Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 193 alm. del stillet af udvalget den 16. maj
2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse
med EU-retten kan vedtage at give socialøkonomiske virksomheder og
andre virksomheder, der ansætter en vis andel af mennesker med nedsat
arbejdsevne eller andre med lav tilknytning til arbejdsmarkedet, forrang
til offentlige udbud i stat, kommunerne og regioner?
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at Danmark har stor gavn af at
være medlem af det indre marked. Det gælder især små og mellemstore
virksomheder, som eksporterer til det europæiske marked og skaber man-
ge arbejdspladser i Danmark.
Fsva. reglerne om udbud, har jeg forelagt spørgsmålet for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, der oplyser følgende:
”Danske
ordregivere har flere muligheder for at reservere kontrakter til
visse organisationer eller beskyttede værksteder mv. samt stille krav i
forbindelse med udbud, så virksomheder, der tager et socialt ansvar, kan
få en forrang.
Ordregiver kan, i forbindelse med tilrettelæggelse af et udbud, inddrage
socialt ansvar mv. i flere faser af et udbud, herunder i udarbejdelse af
kravspecifikationen, i kontraktvilkårene, i forbindelse med udvælgelses-
fasen og i tildelingsfasen. For uddybning af mulighederne herfor henvises
til besvarelse af spørgsmål 194 alm. del stillet af Folketingets Europaud-
valg den 16. maj 2018 efter ønske fra Søren Søndergaard.
Om muligheden for at reservere kontrakter, fremgår det af udbudslovens
§ 54, at ordregivere har mulighed for at stille krav om, at det alene er be-
skyttede værksteder eller økonomiske aktører, hvis hovedformål er social
og faglig integration af handicappede eller dårligt stillede personer, der