Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 915
Offentligt
1931265_0001.png
NOTAT
Udkast til formålsbeskrivelse for MFF-følgegruppe
MFF-følgegruppen
EUU og FIU har besluttet at nedsætte en følgegruppe, som skal følge
forhandlingerne om EU’s næste 7-årige
budget 2021-2027 (MFF). Gruppen
skal proaktivt følge den europæiske debat om EU-budgettet både fsva.
budgettets størrelse og fordelingen ml. udgiftsposterne samt evt. nye
indtægtskilder. Gruppen vil se nærmere på sammenhængen mellem
EU’s
budget
og EU’s politikker, dvs.
om foreslåede udgifter vil gå til formål, som
afspejler europæiske og danske prioriteter, og om nye foreslåede
indtægtskilder løfter europæiske og danske prioriteter. Desuden vil gruppen
undersøge forslag om introduktion af nye indikatorer for adgang til EU-midler i
f.eks.
EU’s strukturfonde
(forslag om krav til f.eks. et medlemslands
efterlevelse af retsstatsprincipper). Endvidere skal forhandlingerne om
Grønlandsinstrumentet følges. Gruppens mål er også løbende at indgå i
dialog med europæiske beslutningstagere, som måtte besøge Folketinget
eller som gruppen besøger i Europa.
MFF-følgegruppen blev konstitueret på et møde den xx 2018, og
følgegruppen vil eksistere og følge MMF-forhandlingerne indtil
forhandlingerne er afsluttet.
Mødekadence
Følgegruppen vil i udgangspunktet mødes ca. en gang om måneden, enten i
Folketinget eller eksternt.
Forslag til aktiviteter og tidsplan frem til marts 2019
Aktivitet
Teknisk gennemgang af MFF-forslagene i Finansministeriet
Møde med f.eks. prof. Peter Nedergaard om EU-budgettet
Møde med finansministeren om de danske prioriteter og Danmarks
position i de kommende forhandlinger
Én dags rejse til Bruxelles mhp. møder med centrale aktører i
Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet
28. august 2018
Ref.:
Tidsperiode
21. september 2018
September/Oktober 2018
Oktober/november 2018
januar/februar 2019
1/2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 915: Invitation til møde i MFF-følgegruppen d. 5/9-18
1931265_0002.png
INTERNATIONAL SEKRETARIAT
Rejse af flere dage eller enkeltdagsrejser til tre EU-lande, som
repræsenterer tre positioner i MFF-forhandlingerne, Polen, Spanien og
Tyskland
Møder med danske interesseorganisationer som Landbrug og
Fødevarer, KL, danske regioner mv.
Møde med ansvarlige danske minister for forhandlingerne
Møde med Europa-Parlamentet om deres MFF ønsker
Møde med den danske EU-ambassadør
Holde kontakt med lignende initiativer i de andre nationale parlamenter
bl.a. via COSAC.
I 2019
I 2019
Løbende
Løbende
Løbende
Løbende
Ovenstående aktivitetsliste er åben, og flere initiativer vil blive tilføjet løbende
efter ønske fra følgegruppens medlemmer.
Formandskab
Europaudvalgets formand/medlem er formand for MFF-følgegruppen. MFF-
følgegruppen vil desuden have [to] ligestillede næstformænd, som tilhører
politiske partier med forskellige holdninger til EU-samarbejdet.
Finansiering
I udgangspunktet vil rejserne for udvalgenes medlemmer af MFF-
følgegruppen skulle dækkes, således at Europaudvalgets midler dækker
rejser for europaudvalgsmedlemmer og Finansudvalgets midler dækker rejser
for finansudvalgsmedlemmer.
Såfremt der bliver tale om udgifter til faglige arrangementer i Danmark i MFF-
følgegruppen, vil udgifterne i udgangspunktet skulle dækkes af
Europaudvalgets midler.
Åbenhed
Åbenheden i MFF-følgegruppens arbejde vil flugte med åbenheden om
EUU’s
arbejde. Dvs. at information om at møder og rejser finder sted i
udgangspunktet kan offentliggøres via ft.dk og eu.dk. Endvidere kan bl.a. Eu-
Oplysningens Facebook og Twitter-profil samt Folketingets facebook-profil
anvendes til at informere offentligt om MFF-følgegruppens arbejde.
Følgegruppens møder, der ofte vil være med ekstern deltagelse, vil dog som
udgangspunkt være lukkede. Det er også muligt at afholde offentlige høringer
mv. om MFF.
2/2