Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1892734_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-18277
HPA
9. maj 2018
EUU alm. del
svar på spørgsmål 125 fra Rasmus Nordquist
(ALT) stillet den 17. april 2018 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til EU’s ”Everything
but
Arms”-initiativ
i Cambodja i lyset af den forværrede demokratiske
situation, herunder for Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om
Cambodja fra 26.februar 2018.
Svar
EU’s generelle præferenceordning, forordning nr. 978 af 2012, giver lande,
der af FN klassificeres som mindst udviklede, adgang til told- og kvotefri
eksport til EU af alt undtagen våben. 49 lande, blandt disse Cambodja, er
omfattet af arrangementet, der skal styrke de enkelte landes udvikling og
deres integration i verdenshandlen. Toldpræferencerne kan suspenderes i
tilfælde af alvorlige og systematiske krænkelser af FN- og ILO-
konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerretigheder. Forud
for eventuel suspension skal Kommissionen foretage en grundig
undersøgelse af situationen i landet og give dettes myndigheder lejlighed
til at kommentere undersøgelsens konklusioner. Finder Kommissionen, at
der er grund til at fratage et land dets handelsprivilegier, forelægger den
Rådet og EU-Parlamentet et forslag herom, der træder i kraft, medmindre
Rådet eller EU-Parlament gør indsigelse. I rådskonklusionerne fra den 26.
februar 2018 anmoder Rådet Kommissionen om at styrke overvågningen
af situationen i Cambodja og optrappe engagementet i forhold til
myndighederne. Regeringen afventer på den baggrund resultatet af
Kommissionens undersøgelser.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen