Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt
1829301_0001.png
Europaudvalget og Finansudvalget
De økonomiske konsulenter
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
6. december 2017
Kontaktperson:
Martin Jørgensen
Lokal nr. 3622
Notat til samråd om det nationale semester (europæiske semester)
Kommissionens vækstanalyse for 2018 lægger op til et fortsat fokus
på fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer samt
en ansvarlig finanspolitik.
Varslingsrapporten udpeger 12 lande, hvor der kan være makroøkono-
miske ubalancer. Danmark er ikke blandt de 12 lande, selvom over-
skuddet på betalingsbalancen og det private gældniveau overskrider
tærskelværdierne.
Anbefalingerne til eurolandene omfatter bl.a. vækstfremmende politik-
ker der sikrer robuste økonomier og konvergens, en neutral overord-
net finanspolitik, fremme af jobskabelse og lige muligheder samt fær-
diggørelse af bankunionen og ØMU’en.
Det europæiske semester danner rammen om et årligt forløb til koordinering
af landenes økonomiske politikker, der ender ud i vedtagelsen af de lande-
specifikke henstillinger i juli måned. Kommissionens forslag til landespecifikke
henstillinger udarbejdes bl.a. på baggrund af EU-landenes stabilitets- eller
konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer, som Kommissio-
nen modtager i april måned.
1/6
EU-note - 2017-18 - E 9: Notat til samråd om det nationale semester (europæiske semester)
1829301_0002.png
Forløbet starter med vækstundersøgelsen
1
, der fastsætter de overordnede
økonomiske-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene. I tilknytning til
vækstundersøgelsen lanceres varslingsrapporten, der på basis af en række
økonomiske indikatorer skal identificere lande, som har makroøkonomiske
ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer. Samtidig præsenteres ud-
kastet til anbefalinger til euroområdet som helhed, som eurolandene skal tage
hensyn til i deres reform- og stabilitetsprogrammer.
Vækstundersøgelsen
Vækstundersøgelsen for 2018 konkluderer, at det går fremad med den øko-
nomiske genopretning i EU, men der er fortsat udfordringer. De består bl.a. i
en lav produktivitetsvækst, lavt investeringsniveau, høj arbejdsløshed i dele af
EU samt høje offentlige gældsniveauer.
Kommissionens overordnede prioriteter for den økonomiske politik er derfor:
1.
Fremme af investeringer:
produktiviteten skal styrkes ved bl.a. inve-
steringer i infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling, digital in-
novation og cirkulær økonomi.
2.
Gennemførelse af strukturreformer:
som skal sikre mere robuste
økonomier, forbedre sociale forhold, øge produktiviteten og styrke
vækstpotentialet.
3.
Ansvarlig finanspolitik:
nogle lande har fortsat behov for at ned-
bringe den offentlige gæld, mens andre bør benytte opsvinget til at
opbygge finanspolitiske buffere. Finanspolitikken i euroområdet som
helhed bør være overordnet neutral
2
.
Kommissionen understreger også behovet for at sikre øget social konvergens
bl.a. med udgangspunkt i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Varslingsrapporten
Varslingsrapporten peger på, at der i flere lande fortsat er en høj privat gæld
1
Kommissionen præsenterede den 22. november 2017 den såkaldte efterårspakke om det euro-
pæiske semester, der indeholder vækstundersøgelsen
KOM (2017) 690,
varslingsrapporten
KOM (2017) 771,
forslag til henstilling om den økonomiske politik i euroområdet
KOM (2017)
770,
udkast til fælles beskæftigelsesrapport
KOM (2017) 674,
forslag til ændring af beskæfti-
gelsesretningslinjerne
KOM (2017) 677
samt meddelelse om eurolandenes udkast til budget-
planer
KOM (2017) 800.
2
ECB’s
pengepolitik vil fortsat være vækstunderstøttende, så længe inflationer er under målsæt-
ningen.
2/6
EU-note - 2017-18 - E 9: Notat til samråd om det nationale semester (europæiske semester)
og en udfordret banksektor. Nogle lande har fortsat høje offentlige gældsni-
veauer, og andre lande har store betalingsbalanceoverskud. Endvidere ople-
ver nogle lande høje boligprisstigninger.
Varslingsrapporten identificerer på baggrund af 14 økonomiske indikatorer 12
EU-lande, som kan være i fare for at have makroøkonomiske ubalancer, og
derfor skal være genstand for en såkaldt dybdegående analyse, hvor landets
situation undersøges nærmere. Der er tale om de samme 12 lande, som blev
vurderet til at have makroøkonomiske ubalancer under det forrige forløb. De
12 lande er:
Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien, Sverige,
Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal og Cypern.
Danmark
slår ud på to af de 14 indikatorer, da betalingsbalanceoverskuddet
overstiger tærskelværdien (8,4 % af BNP mod maksimalt 6 % af BNP) og det
samme gør sig gældende for det private gældsniveau (210,7 % af BNP mod
maksimalt 133 % af BNP). I forhold til screeningen i den forrige varslingsrap-
port er faldet i eksportmarkedsandele og stigningen i huspriser nu kommet un-
der tærskelværdierne. Huspriserne er dog fortsat stigende.
Kommissionen vurderer, at der ikke er fare for makroøkonomiske ubalancer i
Danmark i varslingsrapportens forstand. Det høje private gældsniveau kan
ifølge Kommissionen bl.a. henføres til det særlige danske realkreditsystem
samt skattemæssige behandling af gæld. Der er dog grund til at følge udvik-
lingen i huspriserne nøje.
Anbefalinger til euroområdet som helhed 2018
Kommissionens udkast indeholder bl.a. følgende prioriteter for euroområdet
som helhed i perioden 2018-2019:
1. Eurolandene anbefales at forfølge politikker, der fremmer holdbar og
inklusiv vækst og sikrer robuste økonomier og konvergens. Eurolande
med betalingsbalanceunderskud bør sikre tilbageholdenhed i lønud-
viklingen, mens eurolande med høje betalingsbalanceoverskud bør
fremme lønvækst.
2. Eurolandene anbefales at tilstræbe en overordnet neutral finanspolitik
i euroområdet, der sikrer den rette balance mellem holdbarheden af
de offentlige finanser og støtten til den økonomiske genopretning. Eu-
rolandene skal forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offent-
lige finanser samt bekæmpe skatteunddragelse.
3/6
EU-note - 2017-18 - E 9: Notat til samråd om det nationale semester (europæiske semester)
1829301_0004.png
3.
Eurolandene anbefales at gennemføre reformer der fremmer jobska-
belsen, lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige ar-
bejdsvilkår, understøtter bedre sociale forhold og inklusion samt sæn-
ker skatten på arbejdskraft.
4.
Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at få færdiggjort
bankunionen, herunder den fælles indskydergarantiordning, den fæl-
les bagstopper for bankunionens fælles afviklingsfond samt de euro-
pæiske tilsynsrammer. Beholdningen af misligholdte lån bør nedbrin-
ges.
5. Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af
ØMU’en under hensyntagen
til det indre marked og på en åben og
gennemsigtig måde ifh. til ikke-eurolande.
I forhold til anbefalingerne for 2017 er de nye elementer i 2018 det større fo-
kus på økonomisk robusthed (anbefaling 1), beskatning (anbefaling 2) og
principperne bag den europæiske søjle for sociale rettigheder (anbefaling 3).
Hvad angår anbefaling 5 vil Kommissionen den 6. december præsentere en
pakke af tiltag til færdiggørelse af ØMU’en.
Pakken forventes at indeholde føl-
gende elementer
3
:
Omdannelse af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) til en
europæisk monetær fond inden for EU-retten.
Indførelse af en selvstændig budgetlinje for eurolandene i EU’s bud-
get. Budgetlinjens formål er strukturreformstøtte, stabilitetsfunktion,
bagstopper for bankunionen samt konvergensinstrument for kom-
mende eurolande.
Integration af Finanspagten i EU-retten.
Indførelse af en EU-minister for økonomi og finanser.
Opfølgning på landespecifik henstilling til Danmark
Henstillingen til Danmark fra juli 2017 lød på følgende måde
4
:
”Skabe
konkurrence i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemme-
markedet”.
3
4
Kommissionens arbejdsprogram for 2018 -
KOM (2017) 650.
Rådets henstilling
af 11. juli 2017 om Danmarks nationale reformprogram for 2017 og med Rå-
dets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2017
4/6
EU-note - 2017-18 - E 9: Notat til samråd om det nationale semester (europæiske semester)
1829301_0005.png
Henstillingen begrundes bl.a. med den svage produktivitetsudvikling i de dele
af servicesektoren, som er rettet mod hjemmemarkedet
5
.
Ifølge regeringen har der været fokus på at øge produktiviteten inden for
hjemmemarkedsorienterede erhverv
herunder detailsektoren og transport-
sektoren.
For detailsektorens vedkommende er det sket med Folketingets vedtagelse af
en revideret planlov den 1. juni 2017. Hvad angår transportsektoren har Fol-
ketinget vedtaget en revideret taxalov den 9. februar 2017.
Overordnet går det lidt trægt med at få implementeret EU-landenes henstillin-
ger. Kommissionen vurderer, at de mest succesfulde henstillinger med hen-
syn til den største grad af implementering er henstillinger knyttet til den finan-
sielle sektor og arbejdsmarkedsreformer.
Den videre proces
På økofin-mødet den 5. december 2017 præsenterede Kommissionen vækst-
analysen, varslingsrapporten og udkastet til anbefalinger til euroområdet.
Vedtagelsen af rapporterne og anbefalingerne til euroområdet forventes at
ske på økofin-mødet den 23. januar 2018.
Det europæiske semester løber frem til juli måned, hvor de landespecifikke
henstillinger bliver endeligt vedtaget
6
. Folketingets behandling af det europæi-
ske semester (det nationale semester) indeholder tre fælles samråd mellem
Europaudvalget/Finansudvalget og regeringen
7
.
1. samråd i Europa- og Finansudvalget (nationale semester)
Første halvdel af december: Kommissionens bilaterale konsultationer
med medlemslandene
5. december
27. februar 2018: Drøftelser i forskellige rådsformatio-
ner
5
Problemstillingen behandles også i Produktivitetsrådets (De Økonomiske Råd) første
rapport
fra
den 5. december 2017, hvor der anbefales yderligere liberalisering af planloven for at styrke
konkurrencen i detailsektoren. Trods revisionen af taxaloven vurderes den fortsat at kunne
skærme for gavnlig konkurrence. Se endvidere økonominoten om Danmarks produktivitet
FIU Alm.del bilag 34.
6
Køreplan for det europæiske semester 2018
Rådsdokument 13992/17.
7
Beretning
af 21. juni 2013 om Folketingets behandling af det europæiske semester.
5/6
EU-note - 2017-18 - E 9: Notat til samråd om det nationale semester (europæiske semester)
28. februar 2018 (forventet): Kommissionen offentliggør landerappor-
ter (inkl. dybdegående analyser for de 12 identificerede lande)
5.-20. marts 2018: Drøftelser i forskellige rådsformationer
22.-23. marts 2018: Det Europæiske Råd behandler det europæiske
semester
2. samråd i Europa- og Finansudvalget (nationale semester)
Anden halvdel af marts 2018: Kommissionens bilaterale konsultatio-
ner med medlemslandene
Medio april 2018: Medlemslandene fremsender stabilitets- eller kon-
vergensprogrammer samt nationale reformprogrammer
23. maj 2018 (forventet): Kommissionens forslag til landespecifikke
henstillinger
3. samråd i Europa- og Finansudvalget (nationale semester)
25. maj
26. juni 2018: behandling af udkast til henstillinger i forskel-
lige rådsformationer
28.
29. juni 2018: Det Europæiske Råd behandler udkast til henstil-
linger
Juli 2018: Økofin vedtager formelt de landespecifikke henstillinger.
Efteråret bruges til vedtagelse af national økonomisk politik, reformer og nati-
onale finanslove på baggrund af henstillingerne.
6/6