EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 27
Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

8. maj 2018

Kontaktperson:

Martin Jørgensen

Lokalnr: 3622

Den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Sammenfatning

Kommissionen har fremsat forslaget til EU-budgetrammen for 2021-

2027 med et samlet niveau på 1,11 pct. af de 27 EU-landes BNI.

Det svarer til 1.279 mia. euro i løbende priser, eller ca. 9.530 mia. kr.

Der er tale om en stigning fra rammen for 2014-2020, der udgør 1,0

pct. af BNI. Den nye ramme prioriterer udgifter til sikkerhed, migration,

grænseforvaltningen og forskning, mens de traditionelt tunge budget-

områder som landbrug og samhørighed beskæres. Kommissionen fo-

reslår samtidig en række nye indtægtskilder til EU-budgettet.

Som noget nyt foreslår Kommissionen, at støtten fra EU-budgettet gø-

res direkte betinget af overholdelse af retsstatsprincippet.

Indledning

Kampen om

EU’s

fremtidige budgetramme blev den 2. maj 2018 for alvor

skudt i gang med Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme

for 2021-2027. Finansieringen af budgettet er også en del af forslagspakken

og herunder kriterierne for de enkelte medlemslandes bidrag til EU-budgettet.

Forhandlingerne

om den næste ramme for EU’s budget er denne gang ekstra

udfordret af Brexit, da Storbritannien som nettobidragsyder efterlader et årligt

Forslagene i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 omfatter en medde-

lelse og syv forslag til retsakter (se bilag 2).

1/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

hul i budgettet på ca. 10 mia. euro. Hertil kommer ønsket om at øge indsatsen

på en række prioriterede områder som f.eks. sikkerhed, migration, grænsefor-

valtningen og forskning. Endelig vil ambitionen om at knytte betalinger fra

budgettet til overholdelse af retsstatsprincippet sikkert ikke falde i god jord hos

alle medlemslandene.

Den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Kommissionens forslag til forpligtigelser

i den overordnede finansielle ramme

i perioden 2021-2027 udgør 1,11 pct. af de 27 medlemslandes samlede brut-

tonationalindkomst (BNI). Det svarer til 1.135 mia. euro i faste 2018-priser og

1.279 mia. euro i løbende priser eller henholdsvis 8.451 mia. kr. og 9.530 mia.

kr. Niveauet i den nuværende ramme for 2014-2020 er på 1,00 pct. af BNI for

de 28 medlemslande. Det svarer til 1,13 pct. af BNI for EU-27 uden Storbri-

tannien.

Rammen for betalingerne udgør i forslaget for 2021-2027 1,08 pct. af BNI,

hvilket svarer til 1.105 mia. euro i faste 2018-priser og 1.246 mia. euro i lø-

bende priser. I danske kr. beløber det sig til henholdsvis 8.229 mia. kr. og

9.283 mia. kr. Det er betalingerne, der har direkte betydning for medlemslan-

denes årlige bidrag til EU-budgettet.

Hvad er den flerårige finan-

sielle ramme?

EU har indført et system, hvor

der for mindst 5 år ad gangen

sættes nogle øvre grænser for,

hvor store de årlige EU-bud-

getter kan være. Der er samti-

dig også øvre grænser for,

hvor mange penge der kan gå

til de enkelte budgetkategorier.

Der er ikke tale om flerårige

budgetter, men flerårige ram-

mer for de årlige budgetter.

Den første flerårige ramme

blev vedtaget for perioden

1988-1992 (Delors I) og skulle

tage højde for optagelsen af

EU-budgetrammer i pct. af BNI

Uden udgifter til UK og i pct. af EU27 BNI

1,25

1,09

1,12

1,00

1,13

1,11

Spanien og Portugal samt am-

bitionerne i fællesakten om det

indre marked.

Med Lissabontraktaten i 2009

blev systemet med de flerårige

finansielle rammer skrevet ind i

traktaten (artikel

312 TEUF).

1993-1999

2000-2006

2007-2013

2014-2020

2021-2027

Forpligtigelser er løfter om betalinger, som ikke nødvendigvis bliver udbetalt i det pågældende

år, men som typisk strækker sig over flere år. Betalingerne er derimod de faktiske beløb, der kan

udbetales fra EU-budgettet i et givent år.

2/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Hertil kommer en række budgetinstrumenter

i form af fonde og faciliteter,

som ikke er en del af den flerårige finansielle ramme. De udgør samlet 29,4

mia. euro (løbende priser) og 26,0 mia. euro (faste 2018-priser) i 2021-2027.

Hvis disse instrumenter regnes med, kommer den samlede ramme op på 1,14

pct. af BNI.

Budgetrammen er inddelt i syv overordnede budgetkategorier, der her er angi-

vet i mia. euro og løbende priser. Samlet ramme: 1.279,408 mia. euro.

1. Det indre marked, innovation og det digitale: 187,370

a. Forskning og innovation: 102,573

b. Europæiske strategiske investeringer: 49,973

c. Det indre marked: 6,391

d. Rummet: 16,235

2. Samhørighed og værdier: 442,412

a. Regional udvikling og samhørighed: 273,240

b. Den Økonomiske og Monetære Union: 25,113

c. Investering i mennesker, social samhørighed m.v.: 139,530

3. Naturressourcer og miljø: 378,920

a. Landbrugs- og havpolitik: 372,264

b. Miljø- og klimaindsats: 5,739

4. Migration og grænseforvaltning: 34,902

a. Migration: 11,280

b. Grænseforvaltning: 21,331

5. Sikkerhed og forsvar: 27.515

a. Sikkerhed: 4,806

b. Forsvar: 19,500

c. Kriserespons: 1,400

6. Naboområder og verden: 123,002

a. Foranstaltninger udadtil: 105,219

b. Førtiltrædelsesbistand: 14,500

7. Europæisk offentlig forvaltning: 85,287

a. Europaskoler og pensioner: 19,259

De særlige instrumenter omfatter nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,

fleksibilitetsinstrumentet, investeringsstabilitetsfunktionen og den europæiske fredsfacilitet.

3/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

b. Institutionernes administrationsudgifter: 66,028

Flerårige finansielle ramme 2021-2027, mio. euro, løbende priser

1.279.408 mio euro = 1,11 pct. af EU27 BNI

85.287; 7%

1. Det indre marked, innovation og

det digitale

2. Samhørighed og værdier

3. Naturressourcer og miljø

4. Migration og grænseforvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

123.002; 9%

27.515; 2%

34.902; 3%

187.370; 15%

442.412; 34%

6. Naboområder og verden

378.920; 30%

7. Europæisk offentlig forvaltning

Nye elementer i Kommissionens forslag:



Kommissionen foreslår en særlig mekanisme, der skal sikre en for-

svarlig økonomisk forvaltning af de tildelte midler via EU-budgettet,

hvilket forudsætter, at retsstatsprincippet er overholdt. Hvis det ikke er

tilfældet, kan EU-midlerne suspenderes eller begrænses.

Til efterlevelse af bl.a. Paris-aftalen er der klimatiltag for i alt 320 mia.

euro svarende til 25 pct. af den finansielle ramme. Klimatiltagene er

indarbejdet på tværs af programmerne, men især i forbindelse med

samhørighedspolitikken, regional udvikling, energi, transport, forsk-

ning og innovation, landbrugspolitikken samt udviklingspolitikken.

Kommissionen foreslår også, at den mellemstatslige Europæiske Ud-

viklingsfond

bliver en del af EU-budgettet. Af den samlede finansielle



I perioden 2014-2020 (11. EUF) har udviklingsfonden et budget på 30,5 mia. euro. Heraf bidra-

ger Danmark med 604,2 mio. euro.

4/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027



ramme på 1,11 pct. af de 27 EU-landes BNI udgør udviklingsfonden

0,03 pct. af BNI.

Kommissionen foreslår to nye instrumenter inden for

ØMU’en.

Det

første skal støtte landenes reformindsats og kommende eurolandes

tilpasning, og det andet skal sikre investeringsniveauet i tilfælde af, at

et land rammes af et asymmetrisk chok.

Kommissionens forslag skærer det nuværende antal af programmer

under budgettet ned fra 58 til 37.

Det indre marked, innovation og det digitale: 187,4 mia. euro (14,7 pct.)

Budgetkategorien omfatter forskning og innovation (102,6 mia. euro), strategi-

ske investeringer (50,0 mia. euro), det indre marked (6,4 mia. euro) samt rum-

met (16,2 mia. euro).

Forskning og innovation er blandt de opprioriterede områder i forslaget til den

nye finansielle ramme, hvilket gør sig gældende for

Horizon Europe,

der er

EU’s store

forsknings- og innovationsprogram. Horizon Europe har en samlet

ramme i perioden på 97,6 mia. euro. På investeringsområdet oprettes en ny

Invest EU-fond,

der med en ramme på 15,2 mia. euro via EU-garantier skal

mobilisere finansiering til investeringer på op til 650 mia. euro. En anden ny-

skabelse er

Programmet for det digitale Europa,

der skal sikre fordelene ved

den digitale transformation. Her er rammen på 9,2 mia. euro, som bl.a. skal

gå til investeringer i højhastighedscomputere og data, kunstig intelligens, cy-

bersikkerhed og avancerede digitale færdigheder. Programmet vil også støtte

den digitale transformation af offentlige services. Der er også afsat 3 mia.

euro til det digitale område under den såkaldte

Connecting Europe Facilitet,

der også omfatter en ramme på 12,8 mia. euro til transport og 8,7 mia. euro til

energi.

Kommissionen fremlægger sektorprogrammer på området den 6., 7. og 8.

juni.

Samhørighed og værdier: 442,4 mia. euro (34,6 pct.)

Samhørighedsområdet bliver ifølge Kommissionen beskåret med 7 pct. i for-

hold til den nuværende finansielle ramme.

Under budgetkategorien er Den Regionale Udviklingsfond og Samhørigheds-

fonden, der tilsammen har en ramme på 273 mia. euro i perioden. Hertil kom-

mer Socialfondens ramme på 101 mia. euro. Fondene vil i højere grad blive

5/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

koblet til det europæiske semester

og vækstfremmende reformer. I forhold til

den regionale udvikling vil der være en større grad af national medfinansie-

ring. På samhørighedsområdet vil det vigtigste tildelingskriterium fortsat være

det relative bruttonationalprodukt pr. indbygger, men der vil blive taget hensyn

til andre faktorer som arbejdsløshed (især ungdomsarbejdsløshed), klimafor-

andringer og modtagelse og integration af migranter.

Selv om området samlet set beskæres, er det dog afsat flere midler til pro-

grammer rettet mod unge, herunder 30 mia. euro til Erasmus+.

Kommissionen fremsætter den 29. maj sektorprogrammet for samhørigheds-

området.

To nye instrumenter under ØMU’en

De to instrumenter skal understøtte reformer

og opretholde investeringsni-

veauet i tilfælde af, at et land rammes af et asymmetrisk chok. Det drejer sig

om:



Reformstøtteprogram på 25 mia. euro i perioden til finansiel og tek-

nisk bistand til medlemslandenes reformindsats på EU’s prioriterede

områder, især som led i det europæiske semester. Der vil også være

støtte til kommende eurolandes tilpasning

Investeringsstabiliseringsfunktion på op til 30 mia. euro i form af lån

med sikkerhed i EU-budgettet samt finansiel støtte til dækning af ren-

teomkostninger.



Begge mekanismer er åbne for ikke-eurolande, men investeringsstabilise-

ringsfunktionen er primært tiltænkt eurolande. Ikke-eurolande kan dog deltage

i investeringsfunktionen, hvis de bidrager til finansieringen af den finansielle

støtte til dækning af renteomkostningerne.

Det europæiske semester er et årligt forløb, hvor medlemslandenes økonomiske politikker sam-

ordnes, og hvor medlemslandene modtager anbefalinger om at gennemføre landespecifikke

tiltag, eksempelvis strukturreformer på forskellige områder.

Reformerne vil blive fremsat via landenes nationale reformprogrammer på baggrund af udfor-

dringer identificeret i forbindelse med det europæiske semester. Det omfatter reformer af pro-

dukt- og arbejdsmarkedet, uddannelsesområdet, skattereformer, udvikling af kapitalmarke-

derne, forbedring af virksomhedsrammerne, investeringer i human capital og reformer af den

offentlige administration.

Bulgarien er i øjeblikket det eneste ikke-euroland, som planlægger at deltage i fastkurssamar-

bejdet ERM II, som er en forudsætning for eurodeltagelse.

6/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Naturressourcer og miljø: 378,9 mia. euro (29,6 pct.)

Under denne budgetkategori er den fælles landbrugspolitik samt miljø- og kli-

matiltag. Landbrugspolitikken beskæres ifølge Kommissionen med 5 pct. i for-

hold til den nuværende ramme.

De samlede landbrugsudgifter vil udgøre 365 mia. euro, hvoraf 286,2 mia.

euro går til markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger (søjle I), mens

78,8 mia. euro går til udvikling af landdistrikterne (søjle II). Der vil være en

større national medfinansiering i forbindelse med udvikling af landdistrikterne.

Under forskningsprogrammet Horizon Europe vil 10 mia. euro være sat af til

forskning og innovation i forbindelse med fødevarer, landbrug, udvikling af

landdistrikter og bioøkonomi.

Kommissionen lægger op til et øvre loft for den enkelte bedrifts støtte, hvor-

med støtten i højere grad vil kanaliseres mod mellemstore og mindre bedrif-

ter. Den direkte støtte pr. hektar vil fortsat konvergere mod EU-gennemsnittet.

For de direkte betalingers vedkommende vil der være et forstærket krav om

tilknyttede miljø- og klimatiltag. Kommissionen foreslår også en ny krisere-

serve til håndtering af uforudsete udviklinger på de internationale markeder el-

ler specifikke choks i landbrugssektoren som følge af tiltag fra lande uden for

EU.

Miljødelen udgøres primært af LIFE-programmet til miljø- og klimatiltag med

5,5 mia. euro.

De nærmere bestemmelser vil fremgå af Kommissionens forslag til sektorpro-

grammet for landbrugsområdet, som fremsættes den 1. juni.

Migration og grænseforvaltning: 34,9 mia. euro (2,7 pct.)

Forvaltningen af de ydre grænser har sammen med migrations- og asylområ-

det fået tilført ekstra ressourcer i den foreslåede finansielle ramme, så den

udgør 34,9 mia. euro mod 13 mia. euro i 2014-2020. Konkret foreslår Kom-

missionen en ny integreret grænseforvaltningsfond med en ramme på 9,3

mia. euro. Fonden skal

støtte medlemslandene i sikringen af EU’s fælles ydre

grænser og hjælpe medlemslandene med toldkontrollen. Asyl- og Migrations-

fonden vil med en ramme på 10,4 mia. euro hjælpe medlemslandene med

håndteringen af migrationsflowet og tiltag mod illegal migration. Der vil også

være støtte til tilbageføring af illegale migranter til deres hjemlande.

Kommissionen foreslår endvidere at øge antallet af grænsevagter i Frontex

fra de nuværende 1.500 til 10.000 i 2027.

7/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

De nærmere detaljer vil blive fremlagt af Kommissionen den 12. juni.

Sikkerhed og forsvar: 27,5 mia. euro (2,2 pct.)

Under budgetrammen er der afsat 4,8 mia. euro til sikkerhed og 19,5 mia.

euro til forsvarsområdet, herunder 13 mia. euro til en ny europæisk forsvars-

fond. Fonden har to formål: forskning (4,1 mia. euro) og medfinansiering af

projekter til udvikling af forsvarskapaciteter (8,9 mia. euro).

Naboområder og verden: 123,0 mia. euro (9,6 pct.)

Kommissionen foreslår at samle de fleste eksisterende instrumenter på det

eksterne område i et samlet nyt instrumentet for naboskab, udvikling og inter-

nationalt samarbejde med en ramme på 89,5 mia. euro. Instrumentet vil inde-

holde følgende elementer: en geografisk søjle (forbehold de geografiske regi-

oner, specielt naboskabslande og Afrika), en tematisk søjle (globale emner),

en hurtig responssøjle (krisehåndtering og konfliktforebyggelse), en stødpude

til nuværende eller kommende vigtige prioriteter (herunder migrationspres)

samt en ny investeringsarkitektur (til yderligere ressourcer fra donorer eller

den private sektor).

Kommissionen foreslår som nævnt også at inddrage Den Europæiske Udvik-

lingsfond i EU-budgettet.

Budgetkategorien omfatter også støtte til kommende EU-lande med en

ramme på 14,5 mia. euro, humanitær hjælp på 11 mia. euro samt midler til

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på 3 mia. euro. Der er også afsat

midler til de oversøiske lande og territorier (OLT), som bl.a. omfatter Grøn-

land, på 500 mio. euro.

Kommissionen fremlægger sektorprogrammerne på området den 14. juni.

Europæisk offentlig forvaltning: 85,3 mia. euro (6,7 pct.)

Budgetkategorien dækker administrationsudgifterne til EU-institutionerne med

en ramme på 66,0 mia. euro samt udgifter til europaskoler og pensioner på

19,3 mia. euro.

8/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Overholdelse af retsstatsprincippet

Kommissionen forslår en ny mekanisme

, som skal sikre en forsvarlig økono-

misk forvaltning af de tildelte midler via EU-budgettet. Det forudsætter ifølge

Kommissionen, at retsstatsprincippet er overholdt, så der er et velfungerende

retsvæsen, så svig og korruption bliver straffet. Hvis Kommissionen vurderer,

at det ikke er tilfældet, så kan midler fra de forskellige støtteprogrammer su-

spenderes eller begrænses svarende til omfanget af medlemslandets syste-

matiske mangler på retsområdet. Det vil dog ikke ramme de individuelle mod-

tagere af EU-midler, da det pågældende medlemsland vil være forpligtet til at

gennemføre de berørte programmer og udbetale penge til støttemodtagerne.

Mekanismen vil gælde for EU-støtte fra alle fonde med delt administration

mellem Kommissionen og nationale myndigheder samt fonde med direkte og

indirekte administration fra Kommissionen, når modtageren er en offentlig

myndighed.

Det kræver et kvalificeret flertal i Rådet at modsætte sig Kommissionens for-

slag om suspension eller begrænsning af midlerne til et medlemsland.

Fleksibilitet

Da systemet med en flerårig finansiel ramme jo i sagens natur lægger en øvre

ramme over udgifterne og betalingerne samt niveauet for de enkelte udgifts-

kategorier, kan der være behov for en vis fleksibilitet i tilfælde af uforudsete

udgifter. Derfor indeholder forslaget også en udbygning af de fleksibilitetsbe-

stemmelser, som allerede er indeholdt i den nuværende finansielle ramme.

Kommissionen foreslår bl.a., at der oprettes en

EU-reserve,

som består af de

margener, der er tilbage under loftet for forpligtigelser for det foregående

regnskabsår, og af de midler, der er forpligtet på EU-budgettet, men i sidste

ende ikke udnyttet til gennemførelsen af programmer. Reserven er tiltænkt

uforudsete begivenheder og nødsituationer inden for bl.a. sikkerhed og migra-

tion.

KOM (2018) 0324:

Forslag til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af genera-

liserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forslaget skal vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige beslutningsprocedure, hvor Rådet

kan vedtage forslaget med et kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag vil automatisk være vedtaget efter en måned, hvis Rådet ikke kan møn-

stre et kvalificeret flertal imod forslaget.

9/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Kommissionen foreslår, at loftet for betalinger i perioden 2021-2027 fra 2022

skal kunne justeres opad med et beløb svarende til forskellen mellem de gen-

nemførte betalinger og loftet for betalinger året før. I den nuværende ramme

er der en begrænsning på, hvor meget der kan opskrives, men begrænsnin-

gen er undladt i det nye forslag.

Det er i dag muligt, at overføre 10 pct. af midlerne fra et program til et andet

under samme udgiftsområde. Kommissionen foreslår, at beløbet hæves til 15

pct.

Indtægter (egne indtægter)

Som en del af pakken om den flerårige finansielle ramme har Kommissionen

fremsat et forslag til en ny afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter

Ordningen indeholder en beskrivelse af de indtægtskilder, som EU-budgettet

finansieres af, og metoden til beregning af de enkelte medlemslandes bidrag

til budgettet.

Indtægterne til finansiering af EU’s budget består i dag af:



Afgifter i forbindelse med EU's markedsordning for sukker.

Toldindtægter fra EU's samhandel med lande udenfor EU.

Et momsbidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet sats

på 0,30 pct. af et harmoniseret momsberegningsgrundlag.

Et BNI-bidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet procent-

sats af medlemslandenes BNI (bruttonationalindkomst).

Omkring 15 pct. af budgetindtægterne kommer fra told og afgifter, 12 pct. fra

det momsbaserede bidrag og 73 pct. fra landenes BNI-bidrag.

Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye typer af egne indtægter:



20 pct. af indtægterne fra handlen med CO2-kvoter under emissions-

handelssystemet (ca. 3 mia. euro om året).

3 pct. af det kommende fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag

(CCCTB-forslaget

) (ca. 12 mia. euro om året).

KOM (2018) 0325:

Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne

indtægter.

KOM (2016) 0683:

Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

10/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027



Et bidrag fra de enkelte medlemslande svarende til 0,8 euro pr. kilo

plastemballageaffald, der ikke kan genanvendes (ca. 7 mia. euro om

året).

Samlet skulle de nye indtægtskilder kunne bidrage med ca. 22 mia. euro om

året, hvilket svarer til ca. 12 pct. af indtægterne. Det skulle efter Kommissio-

nens beregninger kunne reducere BNI-bidraget fra landene fra de nuværende

omkring 72 pct. til 58 pct. af de samlede indtægter.

Kommissionen foreslår også, at nedsætte den del af de opkrævede toldind-

tægter som medlemslandene kan beholde til administration fra 20 til 10 pct.

Kommissionen ønsker også at hæve den øvre grænse for EU’s egne indtæg-

ter fra 1,20 til 1,29 pct. af BNI.

Rabatter

De rabatter der er knyttet til Storbritanniens rabat (rabat på rabatten)

bortfal-

der i sagens natur med Brexit, men under den nuværende ramme er der yder-

ligere to typer af rabatter. Tyskland, Holland og Sverige har en rabat på det

momsbaserede bidrag

og Østrig, Holland, Sverige og Danmark

har en ra-

bat på BNI-bidraget.

Kommissionen foreslår, at alle rabatordninger afskaffes. Det skal dog ske

gradvis over 5 år, så de først er helt udfasede efter 2025. Selvom grundlaget

for rabatten på betalingen til Storbritanniens rabat for Tyskland, Holland, Øst-

rig og Sveriges vedkommende forsvinder med Brexit, vil de blive kompenseret

for denne rabat i forbindelse med udfasningen. Her omregnes alle rabattyper,

med udgangspunkt i niveauet i 2020, til en bruttorabat på landenes BNI-bi-

drag.

For Danmarks vedkommende vil BNI-rabatten udgøre 118 mio. euro i 2021,

94 mio. euro i 2022, 71 mio. euro i 2023, 47 mio. euro i 2024 og 24 mio. euro i

2025. Alle beløb er i 2018-priser. Udgifterne til rabatterne bliver betalt af alle

medlemslandene (herunder Danmark) ud fra deres andel i EU’s samlede BNI.

Det beløb som Tyskland, Holland, Østrig og Sverige i kraft af deres BNI-andele skulle betale til

finansieringen af Storbritanniens rabat er reduceret til en fjerdedel.

De betaler en reduceret sats på 0,15 pct. af det harmoniserede momsgrundlag, hvor standard-

satsen er 0,30 pct.

Danmarks rabat udgør omkring en mia. kroner om året, men er formelt fastsat til en bruttorabat

på 130 mio. euro målt i 2011-priser.

11/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Det betyder, at Danmarks rabat på BNI-bidraget i 2021 netto vil udgøre ca. 7

mio. euro, hvilket dog skal sammenholdes med, at Danmark uden rabatten

ville skulle betale 115 mio. euro til finansieringen af de andre landes rabatter.

Udfasning af rabatter 2021-2025 (mio. euro, 2018-priser)

5.000

110

118

4.500

578

4.000

3.500

3.000

1.007

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Østrig

Danmark

Sverige

Holland

Tyskland

2021

110

118

578

1.259

2.799

Tyskland

2022

462

1.007

2.239

Holland

2023

347

755

1.679

Sverige

Danmark

2024

231

503

1.119

Østrig

2025

116

252

560

347

755

231

2.799

2.239

1.679

1.119

560

116

252

503

1.259

462

Vanskelige forhandlinger i vente

Forordningen om den flerårige finansielle ramme skal vedtages efter en sær-

lig lovgivningsprocedure med enstemmighed i Rådet efter godkendelse i Eu-

ropa-Parlamentet

. Før Rådet kan tage stilling, skal der også opnås enighed

blandt EU’s stats-

og regeringschefer i Det Europæiske Råd.

Der er tale om et såkaldt absolut flertal, hvilket vil sige et flertal af alle Parlamentets medlem-

mer. Et absolut flertal svarer på nuværende tidspunkt til 376 medlemmer.

12/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Finansieringen af EU-budgettet

i form af afgørelsen om ordningen for EU’s

egne indtægter skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Eu-

ropa-Parlamentet. Afgørelsen skal efterfølgende godkendes af EU-landenes

nationale parlamenter.

Kommissionen lægger op til enighed inden EU-topmødet i den rumænske by

Sibiu den 9. maj 2019, hvilket flere medlemslande dog vurderer som ureali-

stisk.

Da den finansielle ramme for 2014-2020 skulle forhandles på plads, gik der

næsten 2,5 år fra Kommissionens forslag til den endelige vedtagelse af ram-

men i Rådet

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til den flerårige finansielle ramme og

EU’s indtægter

den 14. marts i to beslutninger

. Europa-Parlamentet ønsker

bl.a. et udgiftsniveau på 1,3 pct. af medlemslandenes BNI til at betale for nye

prioriterede områder som innovation, sikkerhed og migration uden beskæring

af landbrugs- og samhørighedsudgifterne. Parlamentet støtter sanktionering

af medlemslande, som ikke overholder retsstatsprincippet, men ikke de ende-

lige støttemodtagere. Parlamentet ønsker nye egne indtægter og afskaffelse

af alle rabatordninger.

Europa-Parlamentet forventes at tage stilling til Kommissionens forslag i en ny

beslutning i slutningen af maj. Europa-Parlamentet har i øvrigt tilkendegivet,

at forslaget til den flerårige finansielle ramme samt forslaget til egne indtægter

og de kommende forslag til retsakter på de berørte politikområder vil blive be-

handlet som en samlet pakke under de kommende forhandlinger med Rådet.

EU-budgettet og Danmark

Under den nuværende finansielle ramme for 2014-2020 er medlemslandenes

faktiske betalinger til EU-budgettet og betalingerne fra EU-budgettet til med-

lemslandene opgjort for årene 2014-2016.

Kommissionens forslag blev fremsat den 29. juni 2011. Den 8. februar 2013 nåede stats- og

regeringscheferne til enighed om forslaget, og den 27. juni blev der indgået en aftale med Eu-

ropa-Parlamentet, der efterfølgende godkendte forslaget den 19. november. Den 2. december

2013 kunne Rådet formelt vedtage den finansielle ramme for 2014-2020.

Den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter

2020

Reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

13/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

I perioden har Danmark årligt bidraget med gennemsnitligt 2,473 mia. euro

svarende til 18,45 mia. kr. Danmark har modtaget 1,491 mia. euro svarende til

11,13 mia. kr. Midlerne til Danmark kommer primært fra EU-budgettets ud-

giftskategori for landbrugsområdet (ca. 70 pct.), forskning og innovation (ca.

11 pct.) samt samhørighedsområdet (ca. 7 pct.).

Danmark er som det fremgår nettobidragsyder, og hvis man anvender Kom-

missionen opgørelsesmetode

har det danske nettobidrag i perioden årligt

været på 755 mio. euro eller ca. 5,63 mia. kr.

I EU-budgettet for 2018 er Danmark budgetteret til at skulle betale 2,75 mia.

euro svarende til 20,5 mia. kr.

Hvilken betydning har Kommissionens forslag for det danske bidrag?

Det er forbundet med stor usikkerhed, at sige noget om Kommissionens for-

slags betydning for udviklingen i det danske bidrag til EU-budgettet, bl.a. fordi

man ikke kender den fremtidige udvikling i en række af indtægtskilderne og

det relative BNI-forhold m.v. Det må dog forventes, at bidraget vil stige med

Kommissionens forslag.

Gennemsnitligt årligt bidrag i perioden

Hvis man skal forsøge at lave en sådan beregning, kan det f.eks. gøres for

det gennemsnitlige årlige danske bidrag i perioden 2021-2027, hvor man an-

tager, at Kommissionens forslag til nye indtægtskilder er vedtaget, og at de

ikke betragtes som nationale bidrag. Det vil ud fra Danmarks andel

af told

og afgifter, det momsbaserede bidrag og BNI-bidraget

i perioden betyde et

gennemsnitligt dansk bidrag på omkring 3,4 mia. euro om året svarende til

25,2 mia. kr.

Beregningen bygger på, at niveauet for betalinger i løbende priser, i gennem-

snit ligger på 178 mia. euro om året i perioden 2021-2027. Kommissionen har

Kommissionens metode ser på det enkelte lands relative andel af de samlede betalinger til EU-

budgettet sammenholdt med landets relative andel af betalingerne fra EU-budgettet. Der er

altså ikke tale om en nettoopgørelse svarende til forskellen mellem faktiske ind- og udbetalin-

ger via EU-budgettet.

Danmarks andel af told og afgifter, det momsbaserede bidrag og BNI-bidraget er baseret på

andelen i EU-budgettet for 2018 uden Storbritannien.

Der er taget højde for den danske rabat på BNI-bidraget, men den er relativt begrænset pga.

udfasningen af rabatterne samt det danske bidrag til finansiering af rabatterne for Tyskland,

Østrig, Holland og Sverige.

14/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

beregnet, at told og afgifter forventes at udgøre gennemsnitligt 26 mia. euro

om året, det momsbaserede bidrag 25 mia. euro og BNI-bidraget 103 mia.

euro. Hertil kommer de 22 mia. euro fra de nye indtægter samt 2 mia. euro fra

såkaldte andre indtægter (bøder m.v.).

Bidrag i 2021 med de nuværende indtægtskilder

Hvis man i stedet prøver at beregne, hvad det danske budgetbidrag vil blive i

det første år af budgetperioden - altså i 2021

–

men modsat det første eksem-

pel antager, at de nye indtægtskilder ikke bliver vedtaget, og at man fortsat

anvender de nuværende indtægtskilder, vil man nå frem til et dansk budgetbi-

drag på omkring 3,3 mia. euro eller ca. 24,6 mia. kr. Beregningen bygger på

en rammen for betalinger på 159,359 mia. euro i løbende priser samt ligesom

i det første eksempel på en reduceret sats på 10 pct. for administration af

toldopkrævningen samt det nye regime for rabatordningerne.

Det er desuden forudsat, at der ikke kommer ekstra indtægter til budgetter i

form af eksempelvis betalinger fra Storbritannien for deltagelse i visse pro-

grammer efter Brexit. Der er heller ikke taget højde for, at Brexit kan medføre,

at en del af de toldindtægter, der i dag opkræves i Storbritannien, kan blive

kanaliseret til andre medlemslande efter Brexit. Der også et finansielt mellem-

værende mellem EU og Storbritannien i forbindelse med udtrædelsen, som

kan tilfalde EU-budgettet. Beregningerne er også baserede på de 27 med-

lemslandenes nuværende andele af EU’s samlede BNI

samt niveauet for told

og den momsbaserede indtægt. Niveauet for de såkaldte andre indtægter har

i perioden 2014-2016 været relativt højt - omkring 10 mia. euro -, hvilket også

indgår i beregningerne. Endelig er det forudsat, at rammen for betalinger i

2021 udnyttes fuldt ud i det faktiske budget for 2021.

Fremtidige indtægter fra EU-budgettet

De fremtidige danske indtægter fra EU-budgettet vil afhænge af de nærmere

kriterier for at modtage støtte, som vil fremgå af de sektorprogrammer, som

snart vil blive fremlagt. Som nævnt er der f.eks. planer om, at sætte et loft for

den maksimale direkte støtte pr. landbrugsbedrift.

15/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Bilag:

Den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Mio. euro, løbende priser

16/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Mio. euro, faste 2018-priser

17/18

EU-note - 2017-18 - E 27: EU-note om den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Bilag 2: Kommissionens pakke af forslag i relation til den flerårige finan-

sielle ramme 2021-2027

Kommissionens forslagspakken indeholder en meddelelse og syv forslag til

retsakter:

KOM (2018) 0321:

Kommissionens meddelelse om den flerårige finansielle

ramme for 2021-2027.

KOM (2018) 0322:

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den fler-

årige finansielle ramme for årene 2021-2027.

KOM (2018) 0323:

Forslag til Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parla-

mentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på

budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.

KOM (2018) 0324:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i med-

lemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet.

KOM (2018) 0325:

Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Euro-

pæiske Unions egne indtægter.

KOM (2018) 0326:

Forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren

for overdragelse af de egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede

selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske Unions emissionshandelssy-

stem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om foranstalt-

ningerne for at opfylde likviditetskrav.

KOM (2018) 0327:

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af gennem-

førelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne ind-

tægter.

KOM (2018) 0328:

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forord-

ning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet op-

krævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften.

18/18