EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 926
Offentligt

NOTAT

3. september 2018

Status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgiv-

ning (jan.

–

dec. 2017)

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggør årligt en resultattavle for im-

plementering af regler i det indre marked (Single

Market Score-

board).

Ifølge Kommissionen er Danmark, Finland og Slovakiet

de lande, der samlet set klarer sig bedst på den seneste resultattav-

le.



Medlemsstaternes implementeringsniveau er i 2017 forbedret,

efter det generelle niveau faldt i 2016 pga. en stigning i antal-

let af direktiver, der skulle implementeres.

Fem direktiver er i 2017 ikke implementeret rettidigt i dansk

lovgivning. Det er en forbedring i forhold til 2016, og Dan-

mark er nu del af en gruppe på otte lande, der har nået Kom-

missionens foreslåede målsætning om et implementeringsun-

derskud på maksimalt 0,5 pct.

Fem direktiver er i 2017 ikke vurderet korrekt implementeret i

dansk lovgivning, hvilket er en forbedring i forhold til 2016.

Danmark er nu en del af en gruppe på ni lande, der har nået

Kommissionens foreslåede målsætning om overensstemmel-

sesunderskud i implementeringen på maksimalt 0,5 pct.

Der er i alt 14 verserende traktatkrænkelsessager imod Dan-

mark på grund af ukorrekt implementering eller forkert an-

vendelse af indre markedslovgivning. Siden 2016 er der blevet

lukket fem sager og åbnet tre nye sager. EU-gennemsnittet er

på 24 traktatkrænkelsessager pr. medlemsland. Antallet af

traktatkrænkelsessager mod medlemslandene er i 2017 det la-

veste nogensinde.



EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

1. Indledning

EU’s indre marked er afhængigt af, at medlemslandene implementerer og

håndhæver de fælles regler rettidigt og korrekt. Når ét eller flere lande

ikke lever op til deres forpligtelser, skader det borgere og virksomheder

på tværs af EU, fordi der så gælder forskellige regler. For at undgå en

situation med et ufuldstændigt indre marked, er der behov for en effektiv

styring af det indre marked både fra medlemslandenes og Europa-

Kommissionens side. Derfor står en rettidig og korrekt implementering af

indre markedslovgivning i medlemslandene højt på Kommissionens

dagsorden.

Siden 1997 har Kommissionen årligt offentliggjort en resultattavle

–

det

såkaldte

Single Market Scoreboard

–

over medlemslandenes implemente-

ring af

EU’s indre markedslovgivning. På

resultattavlen sætter Kommis-

sionen fokus på medlemslandenes præstationer i forhold til rettidig og

korrekt implementering. Den seneste resultattavle blev offentliggjort den

12. juli 2018 og dækker hele 2017.

Single Market Scoreboard 2018

tilgængelig på Kommissionens hjemmeside, hvor der findes en række

statistikker om landenes implementering i et interaktivt format.

Ifølge

Kommissionen er Danmark, Finland og Slovakiet de lande, der samlet set

klarer sig bedst på resultattavlen for 2017.

Folketinget blev den 8. august 2017 orienteret om Danmarks placering på

resultattavlen for 2016.

2. Det totale EU-underskud i perioden 2000-2017

5 pct. af direktiverne

vedrørende EU’s indre marked mangler sta-

dig at blive implementeret i ét eller flere medlemslande.

Direktiver skal implementeres i national lovgivning inden for en bestemt

tidsfrist, som er nærmere specificeret i de enkelte direktiver.

Implemente-

ringsunderskuddet

omfatter den andel indre markedsdirektiver, som ikke

er blevet implementeret inden for den fastlagte tidsfrist. Resultattavlen

viser, at 5 pct. af samtlige af

EU’s direktiver vedrørende det

indre mar-

ked, svarende til 57 direktiver, fortsat ikke er implementeret i ét eller fle-

re medlemslande. Implementeringsunderskuddet er faldet, efter det steg

fra 4 pct. til 7 pct. i 2016. En væsentlig årsag hertil var en stigning i antal-

let af nye direktiver. I 2016 skulle medlemslandene gennemføre 66 nye

direktiver mod 39 direktiver i 2017. Figur 1 viser, at andelen af direkti-

http://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-4295_en.htm

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

ver, der ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande, er ved at

være tilbage på de sidste års niveauer efter stigningen i 2016.

Det er især direktiver målrettet offentlige udbud, finansielle tjenesteydel-

ser samt finansielle oplysninger og selskabsret, hvor den nationale im-

plementering halter efter.

Figur 1: Andel af direktiver for EU's indre marked, som ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande i

perioden 1997-2017

30%

25%

20%

15%

10%

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-

15, fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

3. Rettidig implementering af indre markedsdirektiver

Danmark mangler at implementere fem indre markedsdirektiver,

jf. bilag 1, svarende til en andel på 0,5 pct. Danmark når hermed

Kommissionens foreslåede mål om, at implementeringsunder-

skuddet maksimalt må være 0,5 pct. I december 2017 var det gen-

nemsnitlige implementeringsunderskud for hele EU på 0,9 pct.

Kommissionen har en målsætning om, at EU-landenes gennemsnitlige

implementeringsunderskud skal være på maksimalt 0,5 pct. af det samle-

de antal af indre markedsdirektiver. Det Europæiske Råds målsætning

ligger på 1 pct.

Når et medlemsland har implementeret et direktiv i national lovgivning

skal dette notificeres til Kommissionen. For at bestemme implemente-

ringsunderskuddet tager Kommissionen derfor udgangspunkt i det antal

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

direktiver, et medlemsland ikke har notificeret inden for den fastsatte

tidsfrist.

Ifølge resultattavlen manglede Danmark at implementere fem direktiver

inden for den fastlagte tidsfrist i 2017, hvilket svarer til et implemente-

ringsunderskud på 0,5 pct., jf. figur 2. Det placerer Danmark i en gruppe

på otte lande, hvis implementering svarer til Kommissionens målsætning

om et gennemsnitligt implementeringsunderskud på maksimalt 0,5 pct.

Figur 2 viser, at Danmarks implementeringsunderskud med undtagelse af

i 2016 har ligget på eller under 0,5 pct. siden november 2008.

Figur 2: Andel direktiver, som Danmark ikke har implementeret rettidigt fra 1997-2017

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 for Danmark. Tal fra november 1997 er EU-15, fra

november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

Figur 3 viser, at Danmark befinder sig i en gruppe af otte lande, der sva-

rer til Kommissionens mål om et implementeringsunderskud på 0,5 pct.

Figur 3: Andel direktiver som ikke er implementeret rettidigt pr. 30. november 2017 fordelt på EU's medlems-

lande (antal direktiver i parentes)

1,80%

1,60%

1,40%

1,20%

1,00%

0,80%

0,60%

0,40%

0,20%

0,00%

FR HU SE IT PT DK EE SK LV FI MT LT EL NL LU DE CY UK CZ AT SI BG IE HR PL BE RO ES

(2) (3) (3) (4) (4) (5) (5) (5) (6) (6) (7) (8) (9) (9) (10)(11)(11)(11)(12)(12)(12)(13)(13)(13)(14)(16)(16)(18)

Generelt har der været en positiv udvikling i implementeringen, og det

højeste implementeringsunderskud for resultattavlen for 2017 er 1,7 pct.

mod 3,4 pct. for 2016. Gruppen af lande, der overholder Det Europæiske

Råds mål om et implementeringsunderskud på 1 pct., er vokset fra 8 til 15

lande siden sidste års resultattavle.

Note: Den røde linje illustrerer Det Europæiske Råds mål på 1,0 pct., mens den stiplede linje illustrerer Kom-

missionens foreslåede mål på 0,5 pct. Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 over implemen-

tering.

Figur 4 illustrerer det gennemsnitlige implementeringsunderskud i EU

siden 1997.

Der fremgår heraf, at EU’s gennemsnitlige implementerings-

underskud er på 0,9 pct. i 2017, og dermed atter er under Det Europæiske

Råds mål på 1 pct. Det sker efter stigningen i direktiver, der skulle im-

plementeres i 2016, medførte, at

EU’s gennemsnitlige implementerings-

underskud blev fordoblet fra 0,7 pct. i december 2015 til 1,5 pct. i de-

cember 2016.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

Figur 4: EU's gennemsnitlige implementeringsunderskud i perioden 1997-2017

7,00%

6,00%

5,00%

4,00%

3,00%

2,00%

1,00%

0,00%

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-

15, fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

Den tidsmæssige forsinkelse for implementeringen af indre markedsdi-

rektiver i Danmark er i gennemsnit 7,2 måneder ifølge resultattavlen for

2017. Dette er en stigning på 4,5 måneder i forhold til seneste måling,

hvor Danmarks forsinkelse for implementeringen var 2,7 måneder. For-

sinkelsen er dog stadig under EU-gennemsnittet på 8,7 måneder. Dan-

mark har ingen direktiver med stor forsinkelse (2 år eller derover), men

de fleste af de udestående direktiver (4 ud af 5) har været forsinket i over

6 måneder.

4. Korrekt implementering af indre markedsdirektiver

Danmark har fem direktiver, der ikke er vurderet korrekt imple-

menteret, jf. bilag 2, svarende til et overensstemmelsesunderskud

på 0,5 pct. og er det land, der blev åbnet færrest traktatkrænkel-

sessager mod om ukorrekt implementering i 2017. Danmark er

blandt de ni EU-lande, der opfylder Kommissionens foreslåede

målsætning om overensstemmelsesunderskud i implementeringen

på maksimalt 0,5 pct. I december 2017 var det gennemsnitlige

overensstemmelsesunderskud for hele EU 0,6 pct.

Kommissionen måler ikke kun implementeringsunderskuddet, men vur-

derer også indholdet af de implementerede direktiver. Det betyder, at

resultattavlen måler antallet af indre markedsdirektiver, hvor Kommissi-

onen har påbegyndt en traktatkrænkelsessag som følge af, at national lov-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

givning eller administrativ praksis vurderes at være i modstrid med EU-

reglerne. Her er der tale om et

overensstemmelsesunderskud.

Overensstemmelsesunderskuddet udtrykker den procentdel af direktiver,

som Kommissionen finder, ikke er gennemført korrekt, og hvor der er

åbnet traktatkrænkelsessager mod det pågældende medlemsland.

Kom-

missionen arbejder med en målsætning for ukorrekt gennemførelse af

indre markedsdirektiver i medlemslandene på maksimalt 0,5 pct. af alle

indre markedsdirektiver.

Ifølge resultattavlen er Danmark det land, der blev åbnet færrest traktat-

krænkelsessager mod i 2017. Danmarks overensstemmelsesunderskud pr.

1. december 2017 ligger på 0,5 pct. af det samlede antal af indre mar-

kedsdirektiver. Der er således sket et fald i overensstemmelsesunder-

skuddet fra 0,7 pct. i 2016 til 0,5 pct. i 2017 og Danmark ligger således

under EU-gennemsnittet på 0,6 pct.

5. Traktatkrænkelsessager

Danmark havde i alt 14 verserende traktatkrænkelsessager i rela-

tion til indre markedslovgivningen pr. 1. december 2017. Det

gennemsnitlige antal traktatkrænkelsessager

for EU’s medlems-

lande er 24 sager.

Det samlede antal verserende traktatkrænkelsessager er faldet til

664, hvilket er det laveste nogensinde. Danmark tilhører en grup-

pe af i alt 11 medlemslande, der det sidste år har formået at redu-

cere antallet af traktatkrænkelsessager.

Traktatkrænkelsessager bliver indledt i de tilfælde, hvor Kommissionen

vurderer, at et medlemsland ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af

traktaten. Det kan være i tilfælde af, at et direktiv ikke er implementeret

til tiden, at direktivet ifølge Kommissionen ikke er implementeret korrekt

eller ved forkert eller utilstrækkelig håndhævelse af reglerne.

Med hensyn til indre markedslovgivning havde Danmark i alt 14 verse-

rende traktatkrænkelsessager pr. 1. december 2017. Det er to sager færre

end i 2016, idet fem sager er blevet afsluttet og tre nye åbnet. EU-

gennemsnittet er på 24 traktatkrænkelsessager pr. medlemsland. De mest

berørte sektorer for Danmark er miljø og transport, som tilsammen udgør

57 pct. af de verserende danske traktatkrænkelsessager.

Procentdelen baseres alene på antallet af konkrete direktiver og ikke på antallet af sager pr. direktiv, dvs. selv

om der er åbnet flere sager i henhold til et direktiv, tælles direktivet kun én gang.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

Estland (4), Letland (7) og Malta (8) er de lande, der har færrest verse-

rende sager, mens Spanien (51), Tyskland (46) og Italien (40) har det

højeste antal sager.

Af figur 5 fremgår det, at antallet af traktatkrænkelsessager mod Dan-

mark overordnet set har været faldende siden 2005.

Figur 5: Antal traktatkrænkelsessager i Danmark fra 2003-2017

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 for Danmark. Tal fra november 2003 er EU-15, fra

november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

Resultattavlen viser desuden, at det samlede antal verserende traktat-

krænkelsessager med relation til det indre marked er faldet fra 674 i de-

cember 2016 til 664 i december 2017, hvilket er det laveste nogensinde.

Danmark tilhører en gruppe af i alt 11 medlemslande, der inden for det

sidste år har formået at reducere antallet af traktatkrænkelsessager, mens

12 medlemslande oplevet en stigning i deres antal i 2017.

Ses der på medlemsstaternes håndtering af traktatkrænkelsessager, varer

en traktatkrænkelsessag nu i gennemsnit 39,8 måneder

–

det vil sige fra

det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender en formel åbningsskrivelse

til et medlemsland, til det tidspunkt, hvor sagen afsluttes. Kommissionen

har en målsætning om at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid til et lavere niveau. For Danmark er den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for de 12 sager, der endnu ikke er indbragt for EU-Domstolen

32,8 måneder, hvilket er en stigning fra den seneste resultattavles 31,1

måneder. Det skyldes, at selvom der er tale om et begrænset antal sager,

har fire af dem varet mellem 3 og 6,5 år. Danmarks gennemsnitlige sags-

behandlingstid er dog stadig bedre end EU-gennemsnittet.

I forhold til efterlevelsestiden ift. afgørelser fra Domstolen (f.eks. æn-

dring af den pågældende lovgivning) er den gennemsnitlige tid 13,7 må-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

neder for Danmark. Det er en kraftig stigning på 8,3 måneder i forhold til

sidste års resultat på 5,4 måneder og skyldes, at Danmark afsluttede yder-

ligere to sager, der krævede henholdsvis 17 og 27 måneders overholdel-

sestid, og derfor vejer tungt i beregningen af gennemsnittet. Danmark

ligger stadig under både grænsen for efterlevelse på 18 måneder og EU-

gennemsnittet på 23,6 måneder. Danmark har det femte korteste tidsin-

terval blandt de 25 lande, der de sidste 5 år har overholdt Domstolens

afgørelser.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

Bilag 1:

Liste over indre markedsdirektiver, Danmark ikke har implementeret

inden for den fastlagte tidsramme (implementeringsunderskud)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts

2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om

trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober

2014 om etablering af

infrastruktur for alternative brændstoffer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om

syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,

der kører på Unionens område,

og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF

Kommissionens direktiv (EU) 2016/2309 af 16. december 2016 om

fjerde tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilage-

ne til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om

indlands-

transport af farligt gods

Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv

2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for

nukleare anlægs

nukleare sikkerhed



EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 926: Notat om status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan. – dec. 2017)

Bilag 2:

Liste over indre markedsdirektiver, Danmark ikke har implementeret

korrekt (overensstemmelsesunderskud)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november

2003 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdsti-

den,

EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9–19

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004

om miljøansvar for så vidt angår

forebyggelse og afhjælpning af mil-

jøskader,

EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56–75

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det in-

dre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direkti-

vet om

urimelig handelspraksis)

(EØS-relevant tekst), EUT L 149 af

11.6.2005, s. 22–39

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006

om håndtering af

affald fra udvindingsindustrien

og om ændring af

direktiv 2004/35/EF - Erklæring vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet

og Kommissionen, EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15–34

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober

2011 om

forbrugerrettigheder,

om ændring af Rådets direktiv

93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt

om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 97/7/EF EØS-relevant tekst, EUT L 304 af

22.11.2011, s. 64–88

