Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 931
Offentligt
1934272_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
29. august 2018
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 190
(Alm. del) af 22. august
Spørgsmål
Hvilke overvejelser har regeringen i forhold til den danske position angående størrel-
sen på EU’s kommende rammeprogram for forskning, hvor det er i dansk interesse, at
det bliver stort
idet danske forskningsinstitutioner hjemtager en stor andel af midler-
ne
– samtidig med at EU’s generelle budget er presset pga., at Storbritannien forlader
EU.
Svar
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU's budget, der skal
håndteres. EU-budgettet skal derfor tilpasses den nye økonomiske virkelighed i et
EU bestående af 27 lande. Konkret mener regeringen at det skal ske ved, at det
samlede udgiftsniveau ikke overstiger 1,00 pct. af EU27's BNI.
Regeringen er endvidere af den opfattelse, at der inden for rammerne af målsæt-
ningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, bør ske en indholdsmæs-
sig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet
i højere grad målrettes EU-
merværdiskabende tiltag. Det indebærer bl.a., at EU's budget i højere grad skal
anvendes til
håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærom-
råder, vækst- og konkurrenceskabende initiativer og klimarelaterede udgifter.
Dermed kan EU-budgettet i højere grad fokuseres på områder, hvor vi står over
for fælles udfordringer, hvor der bibringes synergier og hvor EU-budgettet leverer
en værdi, som overstiger den, der kan leveres af medlemsstaterne alene.
EU’s rammeprogram
for forskning er et klart eksempel på, at EU-budgettet kan
bibringe synergier og fremme vækst og innovation. Derfor er regeringen generelt
positivt indstillet over for, at EU-Kommissionen i sit forslag om den kommende
finansielle ramme lægger op til en opprioritering heraf. I den forbindelse er det for
regeringen en central prioritet, at midler under rammeprogrammet fortsat tildeles
på baggrund af excellence-princippet. På den måde tildeles midlerne til de bedste
projektforslag, hvilket er med til at sikre det bedst mulige udbytte af EU's forsk-
ningsprogram.
Samtidig lægger regeringen vægt på, at udgiftsniveauet til EU's forskningsprogram
ses som led i forhandlingerne om den samlede finansielle ramme for 2021-2027.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 931: Kopi af UFU alm. del - svar på spm. 190 om regeringens overvejelser i forhold til den danske position angående størrelsen på EU’s kommende rammeprogram for forskning, fra finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister