med

senere ændringer, at spørgsmålet om, hvorvidt det

foreslåede anlægsarbejde har en betydelig virkning

på de arter, der er nævnt i en vurdering af virknin-

gen på miljøet, udtrykkeligt skal behandles i vurde-

ringen? e) Udgør en løsning, som bygherren har

overvejet og omtalt i vurderingen af virkningen på

miljøet, og/eller som nogle af de interesserede

parter har argumenteret for, og/eller som blev

taget i betragtning af den kompetente myndighed,

et af de »væsentligste alternativer« som omhandlet i

artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december om

vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, med senere ændringer, selv

om den blev forkastet af bygherren på et tidligt

tidspunkt?f) Medfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet, med senere ændringer,

at en vurdering af virkningen på miljøet bør inde-

holde tilstrækkelige oplysninger vedrørende hvert

alternativs virkning på miljøet til at give mulighed

for sammenligning af de forskellige alternativers

miljømæssige ønskværdighed, og/eller at vurderin-

gen af virkningen på miljøet skal indeholde udtryk-

kelige oplysninger om, hvorledes der er taget hen-

syn til alternativernes indvirkning på miljøet? g)

Gælder kravet i artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, med

senere ændringer, om at grundene til bygherrens

valg skal gives »under hensyn til indvirkningen på

miljøet« kun den valgte løsning eller også de væ-

sentligste alternativer, som bygherren har under-

søgt, hvorved der kræves en analyse af disse løs-

ninger for at tage højde for deres indvirkning på

miljøet?h) Er det foreneligt med opnåelsen af [ha-

bitatdirektivets] målsætninger, at detaljerede oplys-

ninger om anlægsfasen (f.eks. byggepladsens place-

ring og transportveje) først skal fastlægges, efter at

der er givet tilladelse, og har en kompetent myn-

dighed i så fald beføjelse til at tillade, at sådanne

forhold bestemmes egenhændigt af bygherren

inden for rammerne af en eventuel tilladelse, hvor

den pågældende beslutning skal meddeles den

kompetente myndighed frem for at blive godkendt

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 831: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/7-18

af den kompetente myndighed? i) Medfører [habi-

tatdirektivet], at en kompetent myndighed er for-

pligtet til at registrere, med en tilstrækkelig detalje-

ringsgrad og tydelighed til at hindre enhver tvivl

om den videnskabelige udtalelses betydning og

virkning, i hvilket omfang den videnskabelige udta-

lelse, som den har fået forelagt, argumenterer for,

at der skal indsamles yderligere oplysninger, inden

der gives tilladelse? j) Medfører [habitatdirektivet],

at den kompetente myndighed skal begrunde eller

detaljeret begrunde afvisningen af dens inspektørs

konklusion om, at der kræves yderligere oplysnin-

ger eller en videnskabelig undersøgelse, inden der

gives anlægstilladelse? k) Medfører [habitatdirekti-

vet], at en kompetent myndighed som led i udførel-

sen af en vurdering skal begrunde hvert element i

sin afgørelse detaljeret og udtrykkeligt?«