Europaudvalget
REFERAT
AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 8. juni 2018
kl. 08.30
vær 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard
(EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Christian Poll (ALT) og Holger K.
Nielsen (SF).
minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Eva Kjer Hansen.
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri - fiskeridelen) den 18. juni 2018
EUU alm. del (17)
–
bilag 719 (kommenteret dagsorden)
Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde
ville fore-
lægge punkt 4 til forhandlingsoplæg og tidlig forelæggelse. De øvrige punkter ville hun
forelægge til orientering.
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr.
768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2018) 0368
Rådsmøde 3624
–
bilag 1 (samlenotat side 3)
Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:
Formand-
skabet lægger op til en præsentation og en første drøftelse. Det er et forslag, vi lige har
modtaget. Vi er derfor nu gået i gang med en nærmere analyse af forslaget. Der går en
længere proces i gang.
Den nuværende fiskerikontrolforordning stammer tilbage fra 2009
–
og er dermed fra før
reformen af den fælles fiskeripolitik i 2013. Et af formålene med forslaget er således at
opdatere forordningen, så den kommer til at stemme overens med de nye målsætninger.
Regeringen lægger
vægt på, at EU’s regler om fiskerikontrol bidrager til at sikre, at målene
i den fælles fiskeripolitik opnås, og at der overordnet skabes ensartede vilkår for erhvervs-
udøvelsen. Regeringen støtter, at regler om fuldt dokumenteret fiskeri introduceres der,
hvor det giver mening. Men det skal ledsages af lempelser af andre regler, f.eks. ved større
frihedsgrader til valg af redskaber. Desuden vil vi arbejde for enkle, kontrollerbare og om-
kostningseffektive regler.
1068