Den 5. september 2018
MFVM 622
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af valleprotein-
isolat fra komælk som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesretsakt
(EU) 2017/2470 (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af valleprotein-isolat fra komælk som en ny
fødevare ved opdatering af EU-listen over godkendte novel foods (komitésag). Ifølge Kommissionens forslag
godkendes valleprotein-isolatet til brug i modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og små-
børn, kosterstatninger til vægtkontrol, fødevarer til særlige medicinske formål samt i kosttilskud. Valleprotein-
isolat fremstilles af skummetmælk fra køer via en række oprensningsprocesser. Den kompetente irske fødevare-
vurderingsmyndighed offentliggjorde i juni 2017, som led i godkendelsen af novel food produkter i henhold til
forordning (EU) 258/97, en positiv udtalelse af sikkerheden af valleprotein-isolat til brug i de ansøgte fødevarer
og mængder. Der kom efterfølgende bemærkninger fra en række medlemsstater, hvorfor Kommissionen bad
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om en udtalelse. EFSA konkluderede i sin udtalelse fra
juni 2018, at valleprotein-isolat er sikkert at anvende til de ansøgte formål og i de ansøgte mængder. En vedta-
gelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til
afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Foder og Fødevarer (SCoPAFF) den 17. september
2018. Regeringen agter at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af valleprotein-
isolat fra komælk som en ny fødevareingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2015/2283 (novel food forordningen) og om ændring af Kommissionens gennemførelsesretsakt (EU) 2017/2470
(EU-listen over godkendte novel foods).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 12 i novel food forordningen. I henhold til denne artikel skal der træf-
fes beslutning om tilladelse til markedsføring i komitéprocedure, når der er ansøgt om godkendelse som ny føde-
vare. Det fremgår af novel food forordningens artikel 35, stk. 1, at forslag om godkendelse af en ny fødevare, der er
indsendt under artikel 4 i de tidligere novel food regler i forordning (EF) 258/97, og for hvilke der ikke kunne
træffes beslutning inden 1. januar 2018, overgår til behandling under den nye forordning (EU) 2015/2283.
Godkendte novel foods opføres i EU-listen fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470
om EU-listen over nye fødevarer.