Folketingets Europaudvalg
Den 2. juli 2018
MFVM 587
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 131 (EUU alm. del) stillet den 18. april 2018
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 131
”Ministeren bedes i oversigtsform oplyse følgende:
a) I hvilke EU-lande er under 1 pct. af landbrugsjorden er ejet af udenlandske
investorer?
b) I hvilke EU-lande er 1-5 pct. af landbrugsjorden ejet af udenlandske investorer?
c) I hvilke EU-lande er 5-10 pct. af landbrugsjorden ejet af udenlandske investorer?
d) I hvilke EU-lande er over 10 pct. af landbrugsjorden ejet af udenlandske investorer?
e) Hvilke værnsregler har de forskellige EU-medlemslande opstillet for at begrænse erhvervelse af
landbrugsjord for investorer fra EU?
f) Hvilke værnsregler har de forskellige EU-medlemslande opstillet for at begrænse erhvervelse af
landbrugsjord for investorer fra tredjelande?
g) Ministeren bedes for hvert EU-land oplyse den procentvise andel af landbrug, der er ejet som fami-
lielandbrug.
h) Ministeren bedes for hvert EU-land oplyse den procentvise andel af landbrug,
der er ejet af virksomheder, investeringsselskaber og/eller fonde.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra de danske ambassader i EU, hvilket
har vist, at der er meget få lande med data over ejerskabsforhold over landbrugsjorden, herunder ef-
terspurgte data. Dette bekræftes i Kommissionens fortolkningsmeddelelse om erhvervelse af land-
brugsjord og EU-retten (2017/C 350/05), hvori det fremgår, at det er vanskeligt at skaffe pålidelige
data om udenlandske investeringer i landbrugsjord. Tilgængelige oplysninger er samlet i nedenstående
skema, som bygger på oplysninger indsamlet af Kommissionen på grundlag af Land Matrix-
databasen(markeret i skemaet med en *), samt indberetninger fra danske ambassader, undtagen Græ-
kenland og Kroatien, hvor der til dato ikke er modtaget informationer. Informationer om dansk stati-
stik og regler er oplyst af Landbrugsstyrelsen og Justitsministeriet.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk