NOTAT
29 Kemi og Fødevarekvalitet
J.nr. 2017-29-22-02299
Ref. MECH
Dato: 02-11-2017
Notat til Folketingets Europaudvalg og til Folketingets Miljø- og Fødevareud-
valg
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende påberå-
belse af ”miljøgarantien” i TEUF art. 114, stk. 4, overfor regler vedrørende tilsætningsstoffet nitrit i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevare-
tilsætningsstoffer.
Baggrund
Med henvisning til videnskabelige risikovurderinger påberåbte den danske regering sig miljøgaran-
tien, jf. daværende EF-traktaten artikel 95, stk. 4, (nu TEUF artikel 114, stk. 4), efter vedtagelsen af
direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995. Dette skete for, at Danmark kunne opretholde de hidtidige
danske regler for blandt andet nitrit og nitrat i kødprodukter. De gældende danske bestemmelser var
fastsat i fuld overensstemmelse med de udtalelser om anvendelse af nitrit og nitrat i kødprodukter,
som Den Videnskabelige Komite for Levnedsmidler ”SCF” (nu Den Europæiske Fødevaresikkerheds-
autoritet ”EFSA”), fremlagde i 1990 og 1995.
I sin beslutning 1999/830/EF af 26. oktober 1999 konkluderede Kommissionen, at selv om de natio-
nale bestemmelser om betingelserne for anvendelse af sulfitter, nitritter og nitrater i levnedsmidler,
som Danmark havde notificeret, havde til formål at beskytte menneskers sundhed, var de ikke be-
grundede, da de ikke var strengt nødvendige for at nå dette mål. Hvad angår nitritter og nitrater
lagde Kommissionen i den forbindelse vægt på, at de restriktive grænseværdier, som Danmark havde
notificeret, ikke i tilstrækkelig grad opfyldte det teknologiske behov for konservering af kødproduk-
terne. Kommissionen påpegede endvidere, at Danmark ikke havde forelagt dokumentation, der
kunne begrunde bekymringen for overskridelse af ADI (acceptabel daglig indtagelse) for nitrit og ni-
trat.
Danmark fik ved EU-Domstolen i den efterfølgende såkaldte madsminkesag (C-3/00, Danmark mod
Kommissionen) medhold i, at Kommissionen ikke havde taget skyldigt hensyn til disse videnskabe-
lige udtalelser. Danmark opretholdt herefter de nationale regler for at sikre det ønskede beskyttelses-
niveau baseret på den videnskabelige rådgivning, og Kommissionen fremlagde forslag til en revision
Fødevarestyrelsen
•
Stationsparken 31-33
•
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
•
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk