Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1922611_0001.png
MINISTEREN
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. juli 2018
2018-2833
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 17. maj 2018 stillet mig følgende spørgsmål (EUU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 203:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan
kræve, at alle nye biler installeres med radioer, som kan modtage DAB+.
Svar:
Danmarks medlemskab af det indre marked indebærer som bekendt, at med-
lemslandene forhandler fælles lovgivning
herunder fælles regler og standar-
der for varer og tjenesteydelser, som sælges på det indre marked. Det er en
meget stor fordel for virksomhederne, at de alene skal forholde sig til ét sæt
regler og standarder frem for 28. Det gælder ikke mindst for små og mellem-
store virksomheder, som eksporterer til det europæiske marked og skaber
mange arbejdspladser i Danmark. For forbrugerne er det tilsvarende en stor
fordel, at de ved, hvad de kan regne med, når de handler på tværs af lande-
grænser.
Med henvisning til de generelle betragtninger i besvarelsen af EUU (alm. del)
spørgsmål 198 kan jeg oplyse, at Danmark ikke kan forbyde biler på det danske
marked, når bilen er produceret i overensstemmelse med en EU-
typegodkendelse.
Montering af bilradioer er ikke en del af EU-typegodkendelsesreglerne, hvilket
betyder, at forbrugeren frit kan vælge, hvilke type radio vedkommende ønsker i
sin bil. Såfremt der skal stilles krav om, at biler fremover skal have DAB+-
radioer installeret, skal dette tilføjes til EU-typegodkendelsesreglerne
via EU’s
lovgivningsprocedure.
Jeg kan desuden henvise til mine svar på TRU spørgsmål 331, 332 og 333, og
supplerende oplyse, at Færdselsstyrelsen har oplyst mig, at De Danske Bilim-
portører oplyser, at det fortsat ikke er alle nye biler, som fra fabrik kan leveres
med radio som kan modtage DAB+.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvorvidt Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan kræve, at alle nye biler installeres med radioer, som kan modtage DAB+, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1922611_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen