Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 11
Offentligt
1838546_0001.png
Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
20. december 2017
Kontaktperson:
Lotte Rickers Olesen
Lokal nr: 3330
Gibraltar og Brexit
Sammenfatning
Mens Skotland og Nordirland hyppigt nævnes i forbindelse med
Brexit, er der mere stille omkring Gibraltar. Konsekvenserne af at
træde ud af EU kan imidlertid få betydning for det lille klippeområde,
særlig når det handler om fri bevægelighed for arbejdskraft. Denne
note ser på problemstillingerne.
Skilsmisseforhandlingerne mellem Storbritannien og EU har handlet en hel del
om grænseproblematikken mellem Irland og Nordirland. Mens briterne har lovet
at finde en løsning på det problem, lurer en anden grænseproblematik i hori-
sonten
nemlig den mellem Spanien og Gibraltar. Gibraltar har som et britisk
territorium været EU-medlem i længere tid end Spanien
men på ganske sær-
lige vilkår. Nu ønsker Gibraltar, hvor 96 pct. stemte for at blive i EU, også sær-
lige vilkår for relationen til EU efter Brexit.
Denne note ser på de særlige vilkår og på de problematikker, der knytter sig til
Gibraltars forhold til EU
nu og efter Brexit. Indledningsvis gennemgås positi-
onerne for henholdsvis Spanien, Storbritannien og Gibraltar.
EU-note - 2017-18 - E 11: Gibraltar og Brexit
1838546_0002.png
EU-note - 2017-18 - E 11: Gibraltar og Brexit
1838546_0003.png
Spansk ønske om delt suverænitet
Spanien har aldrig slået sig til tåls med britisk suverænitet over det sydligste
punkt på den iberiske halvø. Fra spansk side opfattes det som en anakronisme,
at et europæisk land har en koloni på et andet europæisk lands område.
Den tidligere spanske udenrigsminister, Garcia-Margallo, brugte Brexit-afstem-
ningen i 2016 til at genfremsætte det spanske krav om delt suverænitet og
fremlagde det som en løsning for Gibraltar, der således kunne forblive i EU.
Men den nuværende spanske udenrigsminister, Dastis, har mere pragmatisk
udtalt, at regeringen hellere
adskilt fra Brexit-processen
vil forsøge at over-
bevise lokalbefolkningen om, at delt suverænitet er en god ide.
1
Spanien har hele tiden ønsket at adressere spørgsmålet om suverænitet bila-
teralt med UK i den såkaldte Brysselproces, der begyndte med Brysselaftalen
i starten af 80’erne forud for spansk optagelse i EF.
Det Europæiske Råds retningslinjer for Brexit-forhandlingerne referer til det
spanske ønske om bilaterale diskussioner i forbindelse med Gibraltar:
Når Det Forenede Kongerige forlader Unionen, må ingen aftale mellem EU og
Det Forenede Kongerige finde anvendelse på territoriet Gibraltar uden en aftale
mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige.
2
Da en aftale om fremtidige relationer mellem EU og UK kræver enighed mellem
alle EU-lande, har Spanien de facto vetoret. Men med den nuværende uden-
rigsministers udtalelser tyder det ikke på, at Spanien vil forsøge at løse spørgs-
målet om suverænitet i regi af Brexit-forhandlingerne.
Britisk position om Gibraltar
Theresa Mays regering ønsker, at spørgsmålet om Gibraltar bliver en del af
den samlede aftale mellem EU og UK om de fremtidige relationer.
3
Den britiske
regering ønsker ikke at dele suverænitet med Spanien og har lovet ikke at dis-
kutere dette spørgsmål uden Gibraltars medvirken.
Hvad ønsker Gibraltar?
Befolkningen har ved folkeafstemninger i 1967 og 2002 med flertal på 99 pct.
givet udtryk for et ønske om status quo i forhold til spørgsmålet om suverænitet.
1
Financial Times, 3. maj 2017:
Spain sets sights on Gibraltar model I Brexit talks
Det Europæiske Råds retningslinjer for forhandlinger om britisk udtræden af EU,
april 2017
3
Ifølge en nyere dom fra EU-Domstolen (C-591/15) om onlinespil, Skal Gibraltar og UK EU-retlig
behandles, som om de er en del af en enkelt medlemsstat.
2
EU-note - 2017-18 - E 11: Gibraltar og Brexit
1838546_0004.png
Der er med andre ord ikke opbakning til det spanske ønske om delt suverænitet
i lokalbefolkningen.
Samtidig ønsker befolkningen i Gibraltar at forblive i EU. Stemmeprocenten ved
Brexit-afstemningen i 2016 var oppe på 83,6 pct.
af dem stemte 96 pct. for at
forblive i EU.
Chefministeren på Gibraltar, Picardo, ser gerne en særstatus for Gibraltar, der
tillader fortsat EU-medlemskab, alternativt medlemskab af det indre marked el-
ler en ordning i stil med andre europæiske mikrostater. Andorra, Liechtenstein
og Grønland har været nævnt som modeller.
4
De modeller vender vi tilbage til.
Chefministeren har udtalt, at hvis Gibraltar må forlade det indre marked, vil Gi-
braltar i endnu højere grad vende sine økonomiske aktiviteter mod UK. Stør-
stedelen af kunderne til onlinespil er i forvejen i UK, mens den del af økono-
mien, der er baseret på finansielle tjenesteydelser, både er rettet mod UK og
øvrige EU-lande.
Problematikker i forbindelse med Gibraltars exit fra EU
Fri bevægelighed
Gibraltar er med i EU på særlige vilkår.
5
Gibraltar er nemlig ikke med i tolduni-
onen eller momspolitikken. Det lille klippeområde har ingen landbrug og er der-
for heller ikke med i EU’s
fælleslandbrugspolitik eller fiskeripolitik.
Gibraltar har
samme opt-out som UK på Schengen og Euroen. Til gengæld gælder al øvrig
EU-lovgivning på Gibraltar - også
EU’s fri bevægelighed for borgere, kapital og
tjenesteydelser, men ikke for varer (der er stort set ingen produktion).
Både den frie bevægelighed for tjenesteydelser og for borgere har stor betyd-
ning for territoriets økonomi. Dagligt passerer over 10.000 EU-borgere (primært
spanske) grænsen for at passe deres arbejde i Gibraltar. Det svarer til 40 pct.
af arbejdsstyrken, der bor uden for Gibraltar. Enhver restriktion i den frie bevæ-
gelighed vil med andre ord have alvorlige konsekvenser for økonomien på Gi-
braltar, hvor der ikke er boliger til så mange arbejdstagere.
British Influence and Open Britain, januar 2017:
Brexit & Gibraltar.
EURACTIVE:
Gibraltar lance
une bouée vers l’UE pour échapper au Brexit.
Oktober 2016
5
Ifølge EU-retten er Gibraltar et europæisk område, hvis udenrigsanliggender varetages af en
medlemsstat (art. 355, stk. 3, TEUF), og hvor traktaterne gælder. I akten om tiltrædelsesvilkå-
rene for Danmark, Irland og UK fra 1972 fremgår det, at visse dele af traktaten ikke finder an-
vendelse i Gibraltar.
4
4
EU-note - 2017-18 - E 11: Gibraltar og Brexit
1838546_0005.png
Så mens ophør af den frie bevægelighed for personer ikke er et problem i Nord-
irland på grund af Common Travel Area (som er en slags mini-Schengen mel-
lem UK og Irland), så er det et potentielt stort problem for Gibraltar. Til gengæld
er britisk udtræden af toldunionen ikke et problem for Gibraltar, som det er for
Nordirland, da Gibraltar ikke er medlem af toldunionen i dag.
Fri bevægelighed er imidlertid heller ikke uvæsentligt for den sydlige del af Spa-
nien. Chefministeren har betegnet Gibraltar som en motor for den andalusiske
økonomi
bl.a. på grund af indkomst fra grænsearbejderne og eksport af for-
brugsvarer til Gibraltar. Økonomiske rapporter bekræfter, at Gibraltar har en
positiv betydning for økonomien i det omkringliggende spanske område,
Campo de Gibraltar.
6
Grænseproblematik
Både for arbejdskraft, turisme, vareimport og bortskaffelse af affald er grænse-
passagen enorm vigtig for Gibraltar.
Grænsen mellem Spanien og Gibraltar er allerede i dag det, man kunne kalde
en relativ hård grænse, idet Gibraltar står uden for både toldunionen og Schen-
gensamarbejdet. Det vil sige, at varer og personer i dag kontrolleres ved græn-
sen. Flere mener, at disse kontroller vil være tilstrækkelige, når grænsen bliver
til EU’s ydre grænse.
Brexit behøver med andre ord ikke nødvendigvis at føre
til ekstra grænsekontrol, men det forudsætter god vilje og tillid på begge sider.
Spanien har flere gange skærpet grænsekontrollen med lange køer og økono-
miske tab til følge. Det er bl.a. sket i forbindelse med en strid om et kunstigt rev
ud for Gibraltar i 2013, hvor de økonomiske tab for Gibraltar som følge af køer
ved grænsen skønnes at være på £ 37,5 mio. Gibraltar har i sådanne situatio-
ner vendt sig mod EU, der har fungeret som mægler og anmodet UK og Spa-
nien om at strømline grænsepassagen.
7
Gibraltar mister muligheden for at ap-
pellere til EU, hvis Spanien strammer grebet om grænsen.
Utilfredshed med Gibraltar som skattely
Spanien ser Gibraltars økonomiske model baseret på lave beskatninger som
unfair konkurrence og som decideret skattely. Her vil Spanien kunne finde alli-
erede i EU-kredsen. På Gibraltar er man bekymret for, at området vil blive sår-
bart overfor pres fra EU på skatteområdet, hvis Spanien m.fl. forsøger at presse
den britiske regering til indrømmelser som led i forhandlingerne om en fremtidig
handelsaftale.
6
House of Lords rapport:
Brexit: Gibraltar,
marts 2017
7
Financial Times, 3. April 2017:
Why Britain will be tested over Gibraltar.
House of Lords rapport:
Brexit: Gibraltar,
marts 2017
5
EU-note - 2017-18 - E 11: Gibraltar og Brexit
1838546_0006.png
Samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse
Politi og toldmyndigheder i Spanien og Gibraltar har et omfattende samarbejde
om bekæmpelse af smugling og illegal grænsepassage. EU-samarbejdet spil-
ler her en vigtig rolle f.eks. gennem den europæiske arrestordre, der gør det
nemt at udlevere mistænkte kriminelle, der forsøger at slippe for retsforfølgelse
ved at krydse grænsen. Fortsat deltagelse i arrestordren er ifølge Gibraltars
chefminister i alles interesse. Det svarer til udsagn fra de nordirske politimyn-
digheder.
Lufthavn
Spanien blokerede indtil 2006 for, at Gibraltars lufthavn
blev inkluderet i EU’s
luftfartsbestemmelser. Indtil 2006 opretholdt Spanien restriktioner på civil luft-
fart til og fra lufthavnen. Gibraltars mulighed for adgang til det europæiske luft-
rum efter Brexit er et af de spørgsmål, Gibraltars regering har fokus på. Selv
om over 90 pct. af turisterne er endagsgæster, der passerer grænsen på land-
jorden, så lægger de turister, der kommer via lufthavnen, flere penge i Gibraltar,
da de bliver og overnatter i længere tid.
8
Andre emner
Gibraltar har siden 1990 modtaget EU-finansiering på i alt 60 mio. euro. Disse
midler har spillet en vigtig rolle i den økonomiske udvikling.
9
Muligheder for særordninger:
EU’s
forhold til mikrostater
Som nævnt har chefminister Picardo udtalt, at hvis det ikke lykkes at få et til-
fredsstillende resultat inden for de generelle Brexit-forhandlinger, så vil Gibral-
tar forsøge at få en særordning med EU i stil med dem flere af Europas mikro-
stater har (inden for den nuværende styreform dvs. uden løsrivelse fra UK).
Han har i den forbindelse nævnt Liechtenstein, Andorra og Grønland.
10
Flere mener imidlertid, at det er en urealistisk løsning, idet Spanien ville mod-
sætte sig en særordning.
11
Et andet spørgsmål er, om den britiske regering kan
8
House of Lords rapport:
Brexit: Gibraltar,
marts 2017
House of Lords rapport:
Brexit: Gibraltar,
marts 2017
10
British Influence and Open Britain, januar 2017:
Brexit & Gibraltar
11
Såvel socialdemokraternes leder på Gibraltar som et spansk medlem af Europa-Parlamentet
og en forsker fra tænketanken CEPS har givet udtryk for, at en særordning er utopisk.
EURACTIVE:
Gibraltar lance une bouée vers l’UE pour échapper au Brexit.
Oktober 2016.
House of Lords rapport: Brexit: Gibraltar, marts 2017
9
6
EU-note - 2017-18 - E 11: Gibraltar og Brexit
1838546_0007.png
imødekomme et ønske om en særordning uden tilsvarende krav om særlige
vilkår for Skotland, Nordirland, London og andre britiske områder, hvor et flertal
stemte
remain.
Desuden er det et åbent spørgsmål, hvorvidt mikrostaternes
relationer til EU er en attraktiv model for Gibraltar. Som skemaet nedenfor viser,
er flere af dem med i euroen, de facto i Schengen, og delvis i momsreglerne og
toldunionen
alt sammen noget, Gibraltar står udenfor i dag. Kun Liechtenstein
er en del af det indre marked gennem EØS-aftalen (sammen med Norge og
Island). Grønland er om et oversøisk territorie (OLT) i sin egen kategori.
Mikrostat
EU’s i dre
Varer
Andorra
Monaco
San Marino
Liechtenstein
Vatikanet
Sammenligning
Gibraltar
Grønland
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Envejs*
Ja
Nej
Medlem af
EU
Ja (OLT)
Ingen told,
afgifter,
kvoter
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
arked
ed fri bevægelighed for
Personer
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Kapital
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Associe-
ringsaftale
Forhandler
Forhandler
Forhandler
Ja (EØS)
Nej
EU’s told-
område
Delvis
Ja
Delvis
Nej
Delvis
EU’s
moms-
regler
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
De facto
Åben
grænse
Ja
Nej
Ja
Åben
grænse
Eurozonen
Schengen
Tjeneste-
ydelser
Nej
Nej
Nej
*
Grønlændere har dansk statsborgerskab. I det øjeblik de rejser til Danmark, er de dermed også
EU-borgere med de rettigheder (ret til fri bevægelighed i EU), det medfører. EU-borgere har
derimod ikke ret til at bosætte sig i Grønland uden en arbejds-/opholdstilladelse.
Afslutning
Der er mange åbne spørgsmål, når det handler om Gibraltars fremtid uden for
EU. Alt afhænger af, hvilket fremtidig relation briterne forhandler sig frem til med
EU, særlig i forhold til adgang til det indre marked for tjenesteydelser og fri
bevægelighed for arbejdskraft, samt Spaniens reaktion. Det bliver desuden vig-
tigt, om Spanien, Gibraltar og Storbritannien finder en struktur for fremtidig di-
alog, når de mister det fælles forum, de har gennem deres medlemskab af EU.
7
EU-note - 2017-18 - E 11: Gibraltar og Brexit
1838546_0008.png
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-
ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-
gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
8