EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 919
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

31. august 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-483/17

Titel og kort sagsresumé

Tarola

Sagen vedrører: Hvis en statsborger i en anden EU-med-

lemsstat efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i

tolv måneder ankommer til værtsmedlemsstaten og har ar-

bejde (undtagen ifølge en tidsbegrænset ansættelseskon-

trakt) i en periode på to uger, hvorefter han bliver ufor-

skyldt arbejdsløs, bevarer denne borger da sin status som

arbejdstager i yderligere mindst seks måneder med henblik

på anvendelsen af artikel 7, stk. 3, litra c), og artikel 7, stk.

1, litra a), i direktiv 2004/38/EF, således at han har ret til

at modtage sociale ydelser eller social sikring på samme

grundlag som statsborgere bosiddende i værtsmedlemssta-

ten?

C&D Foods Acquisition (forelagt af Vestre Landsret)

1) Skal artikel 168 i direktiv 2006/112/EF fortolkes såle-

des, at et holdingselskab under omstændigheder som de i

hovedsagen foreliggende er berettiget til fuldt fradrag for

momsen af indgående ydelser i forbindelse med due dili-

gence-undersøgelser forud for et påtænkt, men ikke gen-

nemført, salg af aktier i et datterselskab, til hvilke holding-

selskabet leverer momspligtige administrations- og IT-ydel-

ser?

2) Har det betydning for besvarelsen af det foregående

spørgsmål, at prisen for de momspligtige administrations-

og IT-ydelser, som holdingselskabet leverer i forbindelse

med sin økonomiske virksomhed, er fastsat som svarende

til holdingselskabets lønudgifter med tillæg af en "mark-up"

på 10 pct.?

3) Kan der uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

06.09.18

C-502/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

06.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

bestå en fradragsret for de i hovedsagen omhandlede råd-

givningsomkostninger som generalomkostninger, og i givet

fald under hvilke betingelser?

T-68/15

HH Ferries I/S (tidligere Scandlines Øresund I/S)

m.fl. mod Kommissionen

Scandlines Øresund I/S, HH Ferries Helsingør ApS og

HH-Ferries Helsingborg AB har den 12. februar 2015 an-

lagt sag mod KOM ved Retten med påstand om, at KOM’s

statsstøtteafgørelse af 15. oktober 2014 vedrørende stats-

støtte ydet af Danmark og Sverige til Øresundsbro Kon-

sortiet annulleres. Den anfægtede KOM-afgørelse behand-

ler tre statsstøtte klager indgivet af Scandlines Øresund I/S

vedr. finansieringen af Øresundsforbindelsen. I klagerne

har Scandlines navnlig anført, at de statsgarantier, som DK

og SE har tildelt konsortiet og de for konsortiet særlige

skatteregler vedr. underskudsfremførsel og afskrivninger,

er ulovlige og uforenelig statsstøtte. KOM påstår frifin-

delse. DK og SE støtter KOM herunder med argumenter

om, at konsortiet ikke udfører økonomiske aktiviteter, men

myndighedsopgaver.

2M-Locatel

Skal i den Kombinerede Nomenklatur i Den Fælles Toldta-

rif, som affattet ved bilag I til Kommissionens forordning

(EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 om ændring af bi-

lag I til Rådets forordning (E0F) nr. 2658/87 om told- og

statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif,

(i) underopdelingen "--- Videotunere" af hovedposition

8528,

(ii) underposition 8528 71 13 samt

(iii) underposition 8528 71 90

fortolkes således, at en vare, som opfylder varebeskrivelsen

i underposition 8528 71 13, og som har kapacitet til at

modtage, indstille og behandle Live TV-fjernsynssignaler

transmitteret via internetteknologi, men ikke til at modtage,

indstille og behandle Live TV-fjernsynssignaler transmitte-

ret via sendemast, kabel-tv eller satellit, skal tariferes i un-

derposition 8528 71 13, i underposition 8528 71 90 eller i

en tredje underposition?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

19.09.18

C-555/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Dom

20.09.18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-57/16 P

Titel og kort sagsresumé

ClientEarth mod Europa- Kommissionen (appel)

Påstande: i. Ophævelse af dom afsagt af Retten den 13. no-

vember 2015, hvorved Retten—frifandt Europa-Kommissio-

nen i de af appellanten anlagte søgsmål—pålagde appellanten

at bære sine egne omkostninger og betale de omkostninger,

som var afholdt af Kommissionen. ii. Kommissionen tilplig-

tes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostnin-

ger, som eventuelt er afholdt af intervenerende parter.

Interessent

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

04.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

C-215/17

NKBM

1) Skal artikel 1, stk. 2, litra c), tredje led, i direktiv 2003/98,

som ændret ved direktiv 2013/37 (konsolideret udgave), hen-

set til en tilgang om minimumsharmonisering, fortolkes såle-

des, at nationale bestemmelser kan tillade ubegrænset (fuld-

stændig) aktindsigt i oplysninger vedrørende kontrakter om

ophavsret og konsulentbistand, selv om disse kontrakter be-

tragtes som en forretningshemmelighed, og selv om disse be-

stemmelser kun indrømmer denne mulighed med hensyn til

personer, som er omfattet af statens dominerende indfly-

delse, men ikke for andre oplysningspligtige personer, og på-

virkes fortolkningen også af forordning (EU) nr. 575/2013

hvad angår bestemmelserne om offentliggørelse af oplysnin-

ger, og navnlig således, at aktindsigt i offentlige oplysninger i

medfør af direktiv 2003/98 ikke kan være mere vidtgående i

forhold til den, som foreskrives i den nævnte forordnings

ensartede bestemmelser om offentliggørelse af data? 2) Skal

forordning nr. 575/2013, vurderet ud fra bestemmelserne om

offentliggørelse af oplysninger om bankers forretningsaktivi-

tet, og navnlig artikel 446 og 432, stk. 2, i ottende del i for-

ordningen, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hin-

der for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en bank, som

er eller var omfattet af offentligretlige organers dominerende

indflydelse, har pligt til at offentliggøre oplysninger om kon-

trakter indgået om levering af tjenesteydelser fra konsulenter,

advokater og ophavsmænd samt andre tjenesteydelser af in-

tellektuel art, og især oplysninger om transaktionstypen, kon-

traktparten (i tilfælde af juridisk person: virksomhedsbeteg-

nelse eller selskabsnavn, hjemsted og forretningsadresse),

kontraktværdi, beløb af de enkelte betalinger for disse tjene-

steydelser, dato for indgåelse af kontrakt, transaktionsforhol-

dets varighed og lignende data, der følger af bilag til kontrak-

terne

–

idet alle disse oplysninger er blevet registreret i løbet

af den periode, hvor banken var omfattet af den nævnte do-

minerende indflydelse

–

uden nogen form for undtagelse fra

denne pligt og uden mulighed for en afvejning mellem of-

fentlighedens interesse i at opnå aktindsigt og bankens inte-

resse i, at forretningsoplysninger hemmeligholdes, såfremt

der ikke er tale om en situation med grænseoverskridende

elementer?

Hein

1. Skal artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbin-

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at

de er til hinder for en national lovbestemt ordning, hvorefter

det i kollektive overenskomster kan vedtages, at indtjenings-

reduktioner, der indtræffer i beregningsperioden på grund af

tvungen nedsat arbejdstid, har indflydelse på beregningen af

feriepenge med den følge, at arbejdstageren for varigheden af

den årlige mindsteferie på fire uger får mindre i feriepenge

–

henholdsvis en mindre feriegodtgørelse efter ansættelsens op-

hør

–

end han ville have fået, såfremt den gennemsnitlige

indtjening, som han ville have haft i beregningsperioden uden

sådanne reduktioner, var blevet lagt til grund for beregningen

af feriepengene? I bekræftende fald: Hvilken procentsats af

arbejdstagerens gennemsnitlige arbejdsindtjening uden reduk-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Finansministeriet

05.09.18

C-385/17

Justitsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

05.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

tioner må en efter den nationale lovgivning tilladt overens-

komstmæssig nedsættelse af feriepengene på grund af tvun-

gen nedsat arbejdstid i beregningsperioden højst udgøre, for

at det kan antages, at denne nationale ordning fortolkes i

overensstemmelse med EU-retten? 2. Såfremt første spørgs-

mål besvares bekræftende: Er det efter det almindelige EU-

retlige retssikkerhedsprincip og forbuddet mod tilbagevir-

kende kraft muligt, at den fortolkning, som Domstolen ved

præjudiciel afgørelse i den foreliggende sag vil give af artikel

31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88/EF af 4. no-

vember 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæg-

gelse af arbejdstiden, gives en tidsmæssigt begrænset virkning

for alle berørte, fordi den øverste nationale domstol forinden

har fastslået, at de nationale ved lov og overenskomst fast-

satte bestemmelser ikke kan fortolkes i overensstemmelse

med EU-retten? Såfremt Domstolen afviser dette, er det for-

eneligt med EU-retten, hvis de nationale retter på grundlag af

national ret anerkender, at arbejdsgiverne som følge af, at de

stolede på, at den øverste nationale domstols praksis fortsat

ville være gældende, har en beskyttelsesværdig berettiget for-

ventning til denne praksis, eller er det kun Den Europæiske

Unions Domstol, der kan fastslå, at der foreligger en sådan

beskyttelsesværdig berettiget forventning?

C-527/16

Alpenrind e.a.

1) Gælder den bindende virkning af dokumenter, hvorom der

er fastsat bestemmelse i artikel 5 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009

om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF)

nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr.

987/2009 også i en sag ved en ret som omhandlet i artikel

267 TEUF? 2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: a)

Gælder den nævnte bindende virkning også, såfremt der

forud er gennemført en procedure for Den Administrative

Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger,

der hverken har ført til enighed eller til tilbagetrækning af de

omtvistede dokumenter? b) Gælder den nævnte bindende

virkning også, selv om et »A 1«- dokument først udstedes, ef-

ter at værtsmedlemsstaten formelt har fastslået, at dennes

lovgivning om tvungen forsikring finder anvendelse? Gælder

den bindende virkning i disse tilfælde også med tilbagevir-

kende kraft? 3) Såfremt der under visse betingelser foreligger

en begrænset bindende virkning af dokumenter som om-

handlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009: Er

det i strid med forbuddet mod afløsning i artikel 12, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 883/2004, såfremt afløsningen ikke sker i

form af udstationering gennem den samme arbejdsgiver, men

gennem en anden arbejdsgiver? Har det i denne forbindelse

nogen betydning, a) om denne arbejdsgiver har hjemsted i

den samme medlemsstat som den første arbejdsgiver, eller b)

om der eksisterer personalemæssige og/eller organisatoriske

forbindelser mellem den første og den anden udsendende ar-

bejdsgiver?

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

06.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

C-4/17 P

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen (appel)

Påstande:— Den appellerede dom ophæves.

—

Den omtvi-

stede afgørelse annulleres, for så vidt som den udelukker ud-

gifter på i alt 2 123 199,04 EUR, som Den Tjekkiske Repu-

blik har afholdt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Grenville Hampshire

1) Kræver artikel 8 i direktiv 80/987/EØF 1 (nu erstattet af

artikel 8 i direktiv 2008/94/EF 2), at medlemsstaterne sikrer,

at hver enkelt arbejdstager modtager mindst 50% af værdien

af den optjente ret til ydelser i forbindelse med alderdom i til-

fælde af arbejdsgivers insolvens (alene med undtagelse af mis-

brugstilfælde, som direktivets artikel 10, litra a), finder anven-

delse på)? 2) Med forbehold af de nationale domstoles kon-

klusioner vedrørende sagens faktiske omstændigheder, er det

subsidiært da tilstrækkeligt i henhold til artikel 8 i direktiv

80/987/EØF, at en medlemsstat har et beskyttelsessystem,

hvor arbejdstagere normalt modtager mere end 50% af vær-

dien af deres optjente ret til ydelser i forbindelse med alder-

dommen, men hvor enkelte arbejdstagere modtager mindre

end 50% som følge af:

i) et økonomisk loft for det erstatningsbeløb, der betales til

arbejdstagere (navnlig arbejdstagere, der ikke har nået den

normale pensionsalder i deres pensionsordning på tidspunk-

tet for arbejdsgiverens insolvens), og/eller

ii) regler, der begrænser de årlige stigninger i den erstatning,

der udbetales til arbejdstagere eller den årlige revaluering af

deres rettigheder forud for pensionsalderen?

3) Har artikel 8 i direktiv 80/987/EØF direkte virkning un-

der omstændighederne i den foreliggende sag?

Touring Tours und Travel (C-412/17)

1. Er artikel 67, stk. 2, TEUF, samt artikel 22 og 23 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9.

marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) til hinder for en national ordning i

en medlemsstat, som forpligter busselskaber, der kører i rute-

kørsel over en indre grænse i Schengen-området, til at kon-

trollere de dokumenter, der tillader passagererne at passere

grænsen, før de passerer en indre grænse, for at modvirke, at

udlændinge uden pas og opholdstilladelse befordres ind på

Forbundsrepublikken Tysklands område? Navnlig: a) Udgør

den generelle lovbestemte forpligtelse eller den administrative

forpligtelse, der er pålagt konkrete transportvirksomheder til

ikke at befordre udlændinge uden det nødvendige pas eller

den nødvendige opholdstilladelse ind på Forbundsrepublik-

kens område, som kun kan opfyldes af transportvirksomhe-

derne ved en kontrol af samtlige passagerers grænsepassage-

papirer før passagen over den indre grænse, en personkontrol

ved de indre grænser i den forstand, hvori udtrykket er an-

vendt i Schengengrænsekodeksens artikel 22, eller kan den

sidestilles hermed? b) Skal pålæggelsen af de i det første

spørgsmål anførte forpligtelser bedømmes på grundlag af

Schengengrænsekodeksens artikel 23, litra a), selv om trans-

portvirksomhederne ikke udøver nogen »politimæssige befø-

jelser« i denne bestemmelses forstand og heller ikke har no-

gen formel beføjelse til at udøve offentlig myndighed ved, at

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

06.09.18

C-17/17

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

06.09.18

Forenede

sager

C-412/17

C-474/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

06.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

staten har pålagt dem at foretage kontrol? c) Såfremt det før-

ste spørgsmål, litra b) besvares bekræftende: Ligger der i den

kontrol, som transportvirksomhederne er pålagt, under hen-

syntagen til kriterierne i Schengengrænsekodeksens artikel 23,

litra a), andet punktum, en ulovlig foranstaltning med tilsva-

rende virkning som ind- og udrejsekontrol? d) Skal pålæggel-

sen af de i det første spørgsmål anførte forpligtelser, for så

vidt den vedrører busselskaber, der kører i rutekørsel, be-

dømmes på grundlag af Schengengrænsekodeksens artikel 23,

litra b), ifølge hvilken den omstændighed, at der ikke foreta-

ges grænsekontrol ved de indre grænser, ikke berører trans-

portvirksomheders beføjelse til at foretage sikkerhedskontrol

af personer i havne eller lufthavne? Følger det heraf, at det

også uden for havne og lufthavne er ulovligt at foretage kon-

trol i det første spørgsmåls forstand, hvis den ikke udgør no-

gen sikkerhedskontrol og ikke også angår personer, der rejser

inden for en medlemsstats område? 2. Tillader Schengen-

grænsekodeksens artikel 22 og 23 nationale ordninger, ifølge

hvilke der med henblik på overholdelse af en forpligtelse kan

udstedes forbud og trussel om tvangsbøder mod et bussel-

skab, når der som følge af den undladte kontrol også er ble-

vet befordret udlændinge uden pas og opholdstilladelse ind

på Forbundsrepublikken Tysklands område?

Sociedad de Transportes (C-474/17)

Domstolen oplyser, at begrundelsen er den samme og de

præjudicielle spørgsmål er de samme som begrundelsen og de

præjudicielle spørgsmål i sag C-412/17, Touring Tours.

Sag C-412/17 vedrører: 1. Er artikel 67, stk. 2, TEUF, samt

artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for per-

soners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) til hinder for

en national ordning i en medlemsstat, som forpligter bussel-

skaber, der kører i rutekørsel over en indre grænse i Schen-

gen-området, til at kontrollere de dokumenter, der tillader

passagererne at passere grænsen, før de passerer en indre

grænse, for at modvirke, at udlændinge uden pas og opholds-

tilladelse befordres ind på Forbundsrepublikken Tysklands

område? Navnlig: a) Udgør den generelle lovbestemte for-

pligtelse eller den administrative forpligtelse, der er pålagt

konkrete transportvirksomheder til ikke at befordre udlæn-

dinge uden det nødvendige pas eller den nødvendige op-

holdstilladelse ind på Forbundsrepublikkens område, som

kun kan opfyldes af transportvirksomhederne ved en kontrol

af samtlige passagerers grænsepassagepapirer før passagen

over den indre grænse, en personkontrol ved de indre græn-

ser i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Schengen-

grænsekodeksens artikel 22, eller kan den sidestilles hermed?

[…]

1) Skal artikel 4, stk. 2, andet led, i Rådets direktiv

2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebe-

stemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse

og erhverv (herefter »direktiv 2000/78/EF«) fortolkes såle-

des, at kirken for en organisation som den, sagsøgte i den fo-

religgende sag udgør, på bindende vis kan bestemme, at der

for så vidt angår krav om en redelig indstilling og loyal opfør-

sel, som stilles til arbejdstagere i en ledende stilling, skelnes

C-68/17

Moderniseringsstyrel-

sen

Dom

11.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

mellem arbejdstagere, der er medlemmer af kirken, og ar-

bejdstagere, der er medlem i en anden kirke eller ikke er med-

lem i nogen kirke? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares

benægtende: a) Består der i den foreliggende retstvist en pligt

til at undlade at anvende en bestemmelse i national ret, her

AGG’s § 9, stk. 2, hvorefter en sådan ulige behandling på

grund af arbejdstagerens konfession er begrundet i henhold

til kirkens selvforståelse? b) Hvilke betingelser stilles der i

henhold til artikel 4, stk. 2, andet led, i direktiv 2000/78/EF

til krav til arbejdstagere i en kirke eller en anden organisation,

der er nævnt i denne bestemmelse, om, at disse har en redelig

indstilling til og er loyale over for organisationens etik?

C-378/17

The Minister for Justice and Equality & Commissioner

of the Garda Síochána

Når a) et ved oprettet ved lov nationalt organ, og som har

fået tildelt en generel kompetence til bl.a. at sikre håndhæ-

velse af EU-retten på et bestemt område, og b) national ret

foreskriver, at et sådant organ ikke har kompetence inden for

en begrænset kategori af sager, hvor et effektivt retsmiddel

indebærer, at national lovgivning ikke finder anvendelse på

grundlag af national ret eller EU-retten, og c) passende natio-

nale retter har kompetence til at afsige enhver passende ken-

delse, hvorefter national lovgivning ikke finder anvendelse,

hvilket er påkrævet for at sikre overholdelse af den pågæl-

dende EU-retlige foranstaltning, har kompetence til at be-

handle sager, hvori et sådant retsmiddel er nødvendigt, har

kompetence i sådanne sager til at foranstalte ethvert retsmid-

del krævet i EU-retten, og hvor det af retterne foranstaltede

retsmiddel i overensstemmelse med Domstolens praksis er

blevet bedømt som værende i overensstemmelse med ækvi-

valens- og effektivitetsprincippetskal det ved lov oprettede

organ da ikke desto mindre anses for at have kompetence til

at behandle en klage over, at national lovgivning tilsidesætter

relevant EU-ret, og hvis klagen tages til følge, undlade at an-

vende lovgivningen, uanset at national ret i alle sager, der

vedrører anfægtelser af lovgivningens gyldighed af en grund,

og som kræver, at lovgivningen ikke skal anvendes, tildeler

kompetencen til en ret, der er oprettet i henhold til forfatnin-

gen, snarere end til det pågældende organ?

Löber

Hvilken domstol har i henhold til artikel 5, nr. 3), i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retter-

nes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser på det civil- og handelsretlige område, kompetence

i sager om erstatning uden for kontrakt som følge af pro-

spektansvar, når

–

investoren traf den investeringsbeslutning, der var forårsa-

get af det fejlagtige prospekt, på sin bopæl

–

og på grundlag af denne beslutning overførte købsprisen

for det værdipapir, som vedkommende havde erhvervet på

det sekundære marked, fra sin konto i en østrigsk bank til en

afregningskonto i en anden østrigsk bank, hvorfra købsprisen

derefter blev overført til sagsøgte på grundlag af ordre fra

sagsøgeren

(a) Den ret, inden for hvis jurisdiktion investoren har sin bo-

pæl,

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

11.09.18

C-304/17

Finanstilsynet

Dom

12.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

(b) den ret, inden for hvis jurisdiktion hjemstedet for/den

kontoførende filial i den bank, som sagsøgeren har en bank-

konto i, hvorfra vedkommende har overført det investerede

beløb til afregningskontoen, befinder sig,

kontoførende filial i den bank, afregningskontoen føres i, be-

finder sig,

(d) den af ovennævnte retter, som sagsøgeren vælger at an-

lægge sag for, eller

(e) slet ingen af ovennævnte retter?

C-92/16

Bankia

1) Er det på tidspunktet for afgørelsen af, om et kontraktvil-

kår om fremskyndet forfald er urimeligt, såsom det vilkår, der

er indeholdt i den omtvistede aftale, der er indgået mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger, uforeneligt med artikel 4,

stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.

april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, at

tage hensyn ikke alene til de omstændigheder, der forelå på

tidspunktet for indgåelsen af kontrakten, men ligeledes om-

fanget af forbrugerens misligholdelse i perioden, der ligger ef-

ter indgåelsen af kontrakten? 2) Er det i strid med effektivi-

tetsprincippet i artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF

af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

at træffe afgørelse om iværksættelse realisering af pant på

grundlag af et kontraktvilkår om fremskyndet forfald, der er

erklæret urimeligt ved en endelig retsafgørelse, der er truffet i

en tidligere procedure om realisering af pant i fast ejendom

mellem de samme parter og baseret på den samme kontrakt

om lån mod pant i fast ejendom, selv om det i den nationale

retsorden ikke anerkendes, at den nævnte tidligere retsafgø-

relse har materiel retskraft, mens det i samme retsorden fast-

sættes, at det er udelukket at indlede en ny procedure med

henblik på realisering af pantet på grundlag af det samme

fuldbyrdelsesdokument? 3) I forbindelse med en procedure

med henblik på realisering af pant i fast ejendom, hvorved

retten i første instans har afslået iværksættelse af en sådan re-

alisering af pant, da den er baseret på et kontraktvilkår om

fremskyndet forfald, der i en anden tidligere sag om realise-

ring af pant i fast ejendom på grundlag af samme dokument

og mellem de samme parter er blevet erklæret urimeligt, og

hvorved afslaget på iværksættelse af realiseringen af pantet er

blevet ophævet af appelretten, der hjemviste sagen med hen-

blik på iværksættelse i første instans af realiseringen af pantet,

er det da i strid med effektivitetsprincippet i artikel 7, stk. 1, i

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler at lade retten i første instans

være bundet af den afgørelse, der er truffet i appelinstansen,

eller skal national ret fortolkes således, at retten i første in-

stans ikke er bundet af afgørelsen i anden instans, når der al-

lerede foreligger en tidligere og endelig retsafgørelse, hvorved

det kontraktvilkår om fremskyndet forfald, der ligger til

grund for iværksættelsen af realiseringen af pantet, blev er-

klæret ugyldigt, hvorfor retten i første instans i det forelig-

gende tilfælde på ny skal træffe afgørelse om at afslå behand-

lingen af fuldbyrdelsesbegæringen?

Justitsministeriet

13.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

C-167/17

Banco Bilbao Vizcaya Argentaria

1) Er det foreneligt med artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 i

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler, når et vilkår om førtidig op-

hævelse, der udgør grundlaget for en tvangsfuldbyrdelsespro-

cedure, vurderes at være urimeligt, og dette ikke medfører

nogen konsekvens for den retslige procedure, hvorunder det

opdages? 2) Er det foreneligt med artikel 6, stk. 1, og artikel

7, stk. 1, i direktiv 93/13, når en fortolkning betinger konse-

kvenserne af, at et vilkår om førtidig ophævelse vurderes at

være urimeligt, af de konkrete kendetegn ved de procedurer,

som den erhvervsdrivende kan vælge? 3) Når et vilkår, der er

fastsat i en kontrakt af længere varighed, gør det muligt at op-

hæve førtidigt på grundlag af en ikke-alvorlig misligholdelse,

hvilket sætter forbrugeren i en dårligere situation end den,

der følger af en national tillægsbestemmelse, er det da i over-

ensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direk-

tiv 93/13, at en fortolkning fastslår, at vilkåret ikke er ugyl-

digt, alene fordi der eksisterer en korrigerende regel i national

procesret, der kun finder anvendelse i den konkrete proce-

dure, som den erhvervsdrivende har valgt, og kun såfremt be-

stemte betingelser er opfyldt? 4) Er LEC’s artikel

693, stk. 3,

et passende og effektivt middel, der gør det muligt for for-

brugeren at afhjælpe virkningerne af en urimelig aftale om

førtidig ophævelse, når det tages i betragtning, at den pågæl-

dende skal betale renter og omkostninger? 5) Er en national

retsplejelov, der tillægger forbrugeren rettigheder, som denne

kan gøre gældende under en særlig hurtig fuldbyrdelsesproce-

dure, i overensstemmelse med effektivitetsprincippet i direk-

tiv 93/13 og Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder, når denne lov tillader, at den erhvervsdri-

vende kan vælge andre alternativer, hvor sådanne forbruger-

rettigheder ikke gælder?

Bankia

1) Er det på tidspunktet for afgørelsen af, om et kontraktvil-

kår om fremskyndetforfald er urimeligt, såsom det vilkår, der

er indeholdt i den omtvistede aftale, derer indgået mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger, uforeneligt med artikel 4,

stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.

april 1993 omurimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, at

tage hensyn ikke alene til deomstændigheder, der forelå på

tidspunktet for indgåelsen af kontrakten, menligeledes om-

fanget af forbrugerens misligholdelse i perioden, der ligger ef-

ter indgåelsen af kontrakten? 2) Er det i strid med effektivi-

tetsprincippet i artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF

af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

at træffe afgørelse om iværksættelse realisering af pant på

grundlag af et kontraktvilkår om fremskyndet forfald, der er

erklæret urimeligt ved en endelig retsafgørelse, der er truffet i

en tidligere procedure om realisering af pant i fast ejendom

mellem de samme parter og baseret på den samme kontrakt

om lån mod pant i fast ejendom, selv om det i den nationale

retsorden ikke anerkendes, at den nævnte tidligere retsafgø-

relse har materiel retskraft, mens det i samme retsorden fast-

sættes, at det er udelukket at indlede en ny procedure med

henblik på realisering af pantet på grundlag af det samme

fuldbyrdelsesdokument? 3) I forbindelse med en procedure

med henblik på realisering af pant i fast ejendom, hvorved

Justitsministeriet

13.09.18

C-486/17

Justitsministeriet

13.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

retten i første instans har afslået iværksættelse af en sådan re-

alisering af pant, da den er baseret på et kontraktvilkår om

fremskyndet forfald, der i en anden tidligere sag om realise-

ring af pant i fast ejendom på grundlag af samme dokument

og mellem de samme parter er blevet erklæret urimeligt, og

hvorved afslaget på iværksættelse af realiseringen af pantet er

blevet ophævet af appelretten, der hjemviste sagen med hen-

blik på iværksættelse i første instans af realiseringen af pantet,

er det da i strid med effektivitetsprincippet i artikel 7, stk. 1, i

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler at lade retten i første instans

være bundet af den afgørelse, der er truffet i appelinstansen,

eller skal national ret fortolkes således, at retten i første in-

stans ikke er bundet af afgørelsen i anden instans, når der al-

lerede foreligger en tidligere og endelig retsafgørelse, hvorved

det kontraktvilkår om fremskyndet forfald, der ligger til

grund for iværksættelsen af realiseringen af pantet, blev er-

klæret ugyldigt, hvorfor retten i første instans i det forelig-

gende tilfælde på ny skal træffe afgørelse om at afslå behand-

lingen af fuldbyrdelsesbegæringen?

C-594/17

Buccioni

a) Er gennemsigtighedsprincippet, som klart fastlagt i artikel

15 i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæi-

ske Union, under hensynstagen til princippets ufravigelige ge-

nerelle formål, idet princippet skal forstås således, at det kan

reguleres ved de i stk. 3 fastsatte retskilder eller tilsvarende,

hvis indhold kan give udtryk for et for vidtgående skøn, der

ikke har hjemmel i en trinhøjere EU-retlig retskilde, hvorefter

der forudgående skal fastsættes ufravigelige minimumsprin-

cipper, til hinder for en tilsvarende restriktiv fortolkning af

EU-bestemmelserne om tilsyn med kreditinstitutter i et så-

dant omfang, at den udhuler gennemsigtighedsprincippet

også i tilfælde, hvor interessen i aktindsigt er baseret på

grundlæggende interesser hos den berørte person, som åben-

bart svarer til dem, med hensyn til hvilke der gælder undta-

gelser, i positiv retning, fra de i sektoren gældende begræns-

ninger? b) Skal artikel 22, stk. 2, og artikel 27, stk. 1, i Rådets

forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om over-

dragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Central-

bank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kre-

ditinstitutter i konsekvens heraf ikke fortolkes således, at de

regulerer tilfælde af ikke undtagelsesvis karakter, hvor myn-

dighederne kan fravige tavshedspligten og give adgang til do-

kumenterne, men at disse bestemmelser snarere skal fortolkes

i lyset af de mere omfattende formål i artikel 15 i den konso-

liderede udgave af traktaten om Den Europæiske Union, og

at de som sådanne kan knyttes til et generelt princip i EU-ret-

ten, ifølge hvilket retten til aktindsigt ikke kan indskrænkes,

under hensyntagen til en rimelig og forholdsmæssig afvejning

mellem kravene i kreditsektoren og de grundlæggende inte-

resser hos den opsparer, som er berørt af et tilfælde af bur-

den sharing, på grundlag af de relevante faktiske omstændig-

heder som fastslået af en tilsynsmyndighed, som har de

samme organisatoriske træk og kompetencer i sektoren som

Den Europæiske Centralbank?

c) Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter

Finanstilsynet

Finansministeriet

Dom

13.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF

og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF

(EØS-relevant tekst) og de nationale bestemmelser, der er i

overensstemmelse med denne artikel, på denne baggrund af-

vejes mod de øvrige i spørgsmål a) anførte EU-retlige be-

stemmelser og principper fortolkes således, at aktindsigt

–

hvor anmodningen herom er fremsat på et tidspunkt, efter

kreditinstituttet er trådt i administrativ tvangslikvidation

–

også er tilladt, såfremt den berørte person ikke kun anmoder

om aktindsigt under civile sager eller handelssager, som reelt

er blevet anlagt med henblik på beskyttelse af formuemæssige

interesser, der er blevet krænket som følge af, at kreditinsti-

tuttet er trådt i administrativ tvangslikvidation, men også så-

fremt den berørte person

–

netop med henblik på at klar-

lægge den konkrete mulighed for et positivt udfald af disse ci-

vile sager og handelssager

–

forud for anlæggelse heraf indle-

der en procedure for en retsinstans, som af staten er tildelt

kompetencen til at beskytte retten til aktindsigt og gennem-

sigtighed netop med henblik på fuld beskyttelse af retten til

forsvar og sagsanlæg, i særdeleshed når der er tale om en op-

sparer, som allerede har lidt tab som følge af burden sharing i

forbindelse med insolvensproceduren vedrørende det kredit-

institut, hvor opspareren havde deponeret sin opsparing?

C-618/16

Prefeta

1) Giver bilag XII i tiltrædelsestraktaten medlemsstaterne

mulighed for at udelukke polske statsborgere fra rettighe-

derne i henhold til forordningens artikel 7, stk. 2, og unions-

borgerdirektivets artikel 7, stk. 3, såfremt arbejdstageren, selv

om han havde opfyldt det [org. s. 9] nationale krav om regi-

strering af hans lønnede beskæftigelse for sent, ikke endnu

havde haft lønnet beskæftiget i en uafbrudt registreret peri-

ode på tolv måneder? 2) Såfremt svaret på det første spørgs-

mål er »nej«, kan en polsk statsborger arbejdstager under om-

stændighederne i det første spørgsmål da påberåbe sig uni-

onsborgerdirektivets artikel 7, stk. 3, der omhandler bevarelse

af status som arbejdstager?

Wind Telecomunicazioni m.fl.

1) »Er artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 til hinder for en fortolkning af

de tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser (og

navnlig henholdsvis artikel 24 og 25 i Codice del consumo

(lov om forbrug)), ifølge hvilken praksis fra en telefonopera-

tør, der består i udeladelse af oplysninger vedrørende for-

håndsindstilling af visse telefontjenester (eksempelvis telefon-

svarer eller navigering på internettet) på SIM-kortet, og i sær-

deleshed såfremt telefonoperatøren ikke kan gøres ansvarlig

for yderligere særskilt konkret adfærd, kan kvalificeres som

»utilbørlig påvirkning« og således som »aggressiv handels-

praksis«, der kan forventes »væsentligt« at indskrænke gen-

nemsnitsforbrugerens valgfrihed eller adfærd?

Kan punkt 29 i bilag I til direktiv 2005/29/EF […] fortol-

kes således, at der foreligger »levering uden forudgående an-

modning«, såfremt en mobiltelefonoperatør lader sin kunde

betale tjenester i form af telefonsvarer eller navigering på in-

ternettet i en situation, som er kendetegnet ved

–

telefonope-

ratøren på tidspunktet for indgåelse af kontrakter om mobil-

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

Dom

13.09.18

C-54/17

C-55/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

13.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

telefoni ikke korrekt har oplyst forbrugeren om, at tjene-

sterne i form af telefonsvarer og navigering på internettet er

forhåndsindstillet på SIMkortet, hvilket bevirker, at disse tje-

nester potentielt kan benyttes af forbrugeren uden specifik

indstilling (setting),

–

forbrugeren for reelt at benytte disse

tjenester under alle omstændigheder skal foretage de nødven-

dige handlinger (eksempelvis indtaste nummeret på telefon-

svareren eller betjene de kommandoer, som aktiverer navige-

ring på internettet),

–

operatøren ikke kan gøres ansvarlig for

dels den tekniske og operationelle fremgangsmåde ved for-

brugerens reelle brug af tjenesterne, dels oplysningerne om

disse fremgangsmåder og prisen for tjenesterne, men udeluk-

kende for den omhandlede udeladelse af oplysninger vedrø-

rende forhåndsindstillingen af tjenesterne på SIM-kortet?

3) Er formålet med det »almindelige« direktiv 2005/29/EF i

sin egenskab af »sikkerhedsnet« for forbrugerbeskyttelse samt

tiende betragtning til og artikel 3, stk. 4, i samme direktiv

2005/29/EF til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter

vurderingen af overholdelsen af særlige forpligtelser ifølge

sektordirektiv 2002/22/EF om forbrugerbeskyttelse henhø-

rer under anvendelsesområdet for det almindelige direktiv

2005/29/EF om ukorrekt handelspraksis, hvilket bevirker, at

myndigheden med kompetence til at iværksætte foranstaltnin-

ger mod overtrædelser af sektordirektivet afskæres fra at

gribe ind i alle de tilfælde, hvor der også er tale om ukor-

rekt/urimelig handelspraksis?

4) Skal specialitetsprincippet i artikel 3, stk. 4, i direktiv

2005/29/EF opfattes som et princip, der regulerer forhol-

dene mellem lovgivninger (almindelig lovgivning og sektor-

lovgivninger), forholdene mellem bestemmelser (almindelige

bestemmelser og specifikke bestemmelser) eller forholdene

mellem myndigheder med kompetence til regulering af og til-

syn med de respektive sektorer?

5) Kan der kun være tale om begrebet »uoverensstemmelse« i

artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF i tilfælde af radikal

modstrid mellem bestemmelserne i lovgivningen om ukorrekt

handelspraksis og andre EU-retlige bestemmelser, som regu-

lerer særlige sektorbaserede aspekter af handelspraksis, eller

er det tilstrækkeligt, at de pågældende bestemmelser indehol-

der en afvigende regulering fra lovgivningen om ukorrekt

handelspraksis i forhold til den særlige karakter ved sektoren i

et sådant omfang, at der opstår en kollision mellem bestem-

melser (Normenkollision) i relation til en og samme konkrete

situation?

6) Henviser begrebet »fællesskabsregler« i artikel 3, stk. 4, i di-

rektiv 2005/29/EF kun til bestemmelserne i EU-retlige for-

ordninger og direktiver samt bestemmelserne til direkte gen-

nemførelse heraf, eller omfatter det også nationale lovgiv-

nings- og reguleringsbestemmelser, der gennemfører EUret-

lige principper?

7) Er dels specialitetsprincippet i tiende betragtning til og ar-

tikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF, dels artikel 20 og 21 i

direktiv 2002/22/EF samt artikel 3 og 4 i direktiv

2002/21/EF til hinder for en fortolkning af de tilsvarendena-

tionale gennemførelsesbestemmelser, hvorefter det antages,

at den almindelige lovgivning om ukorrekt handelspraksis al-

tid skal anvendes i alle tilfælde, hvor der i en reguleret sektor

–

kendetegnet ved en »forbrugerorienteret« sektorlovgivning

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

og hvor den sektorspecifikke myndighed er tildelt kompeten-

cen til at fastsætte regler og sanktioner

–

udvises en adfærd,

som kan henhøre under begrebet »aggressiv handelspraksis«

som omhandlet i artikel 8 og 9 i direktiv 2005/29/EF eller

handelspraksis, »der under alle omstændigheder betragtes

som aggressiv« i henhold til bilag I til direktiv 2005/29/EF,

og dette herunder i det tilfælde, hvor der foreligger en sektor-

lovgivning til forbrugerbeskyttelse, der er baseret på EU-ret-

lige bestemmelser og fuldt ud regulerer samme »aggressive

handelspraksis«, handelspraksis, »der under alle omstændig-

heder betragtes som aggressiv«, eller i alle tilfælde »ukorrekt

handelspraksis«?

C-225/17

Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rå-

det for Den Europæiske Union (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 17. februar 2017 i forenede sa-

ger T-14/14 og T-87/14 ophæves.

—

Der træffes afgørelse i

sagen, herunder navnlig:

—

»Oktober 2013-foranstaltnin-

gerne« (Rådets afgørelse 2013/497 (1) om ændring af afgø-

relse 2010/413 (2) og Rådets forordning 971/2013 (3) om

ændring af forordning 267/2012 (4)) og »November 2013-

foranstaltningerne« (Rådets afgørelse 2013/685 (5) om æn-

dring af afgørelse 2010/413 og Rådets gennemførelsesfor-

ordning 1203/2013 (6) om gennemførelse af forordning

267/2012) annulleres, for så vidt som disse restriktive foran-

staltninger vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært erklæres Okto-

ber 2013-foranstaltningerne uanvendelige på grund af ulov-

lighed, i det omfang de finder anvendelse over for appellan-

ten.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger i

nærværende sag og omkostningerne afholdt i første instans.

DenizBank mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2014/659/FUSP af 8. september

2014 (1) og Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 af 8. sep-

tember 2014 (2) (samlet de anfægtede foranstaltninger) annul-

leres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren. Artikel 1 i afgø-

relsen af 8. september og artikel 1, stk. 5, i forordningen af 8.

september erklæres uanvendelige i henhold til artikel 277

TEUF.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Almaz-Antey mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/971 af 22. juni

2015 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restrik-

tive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der

destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 157, s. 50), annul-

leres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Tjekkiet mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2016/1059 af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansie-

ring af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden

for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer

C(2016) 3753) (herefter »den anfægtede afgørelse«) annulle-

res, for så vidt som den udelukker de udgifter, som Den

Søfartsstyrelsen

13.09.18

T-798/14

Udenrigsministeriet

Dom

13.09.18

T-515/15

Udenrigsministeriet

Dom

13.09.18

T-627/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

13.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

Tjekkiske Republik har afholdt i forbindelse med den gene-

relle arealbetalingsordning (SAPS) på i alt 84 272,83 EUR, for

så vidt som den udelukker de udgifter, som Den Tjekkiske

Republik har afholdt i forbindelse med investeringen i

vinsektoren for i at 636 516,20 EUR, og for så vidt som den

udelukker de udgifter, som Den Tjekkiske Republik har af-

holdt i forbindelse med krydsoverensstemmelsesbetingel-

serne for i alt 29 485 612,55 EUR.

—

Europa-Kommissio-

nen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-444/17

Arib

1) Skal artikel 32 i forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016, der fastsætter, at hvis der genindføres grænsekontrol

ved de indre grænser, finder de relevante bestemmelser i af-

snit II (om de ydre grænser) tilsvarende anvendelse, fortolkes

således, at den kontrol, der er genindført ved en medlems-

stats indre grænser, skal sidestilles med en kontrol, der foreta-

ges ved en ydre grænse i det tilfælde, hvor en tredjelandsstats-

borger, der ikke har ret til indrejse, passerer denne grænse? 2)

Tillader denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesen-

delse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en til-

svarende situation, hvor der er genindført kontrol ved de in-

dre grænser, at den mulighed, der er fastsat i dette direktivs

artikel 2, stk. 2, litra a), og som giver medlemsstaterne mulig-

hed for fortsat at anvende forenklede nationale tilbagesendel-

sesprocedurer ved deres ydre grænser, anvendes på en tredje-

landsstatsborger, der passerer en grænse, hvor der er genind-

ført kontrol? 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende,

er direktivets artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 4, da til

hinder for en national lovgivning, såsom artikel L. 621-2 i

code de l'entrée et du séjour des étrangers et du droit d'asile

(lov om udlændinges indrejse og ophold og om ret til asyl),

der foreskriver fængselsstraf for ulovlig indrejse på det natio-

nale område foretaget af en tredjelandsstatsborger, med hen-

syn til hvilken den tilbagesendelsesprocedure, der er fastsat i

direktivet, endnu ikke er blevet afsluttet?

González Castro

1) Skal artikel 7 i direktiv 92/85/EØF fortolkes således, at

natarbejde

–

som arbejdstagere, der er omfattet af artikel 2,

herunder ammende arbejdstagere, ikke må være forpligtet til

at udføre

–

omfatter ikke alene arbejde, der udføres fuldt ud

om natten, men også skifteholdsarbejde, når nogle af turnus-

serne som i det foreliggende tilfælde foregår om natten?

2) I en tvist om, hvorvidt der foreligger en risikosituation i

forhold til en ammende arbejdstager, finder da de særlige be-

stemmelser om bevisbyrde i artikel 19, stk. 1, i direktiv

2006/54/EF

–

gennemført i spansk ret bl.a. i artikel 96.1 i

Ley 36/2011

–

sammenholdt med kravene i artikel 5 i direk-

tiv 92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i Ley

de Prevención de Riesgos Laborales (lov om forebyggelse af

arbejdsrelaterede risici)

–

anvendelse med henblik på arbejds-

tagerens fritagelse for at arbejde i ammeperioden og i givet

fald med henblik på tildeling af den ydelse, der er forbundet

med en sådan situation i national ret i overensstemmelse med

artikel 11, nr. 1), i direktiv 92/85/EØF?

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

18.09.18

C-41/17

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

19.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

3) Kan artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54/EF fortolkes såle-

des, at der foreligger »faktiske omstændigheder, som giver an-

ledning til at formode, at der har været tale om direkte eller

indirekte forskelsbehandling« af en ammende arbejdstager

–

en tvist om, hvorvidt der foreligger en risiko i forbindelse

med amning med deraf følgende midlertidig ophævelse af

forpligtelsen til at arbejde som fastsat i artikel 5 i direktiv

92/85/EF, der er gennemført i spansk ret i artikel 26 i lov

om forebyggelse af arbejdsrelaterede risici

–

idet (1) arbejds-

tageren yder tjenester ifølge en skifteholdsordning som sik-

kerhedsvagt og med natarbejde i visse af turnusserne, som

denne desuden udfører alene, og (2) går runder og i givet fald

tilser akutte tilfælde (forbrydelser, ildebrande eller andre hæn-

delser), og det tilmed ikke fremgår, (3) at der på arbejdsplad-

sen forefindes et passende sted til amning eller i givet fald til

at foretage udpumpning af modermælken?

4) Når det i henhold til artikel 19, stk. 1, i direktiv

2006/54/EF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv

92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i lov om

forebyggelse af arbejdsrelaterede risici

–

er påvist, at der fore-

ligger »faktiske omstændigheder, som giver anledning til at

formode, at der har været tale om direkte eller indirekte for-

skelsbehandling«, i en tvist om, hvorvidt der foreligger en ri-

siko i forbindelse med amning med deraf følgende midlerti-

dig ophævelse af forpligtelsen til at arbejde, kan det da kræves

af en ammende arbejdstager, at denne med henblik på at

blive fritaget fra arbejdet i overensstemmelse med den natio-

nale lovgivning, der gennemfører artikel 5, stk. 2 og 3, i direk-

tiv 92/86/EØF, skal godtgøre, at en ændring af arbejdsfor-

holdene og/eller arbejdstiden ikke er teknisk og/eller objek-

tivt mulig eller ikke med rimelighed kan forlanges, og at en

overførsel til andre arbejdsopgaver ikke er teknisk og/eller

objektivt mulig eller ikke med rimelighed kan forlanges, eller

er det derimod de sagsøgte (arbejdsgiveren og den enhed, der

udbetaler de sociale sikringsydelser, der er forbundet med

den midlertidige ophævelse af arbejdskontrakten), som skal

bevise disse forhold?

C-127/17

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 7 i Rådets direktiv

96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største til-

ladte dimensioner i national og international trafik og største

tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug

i Fællesskabet (1), sammenholdt med punkt 3.1 og 3.4 i bilag

I til dette direktiv, idet den kræver, at transportvirksomheder

er i besiddelse af særlige tilladelser til at benytte visse offent-

lige veje.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostnin-

ger.

Spørgsmål 1: Skal artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at der foreligger et net til

transporttjenester, når transporttjenester på et statsligt forval-

tet jernbanenet til national og international jernbanetrafik le-

veres i henhold til bestemmelser i national lovgivning, som

gennemfører direktiv 2012/34/EU, hvilke bestemmelser in-

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

19.09.18

C-388/17

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

19.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

debærer, at tildelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet base-

res på ansøgninger fra jernbanevirksomheder, og at samtlige

ansøgninger skal imødekommes i videst muligt om-

fang?Spørgsmål 2: Skal artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at en virksomhed, der udføres

af en jernbanevirksomhed som omhandlet i direktiv

2012/34/EU, og som indebærer, at offentligheden tilbydes

transporttjenester på et jernbanenet, udgør tilrådighedsstil-

lelse eller drift af net som omhandlet i bestemmelsen?

C-510/16

Carrefour Hypermarchés e.a.

-Er der i forbindelse med en støtteordning, som finansieres

af afsatte midler, når en medlemsstat regelmæssigt forud for

gennemførelsen har anmeldt de retlige ændringer, der har en

væsentlig indvirkning på denne ordning, og særlig de ændrin-

ger, der vedrører dens finansieringsform, hvis der er sket en

stor stigning i indtægterne fra de afgifter, der er afsat til ord-

ningen, i forhold til de prognoser, der blev fremsendt til Eu-

ropa-Kommissionen, tale om en væsentlig ændring i henhold

til artikel 88, stk. 3, TEF, nu artikel 108, stk. 3, TEUF, der

kan begrunde en ny anmeldelse? - hvad angår det samme til-

fælde, hvordan anvendes ovennævnte artikel 4 i forordning

nr. 794/2004, hvorefter en stigning på mere end 20% i en ek-

sisterende støtteordnings oprindelige budget udgør en æn-

dring af denne støtteordning, og særlig: a) Hvordan kan den

kombineres med den omstændighed, at en støtteordning i

henhold til artikel 88, stk. 3, TEF, nu artikel 108, stk. 3,

TEUF skal forhåndsanmeldes? b) Hvis overskridelsen af den

tærskel på 20% i en eksisterende støtteordnings oprindelige

budget, der er fastsat i ovennævnte artikel 4 i Kommissionens

forordning nr. 794/2004, begrunder en ny anmeldelse, skal

denne tærskel da bedømmes i forhold til størrelsen af de ind-

tægter, der afsættes til støtteordningen, eller i forhold til de

udgifter, der rent faktisk tildeles støttemodtagerne, med [org.

12] undtagelse af de beløb, der henføres til en reserve, eller

de beløb, der tilgår statskassen. c) Såfremt overholdelsen af

tærsklen på 20% skal bedømmes i forhold til de udgifter, der

afsættes til støtteordningen, skal en sådan bedømmelse da fo-

retages på grundlag af en sammenligning mellem det samlede

loft over udgiften, der fremgår af godkendelsesafgørelsen, og

det samlede budget, som det udbetalende organ på et senere

tidspunkt afsætter til støtten, eller på grundlag af en sammen-

ligning mellem de anmeldte lofter for hver enkelt støttekate-

gori, der er omhandlet i afgørelsen, og dette organs tilsva-

rende budgetpost?

Montte

1) Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU

af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF til hinder for en national bestemmelse

som TRLCSP’s artikel 150, stk. 4, eller for en fortolknings-

og anvendelsespraksis vedrørende denne bestemmelse, hvor-

efter de ordregivende myndigheder i de dokumenter, som

fastsætter reglerne for et offentligt udbud, kan bestemme, at

tildelingskriterier kan anvendes i flere faser, hvorunder de til-

bud, som ikke opnår en på forhånd fastsat minimumstærskel

med hensyn til antal af point udelukkes? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, er direktiv 2014/24 da til

hinder for en national bestemmelse eller en fortolknings- og

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

20.09.18

C-546/16

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Miljø-og fødevaremi-

nisteriet

Dom

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

anvendelsespraksis vedrørende denne bestemmelse, hvorefter

der i forbindelse med offentlige udbud gøres brug af den

nævnte ordning med tildelingskriterier i flere faser, hvori til-

buddene kan udelukkes, således at der i den sidste fase ikke er

et tilstrækkeligt antal tilbud til at sikre en reel konkurrence? 3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er direk-

tiv 2014/24 da

–

eftersom en reel konkurrence ikke er sikret,

eller kravet om, at kontrakten skal tildeles buddet med det

bedste forhold mellem pris og kvalitet, ikke er opfyldt

–

til

hinder for et vilkår som det omhandlede, hvorefter prisfakto-

ren alene vurderes ved de tilbud, som har opnået 35 ud af 50

point i henhold til de tekniske kriterier?

C-51/17

Ilyés et Kiss

1) Skal et kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler for-

brugeren, og der

–

som følge af fjernelsen af et urimeligt kon-

traktvilkår, som fastsatte en forskel mellem sælgerkurs og kø-

berkurs samt forpligtelsen til at bære den deraf følgende kurs-

risiko

–

er blevet indføjet i aftalen ex tunc som følge af lovgi-

vers indgriben, der udspringer af retssager om ugyldighed,

der har påvirket et stort antal aftaler, anses for at være et vil-

kår, som ikke har været genstand for individuel forhandling

som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1, og som derfor er

omfattet af direktivets anvendelsesområde? 2) Hvis det kon-

traktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, er

omfattet af direktivets anvendelsesområde, skal undtagelsen i

direktivets artikel 1, stk. 2, da fortolkes således, at den også

gør sig gældende for et kontraktvilkår, som er i overensstem-

melse med [bindende] love som omhandlet i præmis 2[5] i

Domstolens dom RWE Vertrieb AG (C-92/11), som er ble-

vet vedtaget eller er trådt i kraft efter aftalens indgåelse? Skal

anvendelsesområdet for nævnte undtagelse ligeledes omfatte

et kontraktvilkår, som er blevet indføjet i aftalen ex tunc efter

aftalens indgåelse som følge af en lov, der afhjælper den ugyl-

dighed, som udspringer af den urimelige karakter af et kon-

traktvilkår, der forhindrer, at aftalen opfyldes? 3) Såfremt der

i overensstemmelse med svarene på de foregående spørgsmål

kan foretages en undersøgelse af den urimelige karakter af det

kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren,

skal kravet om en klar og forståelig affattelse, som direktivets

artikel 4, stk. 2, henviser til, da fortolkes således, at dette krav

også er opfyldt, når den lovbestemte og nødvendigvis gene-

relt affattede oplysningspligt er opfyldt på de vilkår, der er

beskrevet under de faktiske omstændigheder, eller skal der li-

geledes fremlægges oplysninger om risikoen for forbrugeren,

som finansieringsinstituttet er bekendt med, eller som det kan

have adgang til på tidspunktet for aftalens indgåelse? 4) Er

den omstændighed, at kontraktvilkårene vedrørende mulighe-

den for ensidig ændring og forskellen mellem sælgerkurs og

køberkurs

–

som flere år senere viste sig at være urimelige

–

på tidspunktet for aftalens indgåelse indgik i aftalen sammen

med vilkåret vedrørende placering af kursrisikoen, relevant

for så vidt angår kravet om klarhed og gennemsigtighed og

det i stk. 1, litra i), i bilaget til direktivet fassatte, med henblik

på fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1, således at for-

brugeren, som kumulativ virkningaf disse vilkår, reelt på in-

gen måde kunne forudse, hvordan hverken betalingsforplig-

telserne eller ordningen for ændring af disse forpligtelser ville

ændre sig efterfølgende? Eller skal der ikke tages højde for

Justitsministeriet

Dom

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

kontraktvilkår, som efterfølgende er blevet erklæret urimelige

i forbindelse med undersøgelsen af den urimelige karakter af

det vilkår, der fastlægger kursrisikoen? 5) Hvis den nationale

ret erklærer, at det kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen på-

hviler forbrugeren, er urimeligt, er den da forpligtet til af

egen drift

–

i forbindelse med fastlæggelsen af retsvirknin-

gerne i overensstemmelse med national lovgivning

–

også at

tage højde for den urimelige karakter af de øvrige kontraktvil-

kår, som ikke er blevet påberåbt at sagsøgerne i deres søgs-

mål, idet den respekterer parternes ret til at fremsætte be-

mærkninger i den kontradiktoriske procedure? Finder offici-

almaksimen som omhandlet i Domstolens praksis ligeledes

anvendelse, hvis sagsøgeren er en forbruger, eller udelukker

dispositionsmaksimen, i betragtning af den rolle, som den

spiller i sagen som helhed, og sagens nærmere omstændighe-

der, i givet fald, at der foretages en undersøgelse af egen

drift?

C-326/17

RDW e.a.

Sagen vedrører: 1) Finder Rådets direktiv 1999/37/EF af 29.

april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer

(EFT 1999, L 138) anvendelse på motorkøretøjer, som fand-

tes allerede før den 29. april 2009, som er det tidspunkt, fra

hvilket medlemsstaterne skal anvende de love og administra-

tive bestemmelser, der tjener til gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263)? 2) Er et motorkøretøj, som på den ene

side er sammenbygget af væsentlige komponenter, der er

fremstillet før påbegyndelsen af anvendelsen af Europa- Par-

lamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263), og på den anden side af væsentlige kom-

ponenter, som først er tilføjet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af dette direktiv, et motorkøretøj, som fandtes før på-

begyndelsen af anvendelsen af direktivet, eller er et sådant

motorkøretøj først fremstillet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af direktivet? 3) Henset til artikel 3, stk. 2, i Rådets di-

rektiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdoku-

menter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) gælder regi-

streringskravet som omhandlet i samme direktivs artikel 4 da

ubegrænset, når der i registreringsattesten for visse fælles-

skabskoder (som det ifølge direktivets bilag er obligatorisk at

udfylde) ikke er anført oplysninger, såfremt disse oplysninger

er lette at finde?4) Er det i henhold til artikel 4 i Rådets direk-

tiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumen-

ter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) tilladt at anerkende

en registreringsattest fra en anden medlemsstat, men alligevel

underkaste køretøjet en teknisk kontrol som omhandlet i arti-

kel 24, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en

ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøre-

tøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder til sådanne køretøjer (EUT 2007, L 263), og, så-

Skatteministeriet

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

fremt køretøjet ikke opfylder medlemsstatens tekniske for-

skrifter, at lade dette have som konsekvens, at udstedelsen af

registreringsattesten nægtes?

C-343/17

Fremoluc

Skal artikel 21, 45, 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og artikel 22 og 24 i direktiv 2004/38/EF af

29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlem-

mers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område fortolkes således, at de er til hinder for en ordning, i

henhold til hvilken et offentligt organ kan udvikle grunde

med henblik på at udbyde parceller og boliger til køb og leje

på gunstige vilkår med forrang til personer, der har en stærk

samfundsmæssig, økonomisk eller sociokulturel tilknytning til

det område, hvor dette organ virker, og hvor der stilles ind-

komstkrav, som det store flertal af disse personer kan op-

fylde, såsom den ordning, der fremgår af

–

bekendtgørelse fra

provinsrådet for Vlaams-Brabant af 25. februar 2014 af pro-

vinsreglementet om administrationen af Agentschap voor

Grond- en Woonbeleid voor Vlaams-Brabant - Vlabinvest

APB (agenturet for grund- og boligpolitik for Vlaams-Bra-

bant - Vlabinvest APB) og dettes funktion

–

artikel 2/2 i den

flamske regerings bekendtgørelse af 29. september 2006 om

betingelserne for overdragelse af fast ejendom, som foretages

af Vlaamse Maatschappij voor Sociaal Wonen (det flamske

selskab for sociale boliger) og de sociale boligselskaber til

gennemførelse af Vlaamse Wooncode (den flamske boliglov)

(samt til gennemførelse af artikel 17, stk. 2-6, i besluit van de

Vlaamse regering van 12 oktober 2007 tot reglementering

van het sociale huurstelsel)(den flamske regerings bekendtgø-

relse af 12. oktober 2007 om regulering af det sociale udlej-

ningssystem til gennemførelse af kapitel VII i den flamske

boliglov)?

Walbusch Walter Busch

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra h), og

artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder,

om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse

af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 97/7/EF (EUT 2011, L 304, s. 64). EU-

Domstolen forelægges følgende spørgsmål:

1) Er det i forbindelse med anvendelsen af artikel 8, stk. 4, i

direktiv 2011/83/EU afgørende for spørgsmålet om, hvor-

vidt der i forbindelse med en fjernkommunikationsteknik (i

den foreliggende sag et reklameprospekt med bestillingspost-

kort) kun er begrænset plads eller tid til at formidle oplysnin-

gerne, a) om fjernkommunikationsteknikken (abstrakt) efter

sin art kun giver begrænset plads eller tid, ellerb) om den

(konkret) i den udformning, som den erhvervsdrivende har

valgt, kun giver begrænset plads eller tid? 2) Er det foreneligt

med artikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU, at oplysningen om fortrydelsesretten i tilfælde

af begrænset præsentationsmulighed som omhandlet i artikel

8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU begrænses til oplysningen

om, at der findes en fortrydelsesret? 3) Er det i henhold til ar-

tikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU forud for en aftaleindgåelse ved fjernsalg også i

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

Dom

20.09.18

C-430/17

Justitsministeriet

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 919: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 31/8-18

tilfælde af begrænset præsentationsmulighed altid obligatorisk

at vedlægge fjernkommunikationsmidlet standardfortrydelses-

formularen i henhold til del B i bilag I til direktiv

2011/83/EU?

C-497/17

Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs

Skal de gældende EU-retlige forskrifter, der bl.a. fremgår af:

–

artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde

–

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni

2007, hvortil gennemførelsesbestemmelser er fastsat i Kom-

missionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september

2008

–

og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. sep-

tember 2009 fortolkes således, at de tillader eller forbyder, at

EU-mærket »økologisk landbrug« udstedes til produkter

fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været

genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under over-

holdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr.

1099/2009?

Miljø-og fødevaremi-

nisteriet

20.09.18