Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 874
Offentligt
1926421_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
3. august 2018
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-
delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-
neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-
neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Deltager i PD
Processkridt
Dato
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
Forenede
sager
C-96/16
og
C-94/17
Titel og kort sagsresumé
Escobedo Cortés
1) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1, litra e), i bilaget
til] og artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13 til hinder for
en retspraksis, hvorefter et vilkår i en låneaftale, der
fastsætter en morarentesats, som indebærer en
strafrente på mere end 2% af den ordinære, årlige
rente, der er fastsat i aftalen, udgør en uforholds-
mæssigt stor godtgørelse, der pålægges den forbru-
ger, som har opfyldt sine betalingsforpligtelser for
sent, og dermed er urimeligt? 2) Er artikel 3 hvad
angår [punkt 1, litra e), i bilaget til] og artikel 4, stk.
1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv
93/13 til hinder for en retspraksis, som ved vurde-
ringen af, at et vilkår i en låneaftale, hvorved fast-
sættes morarenter, er urimeligt, fastsætter genstan-
den for kontrollen heraf til at være den yderligere
omkostning, som denne rentetype medfører i for-
hold til de ordinære renter, da de udgør »en ufor-
holdsmæssig stor godtgørelse, der er pålagt en
forbruger, som ikke har overholdt sine forpligtel-
Interessent
Justitsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
07.08.18
1
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0002.png
C-561/16
ser«, og fastslår, at følgen af, at vilkåret erklæres
urimeligt, er, at strafrenterne ophæves fuldstændigt,
hvorfor alene de ordinære renter fortsat påløber,
indtil lånet er tilbagebetalt? 3) Såfremt det andet
spørgsmål besvares bekræftende, skal konstaterin-
gen af, at et vilkår, hvorved morarentesatsen fast-
sættes, er ugyldigt, fordi det er urimeligt, have
andre virkninger, for at disse bliver forenelige med
direktiv 93/13, som f.eks. den fuldstændige ophæ-
velse af, at både ordinære renter og morarenter
påløber, når låntager har tilsidesat sin betalingsfor-
pligtelse i forhold til afdrag inden for de i kontrak-
ten fastsatte frister, eller at de lovbestemte renter
påløber?
Saras Energía
1) Er en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en
national ordning for energibesparelsesforpligtelser,
der primært opfyldes ved et årligt bidrag til en
national energisparefond, der er oprettet i henhold
til artikel 20, stk. 4, i direktiv 2012/27, forenelig
med dette direktivs artikel 7, stk. 1 og 9? 2) Er en
national lovgivning, der fastsætter en mulighed for
at opfylde energibesparelsesforpligtelserne ved
akkreditering af de opnåede besparelser som et
alternativ til bidragene til den nationale energispa-
refond, forenelig med artikel 7, stk. 1, og artikel 20,
stk. 6, i direktiv 2012/27? 3) Såfremt det foregåen-
de spørgsmål besvares bekræftende, er reglen om
den nævnte alternative mulighed for at opfylde
energibesparelsesforpligtelserne da forenelig med
direktivets artikel 7, stk. 1, og artikel 20, stk. 6, når
denne regels faktiske eksistens afhænger af, at
regeringen efter eget skøn fastsætter nærmere be-
stemmelser herom? Er den pågældende lovgivning
desuden forenelig med de to nævnte direktivbe-
stemmelser, når regeringen ikke fastsætter nærmere
bestemmelser for den nævnte alternative mulighed?
4) Er en national ordning, der alene anser energile-
verandører i detailleddet for parter, der er bundet
af energibesparelsesforpligtelserne, og ikke energi-
distributørerne, forenelig med direktivets artikel 7,
stk. 1 og 4? 5) Såfremt ovenstående spørgsmål
besvares bekræftende, er det da foreneligt med det
nævnte direktivs artikel 7, stk. 1 og 4, at energileve-
randører i detailleddet udpeges som forpligtede
parter, uden at det begrundes, hvorfor energidistri-
butørerne ikke anses for forpligtede parter?
VTB Bank (Austria)
1. Finder afledte EU-retlige bestemmelser (navnlig
f.eks. artikel 64 eller 65, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF, EUT L 176/338 af
Energistyrelsen
Dom
07.08.18
C-52/17
Finanstilsynet
Dom
07.08.18
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0003.png
C-59/17
27.6.2013) anvendelse på myndighedens pålæggelse
af renter i henhold til en medlemsstats lovbestem-
melse, hvorefter et kreditinstitut i tilfælde af over-
skridelse af grænsen for store eksponeringer i hen-
hold til artikel 395, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om [org. s. 2] tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 648/2012 skal pålægges renter
på to procent af overskridelsen af grænsen for
store eksponeringer, beregnet pr. år, i 30 dage? 2.
Er EU-retten (navnlig artikel 395, stk. 1 og stk. 5, i
Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, [udela-
des], som ændret ved berigtigelse EUT L 321/6 af
30.11.2013) til hinder for en national bestemmelse
som den, der fandtes i § 97, stk. 1, nr. 4, i Bankwe-
sengesetz (lov om bankvirksomhed, som affattet
ved BGBl. I, nr. 532/2014), såfremt der pålægges
(udlignings)renter ved overtrædelse af artikel 395,
stk. 1, selv om betingelserne i undtagelsesbestem-
melsen i artikel 395, stk. 5, er opfyldt? 3. Skal arti-
kel 48, stk. 3, i Den Europæiske Centralbanks
forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17)
(SSM-rammeforordningen) fortolkes således, at der
foreligger en »formelt indledt tilsynsprocedure«,
allerede når en virksomhed afgiver en indberetning
til tilsynsmyndigheden, eller kan det anses for en
»formelt indledt tilsynsprocedure«, at tilsynsmyn-
digheden i en parallel sag om lignende overtrædel-
ser i tidligere perioder allerede har vedtaget en
afgørelse?
SCI Château du Grand Bois
1. Bemyndiger bestemmelserne i artikel 76, 78 og
81 i gennemførelsesforordningen af 27. juni 2008
de medarbejdere, der gennemfører en kontrol på
stedet, til at trænge ind på en landbrugsbedrifts
arealer uden at have opnået landbrugerens samtyk-
ke? 2. I tilfælde af, at dette første spørgsmål besva-
res bekræftende, skal der da sondres mellem, om
de pågældende arealer er indhegnede eller ej? 3. I
tilfælde af, at dette første spørgsmål besvares be-
kræftende, er bestemmelserne i artikel 76, 78 og 81
i gennemførelsesforordningen af 27. juni 2008 da
forenelige med princippet om boligens ukrænke-
lighed, som sikret ved artikel 8 i den europæiske
menneskerettighedskonvention?
Bichat m.fl
1) Skal en virksomhed med bestemmende indfly-
delse som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit,
i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger ved-
rørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16)
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
07.08.18
Forenede
sager
C-61/17,
C-62/17
og
Moderniseringsstyrelsen
Dom
07.08.18
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0004.png
C-72/17
kun forstås som en virksomhed, hvis indflydelse er
sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder,
eller er en indflydelse, der er sikret ved aftale eller
de facto (f.eks. gennem fysiske personers beføjelser
til at give instrukser) også tilstrækkelig? 2) Såfremt
det første spørgsmål besvares således, at der ikke
kræves en indflydelse, der er sikret gennem kapital-
andele og stemmerettigheder: Foreligger der også
en »beslutning om kollektiv afskedigelse« som
omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i direktiv
98/59/EF, såfremt virksomheden med bestem-
mende indflydelse stiller krav til arbejdsgiveren, der
gør de kollektive afskedigelser hos arbejdsgiveren
til en økonomisk nødvendighed? 3) Såfremt det
andet spørgsmål besvares bekræftende: Er det et
krav i henhold til artikel 2, stk. 4, andet afsnit,
sammenholdt med [artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra
b), nr. 1), samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv
98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentanter også
skal informeres om, hvilke driftsøkonomiske og
andre årsager, der ligger til grund for de beslutnin-
ger, som virksomheden med bestemmende indfly-
delse har truffet, og som har medført, at arbejdsgi-
veren påtænker kollektive afskedigelser? 4) Er det
foreneligt med artikel 2, stk. 4, sammenholdt med
[artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra b), nr. i), samt
[artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF at arbejdsta-
gere, der ad rettens vej gør gældende, at deres opsi-
gelse i forbindelse med en kollektiv afskedigelse er
ugyldig, med henvisning til, at den opsigende ar-
bejdsgiver ikke har gennemført høringsproceduren
med arbejdstagernes repræsentanter korrekt, på-
lægges en oplysningspligt og bevisbyrde, der går
videre end at oplyse om holdepunkter for en be-
stemmende indflydelse? 5) Såfremt det fjerde
spørgsmål besvares bekræftende: Hvilke yderligere
oplysnings- og bevismæssige forpligtelser må der i
henhold til de nævnte bestemmelser pålægges ar-
bejdstagerne i det foreliggende tilfælde?
Clergeau
Skal artikel 49 i charteret om grundlæggende ret-
tigheder fortolkes således, at den er til hinder for, at
en person dømmes for uberettiget at have opnået
eksportrestitutioner ved at have foretaget handlin-
ger eller givet urigtige meddelelser vedrørende
karakteren af de varer, for hvilke der blev ansøgt
om restitutioner, selv om de varer, som den pågæl-
dende faktisk eksporterede, efter en efterfølgende
ændring af reglerne blev berettigede til disse restitu-
tioner?
Yön
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Justitsministeriet
Dom
07.08.18
C-115/17
C-123/17
Udlændinge- og Integrati-
Dom
07.08.18
4
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0005.png
Sagen vedrører: 1. Er standstill-klausulen i artikel 7
i Associeringsrådets afgørelse nr. 2/76 blevet er-
stattet fuldstændigt af standstill-klausulen i artikel
13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller skal
lovligheden af nye restriktioner for den frie bevæ-
gelighed for arbejdstagere, der er blevet indført
mellem afgørelse nr. 2/76’s ikrafttræden og anven-
delsesdatoen for artikel 13 i afgørelse nr. 1/80,
fortsat vurderes på grundlag af artikel 7 i afgørelse
nr. 2/76? 2. Såfremt det første spørgsmål skal
besvares således, at artikel 7 i beslutning nr. 2/76
ikke er blevet erstattet fuldstændigt: Skal Den Eu-
ropæiske Unions Domstols praksis vedrørende
artikel 13 i beslutning nr. 1/80 da i fuldt omfang
overføres på anvendelsen af artikel 7 i beslutning
nr. 2/76, således at artikel 7 i beslutning nr. 2/76
principielt også omfatter en national ordning, der
er indført med virkning fra den 5. oktober 1980,
ved hvilken ægtefællesammenføring med en tyrkisk
arbejdstager gøres betinget af, at der er udstedt et
nationalt visum? 3. Er indførelsen af en sådan
national ordning begrundet i et tvingende alment
hensyn, navnlig i målet om en effektiv immigrati-
onskontrol og styring af migrationsstrømmene, når
der tages hensyn til særlige omstændigheder i det
enkelte tilfælde ved en billighedsklausul?
C-161/17
Renckhoff
Udgør tilføjelse af et værk, som med tilladelse fra
indehaveren af ophavsretten ligger frit tilgængeligt
for alle internetbrugere på en fremmed internet-
side, til ens egen, offentligt tilgængelige internetside
en tilrådighedsstillelse for almenheden som om-
handlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF,
når værket først kopieres på en server og derfra
uploades på ens egen internetside?
Hochtief
1. Er EU-retten til hinder for en processuel be-
stemmelse i en medlemsstat, hvorefter muligheden
for at gøre et hvilket som helst civilretligt krav
gældende på grundlag af en overtrædelse af en
retsforskrift på området for indgåelse af offentlige
kontrakter betinges af, at klagenævnet for offentli-
ge udbud eller en domstol, som behandler et søgs-
mål til prøvelse af en afgørelse fra klagenævnet for
offentlige udbud, endeligt fastslår, at der har fundet
en overtrædelse af retsforskriften sted? 2. Kan en
bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter mulighe-
den for at gøre et krav om skadeserstatning gæl-
dende betinges af, at klagenævnet for offentlige
udbud eller en domstol, som behandler et søgsmål
onsministeriet
Kulturministeriet
Dom
07.08.18
C-300/17
Erhvervsministeriet
Nævnenes Hus
Dom
07.08.18
5
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0006.png
til prøvelse af en afgørelse fra klagenævnet for
offentlige udbud, endeligt fastslår, at der har fundet
en overtrædelse af retsforskriften sted, erstattes af
en anden bestemmelse i henhold til EU-retten? Er
det med andre ord muligt for den skadelidte at
godtgøre overtrædelsen af bestemmelsen på anden
vis? 3. Er det inden for rammerne af en sag, som er
anlagt med henblik på at opnå skadeserstatning, i
strid med EU-retten, og navnlig med principperne
om effektivitet og ækvivalens, eller kan det have en
virkning, som er i strid med denne ret eller disse
principper, at en processuel bestemmelse i en med-
lemsstat alene tillader en retslig anfægtelse af en
administrativ afgørelse på grundlag af de retlige
argumenter, der er blevet fremført i sagen ved
klagenævnet for offentlige udbud, selv i det tilfælde
hvor den skadelidte som begrundelse for den påbe-
råbte overtrædelse af retsforskriften alene kan gøre
gældende, at vedkommendes udelukkelse på grund
af en interessekonflikt var ulovlig i henhold til Den
Europæiske Unions Domstols faste praksis, og
dette således medfører udelukkelse fra proceduren
for indgåelse af den offentlige kontrakt af en anden
årsag i overensstemmelse med reglerne for proce-
duren med forhandling, idet der i så fald har fundet
en tilpasning af tilbuddet sted?
C-329/17
Prenninger e.a.
Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1-21 (herefter
»VVM-direktivet«) fortolkes således, at »etablering
af en linjeføring« med henblik på etablering af et
energiøkonomisk ledningsanlæg og i dettes retmæs-
sige driftstid udgør »rydning af skov med henblik
på omlægning til anden arealudnyttelse« som om-
handlet i VVMdirektivets bilag II, nr. 1), litra d)?
Mardi talu
1) Er kravet om at bevare stengrave, som en med-
lemsstat stiller til den, der ansøger om generel
arealbetaling samt betaling for landbrugsmetoder,
der er til gavn for klimaet og miljøet, og hvis mang-
lende overholdelse udløser anvendelse af den i
artikel 39 i Kommissionens delegerede forordning
nr. 640/2014 fastsatte administrative sanktion i
form af reduktion af betalingerne med 3%, i over-
ensstemmelse med artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1306/2013 samt de i bilag II til denne forordning
fastsatte minimumskrav? 2) Såfremt det første
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Energistyrelsen
Dom
07.08.18
C-435/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
07.08.18
6
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0007.png
spørgsmål besvares benægtende: Skal den, der
ansøger om generel arealbetaling samt betaling for
landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og
miljøet i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), artikel
91, stk. 1 og 2, artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1306/2013 samt artikel 4, stk. 1, litra b), c) og e), i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1307/2013, opretholde god landbrugs- og miljø-
mæssig stand på hele sin landbrugsbedrift
for at
undgå, at en administrativ sanktion finder anven-
delse
eller kun på det landbrugsareal, for hvilket
der konkret ansøges om betaling?
C-461/17
Holohan e.a.
Sagen vedrører: »a) Medfører Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af natur-
typer samt vilde dyr og planter, med senere æn-
dringer [habitatdirektivet], at de levesteder og arter,
som er opført for lokaliteten, skal nævnes i fuldt
omfang i en Natura-virkningsvurdering? b) Medfø-
rer [habitatdirektivet], at den potentielle virkning på
alle arter (i modsætning til blot beskyttede arter),
som bidrager til og er en del af et beskyttet leve-
sted, skal identificeres og behandles i en Natura-
virkningsvurdering? c) Medfører [habitatdirektivet],
at en Natura-virkningsvurdering udtrykkeligt skal
behandle virkningen af det foreslåede anlægsarbej-
de på beskyttede arter og levesteder inden for det
særlige bevaringsområde, så vel som arter og leve-
steder uden for dets grænser? d) Medfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet, med
senere ændringer, at spørgsmålet om, hvorvidt det
foreslåede anlægsarbejde har en betydelig virkning
på de arter, der er nævnt i en vurdering af virknin-
gen på miljøet, udtrykkeligt skal behandles i vurde-
ringen? e) Udgør en løsning, som bygherren har
overvejet og omtalt i vurderingen af virkningen på
miljøet, og/eller som nogle af de interesserede
parter har argumenteret for, og/eller som blev
taget i betragtning af den kompetente myndighed,
et af de »væsentligste alternativer« som omhandlet i
artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december om
vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, med senere ændringer, selv
om den blev forkastet af bygherren på et tidligt
tidspunkt?f) Medfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projek-
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
07.08.18
7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0008.png
ters indvirkning på miljøet, med senere ændringer,
at en vurdering af virkningen på miljøet bør inde-
holde tilstrækkelige oplysninger vedrørende hvert
alternativs virkning på miljøet til at give mulighed
for sammenligning af de forskellige alternativers
miljømæssige ønskværdighed, og/eller at vurderin-
gen af virkningen på miljøet skal indeholde udtryk-
kelige oplysninger om, hvorledes der er taget hen-
syn til alternativernes indvirkning på miljøet? g)
Gælder kravet i artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet, med
senere ændringer, om at grundene til bygherrens
valg skal gives »under hensyn til indvirkningen på
miljøet« kun den valgte løsning eller også de væ-
sentligste alternativer, som bygherren har under-
søgt, hvorved der kræves en analyse af disse løs-
ninger for at tage højde for deres indvirkning på
miljøet?h) Er det foreneligt med opnåelsen af [ha-
bitatdirektivets] målsætninger, at detaljerede oplys-
ninger om anlægsfasen (f.eks. byggepladsens place-
ring og transportveje) først skal fastlægges, efter at
der er givet tilladelse, og har en kompetent myn-
dighed i så fald beføjelse til at tillade, at sådanne
forhold bestemmes egenhændigt af bygherren
inden for rammerne af en eventuel tilladelse, hvor
den pågældende beslutning skal meddeles den
kompetente myndighed frem for at blive godkendt
af den kompetente myndighed? i) Medfører [habi-
tatdirektivet], at en kompetent myndighed er for-
pligtet til at registrere, med en tilstrækkelig detalje-
ringsgrad og tydelighed til at hindre enhver tvivl
om den videnskabelige udtalelses betydning og
virkning, i hvilket omfang den videnskabelige udta-
lelse, som den har fået forelagt, argumenterer for,
at der skal indsamles yderligere oplysninger, inden
der gives tilladelse? j) Medfører [habitatdirektivet],
at den kompetente myndighed skal begrunde eller
detaljeret begrunde afvisningen af dens inspektørs
konklusion om, at der kræves yderligere oplysnin-
ger eller en videnskabelig undersøgelse, inden der
gives anlægstilladelse? k) Medfører [habitatdirekti-
vet], at en kompetent myndighed som led i udførel-
sen af en vurdering skal begrunde hvert element i
sin afgørelse detaljeret og udtrykkeligt?
C-485/17
Verbraucherzentrale Berlin
1. Er en messestand i en hal, som en erhvervsdri-
vende under en messe, der finder sted få dage om
året, benytter til salg af sine produkter, et ubevæge-
ligt detailforretningssted som omhandlet i artikel 2,
Forbrugerombuds-
manden
Dom
07.08.18
8
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0009.png
nr. 9), litra a), i direktiv 2011/83/EU eller et bevæ-
geligt detailforretningssted som omhandlet i artikel
2, nr. 9), litra b), i direktiv 2011/83/EU? 2. I tilfæl-
de af, at der er tale om et bevægeligt detailforret-
ningssted: Skal spørgsmålet om, hvorvidt en er-
hvervsdrivende »på sædvanligt grundlag« udøver
sin aktivitet på messestande, besvares ud fra, a)
hvordan den erhvervsdrivende organiserer sin
aktivitet eller b) om forbrugeren må regne med
aftaleindgåelse om de omhandlede varer på den
konkrete messe? 3. I tilfælde af, at det ved besvarel-
sen af det andet spørgsmål er forbrugerens syns-
vinkel, der er afgørende (spørgsmål 2 b): Er det ved
besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt forbruge-
ren må regne med aftaleindgåelse om de konkrete
varer på den pågældende messe, afgørende, hvor-
dan messen præsenteres i offentligheden, eller
hvordan messen faktisk præsenterer sig over for
forbrugeren ved afgivelsen af aftaleerklæringen?
C-521/17
SNB-REACT
1) Skal artikel 4, litra c), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
fortolkes således, at medlemsstaterne er forpligtet
til at anerkende organisationer til kollektiv forvalt-
ning af intellektuelle ejendomsrettigheder, som
varetager varemærkeindehaveres rettigheder, som
personer, der er berettiget til med henblik på at
forsvare varemærkeindehaveres rettigheder i eget
navn at iværksætte retsmidler og med henblik på at
håndhæve varemærkeindehaveres rettigheder i eget
navn at anlægge sager ved domstolene?2) Skal
artikel 12, 13 og 14 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse
retlige aspekter af informationssamfundstjenester,
navnlig elektronisk handel, i det indre marked
(»Direktivet om elektronisk handel«) fortolkes
således, at også en tjenesteleverandør, hvis tjeneste
består i at registrere IP-adresser og dermed gøre
det muligt at knytte dem anonymt til domæner,
samt at udleje disse IP-adresser, anses for en tjene-
steyder som omhandlet i disse bestemmelser, som
er omfattet af de heri omhandlede undtagelser fra
ansvaret?
Sofina m.fl.
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 og 58 i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu
artikel 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, fortolkes således, at den
likviditetsmæssige ulempe, som skyldes, at udbytte,
Kulturministeriet
Erhvervsstyrelsen
Patent- og Varemærke-
styrelsen
Dom
07.08.18
C-575/17
Skatteministeriet
GA
07.08.18
9
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0010.png
der udloddes til underskudsgivende ikke-
hjemmehørende selskaber, kildebeskattes, hvor-
imod underskudsgivende hjemmehørende selska-
ber først beskattes af det udbytte, de modtager, i
forbindelse med det regnskabsår, hvor de i givet
fald igen bliver overskudsgivende, i sig selv udgør
en forskellig behandling, der må betegnes som en
begrænsning af den frie bevægelighed for kapital?
2) Kan den eventuelle begrænsning af den frie
bevægelighed for kapital, der er nævnt i det foregå-
ende spørgsmål, henset til kravene i artikel 56 og 58
i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl-
lesskab, nu artikel 63 og 65 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, anses for at
være begrundet i behovet for at sikre en effektiv
skatteopkrævning, da ikke-hjemmehørende selska-
ber ikke er underlagt de franske skattemyndighe-
ders kontrol, eller i behovet for at opretholde for-
delingen af beskatningskompetencen mellem med-
lemsstaterne? 3) Såfremt den omtvistede kildebe-
skatning i princippet kan tillades under hensyn til
den frie bevægelighed for kapital:– er disse be-
stemmelser da til hinder for, at der opkræves kilde-
skat af udbytte, som udloddes af et hjemmehøren-
de selskab til et underskudsgivende ikkehjemmehø-
rende selskab fra en anden medlemsstat, når det
sidstnævnte selskab indstiller sin virksomhed uden
at blive overskudsgivende igen, hvorimod et
hjemmehørende selskab, der befinder sig i denne
situation, faktisk ikke beskattes af dette udbytte?–
skal disse bestemmelser da fortolkes således, at når
der foreligger beskatningsregler, hvorefter udbytte
behandles forskelligt, alt efter om det udloddes til
hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, skal
der foretages en sammenligning af den faktiske
skattebyrde, der påhviler disse i forbindelse med
dette udbytte, således at en begrænsning af den frie
bevægelighed for kapital, som skyldes, at disse
regler alene udelukker ikke-hjemmehørende fra at
fradrage omkostninger, der er direkte forbundet
med selve modtagelsen af udbytte, kan anses for at
være begrundet i de forskellige satser for almindelig
beskatning af udbytte, der udloddes til hjemmehø-
rende, i forbindelse med et efterfølgende regn-
skabsår og for kildebeskatning af udbytte, der ud-
loddes til ikke-hjemmehørende, når denne forskel
kompenserer for det forskellige skattegrundlag for
så vidt angår det betalte skattebeløb?
C-327/18
PPU
RO
Under henvisning til:(a) Det Forenede Kongeri-
ges meddelelse i henhold til artikel 50 TEU,
Justitsministeriet
GA
07.08.18
10
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 874: Liste over judicielle aktiviteter pr. 3/8-18 i sager af dansk interesse
1926421_0011.png
(b) usikkerheden med hensyn til de aftaler, der vil
blive indgået mellem Den Europæiske Union og
Det Forenede Kongerige med henblik på at regule-
re forholdene efter Det Forenede Kongeriges
udtræden, og
(c) den deraf følgende usikkerhed for så vidt
angår omfanget af den eftersøgte persons rettighe-
der i praksis i henhold til traktaterne, chartret eller
relevant lovgivning, såfremt han måtte blive over-
givet til Det Forenede Kongerige og forblive
fængslet, efter at Det Forenede Kongerige forlader
Den Europæiske Union, Skal den medlemsstat,
som anmodningen rettes til, da i henhold til EU-
retten nægte at foretage en overgivelse til Det For-
enede Kongerige af en person, der er genstand for
en europæisk arrestordre, og hvis overgivelse i
øvrigt er påkrævet i henhold til medlemsstatens
nationale ret,
(i) i alle tilfælde?
(ii) i visse tilfælde, henset til sagens særlige om-
stændigheder, eller
(iii) i ingen tilfælde?
Såfremt svaret på det første spørgsmål er som
beskrevet under (ii), på grundlag af hvilke kriterier
eller betragtninger skal en ret i den medlemsstat,
som anmodningen rettes til, da bedømme, hvorvidt
overgivelsen er forbudt? Er det i forbindelse med
det andet spørgsmål et krav, at retten i den med-
lemsstat, som anmodningen rettes til, udsætter den
endelige afgørelse om fuldbyrdelse af den europæi-
ske arrestordre, mens den afventer større klarhed
om den relevante retlige ordning, der skal indføres
efter, at den medlemsstat, som har fremsat anmod-
ningen, udtræder af Unionen,
(i) i alle tilfælde?
(ii) i visse tilfælde, henset til sagens særlige om-
stændigheder, eller
(iii) i ingen tilfælde?
Såfremt svaret på det tredje spørgsmål er som
beskrevet i (ii), på grundlag af hvilke kriterier eller
betragtninger skal en ret i den medlemsstat, som
anmodningen rettes til, da bedømme, hvorvidt det
er et krav, at den udsætter den endelige afgørelse
om fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre?
11