EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 975
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

14. september 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-68/15

Titel og kort sagsresumé

HH Ferries I/S (tidligere Scandlines Øresund I/S)

m.fl. mod Kommissionen

Scandlines Øresund I/S, HH Ferries Helsingør ApS og

HH-Ferries Helsingborg AB har den 12. februar 2015 an-

lagt sag mod KOM ved Retten med påstand om, at KOM’s

statsstøtteafgørelse af 15. oktober 2014 vedrørende stats-

støtte ydet af Danmark og Sverige til Øresundsbro Kon-

sortiet annulleres. Den anfægtede KOM-afgørelse behand-

ler tre statsstøtte klager indgivet af Scandlines Øresund I/S

vedr. finansieringen af Øresundsforbindelsen. I klagerne

har Scandlines navnlig anført, at de statsgarantier, som DK

og SE har tildelt konsortiet og de for konsortiet særlige

skatteregler vedr. underskudsfremførsel og afskrivninger,

er ulovlige og uforenelig statsstøtte. KOM påstår frifin-

delse. DK og SE støtter KOM herunder med argumenter

om, at konsortiet ikke udfører økonomiske aktiviteter, men

myndighedsopgaver.

2M-Locatel

Skal i den Kombinerede Nomenklatur i Den Fælles Toldta-

rif, som affattet ved bilag I til Kommissionens forordning

(EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 om ændring af bi-

lag I til Rådets forordning (E0F) nr. 2658/87 om told- og

statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif,

(i) underopdelingen "--- Videotunere" af hovedposition

8528,

(ii) underposition 8528 71 13 samt

(iii) underposition 8528 71 90

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

19.09.18

C-555/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Dom

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

fortolkes således, at en vare, som opfylder varebeskrivelsen

i underposition 8528 71 13, og som har kapacitet til at

modtage, indstille og behandle Live TV-fjernsynssignaler

transmitteret via internetteknologi, men ikke til at modtage,

indstille og behandle Live TV-fjernsynssignaler transmitte-

ret via sendemast, kabel-tv eller satellit, skal tariferes i un-

derposition 8528 71 13, i underposition 8528 71 90 eller i

en tredje underposition?

T-837/16

Sverige mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse

C(2016) 5644 af 7. september 2016 om tilladelse til visse

anvendelser af blysulfochromat, gul og blychromatmolyb-

datsulfat, rød i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om

registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsnin-

ger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk

kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF

og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og

Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets

direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv

91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF

(den anfægtede afgørelse), annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

A e.a

1) Skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af

29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animal-

ske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004), fortolkes således,

at en fjerkræslagtekrop efter udtagning og rengøring ikke

må indeholde nogen form for synlig kontaminering? 2)

Omfatter bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004

af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for ani-

malske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) kontaminerin-

ger med fækalier, galde og kroindhold? 3) Såfremt det før-

ste spørgsmål besvares bekræftende: Skal bilag III, afsnit

II. kapitel IV, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hy-

giejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af

30.4.2004) i så fald fortolkes således, at rengøringen skal

ske umiddelbart efter udtagningen, eller må fjernelsen af

synlig kontaminering ifølge denne bestemmelse også ske

under køling eller partering eller ved pakningen?

4) Må den kompetente myndighed i henhold til bilag I, af-

snit I, kapitel II, del D, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om

særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige

kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af

30.4.2004) i forbindelse med kontrollen fjerne slagtekroppe

fra slagtelinjen og kontrollere dem ud- og indvendigt samt

under fedtvævet for synlig kontaminering? 5) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende, og der således må

restere synlig kontaminering på en fjerkræslagtekrop:

Hvordan skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Mundtlig

forhandling

27.09.18

C-347/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Mundtlig

forhandling

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmel-

ser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) i så

fald fortolkes? På hvilken måde nås i så fald denne forord-

nings mål, nemlig at sikre en høj standard for beskyttelsen

af folkesundheden?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-41/17

Titel og kort sagsresumé

González Castro

1) Skal artikel 7 i direktiv 92/85/EØF fortolkes således, at

natarbejde

–

som arbejdstagere, der er omfattet af artikel 2,

herunder ammende arbejdstagere, ikke må være forpligtet til

at udføre

–

omfatter ikke alene arbejde, der udføres fuldt ud

om natten, men også skifteholdsarbejde, når nogle af turnus-

serne som i det foreliggende tilfælde foregår om natten?

2) I en tvist om, hvorvidt der foreligger en risikosituation i

forhold til en ammende arbejdstager, finder da de særlige be-

stemmelser om bevisbyrde i artikel 19, stk. 1, i direktiv

2006/54/EF

–

gennemført i spansk ret bl.a. i artikel 96.1 i

Ley 36/2011

–

sammenholdt med kravene i artikel 5 i direk-

tiv 92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i Ley

de Prevención de Riesgos Laborales (lov om forebyggelse af

arbejdsrelaterede risici)

–

anvendelse med henblik på arbejds-

tagerens fritagelse for at arbejde i ammeperioden og i givet

fald med henblik på tildeling af den ydelse, der er forbundet

med en sådan situation i national ret i overensstemmelse med

artikel 11, nr. 1), i direktiv 92/85/EØF?

3) Kan artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54/EF fortolkes såle-

des, at der foreligger »faktiske omstændigheder, som giver an-

ledning til at formode, at der har været tale om direkte eller

indirekte forskelsbehandling« af en ammende arbejdstager

–

en tvist om, hvorvidt der foreligger en risiko i forbindelse

med amning med deraf følgende midlertidig ophævelse af

forpligtelsen til at arbejde som fastsat i artikel 5 i direktiv

92/85/EF, der er gennemført i spansk ret i artikel 26 i lov

om forebyggelse af arbejdsrelaterede risici

–

idet (1) arbejds-

tageren yder tjenester ifølge en skifteholdsordning som sik-

kerhedsvagt og med natarbejde i visse af turnusserne, som

denne desuden udfører alene, og (2) går runder og i givet fald

tilser akutte tilfælde (forbrydelser, ildebrande eller andre hæn-

delser), og det tilmed ikke fremgår, (3) at der på arbejdsplad-

sen forefindes et passende sted til amning eller i givet fald til

at foretage udpumpning af modermælken?

4) Når det i henhold til artikel 19, stk. 1, i direktiv

2006/54/EF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv

92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i lov om

forebyggelse af arbejdsrelaterede risici

–

er påvist, at der fore-

ligger »faktiske omstændigheder, som giver anledning til at

formode, at der har været tale om direkte eller indirekte for-

skelsbehandling«, i en tvist om, hvorvidt der foreligger en ri-

siko i forbindelse med amning med deraf følgende midlerti-

dig ophævelse af forpligtelsen til at arbejde, kan det da kræves

Interessent

Beskæftigelsesmini-

steriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

19.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

af en ammende arbejdstager, at denne med henblik på at

blive fritaget fra arbejdet i overensstemmelse med den natio-

nale lovgivning, der gennemfører artikel 5, stk. 2 og 3, i direk-

tiv 92/86/EØF, skal godtgøre, at en ændring af arbejdsfor-

holdene og/eller arbejdstiden ikke er teknisk og/eller objek-

tivt mulig eller ikke med rimelighed kan forlanges, og at en

overførsel til andre arbejdsopgaver ikke er teknisk og/eller

objektivt mulig eller ikke med rimelighed kan forlanges, eller

er det derimod de sagsøgte (arbejdsgiveren og den enhed, der

udbetaler de sociale sikringsydelser, der er forbundet med

den midlertidige ophævelse af arbejdskontrakten), som skal

bevise disse forhold?

C-127/17

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 7 i Rådets direktiv

96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største til-

ladte dimensioner i national og international trafik og største

tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug

i Fællesskabet (1), sammenholdt med punkt 3.1 og 3.4 i bilag

I til dette direktiv, idet den kræver, at transportvirksomheder

er i besiddelse af særlige tilladelser til at benytte visse offent-

lige veje.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostnin-

ger.

Spørgsmål 1: Skal artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at der foreligger et net til

transporttjenester, når transporttjenester på et statsligt forval-

tet jernbanenet til national og international jernbanetrafik le-

veres i henhold til bestemmelser i national lovgivning, som

gennemfører direktiv 2012/34/EU, hvilke bestemmelser in-

debærer, at tildelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet base-

res på ansøgninger fra jernbanevirksomheder, og at samtlige

ansøgninger skal imødekommes i videst muligt om-

fang?Spørgsmål 2: Skal artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at en virksomhed, der udføres

af en jernbanevirksomhed som omhandlet i direktiv

2012/34/EU, og som indebærer, at offentligheden tilbydes

transporttjenester på et jernbanenet, udgør tilrådighedsstil-

lelse eller drift af net som omhandlet i bestemmelsen?

Under henvisning til:(a) Det Forenede Kongeriges medde-

lelse i henhold til artikel 50 TEU,

(b) usikkerheden med hensyn til de aftaler, der vil blive ind-

gået mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kon-

gerige med henblik på at regulere forholdene efter Det For-

enede Kongeriges udtræden, og

get af den eftersøgte persons rettigheder i praksis i henhold

til traktaterne, chartret eller relevant lovgivning, såfremt han

måtte blive overgivet til Det Forenede Kongerige og forblive

fængslet, efter at Det Forenede Kongerige forlader Den Eu-

ropæiske Union, Skal den medlemsstat, som anmodningen

rettes til, da i henhold til EU-retten nægte at foretage en

overgivelse til Det Forenede Kongerige af en person, der er

genstand for en europæisk arrestordre, og hvis overgivelse i

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

19.09.18

C-388/17

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

19.09.18

C-327/18

(PPU)

Justitsministeriet

Dom

19.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

øvrigt er påkrævet i henhold til medlemsstatens nationale ret,

(i) i alle tilfælde?

(ii) i visse tilfælde, henset til sagens særlige omstændigheder,

eller

(iii) i ingen tilfælde?

Såfremt svaret på det første spørgsmål er som beskrevet un-

der (ii), på grundlag af hvilke kriterier eller betragtninger skal

en ret i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, da be-

dømme, hvorvidt overgivelsen er forbudt? Er det i forbin-

delse med det andet spørgsmål et krav, at retten i den med-

lemsstat, som anmodningen rettes til, udsætter den endelige

afgørelse om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre,

mens den afventer større klarhed om den relevante retlige

ordning, der skal indføres efter, at den medlemsstat, som har

fremsat anmodningen, udtræder af Unionen,

(i) i alle tilfælde?

(ii) i visse tilfælde, henset til sagens særlige omstændigheder,

eller

(iii) i ingen tilfælde?

Såfremt svaret på det tredje spørgsmål er som beskrevet i (ii),

på grundlag af hvilke kriterier eller betragtninger skal en ret i

den medlemsstat, som anmodningen rettes til, da bedømme,

hvorvidt det er et krav, at den udsætter den endelige afgørelse

om fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre?

T-39/17

Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine

Bretagne-ouest (port de Brest) mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsø-

geren gives medhold, og følgelig

—

annulleres Europa-Kom-

missionens afgørelse af 22. november 2016 (C (2016) 7755 fi-

nal) med henblik på at efterkomme sagsøgerens oprindelige

anmodning, nemlig. »Indledningsvis ønsker de parter, der har

undertegnet nærværende anmodning, i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.

maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og

Kommissionens dokumenter at modtage en fuldstændig gen-

part af det spørgeskema og de besvarelser, som Kommissio-

nen har henvist til i sin meddelelse 2016/C 302/03 offentlig-

gjort i Den Europæiske Unions Tidende den 19. august

2016.«

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Carrefour Hypermarchés e.a.

-Er der i forbindelse med en støtteordning, som finansieres

af afsatte midler, når en medlemsstat regelmæssigt forud for

gennemførelsen har anmeldt de retlige ændringer, der har en

væsentlig indvirkning på denne ordning, og særlig de ændrin-

ger, der vedrører dens finansieringsform, hvis der er sket en

stor stigning i indtægterne fra de afgifter, der er afsat til ord-

ningen, i forhold til de prognoser, der blev fremsendt til Eu-

ropa-Kommissionen, tale om en væsentlig ændring i henhold

til artikel 88, stk. 3, TEF, nu artikel 108, stk. 3, TEUF, der

kan begrunde en ny anmeldelse? - hvad angår det samme til-

fælde, hvordan anvendes ovennævnte artikel 4 i forordning

nr. 794/2004, hvorefter en stigning på mere end 20% i en ek-

sisterende støtteordnings oprindelige budget udgør en æn-

dring af denne støtteordning, og særlig: a) Hvordan kan den

kombineres med den omstændighed, at en støtteordning i

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

19.09.18

C-510/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

henhold til artikel 88, stk. 3, TEF, nu artikel 108, stk. 3,

TEUF skal forhåndsanmeldes? b) Hvis overskridelsen af den

tærskel på 20% i en eksisterende støtteordnings oprindelige

budget, der er fastsat i ovennævnte artikel 4 i Kommissionens

forordning nr. 794/2004, begrunder en ny anmeldelse, skal

denne tærskel da bedømmes i forhold til størrelsen af de ind-

tægter, der afsættes til støtteordningen, eller i forhold til de

udgifter, der rent faktisk tildeles støttemodtagerne, med [org.

12] undtagelse af de beløb, der henføres til en reserve, eller

de beløb, der tilgår statskassen. c) Såfremt overholdelsen af

tærsklen på 20% skal bedømmes i forhold til de udgifter, der

afsættes til støtteordningen, skal en sådan bedømmelse da fo-

retages på grundlag af en sammenligning mellem det samlede

loft over udgiften, der fremgår af godkendelsesafgørelsen, og

det samlede budget, som det udbetalende organ på et senere

tidspunkt afsætter til støtten, eller på grundlag af en sammen-

ligning mellem de anmeldte lofter for hver enkelt støttekate-

gori, der er omhandlet i afgørelsen, og dette organs tilsva-

rende budgetpost?

C-546/16

Montte

1) Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU

af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF til hinder for en national bestemmelse

som TRLCSP’s

artikel 150, stk. 4, eller for en fortolknings-

og anvendelsespraksis vedrørende denne bestemmelse, hvor-

efter de ordregivende myndigheder i de dokumenter, som

fastsætter reglerne for et offentligt udbud, kan bestemme, at

tildelingskriterier kan anvendes i flere faser, hvorunder de til-

bud, som ikke opnår en på forhånd fastsat minimumstærskel

med hensyn til antal af point udelukkes? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, er direktiv 2014/24 da til

hinder for en national bestemmelse eller en fortolknings- og

anvendelsespraksis vedrørende denne bestemmelse, hvorefter

der i forbindelse med offentlige udbud gøres brug af den

nævnte ordning med tildelingskriterier i flere faser, hvori til-

buddene kan udelukkes, således at der i den sidste fase ikke er

et tilstrækkeligt antal tilbud til at sikre en reel konkurrence? 3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er direk-

tiv 2014/24 da

–

eftersom en reel konkurrence ikke er sikret,

eller kravet om, at kontrakten skal tildeles buddet med det

bedste forhold mellem pris og kvalitet, ikke er opfyldt

–

til

hinder for et vilkår som det omhandlede, hvorefter prisfakto-

ren alene vurderes ved de tilbud, som har opnået 35 ud af 50

point i henhold til de tekniske kriterier?

Ilyés et Kiss

1) Skal et kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler for-

brugeren, og der

–

som følge af fjernelsen af et urimeligt kon-

traktvilkår, som fastsatte en forskel mellem sælgerkurs og kø-

berkurs samt forpligtelsen til at bære den deraf følgende kurs-

risiko

–

er blevet indføjet i aftalen ex tunc som følge af lovgi-

vers indgriben, der udspringer af retssager om ugyldighed,

der har påvirket et stort antal aftaler, anses for at være et vil-

kår, som ikke har været genstand for individuel forhandling

som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1, og som derfor er

omfattet af direktivets anvendelsesområde? 2) Hvis det kon-

traktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, er

omfattet af direktivets anvendelsesområde, skal undtagelsen i

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

20.09.18

C-51/17

Justitsministeriet

Dom

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

direktivets artikel 1, stk. 2, da fortolkes således, at den også

gør sig gældende for et kontraktvilkår, som er i overensstem-

melse med [bindende] love som omhandlet i præmis 2[5] i

Domstolens dom RWE Vertrieb AG (C-92/11), som er ble-

vet vedtaget eller er trådt i kraft efter aftalens indgåelse? Skal

anvendelsesområdet for nævnte undtagelse ligeledes omfatte

et kontraktvilkår, som er blevet indføjet i aftalen ex tunc efter

aftalens indgåelse som følge af en lov, der afhjælper den ugyl-

dighed, som udspringer af den urimelige karakter af et kon-

traktvilkår, der forhindrer, at aftalen opfyldes? 3) Såfremt der

i overensstemmelse med svarene på de foregående spørgsmål

kan foretages en undersøgelse af den urimelige karakter af det

kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren,

skal kravet om en klar og forståelig affattelse, som direktivets

artikel 4, stk. 2, henviser til, da fortolkes således, at dette krav

også er opfyldt, når den lovbestemte og nødvendigvis gene-

relt affattede oplysningspligt er opfyldt på de vilkår, der er

beskrevet under de faktiske omstændigheder, eller skal der li-

geledes fremlægges oplysninger om risikoen for forbrugeren,

som finansieringsinstituttet er bekendt med, eller som det kan

have adgang til på tidspunktet for aftalens indgåelse? 4) Er

den omstændighed, at kontraktvilkårene vedrørende mulighe-

den for ensidig ændring og forskellen mellem sælgerkurs og

køberkurs

–

som flere år senere viste sig at være urimelige

–

på tidspunktet for aftalens indgåelse indgik i aftalen sammen

med vilkåret vedrørende placering af kursrisikoen, relevant

for så vidt angår kravet om klarhed og gennemsigtighed og

det i stk. 1, litra i), i bilaget til direktivet fassatte, med henblik

på fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1, således at for-

brugeren, som kumulativ virkningaf disse vilkår, reelt på in-

gen måde kunne forudse, hvordan hverken betalingsforplig-

telserne eller ordningen for ændring af disse forpligtelser ville

ændre sig efterfølgende? Eller skal der ikke tages højde for

kontraktvilkår, som efterfølgende er blevet erklæret urimelige

i forbindelse med undersøgelsen af den urimelige karakter af

det vilkår, der fastlægger kursrisikoen? 5) Hvis den nationale

ret erklærer, at det kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen på-

hviler forbrugeren, er urimeligt, er den da forpligtet til af

egen drift

–

i forbindelse med fastlæggelsen af retsvirknin-

gerne i overensstemmelse med national lovgivning

–

også at

tage højde for den urimelige karakter af de øvrige kontraktvil-

kår, som ikke er blevet påberåbt at sagsøgerne i deres søgs-

mål, idet den respekterer parternes ret til at fremsætte be-

mærkninger i den kontradiktoriske procedure? Finder offici-

almaksimen som omhandlet i Domstolens praksis ligeledes

anvendelse, hvis sagsøgeren er en forbruger, eller udelukker

dispositionsmaksimen, i betragtning af den rolle, som den

spiller i sagen som helhed, og sagens nærmere omstændighe-

der, i givet fald, at der foretages en undersøgelse af egen

drift?

C-326/17

RDW e.a.

Sagen vedrører: 1) Finder Rådets direktiv 1999/37/EF af 29.

april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer

(EFT 1999, L 138) anvendelse på motorkøretøjer, som fand-

tes allerede før den 29. april 2009, som er det tidspunkt, fra

hvilket medlemsstaterne skal anvende de love og administra-

tive bestemmelser, der tjener til gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

Skatteministeriet

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263)? 2) Er et motorkøretøj, som på den ene

side er sammenbygget af væsentlige komponenter, der er

fremstillet før påbegyndelsen af anvendelsen af Europa- Par-

lamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263), og på den anden side af væsentlige kom-

ponenter, som først er tilføjet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af dette direktiv, et motorkøretøj, som fandtes før på-

begyndelsen af anvendelsen af direktivet, eller er et sådant

motorkøretøj først fremstillet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af direktivet? 3) Henset til artikel 3, stk. 2, i Rådets di-

rektiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdoku-

menter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) gælder regi-

streringskravet som omhandlet i samme direktivs artikel 4 da

ubegrænset, når der i registreringsattesten for visse fælles-

skabskoder (som det ifølge direktivets bilag er obligatorisk at

udfylde) ikke er anført oplysninger, såfremt disse oplysninger

er lette at finde?4) Er det i henhold til artikel 4 i Rådets direk-

tiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumen-

ter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) tilladt at anerkende

en registreringsattest fra en anden medlemsstat, men alligevel

underkaste køretøjet en teknisk kontrol som omhandlet i arti-

kel 24, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en

ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøre-

tøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder til sådanne køretøjer (EUT 2007, L 263), og, så-

fremt køretøjet ikke opfylder medlemsstatens tekniske for-

skrifter, at lade dette have som konsekvens, at udstedelsen af

registreringsattesten nægtes?

C-343/17

Fremoluc

Skal artikel 21, 45, 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og artikel 22 og 24 i direktiv 2004/38/EF af

29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlem-

mers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område fortolkes således, at de er til hinder for en ordning, i

henhold til hvilken et offentligt organ kan udvikle grunde

med henblik på at udbyde parceller og boliger til køb og leje

på gunstige vilkår med forrang til personer, der har en stærk

samfundsmæssig, økonomisk eller sociokulturel tilknytning til

det område, hvor dette organ virker, og hvor der stilles ind-

komstkrav, som det store flertal af disse personer kan op-

fylde, såsom den ordning, der fremgår af

–

bekendtgørelse fra

provinsrådet for Vlaams-Brabant af 25. februar 2014 af pro-

vinsreglementet om administrationen af Agentschap voor

Grond- en Woonbeleid voor Vlaams-Brabant - Vlabinvest

APB (agenturet for grund- og boligpolitik for Vlaams-Bra-

bant - Vlabinvest APB) og dettes funktion

–

artikel 2/2 i den

flamske regerings bekendtgørelse af 29. september 2006 om

betingelserne for overdragelse af fast ejendom, som foretages

af Vlaamse Maatschappij voor Sociaal Wonen (det flamske

selskab for sociale boliger) og de sociale boligselskaber til

gennemførelse af Vlaamse Wooncode (den flamske boliglov)

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

Dom

20.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

(samt til gennemførelse af artikel 17, stk. 2-6, i besluit van de

Vlaamse regering van 12 oktober 2007 tot reglementering

van het sociale huurstelsel)(den flamske regerings bekendtgø-

relse af 12. oktober 2007 om regulering af det sociale udlej-

ningssystem til gennemførelse af kapitel VII i den flamske

boliglov)?

C-430/17

Walbusch Walter Busch

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra h), og

artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder,

om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse

af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 97/7/EF (EUT 2011, L 304, s. 64). EU-

Domstolen forelægges følgende spørgsmål:

1) Er det i forbindelse med anvendelsen af artikel 8, stk. 4, i

direktiv 2011/83/EU afgørende for spørgsmålet om, hvor-

vidt der i forbindelse med en fjernkommunikationsteknik (i

den foreliggende sag et reklameprospekt med bestillingspost-

kort) kun er begrænset plads eller tid til at formidle oplysnin-

gerne, a) om fjernkommunikationsteknikken (abstrakt) efter

sin art kun giver begrænset plads eller tid, ellerb) om den

(konkret) i den udformning, som den erhvervsdrivende har

valgt, kun giver begrænset plads eller tid? 2) Er det foreneligt

med artikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU, at oplysningen om fortrydelsesretten i tilfælde

af begrænset præsentationsmulighed som omhandlet i artikel

8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU begrænses til oplysningen

om, at der findes en fortrydelsesret? 3) Er det i henhold til ar-

tikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU forud for en aftaleindgåelse ved fjernsalg også i

tilfælde af begrænset præsentationsmulighed altid obligatorisk

at vedlægge fjernkommunikationsmidlet standardfortrydelses-

formularen i henhold til del B i bilag I til direktiv

2011/83/EU?

Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs

Skal de gældende EU-retlige forskrifter, der bl.a. fremgår af:

–

artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde

–

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni

2007, hvortil gennemførelsesbestemmelser er fastsat i Kom-

missionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september

2008

–

og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. sep-

tember 2009 fortolkes således, at de tillader eller forbyder, at

EU-mærket »økologisk landbrug« udstedes til produkter

fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været

genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under over-

holdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr.

1099/2009?

Eesti Pagar

a) Skal artikel 8, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr.

800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fæl-

lesmarkedet i henhold til EFtraktatens artikel 87 og 88 (Ge-

nerel gruppefritagelsesforordning) fortolkes således, at gen-

nemførelsen af »projektet eller aktiviteten« i forbindelse med

denne bestemmelse er blevet påbegyndt, når den aktivitet,

hvortil støtten ydes, eksempelvis består i køb af et anlæg og

Justitsministeriet

20.09.18

C-497/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

20.09.18

C.349/17

Skatteministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

25.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

købskontrakten vedrørende det pågældende anlæg er blevet

indgået? Har medlemsstaternes myndigheder beføjelse til at

vurdere en manglende overholdelse af det kriterium, der er

fastsat i den nævnte bestemmelse, på grundlag af de omkost-

ninger, der er forbundet med en ophævelse af kontrakten, der

er i strid med kravet om tilskyndelsesvirkning? Såfremt med-

lemsstaternes myndigheder har en sådan beføjelse, hvor store

skal de omkostninger (i procent), der er forbundet med en

ophævelse af kontrakten, da være, for at det kan lægges til

grund, at de er tilstrækkeligt marginale set ud fra synspunktet

om opfyldelsen af kravet om tilskyndelsesvirkning? b) Er en

medlemsstats myndighed forpligtet til også at tilbagesøge

ulovlig støtte, som denne har ydet, når Europa-Kommissio-

nen ikke har truffet beslutning herom? c) Kan en medlems-

stats myndighed, der beslutter at yde en støtte

–

ud fra den

fejlagtige antagelse, at der er tale om en støtte, der opfylder

betingelserne for gruppefritagelse, mens myndigheden i vir-

keligheden yder en ulovlig støtte

–

skabe grundlag for en be-

rettiget forventning hos støttemodtagerne? Er det navnlig til-

strækkeligt til at skabe en berettiget forventning hos modta-

gerne, at medlemsstatens myndighed ved tildelingen af den

ulovlige støtte er bekendt med de omstændigheder, der med-

fører, at støtten ikke er omfattet af gruppefritagelsen? Så-

fremt det ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, skal

offentlighedens interesse og den enkelte borgers interesse af-

vejes indbyrdes. Er det i forbindelse med denne afvejning af

betydning, om Europa-Kommissionen har truffet en beslut-

ning vedrørende den omhandlede støtte, hvorved Europa-

Kommissionen har erklæret den for uforenelig med fælles-

markedet? d) Hvilken forældelsesfrist gælder for en medlems-

stats myndigheds tilbagesøgning af ulovlig støtte? Er denne

frist på ti år i overensstemmelse med det tidsrum, hvorefter

støtten i henhold til artikel 1 og 15 i Rådets forordning (EF)

nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af

EF-traktatens artikel 93 bliver til en eksisterende støtte og

ikke længere kan tilbagesøges, eller på fire år i henhold til arti-

kel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95

om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle in-

teresser? Hvad er retsgrundlaget for en sådan tilbagesøgning,

hvis støtten blev ydet fra en strukturfond: artikel 108, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 om beskyt-

telse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser? e)

Såfremt en medlemsstats myndighed tilbagesøger ulovlig

støtte, er den da forpligtet til at afkræve modtageren renter af

den ulovlige støtte? I bekræftende fald, hvilke regler finder da

anvendelse på renteberegningen

–

bl.a. med hensyn til rente-

satsen og beregningsperioden?

T-33/17

Amicuslherapeutics UK andAmicus Therapeutics mod

EMA

Påstande:

—

Den afgørelse om at udlevere rapporten om kli-

nisk afprøvning AT1001-011 i henhold til forordning

1049/2001/EF, som sagsøgte meddelte sagsøgere den i 4.

december 2016, annulleres.

—

Subsidiært hjemvises afgørel-

sen til sagsøgte til fornyet behandling, efter at sagsøgerne har

fået mulighed for at fremsætte specifikke bemærkninger til

særlige dele af rapporten om klinisk afprøvning, der skal redi-

geres inden udlevering.

Lægemiddelstyrelsen

Dom

25.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

—Det

Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale sag-

søgernes omkostninger vedrorende retlig bistand samt andre

med denne sag forbundne omkostninger.

C-492/17

Rittinger m.fl.

Sagen vedrører:

1) Er den nationale lov for Baden-Württemberg af 18. okto-

ber 2011 vedrørende anvendelsen af statsaftalen vedrørende

radio- og tv-bidrag (RdFunkBeitrStVtrBW) af 17. december

2010, senest ændret ved artikel 4 i den nittende statsaftaleæn-

dring vedrørende radio- og tv-virksomhed af 3. december

2015 (lov af 23.2.2016, GBI., s. 126, 129) uforenelig med

EU-retten, eftersom det bidrag, der i henhold til loven siden

1. januar 2013 ubetinget er blevet opkrævet af enhver voksen,

som er bosat i Bundesland Baden-Württemberg, til fordel ra-

dio- og tv-virksomhederne SWR og ZDF, udgør støtte, der

er i strid med EU-retten og udelukkende er til fordel for disse

offentligretlige radio- og tv-virksomheder i forhold til de pri-

vate radio og tv-virksomheder? Skal artikel 107 TEUF og 108

TEUF fortolkes således, at loven om radio- og tv-bidrag kræ-

vede Kommissionens godkendelse og i mangel heraf er ugyl-

dig? 2) Skal artikel 107 TEUF og 108 TEUF fortolkes såle-

des, at de omfatter den bestemmelse i den nationale lov

»RdFunkBeitrStVtrBW«, i henhold til hvilken enhver voksen,

der bor i Bundesland Baden-Württemberg, ubetinget opkræ-

ves et bidrag, der udelukkende går til myndighedsrelate-

rede/offentligretlige radio- og tv-virksomheder, eftersom

dette bidrag indebærer en støtte, der er i strid med EU-retten,

og hvorved der sker teknisk udelukkelse af radio- og tv-virk-

somheder fra EU-medlemsstater, eftersom bidragene anven-

des til at oprette en konkurrerende transmissionsvej (DVB-

–

Monopol), som det ikke er hensigten, at udenlandske

radio-og tv-virksomheder skal kunne anvende? Skal artikel

107 TEUF og108 TEUF fortolkes således, at de ikke kun

omfatter direkte økonomisk støtte, men også andre erhvervs-

mæssigt relevante privilegier (ret til at udstede tvangsfuldbyr-

delsesdokumenter, beføjelse til at handle både som virksom-

hed og som myndighed, fortrinsstilling ved beregningen af

gæld)? 3) Er det foreneligt med ligebehandlingsprincippet og

forbuddet mod begunstigende støtte, når det følger af en na-

tional lov for Baden- Württemberg, at en tysk radio- og tv-

virksomhed, der er organiseret i offentligretligt regi og udfor-

met som en myndighed, men som samtidig også konkurrerer

med private radio- og tv-virksomheder på reklamemarkedet,

og som favoriseres i forhold til disse derved, at den ikke som

de private konkurrenter behøver at rejse sager mod seerne

ved de almindelige domstole med henblik på at få fuldbyrdet

sine fordringer, men selv kan skaffe sig et grundlag uden

domstolsintervention, som også berettiger til tvangsfuldbyr-

delse? 4) Er det foreneligt med artikel 10 EMRK og med arti-

kel [11] i chartret om grundlæggende rettigheder, der begge

omhandler informationsfrihed, at en medlemsstat i en natio-

nal lov i Baden-Württemberg bestemmer, at en tvudbyder,

der er udformet som en myndighed, er berettiget til at kræve

bidragaf enhver voksen, der er bosat på dens udsendelsesom-

råde, til finansiering af netop denne tv-udbyder, hvorved

manglende betaling kan medføre en bøde, uanset om den på-

gældende råder over et modtagerapparat, eller kun benytter

andre, nemlig udenlandske eller andre, private radio- og tv-

Skatteministeriet

26.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

udbydere? 5) Er den nationale lov »RdFunkBeitrStVtrBW«,

særligt §§ 2 und 3 forenelig med de EU-retlige principper om

ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, når det bi-

drag, der ubetinget skal betales af alle indbyggere til finansie-

ring af en offentligretlig radio- og tv-virksomhed, bliver

mange gange højere pr. hoved for en enlig forælder i forhold

til, hvad et medlem af et bofællesskab skal betale? Skal direk-

tiv 2004/113/EF fortolkes således, at også det omtvistede bi-

drag er omfattet, og at en indirekte diskriminering er tilstræk-

kelig, når kvinder som følge af de faktiske omstændigheder

rammes 90% hårdere? 6) Er den nationale lov »RdFunk-

BeitrStVtrBW«, særligt §§ 2 og 3 forenelig med de EU-retlige

principper om ligebehandling og forbud mod forskelsbe-

handling, når det bidrag, der ubetinget skal betales af alle ind-

byggere til finansiering af en offentligretlig radio- og tv-virk-

somhed, er dobbelt så stor for personer, der af arbejdsmæs-

sige grunde har en ekstra bolig, i forhold til andre erhvervsak-

tive? 7) Er den nationale lov »RdFunkBeitrStVtrBW«, særligt

§§ 2 og 3, forenelig med de EU-retlige principper om ligebe-

handling, forbud mod forskelsbehandling og etableringsfri-

hed, når det bidrag, der ubetinget skal betales af alle indbyg-

gere til finansiering af en offentligretlig radio-og tvvirksom-

hed, for personer er udformet således, at en tysker i et til-

fælde af ens modtageforhold, umiddelbart før grænsen til en

anden EU-medlemsstat, udelukkende skal betale bidrag efter,

hvor hans bopæl er beliggende, mens en tysker, der er bosat

lige på den anden side af grænsen, ikke skal betale bidrag, og

en udenlandsk EU-borger, som af arbejdsmæssige årsager er

nødsaget til at bosætte sig umiddelbart på den anden side af

en indre EUgrænse, skal betale bidrag, mens en EU-borger

umiddelbart før grænsen ikke skal betale bidrag, også selv om

ingen af dem er interesseret i at modtage de tyske program-

mer?

C-513/17

Baumgartner

Sagen vedrører: Skal artikel 19, stk. 2, første punktum, i for-

ordning (EF) nr. 561/2006 fortolkes således, at en sanktion,

der er pålagt en virksomhed eller en ledende medarbejder i en

virksomhed i henhold til § 30, § 9 og § 130 i Gesetz über

Ordnungswidrigkeiten (tysk lov om administrative forseelser,

herefter »OWiG«) for en administrativ forseelse, der blev be-

gået på virksomhedens hjemsted, alene kan pålægges af den

medlemsstat, på hvis område virksomheden er etableret? El-

ler har andre medlemsstater ligeledes beføjelse til at pålægge

en sanktion for en administrativ forseelse, når den er blevet

konstateret på deres område?

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2016) 3753 af 20.

juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgif-

ter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den blandt de

udgifter, som Den Portugisiske Republik har anmeldt inden

for rammerne »Krydsoverensstemmelse« for 2011, 2012 og

2013, udelukker et beløb på 8 984 891,60 EUR fra EU-finan-

siering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

26.09.18

T-463/16

Miljø -og Fødevare-

ministeriet

Dom

26.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

C-375/17

Stanley International Betting et Stanleybet Malta

A) Skal EU-retten

–

og navnlig etableringsretten, retten til fri

udveksling af tjenesteydelser, princippet om forbud mod for-

skelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om

fri konkurrence, proportionalitetsprincippet og kohærens-

princippet

–

fortolkes således, at den er til hinder for en lov-

givning som den ved artikel 1, stk. 653, i stabilitetsloven af

indførte og de dertil hørende gennemførelsesretsakter, som

fastsætter en eneleverandørmodel for koncessionshavere med

henblik på afholdelsen af Lottospil, men ikke for andre spil,

tips og væddemål? B) Skal EU-retten

–

og navnlig etable-

ringsretten, retten til fri udveksling af tjenesteydelser, direktiv

2014/23/EU samt princippet om forbud mod forskelsbe-

handling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om fri kon-

kurrence, proportionalitetsprincippet og kohærensprincippet

–

fortolkes således, at den er til hinder for en udbudsproce-

dure, som fastsætter en udbudssum, der er væsentligt højere

og ubegrundet i forhold til de krav til økonomisk-finansiel og

tekniskorganisatorisk formåen, der fremgår af udbudsbetin-

gelsernes punkt 5.3, 5.4, 11, 12.4 og 15.3 med henblik på til-

delingen af koncessionen på Lotto-spil? C) Skal EU-retten

–

og navnlig etableringsretten, retten til fri udveksling af tjene-

steydelser, direktiv 2014/23/EU samt princippet om forbud

mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet, prin-

cippet om fri konkurrence, proportionalitetsprincippet og ko-

hærensprincippet

–

fortolkes således, at den er hinder for en

lovgivning, som i realiteten indebærer, at der opstilles et alter-

nativ mellem at få tildelt en ny koncession og at fortsætte

med at gøre brug af retten til fri udveksling af forskellige tje-

nesteydelser med væddemål på tværs af grænserne, hvilket al-

ternativ følger af artikel 30 i udkastet til udbudsaftale, idet be-

slutningen om at deltage i udbuddet med henblik på tildeling

af en ny koncession indebærer, at der må gives afkald på

grænseoverskridende virksomhed, selv om Domstolen flere

gange har fastslået, at denne virksomhed er lovlig?

Wächtler

Sagen vedrører: Skal bestemmelserne i aftalen af 21. juni

1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlems-

stater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den

anden side om fri bevægelighed for personer, som trådte i

kraft den 1. juni 2002, navnlig aftalens præambel samt artikel

1, 2, 4, 6, 7, 16 og 21 og bilag I, artikel 9, fortolkes således, at

de er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, hvorefter la-

tente, endnu ikke realiserede stigninger i værdien af selskabs-

rettigheder beskattes (uden henstand) for at sikre, at intet ma-

terielt beskatningsgrundlag undgår beskatning, når en stats-

borger i denne medlemsstat, der er fuldt skattepligtig i denne

stat, flytter fra denne stat til Schweiz og ikke til en EU-med-

lemsstat eller en stat, som er omfattet af aftalen om Det Eu-

ropæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)?

Mellifera mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse Ares (2016) 6306335

af 8. november 2016, modtaget af sagsøgeren den 11. novem-

ber 2016, annulleres.

—

Europa-Kommissionen pålægges at

træffe fornyet afgørelse vedrørende sagsøgerens anmodning

om intern prøvelse afgennemførelsesforordning (EU) nr.

Skatteministeriet

27.09.18

C-581/17

Skatteministeriet

27.09.18

T-12/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

27.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

2016/1056 om forlængelse af godkendelsesperioden for ak-

tivstoffet glyphosat.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

T-116/17

Spiegel-Verlag Rudolf Augstein og Sauga mod ECB

Påstande:

—

Den afgørelse, der blev meddelt ved skrivelse af

15. december 2016 fra Den Europæiske Centralbanks direk-

tion, hvormed der blev givet afslag på sagsøgernes begæring

om aktindsigt i Den Europæiske Centralbanks to dokumenter

»The impact on government deficit and debt from off-market

swaps. The Greek case« (SEC/GovC/X/10/88a) og »The

Titlos transaction and possible existence of similar transac-

tions impacting on the euro area government debt or deficit

levels« (SEC/GovC/X/10/88b), annulleres.

—

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Morgan Stanley & Co International

1) Såfremt de udgifter, der er afholdt af en filial, som er belig-

gende i én medlemsstat, udelukkende er anvendt til transakti-

oner udført af selskabets hovedsæde, som er beliggende i en

anden medlemsstat, skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3

og 5, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv

77/388/EØF, gentaget i artikel 168, 169 og 173-175 i Rådets

direktiv 2006/112/EF, da fortolkes således, at de indebærer,

at filialens medlemsstat på disse udgifter anvender filialens

pro rata-sats for momsfradraget som fastslået ud fra de trans-

aktioner, den udfører i sin registreringsmedlemsstat, og på

baggrund af de gældende regler i denne stat, selskabets ho-

vedsædes pro rata-sats for momsfradraget, eller en specifik

pro rata-sats for momsfradraget, hvor den kombinerer de

gældende regler i de medlemsstater, hvor filialen og selska-

bets hovedsæde er beliggende, isærunder hensyntagen til

eventuel valgfrihed med hensyn til at pålægge transaktioner

moms? 2) Hvilke regler bør finde anvendelse i den særlige si-

tuation, hvor de udgifter, som filialen afholder, både anven-

des til at udføre dens transaktioner i registreringsstaten og til

at udføre selskabets hovedsædes transaktioner, især med hen-

syn til begrebet generalomkostninger og pro rata-satsen for

momsfradraget?

Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato -

Antitrust et Coopservice

Sagen vedrører:

1) Kan artikel 2, stk. 5, og artikel 32 i direktiv 2004/18/E[F]

samt artikel 33 i direktiv 2014/24/EU fortolkes således, at

det er tilladt at indgå en rammeaftale, hvor en ordregivende

myndighed handler i eget navn og på vegne af andre specifikt

angivne ordregivende myndigheder, der imidlertid ikke di-

rekte deltager i indgåelsen af den nævnte rammeaftale; mæng-

den af de ydelser, som de ordregivende myndigheder, der

ikke indgår rammeaftalen, kan bestille ved deres indgåelse af

efterfølgende kontrakter baseret på denne rammeaftale, ikke

er fastlagt? 2) Såfremt spørgsmål 1) besvares benægtende, kan

artikel 2, stk. 5, og artikel 32 i direktiv 2004/18/E[F] samt ar-

tikel 33 i direktiv 2014/24/EU da fortolkes således, at det er

tilladt at indgå en rammeaftale, hvor en ordregivende myn-

dighed handler i eget navn og på vegne af andre specifikt an-

givne ordregivende myndigheder, der imidlertid ikke direkte

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

27.09.18

C-165/17

Skatteministeriet

SKAT

03.10.18

C-216/17

Moderniserings-

styrelsen

03.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

deltager i indgåelsen af den nævnte rammeaftale; mængden af

de ydelser, som de ordregivende myndigheder, der ikke ind-

går rammeaftalen, kan bestille ved deres indgåelse af efterføl-

gende kontrakter baseret på denne rammeaftale, fastlægges

med henvisning til deres sædvanlige behov?

C-449/17

A&G Fahrschul-Akadimie

Sagen vedrører: 1. Omfatter begrebet skole- og universitets-

undervisning i artikel 132, stk. 1, litra i) og j), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdi-

afgiftssystem (momsdirektivet) køreskoleundervisning til er-

hvervelse af kørekort til kategori B og C1? 2. Såfremt spørgs-

mål 1 besvares bekræftende: Kan anerkendelsen af sagsøge-

ren som et organ med tilsvarende formål i den forstand,

hvori udtrykket er anvendt i artikel 132, stk. 1, litra i), i Rå-

dets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem, udledes af lovbestemmelserne

om kørelærerprøven og udstedelse af kørelærer- og køresko-

legodkendelse i Gesetz über das Fahrlehrerwesen (lov om kø-

relærere og køreskoler) af 25. august 1969 (Bundesgesetzblatt

I 1969, 1336), senest ændret ved lov af 28. november 2016

(Bundesgesetzblatt I 2016, 2722, kørelærerloven), og af den

almene interesse i, at køreskoleelever uddannes til sikre, an-

svarsbevidste og miljøbevidste trafikanter?3. Såfremt spørgs-

mål 2 besvares benægtende: Forudsætter begrebet »privatti-

mer« i artikel 132, stk. 1, litra j), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdi-

afgiftssystem, at den afgiftspligtige person er en individuel er-

hvervsdrivende? 4. Såfremt spørgsmål 2 og 3 besvares be-

nægtende: Giver den, der underviser, altid »privattimer« som

omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra j), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdi-

afgiftssystem, når den pågældende handler for egen regning

og på eget ansvar, eller skal der stilles yderligere krav til krite-

riet »privattimer«?

Syed

1) Kan der, når varer med beskyttede motiver ulovligt udby-

des til salg i en butik, foreligge en krænkelse af ophavsman-

dens eneret til spredning i henhold til artikel 4, stk. 1, i direk-

tiv 2001/29, også for så vidt angår varer med lignende moti-

ver, som er oplagret af den, som udbyder varerne? 2) Har det

nogen betydning, at varerne er oplagret i tilknytning til butik-

ken eller på et andet sted?

EVP International

Den Europæiske Unions Domstol anmodes om en præjudi-

ciel afgørelse af spørgsmålet, om artikel 5, stk. 2, sammen-

holdt med artikel 6, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om ad-

gang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elek-

troniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring

af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af di-

rektiv 2000/46/EF bør fortolkes således, at følgende under

omstændigheder som de i denne sag omhandlede skal anses

for betalingstjenester, der (ikke) er knyttet til udstedelsen af

elektroniske penge: a) en betalingstransaktion, hvorved elek-

troniske penge (indløselige midler), der er indløst til pa-

riværdi, efter anmodning (instruks) fra indehaveren af elek-

troniske penge til e-pengeinstituttet (udstederen) overføres til

SKAT

03.10.18

C-572/17

Kulturministeriet

03.10.18

C-389/17

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

en tredjemands bankkonto b) en betalingstransaktion, hvor-

ved køberen (betaler) af varer og/eller tjenesteydelser efter

sælgerens instruks betaler for varerne og/eller tjenesteydel-

serne ved at foretage en overførsel/betaling af midler til et e-

pengeinstitut (udsteder af elektroniske penge), som efter

modtagelse af midlerne udsteder elektroniske penge til sælge-

ren (indehaver af elektroniske penge) til de modtagne midlers

pariværdi.

C-668/16

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken

Tyskland

Påstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2006/40/EF

(1)(klimaanlægsdirektivet) og direktiv 2007/46/EF (2) (ram-

medirektivet),

—

idet den ikke har truffet de fornødne foran-

staltninger for, at køretøjer af type 246, 176 og 117 atter

kunne blive bragt i overensstemmelse med de godkendte ty-

per (rammedirektivets artikel 12 og artikel 30),

—

idet den

ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at

iværksætte sanktionerne (artikel 46, sammenholdt med artikel

5 og 18, i rammedirektivet), og

—

idet den den 17. maj 2013

imødekom en ansøgning fra Daimler AG om udvidelse af

den gældende køretøjstype 245G til køretøjer, for hvilke der

allerede før var meddelt en anden typegodkendelse, som de

nye betingelser i klimaanlægsdirektivet finder anvendelse på,

og derved har omgået klimaanlægsdirektivet.

- Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Kamenova

Skal artikel 2, litra b), og litra d), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhe-

ders urimelige handelspraksis fortolkes således, at en fysisk

persons virksomhed, som på et websted er registreret med

henblik på salg af varer og samtidig har offentliggjort i alt

otte annoncer om salg af forskellige varer via dette websted,

er en erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 2, litra b), ud-

gør virksomheders handelspraksis over for forbrugerne som

omhandlet i artikel 2, litra d), og er omfattet af direktivets an-

vendelsesområde i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1?

ING-DiBa Direktbank Austria

Skal artikel 4, nr. 14), i direktiv 2007/64/EF om betalingstje-

nester i det indre marked (betalingstjenestedirektivet) fortol-

kes således, at også en onlineopsparingskonto, på hvilken den

enkelte kunde (med dagligt forfald og uden bankens særlige

medvirken) via telebanking kan foretage indbetalinger og

hævninger på en referencekonto (en girokonto i Østrig) i den

pågældendes navn, er omfattet af begrebet »betalingskonto«

[artikel 4, nr. 14)] og derfor falder ind under direktivets an-

vendelsesområde?

Bogatu

1) Kræver [forordning nr. 883/2004], og særligt forordnin-

gens artikel 67, sammenholdt med dens artikel 11, stk. 2, at

en person for at være berettiget til »familieydelse« som defi-

neret i forordningens artikel 1, litra z), enten skal være ar-

bejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i den kompe-

tente medlemsstat [som defineret i forordningens artikel 1,

litra s)], eller modtage en kontantydelse i den forstand, hvori

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

04.10.18

C-105/17

Forbrugerombuds-

manden

Dom

04.10.18

C-191/17

Finanstilsynet

Dom

04.10.18

C-322/17

Beskæftigelsesmini-

steriet

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 11, stk. 2?

2) Skal henvisningen til »kontantydelser« i forordningens arti-

kel 11, stk. 2, fortolkes således, at den alene omfatter en peri-

ode, i hvilken ansøgeren faktisk modtog kontantydelser, eller

omfatter begrebet enhver periode, i hvilken en ansøger frem-

tidigt har ret til en kontantydelse, uanset om der er blevet

gjort krav på denne ydelse på det tidspunkt, hvor ansøgnin-

gen om familieydelsen indgives?

C-345/17

Buivids

Sagen vedrører: [1] Er aktiviteter som de i den foreliggende

sag omhandlede, dvs. optagelse på en politistation af polititje-

nestemænd, der udfører proceduremæssige foranstaltninger,

og offentliggørelse af videooptagelsen på webstedet

www.youtube.com, omfattet af anvendelsesområdet for di-

rektiv 95/46?

[2] Skal direktiv 95/46 fortolkes således, at de nævnte aktivi-

teter kan anses for behandling af personoplysninger i journa-

listisk øjemed som omhandlet i nævnte direktivs artikel 9?

Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

Påstande:— Det fastslås, at Den Franske Republik har til-

sidesat sine forpligtelser i henhold til ækvivalensprincippet og

effektivitetsprincippet og i henhold til artikel 49, artikel 63 og

artikel 267, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde ved at opretholde virkningerne af de bestem-

melser, der har til formål at afskaffe økonomisk dobbeltbe-

skatning af udbytte, som tillader et moderselskab at mod-

regne den skattegodtgørelse, som er tilknyttet udbytte udlod-

det af datterselskaber, hvis det hidrører fra et datterselskab

etableret i Frankrig i den forskudsskat, som moderselskabet

skal betale, når det til sine aktionærer videreudlodder dette

udbytte, men som ikke giver en tilsvarende modregningsad-

gang, hvis udbyttet stammer fra et datterselskab, der er etab-

leret i en anden medlemsstat, eftersom denne lovgivning i

dette tilfælde ikke giver ret til en skattegodtgørelse i anledning

af udbytte fra dette datterselskab, for så vidt som der ifølge

Conseil d’États retspraksis er givet medhold i anmodningerne

om tilbagebetaling af forskudsskat opkrævet i strid med EU-

retten som omhandlet i Domstolens dom i sag C-310/09 Ac-

cor (1) med følgende tre begrænsninger:

—

Adgangen til til-

bagebetaling af uretmæssigt opkrævet forskudsskat er be-

grænset af afslaget på at medregne den beskatning, som dat-

terdatterselskaber etableret uden for Frankrig, er udsat for.

—

Adgangen til tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet for-

skudsskater begrænset af de uforholdsmæssige beviskrav.

—

Adgangen til tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet for-

skudsskater begrænset af skattegodtgørelsens begrænsning til

en tredjedel af det i Frankrig videreudloddede udbyttebeløb,

som stammer fra et datterselskab etableret uden for Frankrig,

og samtidig med at Conseil d’État, som forvaltningsdomstol,

der træffer afgørelse i sidste instans, har opstillet disse be-

grænsninger uden at spørge Domstolen om disse begræns-

ninger er forenelige med EU-retten.

—

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Justitsministeriet

04.10.18

C-416/17

Skatteministeriet

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

C-557/17

Y.Z. e.a.

1. Skal artikel 16, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2003/86/EF

af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT

2003, L 251) fortolkes således, at denne bestemmelse er til

hinder for at inddrage en opholdstilladelse, der er meddelt i

forbindelse med en familiesammenføring, såfremt opholdstil-

ladelsen er opnået ved svigagtige oplysninger, men familie-

medlemmet ikke vidste, at der var tale om svigagtige oplys-

ninger? 2. Skal artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsbor-

geres status som fastboende udlændinge (EUT 2004, L 16)

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for at

inddrage en status som fastboende udlænding, såfremt denne

status er opnået ved svigagtige oplysninger, men den fastbo-

ende udlænding ikke vidste, at der var tale om svigagtige op-

lysninger?

Belgien mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20.

juli 2017 i sag T-287/16, Belgien mod Kommissionen

(EU:T:2017:531) ophæves.

—

Kommissionen gennemførel-

sesafgørelse (EU) 2016/417 af 17. marts 2016 (1) annulleres,

for så vidt som den udelukker et beløb på 9 601 619,00 EUR

fra EU-finansiering (budgetpost 6701).

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Daimler mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse SG.B.5/MF/rc

—

sg.dsg1.b.5(2013) 3963453

—

GESTDEM 2013/4643 af 13.

december 2013, annulleres.Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Grækenland mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17.

marts 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse ud-

gifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne

af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2016) 1509),

offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 22.

marts 2016, L 75, s. 16, annulleres: a) for så vidt som denne

udelukker et samlet beløb på 166 797 866,22 EUR, som er af-

holdt under posten Afkoblet direkte støtte for regnskabs-

årene 2012 og 2013, fra EU-finansiering og navnlig fastsæt-

ter: 1) en fast finansiel korrektion på 25 % for 2012 og 2) en

fast finansiel korrektion og en punktvis finansiel korrektion

for 2013, b) for så vidt som denne udelukker et samlet beløb

på 3 880 460,50 EUR, som er afholdt under posten Udvik-

ling af landdistrikterne ELFUL, Akse 1 + 3

—

investerings-

foranstaltninger (2007-2013), fra EU-finansiering og navnlig

fastsætter: 1) en fast finansiel korrektion på 5 % for regn-

skabsårene 2010-2013 vedrørende foranstaltning 125 og 2) en

punktvis korrektion for regnskabsårene 2011-2013, c) for så

vidt som den ikke foretager en fuldstændig gennemførelse af

Den Europæiske Unions Rets endelige dom af 19. november

2015, sag T-107/14, og Den Hellenske Republik således ikke

straks udbetales et beløb på 29 366 975,06 EUR.

—

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

04.10.18

C-587/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

04.10.18

T-128/14

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

04.10.18

T-272/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 975: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/9-18

T-914/16

Proof IT mod EIGE

Påstande:

—

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem

Mænd og Kvinders afgørelse vedtaget i forbindelse med ud-

budsproceduren med henblik på tildelingen af en rammekon-

trakt vedrørende »Vedligeholdelse og ajourføring af EIGE’s

værktøjer og midler til kønsstatistikker«,

EIGE/2016/OPER/01-Parti 1 og EIGE/2016/OPER/01-

Parti 2, og meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 14. oktober

2016, om at afvisesagsøgerens bud og tildele rammekontrak-

ten til tredjemand annulleres.

—

Sagsøgeren tilkendes erstat-

ning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af mi-

stet mulighed og/eller for tabet af selve kontrakten, på 128

480 EUR.

—

EIGE tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

04.10.18