Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 30
Offentligt
1906215_0001.png
Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
4. juni 2018
Kontaktperson:
Christine Sidenius
EU-specialkonsulent
(3356)
Et fornyet fælleskabskodeks for visum
Sammenfatning
I 2014 fremsatte Kommissionen et forslag til at revidere det eksiste-
rende visumkodeks med henblik på yderligere liberalisering af visum-
udstedelser. Migrationskrisen, der kulminerede i 2015, betød imidler-
tid at Rådet og Europa-Parlamentet ikke kunne nå til enighed om for-
slaget, og Kommissionen trak det tilbage.
Et nyt og revideret forslag blev fremsat i marts 2018 og har med æn-
dret formål nu fokus på en mere stringent sammenhæng mellem vi-
sumudstedelser og migrationskontrol. Noten ser nærmere på forsla-
gets indhold og mulige konsekvenser for Danmark.
Hvorfor et nyt forslag til visumpolitik?
Som led i styrkelsen af håndteringen af migrationen til EU foreslår Kommissio-
nen en revision af fællesskabets visumpolitik. Ønsket er at udvikle visumpoli-
tikken til i højere grad at kunne anvendes til migrationsstyring.
Det skal bl.a. ske gennem en nærmere granskning af visumudstedelse i rela-
tion til de enkelte tredjelande, så der i højere grad er en sammenhæng mel-
lem de lande, der samarbejder om migrationshåndtering, herunder tilbageta-
gelse af migranter med ulovligt ophold i EU, og kriterierne for lempelse af vi-
sumudstedelser.
Det er samtidig Kommissionens målsætning, at visumpolitikken fortsat skal
EU-note - 2017-18 - E 30: EU-note om Visumkodekset
1906215_0002.png
bruges til at gøre det nemmere at indrejse til EU, for personer, der opfylder de
grundlæggende krav for indrejse.
Oversigt over Schengenvisa: totale antal udstedelser og afslag for 2017
Schengenlandene
Austria
Belgium
Czech Republic
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Iceland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Malta
Netherlands
Norway
Poland
Portugal
Slovakia
Slovenia
Spain
Sweden
Switzerland
Grand Total
Kilde:
Eurostat
Schengen
visuman-
søgninger
304.556
231.437
623.255
152.467
138.249
827.520
3.684.404
2.049.055
1.029.564
263.940
7.610
1.850.260
166.800
413.966
10.004
37.881
621.431
196.082
823.101
263.502
41.639
29.257
1.624.276
248.347
517.010
16.155.613
Udstedte
Schengen
visa (inkl.
flerindrejse-
visa)
284.904
184.792
594.225
141.353
136.324
814.047
3.161.274
1.857.770
981.091
249.393
7.154
1.703.693
164.175
406.872
9.618
27.785
550.910
182.062
789.343
223.243
40.552
23.491
1.456.906
211.219
451.528
14.653.724
Schengenvi-
sum ansøgnin- Lang-
ger til flere
tidsvisa
indrejser
udstedt
153.159
5.419
81.582
1.072
195.008
1.094
65.668
99
119.677
70
729.559
2.742
965.661
3.477
1.525.361 34.892
776.529
8.504
139.730
441
5.082
0
1.229.938
4.845
126.777
131
331.011
129
8.030
24
8.380
139
498.837
2.148
48.177
2.844
585.240
1.466
113.293
908
28.922
221
11.034
3.285
615.897
4.338
54.342
5.177
260.482 28.018
Afslag på
Schen-
genvisum
ansøgnin- Afslag i
ger
pct.
14.233
4,7%
37.062
16,0%
27.936
4,5%
9.585
6,3%
1.671
1,2%
9.337
1,1%
502.526
13,6%
156.393
7,6%
39.969
3,9%
14.106
5,3%
73
1,0%
141.722
7,7%
2.579
1,5%
4.932
1,2%
370
3,7%
9.557
25,2%
62.778
10,1%
11.176
5,7%
32.292
3,9%
39.351
14,9%
866
2,1%
2.481
8,5%
134.394
8,3%
24.598
9,9%
37.464
7,2%
8,2%
Afslag på
flerind-
rejsevisa
i pct. af
total for
afslag
53,8%
44,1%
32,8%
46,5%
87,8%
89,6%
30,5%
82,1%
79,1%
56,0%
71,0%
72,2%
77,2%
81,4%
83,5%
30,2%
90,5%
26,5%
74,1%
50,7%
71,3%
47,0%
42,3%
25,7%
57,7%
59,2%
8.677.376 111.483 1.317.451
Hvad handler forslaget om og hvad er formålet?
Forslaget til en revision af forordningen, vedrører kun et af fire elementer, som
udgør
EU’s visumpolitik, primært EU’s visumkodeks.
De øvrige tre elementer
er
udarbejdelse
af ”visumlister”
over de lande, hvis borgere skal have et visum
EU-note - 2017-18 - E 30: EU-note om Visumkodekset
1906215_0003.png
for at indrejse i EU, og de lande hvis borgere er fritaget for dette krav, en
ens-
artet udformning af visummærkater
og
VIS,
en database hvori alle visuman-
søgninger og medlemsstaternes afgørelser registreres, herunder ansøgerens
personoplysninger, fotografi og fingeraftryk
Forslaget til det ændrede visumkodeks indeholder fem områder, hvor Kom-
missionen lægger op til ændringer:
Strømlining af visumprocedure og fremme af korttidsturisme
Revision af visumgebyret
Indførelse af harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere ind-
rejser med lang gyldighed
Udstedelse af nødvisa
Samordning af visum- og tilbagesendelsespolitikken.
Strømlining af visumprocedurer og fremme af kortidsturisme
Der stilles forslag om, at:
en visumansøger skal kunne indgive ansøgning om visum længere tid
i forvejen,
ansøgningsskemaet skal kunne udfyldes og underskrives elektronisk,
princippet om personligt fremmøde lempes,
der lægges op til generelt kortere frister for medlemsstaterne til at
træffe afgørelse om en visumansøgning.
I relation til bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om repræsentation har
Kommissionen lagt op til,
at den repræsenterende medlemsstat for fremtiden skal være fuldt an-
svarlig for behandlingen af visumansøgninger på den repræsenterede
medlemsstats vegne,
at en repræsenteret medlemsstat ikke længere har mulighed for at
kræve at blive involveret i sager, der behandles inden for rammerne af
en repræsentationsaftale,
at den repræsenterende medlemsstat kan videresende ansøgninger
fra bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere til den repræsente-
rede stats centrale myndigheder med henblik på forudgående konsul-
tation, bortfalder dermed også.
Derudover foreslår Kommissionen mere fleksible regler for konsulær organisa-
tion og konsulært samarbejde, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne
at optimere deres brug af ressourcer, øge den konsulære dækning og udvikle
samarbejdet generelt.
EU-note - 2017-18 - E 30: EU-note om Visumkodekset
1906215_0004.png
Revision af visumgebyret
Kommissionen foreslår at hæve det nuværende visumgebyr med ca. 33 pro-
cent for voksne og børn i alderen fra 6-12 år. Det bemærkes i den forbindelse,
at gebyret ikke er blevet ændret siden 2006.
Den øgede gebyrindtægt skal bidrage til:
at effektivisere behandlingen af det stigende antal visumansøgninger,
at dække udgifter til bl.a. personale, lokaler, udstyr, uddannelse af per-
sonale, vedligeholdelse af it-systemer,
øge sikkerheden på konsulaterne,
øge tilsyn med eksterne serviceudbydere.
Kommissionen forventer også, at en øget gebyrindkomst vil bidrage positivt til
at bevare den konsulære dækning verden over.
Indførelse af en harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere indrejser
med gyldighed udover 3 måneder (max. gyldighed for Schengenvisa)
Et visum til flere indrejser gør det muligt for indehaveren at rejse flere gange til
EU i visummets gyldighedsperiode. De gældende regler for visum til flere ind-
rejser giver medlemsstaternes konsulater en stor skønsmargin i forbindelse
med udstedelsen.
Kommissionen vurderer, at den nuværende brede skønsmargin i visse tilfælde
fører til konkurrence blandt medlemsstaterne om attraktive (turist)markeder, bi-
laterale aftaler eller ordninger med tredjelande og "visumshopping". Konkur-
rence blandt medlemsstaterne er med til at undergrave de grundlæggende prin-
cipper i en fælles visumpolitik og kan medføre svigagtig adfærd, når ansøgere
forsøger at skjule, hvilken medlemsstat der reelt er destinationslandet, og ind-
giver ansøgning på det konsulat, som formodes at udstede visa med længst
gyldighed.
Kommissionen foreslår derfor obligatoriske regler for udstedelsen af visa til
flere indrejser på baggrund af et fastsat
kaskadesystem,
som gør det muligt for
ansøgere med en positiv visumhistorik at få udstedt visa til flere indrejser med
en stadig længere gyldighed (fra 1 år op til højst 5 år), når der søges om efter-
følgende visa.
Der er taget højde for, at medlemsstaternes konsulater inden for rammerne af
det lokale Schengensamarbejde skal have mulighed for at tilpasse kaskadesy-
stemet på baggrund af lokale forhold og migrations- og sikkerhedsrelaterede
risici i landet med henblik på at kunne vedtage mere gunstige eller mere restrik-
tive regler
Kaskadesystem
henviser i
denne sammenhæng til et
system, hvor visumansø-
gere med en positiv ansøg-
ningshistorie kan søge vi-
sum til flere indrejser med
stadig længere gyldighed,
når vedkommendes an-
søgninger hidtil har været
uproblematiske (udste-
delse i kaskader).
EU-note - 2017-18 - E 30: EU-note om Visumkodekset
1906215_0005.png
Udstedelse af nødvisa
Forslaget indeholder en ændring af de eksisterende regler om undtagelsesvis
at udstede visa ved de ydre grænser (såkaldt nødvisum). I det nye forslag er
der fortsat en undtagelsesbestemmelse og den vil fortsat indeholde begræns-
ninger. Visumansøgning ved grænsen kan kun ske for en enkelt indrejse, der
maksimum må vare 7 dage. Ordningen vil kun gælde for lande, der har indgået
tilbagetagelsesaftale med EU, og hvor den nye mulighed for restriktioner for
manglende aftale om tilbagetagelse ikke er aktiveret.
Forslaget har mødt kritik fra en række medlemslande, og det er uvist om dette
element vil blive en del af den ændrede forordning.
Oversigt over visa udstedt ved EU’s ydre grænser i 2017 (Grænseposter
(Bor-
der Crossing Points) (BCPer))
Schengenvisa udstedt i 2017
ved EU’s ydre grænser
Schengenlande
og top visa udste- Udstedte
dende BCP’er
visa
Austria
127
Vienna Schwechat
77
Airport
Belgium
Antwerpen
port
Prague
Airport
Denmark
Sea-
4.691
3.818
19
19
72
Schengenlande
Schengen og top visa udste- Udstedte
dende BCP’er
visa
Latvia
Riga Seaport
Lithuania
Pilies Seaport
Luxembourg
Findel Airport
Netherlands
1.252
542
189
185
1
1
20.386
Schengen-
Czech Republic
Ruzyně
Syd- og Sønderjyl-
27
land
Estonia
1.112
Tallinn
Border
495
Guard Station
Finland
Helsinki Seaport
France
Le Havre Seaport
Germany
Hamburg Seaport
Greece
Piraeus Seaport
Hungary
2.255
764
1.478
809
9.647
3.107
6.764
4.500
40
Rotterdam Seaport 8.216
Norway
Kirkenes
Poland
Gdańsk Seaport
Portugal
Lisbon Airport
Slovakia
Vyšné Nemecké
Slovenia
Koper Seaport
Spain
90
66
1.908
686
9.398
4.172
2
2
940
538
22.230
EU-note - 2017-18 - E 30: EU-note om Visumkodekset
1906215_0006.png
Budapest Liszt Fe-
35
renc Airport
Iceland
Reykjavik
Italy
397
388
5.935
Barcelona Seaport
Sweden
Stockholm Airport
Switzerland
6.848
16
10
90
Civitavecchia Sea-
2.949
port
TOTAL
89.039
antal
Zurich Kloten Air-
61
port
udstedte
Schengenvisa
Kilde:
Eurostat
Samordning af visum- og tilbagesendelsespolitikken
Som noget nyt foreslår Kommissionen at lade visumpolitikken spille en større
rolle i EU’s samarbejde med tredjelande om tilbagesendelses-
og tilbagetagel-
sespolitikken ved at etablere et link mellem de to politikker direkte i visumko-
dekset. Formålet er at tydeliggøre og lovfæste muligheden for at anvende vi-
sumpolitikken som løftestang til at gøre reelle fremskridt på tilbagesendelses-
og tilbagetagelsesområdet.
Forslaget fastsætter følgende tiltag:
En fleksibel ramme for iværksættelse af restriktive foranstaltninger for
behandlingen af visumansøgninger enten fra alle ansøgere eller fra en
udvalgt gruppe af ansøgere, der er statsborgere i et tredjeland, som
ikke i tilstrækkelig grad samarbejder om tilbagetagelse.
Kommissionen skal regelmæssigt vurdere tredjelandes samarbejde
om tilbagetagelse på baggrund af objektive og målbare indikatorer, der
bl.a. omfatter en sammenligning af antallet af udsendelsesafgørelser
vedrørende personer fra det pågældende tredjeland, og hvor mange
der rent faktisk rejser tilbage eller udsendes.
Kommissionen vurderer kontinuerligt tredjelandets effektive samar-
bejde om tilbagetagelse for at kunne tilpasse eller ophæve anvendel-
sen af restriktive foranstaltninger. Indførelse, tilpasning eller ophæ-
velse skal ligeledes ske ved gennemførelsesretsakt.
Hvilken betydning får forslaget i Danmark?
Ifølge ”Ny
i Danmark”
fik over
68.000 tredjelandsborgere visum til indrejse i
Danmark i 2017. Dette er en stigning på 25 pct. i forhold til året før. Langt den
overvejende del af visa udstedes til turister. Der blev derudover udstedt ca.
5.000 visa til personer, der besøger Danmark på baggrund af kulturelle formål
(sport, kunst og kultur).
EU-note - 2017-18 - E 30: EU-note om Visumkodekset
1906215_0007.png
Visumforordningen er fuldt ud gældende i Danmark og er ikke omfattet af det
danske retsforbehold, da visumpolitikken allerede var fuldt udviklet, og Dan-
mark havde tiltrådt de gældende regler, da retsforbeholdet blev vedtaget.
Danmark er i EU på forkant med anvendelsen af den nyeste teknologi i forbin-
delse med både udstedelse af visa såvel som kontrollen af dem ved grænserne.
Udgifter til opdateret teknologi vil i den sammenhæng forblive en udgiftspost,
da registreringen af visumansøgninger på konsulater og ambassader skal op-
dateres løbende, og der kan i den sammenhæng løbe nye omkostninger på.
Den samlede pakke af forslag til revision af visumpolitikken indebærer ligeledes
en revision af visuminformationssystemet (VIS), hvor information om visuman-
søgninger, udstedelser og afslag lagres. Forslaget til ændring af denne forord-
ning
omhandler et større forslag om interoperabilitet mellem EU’s databaser,
inklusive VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), Europol m.fl. Danmark vil
i udgangspunktet blive omfattet af denne nye struktur for interoperabilitet og vil
dermed kunne tjekke visumansøgninger op imod andre EU-databaser. Dermed
kan man sikre at ansøgeren ikke er registreret i databaser, der kan betyde af-
slag på visumansøgningen.
Det er uvist, om det vil få betydning for Danmarks muligheder for at være om-
fattet af aftaler om, at visumudstedelse kobles sammen med tredjelandes vilje
til at indgå tilbagesendelsesaftaler. Retsforbehold betyder, at Danmark ikke er
omfattet af de tilbagetagelsesaftaler EU indgår med tredjelande.
Samtidig indeholder nyere versioner af tilbagetagelsesaftaler samtidige gene-
relle henstillinger til parterne om at indgå lignende aftaler med andre tredje-
lande (læs: Danmark), der ikke er omfattet af den pågældende tilbagetagelses-
aftale. Der er dog intet bindende element i disse henstillinger.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-
ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-
gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.