EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 841
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 33. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 1. juni 2018

kl. 8.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard

(EL) og Rasmus Nordqvist (ALT).

energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, udlæn-

dinge- og integrationsminister Inger Støjberg og børne- og socialmini-

ster Mai Mercado.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikation) den 8. juni 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 713 (kommenteret dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren

oplyste, at det var tre sager på dagsordenen for

telerådsmødet den 8. juni 2018.

Ministeren forelagde punkt 1 på vegne af erhvervsministeren og punkt 2 på vegne af fi-

nansministeren. Forordningen om cybersikkerhed ville han ikke komme nærmere ind på,

at forsvarsministeren havde forelagt sagen i udvalget den 18. maj til forhandlingsoplæg.

1. E-databeskyttelse: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata

ved elektronisk kommunikation



fremskridtsrapport/-politisk drøftelse

KOM (2017) 0010

Rådsmøde 3623

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2017) 0010

–

bilag 3 (henvendelse af 14/5-18 fra Forbrugerrådet TÆNK

til ERU)

KOM (2017) 0010

–

svar på spm. 1 om ministerens kommentarer til

høringssvar fra Forbrugerrådet TÆNK vedr. forslag til forordning om respekt

for privatlivets fred, fra erhvervsministeren

EUU alm. del (17)

–

bilag 528 (udvalgsmødereferat side 645 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 2/3-18)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Sagen er sat på dagsordenen til politisk drøf-

telse. Det bulgarske formandskab vil desuden fremlægge en fremskridtsrapport.

Erhvervsministeren forelagde sagen til tidligt forhandlingsoplæg i marts. Jeg vil derfor ikke

i dag gennemgå forslaget og regeringens holdning hertil i detaljer. Jeg vil i stedet hoved-

sagelig fokusere på status for forhandlingerne i Rådet.

1035

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Forslaget har været behandlet i Rådet siden februar 2017. På trods af, at forslaget har fået

en overvejende positiv modtagelse hos medlemsstaterne, har forhandlingerne i Rådet i

modsætning til Europa-Parlamentet krævet lidt mere tid.

Dette skyldes bl.a., at mange medlemsstater ligesom Danmark har en generel bekymring

for, at forslaget risikerer at hæmme innovationen og gøre de vanskeligere for europæiske

virksomheder at konkurrere.

På linje med Danmark savner flere medlemsstater også klarhed over de potentielt store

konsekvenser, som forslaget kan have for en lang række aktører.

Flere medlemsstater har understreget, at der er behov for at tilpasse reglerne til den gene-

relle databeskyttelsesforordning for at undgå overlap og sikre sammenhæng i reguleringen

på det digitale område. Enkelte lande har desuden fremført, at man bør afvente virknin-

gerne af den generelle databeskyttelsesforordning, der som bekendt lige er trådt i kraft.

Der pågår således fortsat drøftelser af alle forslagets centrale bestemmelser. Det er derfor

på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår forslaget kan forventes færdigforhand-

let. Det er dog forventningen, at det kommende østrigske formandskab vil forsøge at lukke

forhandlingerne i Rådet hurtigst muligt og derefter påbegynde trilogforhandlingerne med

Parlamentet.

Den politiske drøftelse på rådsmødet forventes især at fokusere på tre elementer. Det før-

ste er behandling af metadata, og det andet handler om behandling af cookies. Det tredje

drejer sig om, hvorvidt forslaget både fremmer europæiske virksomheders konkurrence-

evne og samtidig yder tilstrækkelig beskyttelse af borgernes kommunikation og data.

Regeringen støtter fortsat det overordnede formål med forslaget, men mener stadig, at det

er vigtigt at sikre en balanceret tilgang til reglerne. En tilgang, der tilgodeser privatlivsbe-

skyttelse og den digitale tillid uden samtidig unødigt at begrænse mulighederne for innova-

tion og udnyttelse af nye teknologier.

Det kan desuden fremhæves, at regeringen fortsat lægger vægt på, at beskyttelsen af bru-

gerne ikke forringes i forhold til, hvad der gælder efter de generelle regler om bl.a. andet

databeskyttelse.

Hvis reglerne udformes rigtigt ved denne revision, kan de fremtidssikres og give mulighed

for fortsat digital innovation og vækst

–

uden at gå på kompromis med privatlivsbeskyttel-

sen.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvor langt var man i forhandlingerne i forhold til privatlivsbe-

skyttelse. Det emne var tidligere blevet diskuteret i udvalget, hvor man også kom ind på

Forbrugerrådet TÆNK’s høringssvar. Ministeren sagde, at nogle mente, at man skulle

vente på virkninger af databeskyttelsesordningen, før man skulle arbejde videre med e-

databeskyttelse, men det håbede han ikke var tilfældet for Danmark.

1036

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at Kommissionens forslag til e-databe-

skyttelse handlede om at sætte klare rammer for, hvad virksomheder og andre aktører må

og ikke må, når det drejer sig om fortrolighed i elektronisk kommunikation: Hvad skal være

reguleret i lovgivningen, og hvad der skal være op til borgeren selv? På nogle områder har

borgeren mulighed for at indskrænke virksomheders og andre aktørers mulighed for ad-

gang til data yderligere

–

det gælder f.eks. cookies. Regeringen kunne godt lide tanken om,

at det er brugerne, der har ansvaret for at tage stilling til, om de f.eks. vil sige nej til cookies.

De sikres hermed kontrollen gennem information og retten til frie valg. Den centrale forbru-

gerbeskyttelse består således i, at brugerne aktivt skal tage stilling. Og nej, Danmark var

ikke blandt de lande, der ønskede at vente.

Rasmus Nordqvist

var tilfreds med den sidste del af svaret, for der var behov for at ar-

bejde videre. Det var fint, at ministeren læste den danske holdning op, men det var vigtigt

at tage stilling til, om forbrugeren som standard er beskyttet eller ikke er det og aktivt selv

skal tilvælge. Det havde tidligere været diskuteret, at man kunne vende den om, så man

som standard har det højeste niveau af privatlivsbeskyttelse. Havde regeringen tænkt over

det og set mere på høringssvaret fra TÆNK, siden den sidst fik mandat i sagen?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at Parlamentet havde krævet, at brow-

seren som standard skal være indstillet til at forhindre cookies. Det var ret tilfredsstillende.

Regeringen kunne godt lide tanken om, at det er brugeren selv, der har ansvaret for at tage

stilling til, om de vil sige nej til cookies. Herved sikres de kontrol gennem information og

retten til det frie valg, og den centrale forbrugerbeskyttelse består således i, at forbrugeren

aktivt skal tage stilling.

Rasmus Nordqvist

sagde, at han muligvis var totalt inkompetent, men at Parlamentet

netop havde sagt, at standarden var nej til cookies: Man skulle aktivt tilvælge. Han mente

at have hørt ministeren sige, at det var godt, hvorefter han så sagde det diametralt mod-

satte. Det var to forskellige tilgangsvinkler, så hvilken var den gældende?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at det var lidt kompliceret stof og ikke

hans spidskompetence, men at standarden var, at forbrugeren selv måtte vælge, om

hun/han ville have beskyttelse.

NOT

Rasmus Nordqvist anerkendte, at det var kompliceret område og ville gerne have et notat om

regeringens holdning til Europa-Parlamentets forslag om beskyttelsesstandarden.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at sagen hørte under erhvervsministe-

rens område, og at der selvfølgelig ville blive udarbejdet et notat.

Søren Søndergaard

bakkede op om Rasmus Nordqvists pointe. Det var mest hensigts-

mæssigt at tilbyde den sikreste løsning.

1037

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Formanden

spurgte, om det var rigtigt forstået, at regeringen mente, at den enkelte for-

bruger selv skal finde ud af, hvad hun/han vil vælge fra eller til.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede bekræftende på formandens spørgs-

mål.

Formanden

sagde, at man på et senere tidspunkt skulle have en samtale med Erhvervs-

ministeriet om, at udvalget ville sætte pris på, at det var erhvervsministeren selv, der fore-

lagde, når nu sagen lå inden for hans ressort.

1038

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

2. Forslag til ændring af direktiv 2013/37/EU om videreanvendelse af den offentlige

sektors informationer (PSI-direktivet)



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0234

Rådsmøde 3623

–

bilag 3 (samlenotat side 18)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Forslaget er forholdsvis nyt, idet Kommissio-

nen først fremsatte det den 25. april 2018. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet

til politisk drøftelse, og det vil være første gang, at Rådet får mulighed for at drøfte det.

Det overordnede formål med forslaget og revisionen af det eksisterende PSI-direktiv er at

sikre en bedre udnyttelse af eksisterende offentlige data. Det skal ske ved, at hindringerne

for adgang til offentlige data mindskes, at tilgængeligheden af data øges, og at den fælles

dataøkonomi i EU styrkes.

Kommissionens forslag vil betyde, at forskningsdata og offentlige data inden for transport-

og forsyningssektorerne vil blive omfattet af det eksisterende direktiv. Der stilles også krav

om, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale åbne datapolitikker, og at en række da-

tasæt med høj værdi gøres frit tilgængelige.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens hensigt om at gennemføre initiativer, der

kan skabe vækst og innovation med udgangspunkt i offentlige data. Offentlige data er en

vigtig ressource, som vi bør få mest muligt ud af.

Der er imidlertid behov for at foretage en nærmere analyse af, hvad det vil betyde for de

forskellige sektorer, at forskningsdata vil blive omfattet af direktivet.

Derudover skal det belyses, hvilke omkostninger forslaget kan medføre for de enkelte med-

lemsstater. Regeringen lægger vægt på, at der gives adgang til data, som har erhvervs-

og samfundsmæssig værdi.

1039

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ENISA,

EU’s Agentur

for Cybersikkerhed, om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om

cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi

(forordningen om cybersikkerhed)



Generel indstilling. Punktet er forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2018

af forsvarsministeren

KOM (2017) 0477

Punktet var blevet forelagt til forhandlingsoplæg af forsvarsministeren den 18. maj 2018.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1040

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3623 (transport, telekommunikation og energi - energi) den

11. juni 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 713 (kommenteret dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at der var én sag på dagsordenen for

energirådsmødet den 11. juni. Den ville han forelægge til orientering. Han ville desuden

kort nævne en sag ved EU-Domstolen om kvotereserven, hvor man forventede en afgø-

relse sidst i juni 2018.

1. Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem

energireguleringsmyndigheder (ACER)



Generel indstilling

KOM (2016) 0863

Rådsmøde 3623

–

bilag 4 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 339 (orientering om væsentlige forhold vedrørende

landets el- og gasforsyning)

KOM (2016) 0863 - svar på spm. 7 om, hvilke konkrete arbejdsopgaver der

ikke længere skal udføres af Energitilsynet, fra energi-, forsynings- og

klimaministeren

KOM (2016) 0863 - svar på spm. 6 om, hvorvidt der er elementer i

forordningsforslag om ACER, som forhindrer, at Danmark kan føre en

energipolitik, hvor vi nationalt selv bestemmer udbygning af energiproduktion,

fra energi-, forsynings- og klimaministeren

KOM (2016) 0863 - svar på spm. 5 om, hvorvidt der er elementer i

forordningsforslaget om ACER, som negativt vil påvirke de danske muligheder

for at føre en energipolitik, hvor vi prioriterer at elektrificere samfundet, fra

energi-, forsynings- og klimaministeren

KOM (2016) 0863 - svar på spm. 4 om, hvilke fordele og ulemper der er for

Danmark,

såfremt

ACER

får

tilsynskompetence

over

elektricitetsmarkedsoperatører, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

KOM (2016) 0863 - svar på spm. 3 om, hvilke fordele og ulemper der er for

Danmark, såfremt ACER får tilsynskompetence over regionale driftscentre

(ROCs), der skal koordinere drift af el-systemerne, fra energi-, forsynings- og

klimaministeren

KOM (2016) 0863 - svar på spm. 2 om, hvilke fordele og ulemper der er for

Danmark, såfremt ACER får kompetence til at udarbejde henstillinger og

udtalelser på eget initiativ, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

KOM (2016) 0863 - svar på spm. 1 om hvilke fordele og ulemper der er for

Danmark, såfremt afstemningsproceduren for de nationale energiregulerende

myndigheder i ACER’s Board of Regulators (BoR) ændres, fra energi-,

forsynings- og klimaministeren

1041

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

KOM (2016) 0863

–

bilag 6 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0863

–

bilag 5 (Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0863

–

bilag 2 (faktaark)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 527 (materiale fra MEP-mødet 31/3-17)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Det bulgarske formandskab vil på rådsmødet

forsøge at opnå en generel indstilling til forslaget om ACER. Det vil sige en første politisk

aftale i Rådet. Hvorvidt dette lykkes, er endnu svært at sige. Men vi vil fra dansk side gøre

vores til, at der nås til enighed i Rådet, således at trilogforhandlinger med Europa-Parla-

mentet kan påbegyndes.

Jeg forelagde forslaget om ACER til forhandlingsoplæg i december. Jeg vil derfor ikke gen-

nemgå forslaget og regeringens holdning hertil i detaljer, men vil hovedsagelig fokusere

kort på formålet med forslaget og forhandlingssituationen.

Forslaget handler overordnet om at sørge for, at spillereglerne på de europæiske el-mar-

keder bliver overholdt. Det er rigtig vigtigt for Danmark, da vi er et lille land med meget

grænseoverskridende handel med el. Vi ved derfor af erfaring, hvor vigtigt det er.

Da vi samtidig med elmarkedsdesignpakken udvider samarbejdet mellem de europæiske

lande og elmarkederne,

er det nødvendigt at opdatere ACER’s beføjelser, så de kan følge

med det udvidede samarbejde og håndhæve reglerne.

Forhandlingerne i Rådet har hovedsageligt drejet sig om to elementer. Det første handler

om, hvilke kompetencer ACER skal have til at håndhæve det indre marked for energi. Det

gælder især i forhold til, om ACER’s kompetence til at mægle

i grænseoverskridende pro-

blemstillinger automatisk skal følge udviklingen af det indre marked. Det andet handler om,

hvordan magtbalancen mellem ACER’s uafhængige direktør og de nationale regulatorer

skal være i fremtiden.

I forhandlingerne har landene været opdelt i to grupper: en gruppe af få, men store lande

har ønsket at styrke de nationale regulatorers rolle og begrænse ACER’s kompetence til at

mægle i grænseoverskridende problemstillinger.

En anden gruppe af mange, små og mellemstore lande har derimod ønsket at opretholde

den uafhængige direktørs rolle og

at sikre, at ACER’s kompetence til at mægle i grænse-

overskridende problemstillinger følger udviklingen af det indre marked for energi. Begge

dele er en fastholdelse af systemet, som vi kender det i dag.

1042

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Fra dansk side har vi været meget opmærksomme på netop disse to principper. Det er

vores holdning, at et uafhængigt og effektivt agentur er nødvendigt for, at handel med

energi foregår i overensstemmelse med reglerne.

Samtidig er fri og effektiv grænseoverskridende handel med el et centralt element i en

fremtid med stadigt større mængder fluktuerende vedvarende energi i vores energisystem.

Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag.

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren kendte grunden til, at forslaget havde vakt

stor modstand i Island og Norge. 80 pct. af Islands befolkning var imod det, og det norske

LO tog også stærkt afstand fra det.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

ville sende et skriftligt svar på den detalje i for-

handlingerne. EØS-landene, herunder Island og Norge, var i gang med at implementere

EU’s liberaliseringspakke på energiområdet. Den nuværende ACER-forordning,

som EU

var i gang med at revidere, var en del af den pakke. I den forbindelse var man især i Norge

bekymret over, at ACER vil få medbestemmelse på norsk energipolitik, bl.a. hvad angår

energipriserne. Derudover gik debatten også på en række interne forhold i Norge, som

ministeren ikke kunne gå i detaljer med. Danmark havde generelt stor gavn af det interna-

tionale

marked for energi, og ACER’s rolle var at skabe

solide rammer for grænseoverskri-

dende handel med energi, så man kan integrere en større andel af vedvarende energi og

sikre lavere energipriser for forbrugerne.

Søren Søndergaard

så frem til at modtage et skriftligt svar. I hans verden var der ikke tale

om en detalje, for navnlig i forbindelse med Brexit har Danmark behov for at skabe allian-

cer. Man skulle selvfølgelig ikke tage skridt, der går ud over den danske forbruger, men

Danmark burde være behjælpelig over for Norge eller Island der, hvor det var muligt.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1043

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

3. Siden sidst

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Tilbage i maj 2016 orienterede jeg udvalget

om, at regeringen havde interveneret i en sag ved EU-Domstolen,

der omhandler EU’s

-kvotehandelssystem.

Polen anlagde i 2016 sagen mod Europa-Parlamentet og Rådet med ønske om at annul-

lere den kvotereserve, som Parlamentet og Rådet havde vedtaget for at fjerne oversky-

dende kvoter i systemet.

Polen stemte imod forslaget, som dog blev vedtaget med kvalificeret flertal af medlemssta-

terne i Rådet. Polen mente, at kvotereserven burde have været vedtaget med enstemmig-

hed i Rådet.

Regeringen intervenerede i sagen for at fastholde kvotereserven. Dette skyldes, at rege-

ringen generelt har arbejdet for strukturelle reformer, der vil mindske kvoteoverskuddet. I

disse reformer står kvotereserven helt centralt.

Derudover

finder Danmark, at reformer af EU’s CO

-kvotesystem både kan og skal vedta-

ges med kvalificeret flertal.

Der er nu indkaldt til domsafsigelse i sagen den 21. juni 2018. EU’s generaladvokat har

inden da fremlagt et forslag til afgørelse. I forslaget lægger generaladvokaten op til at afvise

Polens argumenter og frifinde Europa-Parlamentet og Rådet. Dermed lægges der op til at

fastholde kvotereserven, hvilket ligger på linje med de danske ønsker i sagen.

1044

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3622 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 713 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren

oplyste, at hun på dette møde (punkt 1-9) fun-

gerede som stedfortræder for justitsministeren, der ikke havde mulighed for at være til

stede.

Den 4.-5. juni 2018 skulle der afholdes rådsmøde om retlige og indre anliggender i Luxem-

bourg. Udvalget havde fået tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet. Der var ni

sager på rådsmødedagsordenen inden for justitsministerens område, og ministeren ville

koncentrere sig om nogle udvalgte.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at det sidste rådsmøde for retlige og in-

dre anliggender under bulgarsk formandskab skulle afholdes i den kommende uge (punkt

10,12-13 og 15).

Som så mange gange tidligere havde der været usikkerhed om dagsordenen, og det betød

bl.a., at punktet om forslaget om Schengengrænsekodeks var udgået. Derudover var punk-

tet om status på migration såvel som reformen af det europæiske asylsystem rykket til

uformelle kaffe- og frokostmøder. Der var derfor kun ét formelt dagsordenspunkt til drøf-

telse: forslaget om ændring af visumkodeks. Ministeren ville også orientere udvalget om

en verserende EU-retssag om reglerne om fri bevægelighed.

Børne- og socialministeren

orienterede om, at der for retlige og indre anliggender var

møde den 4. og 5. juni 2018, og at hun ville fremlægge dagsordenspunkt 14 til orientering.

1045

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler

om salg af varer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0637, KOM (2015) 0635

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EU-note (15)

–

E 34 (note af 22/2-16)

EUU alm. del (16)

–

bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1197, FO forelagt

vedr. forslag om salg af digitalt indhold 2/6-17)

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat side 639, oprindeligt

direktivforslag forelagt EUU 4/3-16)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Først og fremmest det såkaldte varedirektiv.

Jeg nævner sagen til orientering i dag, fordi den er på dagsordenen med henblik på en

politisk drøftelse. Direktivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det har til formål at

harmonisere medlemsstaternes regler om erhvervsdrivendes salg af varer til forbrugere.

Der er på rådsmødet bl.a. lagt op til en drøftelse af, om fysiske varer med integreret digitalt

indhold og integrerede digitale tjenester skal være omfattet af direktivforslaget. Sådanne

varer kan f.eks. være vaskemaskiner, smartphones og interaktivt legetøj.

Et tilsvarende spørgsmål er tidligere forelagt udvalget i forbindelse med et andet direktiv-

forslag, nemlig direktivforslaget om aftaler om levering af digitalt indhold. Dengang var der

i Rådet (rådsmødet om retlige og indre anliggender den 8.-9. juni 2017) enighed om, at

varer med integreret digitalt indhold skal behandles som andre varer.

Regeringen bakker forsat op om den tilgang. Vi mener, at varer skal reguleres af de regler,

der gælder for varer

–

uanset om de indeholder et digitalt element. Det gør det noget nem-

mere for forbrugerne.

Der er også på RIA-rådsmødet lagt op til at drøfte forbrugerens beføjelser, hvis der er

mangler ved en vare. Den erhvervsdrivende sælger har i første omgang ret til enten at

tilbyde reparation eller omlevering af varen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har forbrugeren

ret til passende afslag i prisen eller til at ophæve købet. Der er dermed et hierarki i beføjel-

serne. Det svarer

–

i det væsentligste

–

til dansk ret.

Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om et lignende hierarki i misligholdelsesbe-

føjelserne i direktivforslaget om digitalt indhold.

Regeringen mener, at der skal være balance mellem forbrugernes og erhvervslivets inte-

resser. Et hierarki i forbrugernes misligholdelsesbeføjelser er med til at sikre den balance.

Regeringen mener også, at der bør være sammenhæng mellem reglerne i de to direktiv-

forslag om henholdsvis fysiske varer og digitalt indhold. Men der er selvfølgelig forskel på

1046

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

et fysisk produkt og et digitalt produkt, og derfor kan nogle forskelle i reglerne være nød-

vendige. Regeringen forventer at give udtryk for denne holdning på rådsmødet.

Endelig lægges der op til på rådsmødet at drøfte harmoniseringsgraden i forhold til rekla-

mationsfristens længde.

Totalharmonisering vil betyde, at alle medlemslande skal have en reklamationsfrist på 2 år

for varer. Det svarer til, hvad der allerede gælder i Danmark.

I direktivforslaget om digitalt indhold var der i Rådet enighed om minimumsharmonisering

i forhold til en reklamationsfrist på 2 år. Derfor lægges der på RIA-rådsmødet op til at drøfte

en tilsvarende løsning i direktivforslaget om varer.

Minimumsharmonisering indebærer, at landene kan indføre en længere reklamationsfrist.

Regeringen mener, at en højere grad af harmoniserede regler om salg af varer til forbru-

gere vil bidrage til et mere velfungerende indre marked.

Regeringen vil derfor give udtryk for, at Danmark bakker op om totalharmonisering. Men

regeringen kan om nødvendigt støtte et kompromis på linje med det, Rådet kom frem til i

forhold til direktivforslaget om digitalt indhold. Det vil sige, at reklamationsfristen skal være

mindst 2 år.

1047

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammer for forebyggende

rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på

mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og

gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU



Delvis generel indstilling

KOM (2016) 0723

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 317, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Direktivforslaget blev fremsat i november 2016,

og status for arbejdet med forslaget er senest forelagt Europaudvalget i starten af decem-

ber sidste år forud for RIA-rådsmødet den 7.-8. december 2017.

Direktivforslaget har nu i ca. halvandet år været drøftet på møder i en rådsarbejdsgruppe.

På baggrund af de drøftelser lægger det bulgarske formandskab nu op til en delvis generel

indstilling om nogle af forslagets afsluttende bestemmelser

–

herunder navnlig generelle

bestemmelser dels om effektivisering af insolvensprocedurer, dels om principper om

gældssanering for iværksættere.

Rådsmødedrøftelsen handler altså ikke om direktivforslagets hovedvægt

–

nemlig regler

om såkaldt rekonstruktion, der er en insolvensprocedure ligesom konkursbehandling. De

afsluttende bestemmelser, der skal tales om på rådsmødet, er ret ukontroversielle set fra

dansk perspektiv. Derfor nævnes sagen også til orientering her i dag.

Eksempelvis indeholder bestemmelserne om såkaldt effektivisering af insolvensprocedurer

nogle ret basale og overordnede retssikkerhedskrav

–

f.eks. i forhold til passende kvalifi-

kationer for myndighedsrepræsentanter i insolvenssager og i forhold til at sikre en åben

proces for valg af insolvensbehandlere

–

f.eks. en kurator. Det er ikke bestemmelser, der

kan antages at få stor betydning for Danmark.

Direktivforslaget indeholder derudover nogle principper for gældssanering til iværksættere,

dvs. erhvervsdrivende og lignende. Også disse principper er ret overordnet formuleret.

Primært lægges der op til en gældssaneringsperiode på 3 år for iværksættere, men betin-

gelserne for at få adgang til gældssanering er op til medlemsstaterne.

Som der er redegjort for i samlenotatet, så har vi også i Danmark

–

i stil med direktivforsla-

get

–

et udgangspunkt om en 3-års-gældssaneringsperiode ved sanering af navnlig er-

hvervsmæssig gæld i forbindelse med konkurs og lignende. Og på samme måde som di-

rektivforslaget bygger de danske regler også på et ønske om at hjælpe ærlige iværksættere

med at komme videre efter en konkurs eller lignende.

1048

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Dertil kommer så i øvrigt, at direktivforslagets principper om gældssanering som nævnt er

overordnede og meget rummelige. Det gælder også i forhold til konkret at gøre gældssa-

neringsperioden kortere eller længere, hvis der er rimelig grund til det. Der synes altså i det

hele taget at være rigtig meget fleksibilitet i forslaget for medlemslandene.

Samlet set indeholder de afsluttende bestemmelser, der skal drøftes på rådsmødet, altså

ikke nogen knaster set fra dansk side. Regeringen kan derfor også fint bakke op om for-

mandskabets oplæg til rådsmødet.

3. Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et

forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)



Status

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

Udlændinge- og integrationsministeren nævnte ikke dette punkt.

4. e-justice



Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

Udlændinge- og integrationsministeren nævnte ikke dette punkt.

1049

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

5. e-beviser

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 42)

EUU alm. del (17)

–

bilag 528 (udvalgsmødereferat side 665, sag om

grænseoverskridende adgang til e-beviser behandlet i EUU 2/3-18)

a) Forslag til forordning om et europæisk påbud om udlevering og sikring af

elektronisk bevismateriale

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0225

Se nedenstående punkt.

b) Forslag til direktiv om udpegning af juridiske repræsentanter med henblik på

indsamling af bevismateriale

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0226

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg vil nu nævne dagsordenens femte punkt,

der vedrører et nyt forordningsforslag om et europæisk påbud om udlevering og sikring af

elektronisk bevismateriale og et nyt direktivforslag om udpegning af juridiske repræsentan-

ter med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forordningsforslaget, men ikke direktivforslaget, er omfattet af retsforbeholdet. Forslagene

har overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af

landegrænser i straffesager. Derudover har direktivforslaget til formål at reducere hindrin-

ger for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser.

Forordningsforslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gensidig

anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjenesteudbyderen er etab-

leret eller repræsenteret, som udgangspunkt ikke inddrages, idet påbuddet sendes direkte

til tjenesteudbyderen.

Direktivforslaget forpligter medlemslandene til at forpligte udbydere af visse elektroniske

tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at udpege en juridisk repræsentant, som skal

modtage og behandle anmodninger om elektronisk bevismateriale i forbindelse med efter-

forskning af strafferetlige overtrædelser.

Begge forslag omfatter også tjenesteudbydere etableret uden for EU, der udbyder deres

tjenester i EU.

På rådsmødet er der lagt op til en politisk drøftelse af forslagene. Forhandlingerne blev

indledt på arbejdsgruppeniveau i slutningen af april 2018 og er således på et meget tidligt

stadie, hvor forslagene fortsat er ved at blive gennemgået. Forventningen til rådsmødet er

bl.a., at der dels vil være en kort præsentation af forslagene, dels en politisk drøftelse af

1050

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

behovet for en udvidelse af forordningsforslagets anvendelsesområde. Drøftelsen forven-

tes nærmere at gå på, hvor presserende behovet for at diskutere en eventuel udvidelse er,

samt hvordan de videre drøftelser om en eventuel udvidelse bedst tilrettelægges.

Fra dansk side er vi umiddelbart overordnet positivt indstillet over for forslagene, der har til

formål at lette det retlige samarbejde i straffesager og at reducere hindringer for tjeneste-

udbydernes frie udveksling af tjenesteydelser i EU.

Forordningsforslaget er som sagt omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget vil kunne betyde, at Danmark vil skulle forpligte udbydere af visse elektro-

niske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at udpege en juridisk repræsentant, som

skal modtage og behandle anmodninger om elektronisk bevismateriale i forbindelse med

efterforskning af strafferetlige overtrædelser.

Som det fremgår af samlenotatet, vil regeringen i de videre forhandlinger have fokus på,

hvilken betydning forslagene vil have for Danmark i forhold til det fremtidige samarbejde

med de øvrige medlemsstater, samt hvilke forpligtelser forslagene vil indebære for tjene-

steudbydere.

Det er desuden forventningen, at der på rådsmødet vil være en politisk drøftelse af, hvor-

dan man i EU skal forholde sig til den internationale udvikling på området, herunder den

amerikanske såkaldte Cloud Act, samt en tillægsprotokol til Budapestkonventionen om cy-

berkriminalitet. Det forventes i den forbindelse, at der bliver rejst spørgsmål om indgåelse

af en aftale mellem EU og USA. Dette spørgsmål er for nuværende ved at blive undersøgt

nærmere af Justitsministeriet.

Det forventes, at regeringen på rådsmødet kan tage præsentationen af forslagene og re-

sultaterne af en eventuel politisk drøftelse til efterretning.

Søren Søndergaard

var tilfreds med, at forslaget var underlagt det danske forbehold, for

det er dybt problematisk, at der kan udveksles data uden dommerkendelse.

1051

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

6. Ofre for terrorisme



Udveksling af synspunkter/ Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 55)

Udlændinge- og integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede

spørgsmål fra udvalget.

Søren Søndergaard

spurgte, om det var korrekt forstået, at området hurtigt kunne blive

underlagt det danske retsforbehold, fordi det overgår fra mellemstatsligt til overstatsligt

samarbejde.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at det var justitsministerens ressort, men

at hun var blevet oplyst om, at den del, der var på dagsordenen på det kommende møde,

ikke var en omfattet af retsforbeholdet. Men andre dele var.

Søren Søndergaard

spurgte, om punktet var taget af dagsordenen.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at nej, det var ikke tilfældet, men den

del af forslaget, der skulle diskuteres på mødet, var ikke omfattet af forbeholdet.

Søren Søndergaard

henviste til et svar, han havde modtaget på spørgsmål 112, hvor han

bad om at få listet alle forslag, som i nær fremtid ville overgå fra mellemstatsligt til over-

statsligt samarbejde. Her var punktet nævnt, og der stod, at det kunne få konsekvenser for

den hjælp, som ofre kan få i udlandet. Ville ministeren lade justitsministeren vide, at En-

hedslisten mente, at man skulle være proaktiv på området. Det var nu, man skulle sørge

for at få en aftale, så at udlændinge, der kommer i problemer i Danmark på grund af terro-

risme, får maksimal hjælp, ligesom danskere gør det i udlandet. Der er tale om en gensidig

interesse i at hjælpe ofre for terrorisme, og det skal ikke være afhængig af noget så lige-

gyldigt som retslig status. Han opfordrede regeringen til øjeblikkeligt at gå i gang med at

forhandle spørgsmålet med de øvrige lande og til at holde udvalget orienteret om de for-

handlinger.

Udlændinge- og integrationsministeren

ville lade opfordringen gå videre. Udgangspunk-

tet var, at Danmark var positivt stemt over for de foreslåede tiltag.

Formanden

oplyste, at justitsministeren ikke selv kunne forelægge, fordi han var til nordisk

justitsministermøde.

1052

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

7. Terrorbekæmpelse: styrket samarbejde mellem myndigheder



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 58)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg nævner sagen til orientering i dag, idet der

er tale om et ikkelovgivningsmæssigt tiltag.

På rådsmødet forventes det, at der vil være en udveksling af synspunkter om terrorbekæm-

pelse i EU, hvor Kommissionen overordnet vil opfordre medlemslandene til at styrke sam-

arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet.

Fra dansk side bakker vi generelt fuldt op om at styrke samarbejdet i EU på terrorbekæm-

pelsesområdet, herunder i forhold til informationsudveksling.

Det kan

ikke udelukkes, at EU’s antiterrorkoordinator

på RIA-rådsmødet vil berøre obliga-

torisk informationsudveksling mellem på den ene side EU, herunder Europol, og på den

anden side samarbejdsfora og grupper for medlemsstaternes sikkerheds- og efterretnings-

tjenester uden for EU-regi.

Fra dansk side bakker man fuldt op om informationsudveksling som led i terrorbekæm-

pelse, men har dog samtidig fokus på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt

og i overensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed.

Derfor vil man fra dansk side ikke kunne støtte eventuelle forslag, der måtte pålægge EU-

medlemsstaterne obligatorisk eller automatisk udveksling af sådanne oplysninger.

Tværfaglig tilgang på området inden for intern sikkerhed: EU’s prioriteter for

bekæmpelsen af grov og

organiseret kriminalitet (EU’s politikcyklus)

2014-2017



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 61)

Udlændinge- og integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Samarbejde

mellem

EU’s

fælles

sikkerheds-

forsvarspolitiske

missioner/operationer og RIA-agenturer



Rapport om implementering

Rådsmøde 3622

–

bilag 1 (samlenotat side 64)

EUU alm. del (17)

–

bilag 166 (udvalgsmødereferat side 192, behandlet i EUU

10/11-17 ved forsvarsministeren)

Udlændinge- og integrationsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1053

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

10. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0252

Rådsmøde 3622

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Udvalget modtog et grund- og nærhedsnotat

om sagen den 30. april.

Kommissionen fremsatte den 14. marts forslag om at ændre bestemmelserne i den fælles

EU kodeks for udstedelse af visa.

Kort beskrevet er visumkodeks det regelsæt, der finder anvendelse på alle tredjelands-

statsborgere, der skal have visum, når de passerer de ydre grænser.

Formålet med forslaget er at modernisere og strømline regelsættet, så visumproceduren

lettes for de mange lovligt rejsende og for medlemsstaterne, der behandler visumansøg-

ningerne. Formålet er også at styrke visumpolitikken, så den bliver et mere effektivt værktøj

til at håndtere de stigende migrations- og sikkerhedsudfordringer, som EU står overfor.

På rådsmødet er der lagt op til en afgrænset politisk drøftelse af forslaget om at lade vi-

sumpolitikken spille en større rolle i

EU’s

samarbejde med tredjelande om tilbagesendelse

og tilbagetagelse.

Det forslag går tilbage til 2015, og særlig i rådskonklusionerne fra juni 2017 har Rådet

udtrykt vilje til at etablere et link mellem visumpolitikken og politikken om tilbagesendelse

og tilbagetagelse. Forhåbentlig kan vi i fremtiden bruge dette link som en løftestang i ar-

bejdet med de tredjelande, hvor samarbejdet ikke fungerer godt nok.

Kommissionens forslag er udtryk for en form for mindre for mindre-tilgang. Helt firkantet

betyder det, at udvalgte eller alle statsborgere fra lande, der ikke samarbejder tilstrækkeligt

med EU på tilbagesendelses- og tilbagetagelsesområdet, vil blive stillet ringere end stats-

borgere fra lande, der kan finde ud af at samarbejde. For regeringen er den tilgang helt

logisk.

På rådsmødet forventer jeg at tilkendegive dansk støtte til forslaget om at styrke forbindel-

sen til tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitikken i visumkodeks. Det vigtigste er, at

modellen skal være nem at anvende og samtidig sende et klart budskab til de relevante

tredjelande, som den retter sig imod.

Kenneth Kristensen Berth

ville undtagelsesvis sige noget positivt: Der var enkelte fornuf-

tige elementer i visumkodekset

–

f.eks. at man ville lade visumpolitikken spille en større

rolle i forhold til tilbagesendelser. I Dansk Folkepartis optik burde det være et 1:1-forhold:

Hvis landene ikke tager egne borgere hjem, må der ikke komme nogen til Europa. Hvor

vidt ville man egentlig gå? Og hvor stod regeringen i forhold til princippet om personligt

1054

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

fremmøde? Dansk Folkepartis holdning var, at det har en værdi at blive mødt af en græn-

sebetjent, fordi nogle folk får kolde fødder i situationen. Det samme kunne gøre sig gæl-

dende for visumproceduren: Hvis man bare kan indgive en erklæring uden fysisk frem-

møde, risikerer man at give mennesker visum, der ikke burde have det.

Kenneth Kristensen Berth ville også gerne vide, hvad regeringens holdning var til kaska-

desystemet, hvor man kan få visum til en lang periode på op til 5 år. Det var potentielt

problematisk, for der kan ske meget med person i løbet af 5 år. Kunne ministeren i øvrigt

oplyse, hvad er et nødvisum er, og hvordan man får det? Hvilke ændringer påtænkte man

i forhold til det?

Rasmus Nordqvist

påpegede, at ministeren sagde, at man ville bruge et visumkodeks

målrettet i forhold til tilbagetagelse af migranter, men også helt generelt. Ville det sige, at

Danmark støttede en generel straf for et tredjeland, hvor der også er mennesker, der vil

rejse til EU på helt lovlig vis

–

f.eks. på ferie?

Peter Hummelgaard Thomsen

bakkede op om regeringens holdninger til et visumkodeks.

Det forekom ham naturligt, at der ikke kan udstedes visum på længere eller kortere sigt til

borgere i tredjelande, der ikke vil samarbejde om at tilbagetage afviste asylansøgere. Man

måtte tage et sådant tiltag for at komme problemet med, at der nu lever 2,5 millioner afviste

asylansøgere i Europa, hvis hjemstater ikke vil tage imod dem, til livs.

Udlændinge- og integrationsministeren

var enig med Kenneth Kristensen Berth og Pe-

ter Hummelgaard Thomsen i, at det var vigtigt at kunne bruge et visumkodeks over for

udvalgte grupper eller over for hele befolkninger. Udvalgte grupper kunne f.eks. være stats-

ledere og deres nærmeste, der så ikke kan få visa til Europa, med mindre de vil tage imod

afviste asylansøgere. Det er en kendt sag, at en del bl.a. afrikanske statsledere og deres

nærmeste rejser til Europa for lægebehandling og uddannelse. Forslaget lagde op til, at

visumansøgere skal møde personligt op, når der skal tages fingeraftryk ved udstedelse af

visum. Ansøgere, der inden for 59 måneder allerede er blevet registeret i det fælles visum-

system, VIS, behøver ikke at møde op. Når man indrejser, bliver man desuden tjekket i

registre som f.eks. CIS.

Om nødvisa sagde ministeren, at de fleste medlemsstater, inklusive Danmark, var skepti-

ske over for forslaget, bl.a. på grund af frygten for, at ansøgninger, der indgives ved græn-

sen, ikke kan vurderes grundigt nok. Ministeren antog, at det var den samme skepsis, som

Kenneth Kristensen Berth havde.

Over for Rasmus Nordqvist påpegede ministeren, at det f.eks. i forhold til Bangladesh var

store problemer med tilbagetagelse, og at det i den forbindelse kunne være fornuftigt at

tage den nævnte metode i brug. Det kunne ikke være rigtigt, at Europa skulle løbes over

ende, og modsvaret måtte være enten at nægte visa til dele af befolkninger eller hele be-

folkninger.

1055

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Rasmus Nordqvist

var med på, at det var godt med et målrettet redskab over for f.eks.

statsoverhoveder, hvor man ikke kan trænge igennem, men opfordrede til være forsigtig

med en generel straf for alle borgere i et land. I flere afrikanske lande får middelklassen

stigende mulighed for at rejse, og den udvikling burde man ikke nægte dem på grund af en

regeringsleder.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvor mange nødvisa der udstedt inden for en 5-årig

periode og af hvilke lande. Han forventede ikke, at ministeren kunne svare, med mindre

hun havde encyklopædisk viden. Hun måtte derfor gerne sende et skriftligt svar.

Udlændinge- og integrationsministeren

kendte ikke tallene, men sagde, at det angiveligt

ofte er søfolk, der ikke har fået papirer i orden hjemmefra, der får nødvisa. En liste ville

blive oversendt.

Ministeren kunne godt følge Rasmus Nordqvist, men man var nødt til at have flere instru-

menter på hånden, og det kunne i en periode være nyttigt at melde ud, at man ikke ville

tage imod personer fra angivne lande. Befolkningens tillid til asylsystemet ville bryde sam-

men, hvis både den gruppe mennesker, der har behov for og ret til beskyttelse, og den

gruppe, der ikke har ret til at være her, befinder sig i landet. Lysten til at hjælpe dem, der

reelt har behov for beskyttelse, daler også. Derfor var udsendelser vigtige for at få asylsy-

stemet til at fungere. Det principielle med, at man selvfølgelig ikke skal være i et land, hvor

man ikke har ret til at være, spillede selvfølgelig også ind. Ministeren havde brugt meget

tid på hjemsendelser, fordi de udgør et stort problem for alle europæiske lande. Det er

frustrerende, når lande ikke tager imod egne borgere. Man var nødt til at have flere brug-

bare værktøjer i kassen, og dette var et af dem. Regeringen havde meldt ud, at den i højere

grad ville kombinere hjemsendelser med ulandsbistand og handelspolitik og udvikling helt

generelt.

Rasmus Nordqvist

pointerede, at hvis man gerne vil understøtte en udvikling, må man

tage i betragtning, at der er store forskelle mellem befolkningsgrupper. I f.eks. Bangladesh

er der udfordringer ved, at nogle grupper begynder at flytte på sig, men man må ikke sætte

hele befolkningen i bås. Man bør kun bruge de målrettede redskaber, så man støtter den

sunde og gode udvikling.

Udlændinge- og integrationsministeren

var enig i, at man skal underbygge den gode

udvikling. Det vil være godt at målrette indsatsen der, hvor det kunne lade sig gøre, men

hun ville ikke afskrive muligheden for at bruge visumsanktioner mere generelt i andre til-

fælde.

1056

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Udg.

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeks) for så vidt angår reglerne for midlertidig

genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0571

Rådsmøde 3622

–

bilag 2 (samlenotat side 13)

Punktet var udgået, men ministeren besvarede spørgsmål fra udvalget.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne vide, hvad ministeren mente om Europa-Parlamen-

tets fjollede vedtagelse om grænsekontrol. Det var særpræget med en vedtagelse, der går

på, at det er i strid med reglerne at forlænge grænsekontrollen, når det er anført gang på

gang, at det ikke er tilfældet.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at det er Kommissionen, der overvå-

ger, om reglerne er overholdt, og at der skulle være hold i at udføre grænsekontrol. Den

ville man opretholde, så længe det var nødvendigt.

1057

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

12. Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning



Politisk drøftelse/fremskridtsrapport

KOM (2016) 0271, KOM (2016) 0270, KOM (2016) 0272, KOM (2016)

0466, KOM (2016) 0468, KOM (2016) 0465 og KOM (2016) 0467

Rådsmøde 3622

–

bilag 2 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 347, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Udlændige- og integrationsministeren:

Så til reformen af det fælleseuropæiske asylsy-

stem, der som nævnt er rykket til en uformel kaffedrøftelse.

På den formelle del af rådsmødet forventes formandskabet blot at give en kort statusorien-

tering på forhandlingerne om de syv forslag, som udgør Kommissionens forslag til reform

af asylsystemet.

Status er den, at der er sket betydelige fremskridt i forhandlingerne i forhold til de fleste af

forslagene, og at der er indledt forhandlinger med Europa-Parlamentet. Der er dog endnu

ikke opnået enighed i Rådet om asylprocedureforordningen og Dublinforordningen. I for-

hold til forslaget til ændring af Dublinreglerne er det særlig spørgsmålet om ansvarsforde-

ling og solidaritet

–

og herunder ikke mindst forslaget om en obligatorisk omfordelingsme-

kanisme

–

der fortsat volder store problemer.

Med det formål at opnå konsensus i Rådet om ændringen af Dublinforordningen forud for

mødet i det Det Europæiske Råd i slutningen af juni lægger formandskabet op til en uformel

drøftelse om den overordnede balance mellem ansvar og solidaritet i Dublin-forslaget og

herunder spørgsmålet om omfordeling.

Holdningerne i Rådet er fortsat delte, og der tegner sig derfor ikke umiddelbart grundlag for

konsensus om forslaget på nuværende tidspunkt.

Som nævnt omfatter reformen af det fælles europæiske asylsystem syv retsakter, som alle

er omfattet af det danske retsforbehold. Vi har dog som bekendt en parallelaftale, når det

kommer til Dublinforordningen og Eurodac-forordningen.

Formålet med hele reformen er

–

som jeg også tidligere har nævnt her i udvalget

–

at det

europæiske asylsystem skal være mere effektivt og kunne modstå migrationspresset,

fjerne pull-faktorer, reducere sekundære bevægelser, bekæmpe misbrug og yde tilstræk-

kelig støtte til de mest berørte medlemsstater.

Som det også er udvalget bekendt, er det en målsætning, jeg deler. Men jeg må bare gen-

tage, at jeg ikke tror, at obligatorisk omfordeling vil løse tilstrømningen til Europa og migra-

tionsudfordringerne. Tværtimod kan jeg frygte, at en omfordelingsordning kan virke som

en pull-faktor. Det skal vi forsøge at undgå.

1058

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

Rasmus Nordqvist

fandt det mærkværdigt, at ministeren på det seneste møde i udvalget

sagde, at der ikke kom til at ske noget på området, hvorefter der kom andre meldinger fra

Bruxelles, og der også var gang i forhandlinger med Europa-Parlamentet. Hvor stod man

nu? Hvad var landenes holdninger i forhold til Dublinforordningen, fælles asylprocedure

etc.? Det var nødvendigt for udvalget at få en grundig orientering. Hvilke lande spændte

ben for den videre proces? Sagen havde været en fokusområde for Kommissionen, så

Rasmus Nordqvist kunne ikke forestille sig, at den bare blev skudt, med mindre nogle lande

stod i vejen for en udvikling.

Peter Hummelgaard Thomsen

henviste til, at ministeren havde sagt, at der skete betyde-

lige fremskridt i forhandlingerne. Hvor? Donald Tusk havde ellers på vegne af Rådet sagt,

at man skulle lægge obligatorisk omfordeling til side. Var det mest Kommissionen, der in-

sisterede på det element som en del af reform af Dublinforordningen? Mente ministeren i

øvrigt, at bekymringerne for en genåbning af Balkanruten ville blive taget op på mødet? Og

havde man værktøjer til at sikre, at Balkanruten ikke genåbnes?

Formanden

mindede om, at mødet kunne lukkes.

Mødet blev kortvarigt lukket for en fortrolig orientering under dette punkt.

1059

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

13. Migration: state of play



Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse

KOM (2018) 0301

Rådsmøde 3622

–

bilag 2 (samlenotat side 34)

EUU alm. del (17)

–

bilag 528 (udvalgsmødereferat side 669, senest

behandlet i EUU 2/3-18)

Udlændinge- og integrationsministeren:

På frokosten vil der være en uformel drøftelse

af migrationssituationen. Formandskabet lægger op til en statusdrøftelse.

Regeringens holdning er uændret. Vi skal bibeholde vores fokus på at stoppe den irregu-

lære migration mod Europa. Det kræver en fortsat meget tæt overvågning af migrations-

strømmene og målrettede indsatser, hvor behovet opstår - og vi skal have sat yderligere

skub i tilbagesendelser. Endelig skal vi sikre fortsat gennemførelse af EU-Tyrkiet-aftalen

og styrket samarbejdet med andre centrale nabolande, bl.a. Libyen.

Danske prioriteter i arbejdet med

EU’s

migrationspolitik er fortsat at:

styrke og sikre de ydre grænser,

sikre bedre beskyttelse af og assistance til flygtninge og fordrevne i deres nærom-

råder,

bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel langs migrationsruterne,

håndtere de grundlæggende årsager til migration,

og at sikre korrekt og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-regelsæt på

grænse- og asylområdet.

Samarbejdet med tredjelande om effektiv udsendelse og tilbagetagelse er fortsat en klar

prioritet for regeringen. Behovet for et mere effektivt tilbagesendelsessamarbejde indgår

også i Kommissionens seneste statusrapport om migration, og det er jeg meget tilfreds

med.

Det er helt uacceptabelt, at lande ikke tager egne statsborgere tilbage, der af den ene eller

anden grund ikke har lovligt ophold. Derfor skal vi være parate til at tage alle redskaber i

brug.

1060

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

14. Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om

internationale barnebortførelser (omarbejdning)



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0411

Rådsmøde 3622

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 528 (udvalgsmødereferat side 671, senest

behandlet i EUU 2/3-18)

Børne- og socialministeren:

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke

gælde for Danmark. Da forslaget vedrører familieret, skal det vedtages med enstemmig-

hed.

Bruxelles II a-forordningen vedrører international beskyttelse af børn i relation til forældre-

ansvar. Forordningen drejer sig om forældreansvar, dvs. forældremyndighed i bred for-

stand. Den handler således bl.a. om internationale børnebortførelser og internationale an-

bringelser af børn uden for hjemmet.

Forordningen indeholder bl.a. regler om fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar, om

tilbagegivelse af bortførte børn og om proceduren ved anbringelse af et barn uden for hjem-

met i et andet EU-land.

Forslaget om ændring af forordningen drejer sig navnlig om effektivisering af fuldbyrdelsen

af afgørelser om forældreansvar og af behandlingen af sager om tilbagegivelse af bortførte

børn.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil bede medlemsstaterne drøfte udvalgte

dele af forordningen. Det drejer sig om enkelte elementer af bestemmelserne om anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser, om foreløbige foranstaltninger og om proceduren ved

anbringelse af et barn i en anden EU-medlemsstat. Andre dele af forslaget forventes ikke

drøftet på mødet.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, men da det som sagt er omfattet af rets-

forbeholdet, vil det ikke gælde for Danmark.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om der var mulighed for at tilslutte sig det fornuftige forslag

på trods af retsforbeholdet, så Danmark ikke risikerer at få børn som kastebolde i diverse

sager.

Jan E. Jørgensen

understregede, at forslaget entydigt var til gavn for familier, hvor foræl-

drene er fra hver deres EU-land, så hvad kunne Danmark nu gøre for at tilslutte sig det?

Også for at håndtere børnebortførelser.

Børne- og socialministeren

svarede, at Kommissionen tidligere havde afvist at tilknytte

Danmark til Bruxelles II-forordningen gennem en parallelaftale, og at det derfor ikke var

1061

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

sandsynligt, at den ville lade Danmark indgå en aftale. Haagerkonventionen håndterer bør-

nebortførelser, idet den indeholder aftaler om, at bortførte børn skal hentes hjem.

Søren Søndergaard

fandt ministerens holdning noget tilbagelænet. Det er ikke Kommis-

sionen, der bestemmer i EU. Var det en ordning, der kun var til gavn for danske forældre

eller også tyske, svenske etc.? Hvad havde regeringen gjort for at få andre EU-lande i tale

for at bede Kommissionen forhandle en aftale?

Børne- og socialministeren

havde ikke henvendt sig til andre lande i sagen, fordi hun

respekterede retsforbeholdet, der gjorde, at Danmark ikke var omfattet. Hun bekræftede,

at ordningen var til gavn for forældre i Danmark, men også i andre lande. Haagerkonventi-

onen indeholder aftaler om ligeværdigt samarbejde, og der indgås jævnligt aftaler med nye

lande inden for den ramme

–

f.eks. havde Brasilien også kort tid forinden tiltrådt aftalen.

Søren Søndergaard

var forbløffet. Skulle det være i strid med retsforbeholdet at indgå en

mellemstatslig aftale mellem Danmark og EU? Sagde ministeren dermed, at den aftale,

som Danmark havde indgået om Europol, var i strid med retsforbeholdet? Det var klart, at

Kommissionen, før Storbritannien meldte sig ud, var af den opfattelse, at alle skulle rette

ind og acceptere alt. Derfor afviste de på nogle områder, der ville være til gensidig fordel

for Danmark og række andre lande. Men situationen var anderledes nu. Han opfordrede

regeringen til at skabe alliancer med andre lande og forsøge at lægge pres på Kommission

for at lave en aftale. Det var ikke i strid med retsforbeholdet.

Børne- og socialministeren

henholdt sig til, at Kommissionen tidligere havde afvist at

knytte Danmark til Bruxelles II-forordningen.

Søren Søndergaard

bad ministeren svare klart og tydeligt på, om det var i strid med rets-

forbeholdet, at Danmark indgår en mellemstatslig aftale på et punkt, der er omfattet af rets-

forbeholdet.

Børne- og socialministeren

svarede, at nej, det var det ikke.

1062

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 841: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/06-18

33. Europaudvalgsmøde 1/6 2018

15. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

16. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen: C-230/17

EUU alm. del (16)

–

bilag 843 (notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

præjudicielle sag C-230/17)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Til sidst vil jeg kort orientere udvalget om en

aktuel sag ved EU-Domstolen. Der er tale om den såkaldte Altinersag (C-230/17), som er

en dansk sag. Udvalget blev skriftligt orienteret om sagen i august 2017.

Østre Landsret har stillet EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af uni-

onsborgerskabet efter artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Sagen vedrører den såkaldte sekundære fri bevægelighed. Sekundær bevægelighed dæk-

ker over den situation, hvor en unionsborger efter at have benyttet retten til fri bevægelig-

hed kan blive familiesammenført i sin egen medlemsstat med en tredjelandsstatsborger.

I denne sag blev familiemedlemmet meddelt afslag på opholdstilladelse. Afslaget blev be-

grundet med, at familiemedlemmets ansøgning om EU-opholdskort ikke blev indgivet i na-

turlig forlængelse af den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark, og at familiemed-

lemmet ikke var indrejst samtidig med eller i naturlig forlængelse af den danske statsbor-

gers tilbagevenden til Danmark.

Sagen rejser spørgsmålet, om en medlemsstat kan nægte at meddele en afledt opholdsret

til en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage

til sin egen medlemsstat efter at have udøvet sin ret til fri bevægelighed, hvis familiemed-

lemmet ikke indrejser eller indgiver ansøgning om opholdsret i naturlig forlængelse af uni-

onsborgerens tilbagevenden.

Den danske regering har i sit skriftlige indlæg gjort gældende, at opholdsdirektivet ikke er

til hinder for, at en medlemsstat nægter at meddele en afledt opholdsret til en tredjelands-

statsborger i den situation.

EU-Domstolen forventes at træffe afgørelse i sagen uden et forudgående forslag til afgø-

relse fra en generaladvokat i løbet af sommeren.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at sagen lagde op til endnu et potentielt underløb af

danske udlændingelov.

Mødet sluttede kl. 9.42

1063