Europaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
1. juni 2018
Kontaktperson:
Morten Knudsen
Lokalnr: 3695
EU-Kommissionen foreslår tiltag, som skal begrænse engangsplastpro-
dukter
Sammenfatning
Europa-Kommissionen foreslår ny EU-lovgivning, som skal re-
ducere det skadelige plastaffald, som mange steder dukker op
på de europæiske kyster. Forslaget er en opfølgning på Kom-
missionens plaststrategi fra tidligere i år. Kommissionen fore-
slår et egentligt forbud mod markedsføring af en række en-
gangsplastprodukter såsom sugerør og vatpinde. Hertil kom-
mer vedtagelsen af nationale reduktionsmål for andre produk-
ter samt udvidet producentansvar for en gruppe plastproduk-
ter.
I. Baggrund
70 pct. af alt havaffald i Europa består af engangsplastprodukter og efterladte
eller mistede fiskeredskaber. Det skal et nyt sæt EU-regler rette op på. EU-
Kommissionen foreslår bl.a. et forbud i hele EU mod en række af disse såsom
bestik, vatpinde, tallerkener og sugerør, hvor der ifølge Kommissionen eksi-
sterer lettilgængelige og økonomisk overkommelige alternativer. For en række
andre plastprodukter foreslår Kommissionen mindre indgribende tiltag såsom
forbrugsreduktionsmål for anvendelsen af plastikkopper og plastikbeholdere til
fødevarer, da Kommissionen vurderer, at de ikke er lige så lette at erstatte
med alternativer. Hertil kommer en række andre tiltag, der spænder fra ind-