MINISTEREN
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. juni 2018
2018-2833
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 17. maj 2018 stillet mig følgende spørgsmål (EUU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 204:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan
tilbagerulle liberaliseringen af det danske togmarked.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det omhandler muligheder for at indstille
eller
”tilbagerulle”
udbud af togdriften på statens jernbanenet.
Indledningsvis vil jeg bemærke, at der ikke er et modsætningsforhold mellem
konkurrenceudsættelse og politisk kontrol, som sikrer et bestemt serviceni-
veau. Faktisk viser erfaringer, at staten får et bedre produkt og mere trafik for
pengene, hvis operatørerne skal konkurrere om opgaven. Eksempelvis har ud-
buddet i Midt- og Vestjylland medført besparelser for staten og forbedret både
driftsstabilitet og passagertilfredshed.
Kvaliteten og udviklingen i togdriften afhænger af, hvilke kontraktkrav og øko-
nomiske incitamenter staten stiller til operatørerne i forbindelse med udbud.
Regeringens ambition er derfor også at skabe en mere markedsorienteret jern-
banesektor og øge andelen af udbudt togtrafik.
For så vidt angår forholdet til EU-retten kan jeg oplyse, at et af formålene bag
4. Jernbanepakke er at åbne markedet for indenlandsk personbefordring og
skabe konkurrence på markedet. Ifølge PSO-forordningen (forordning
1370/2007)
1
vil det som udgangspunkt ikke være muligt at tildele en kontrakt
direkte uden forudgående udbud efter den 24. december 2023.
Der gælder imidlertid en række undtagelser til det almindelige krav, som i
praksis indebærer mulighed for at fortsætte direkte tildeling. Efter december
2023 vil statens direkte tildeling af en kontrakt om offentlig trafikbetjening
blandt andet kunne finde sted, med hjemmel i PSO-forordningens artikel 5, stk.
4a. Bestemmelsen lyder således:
1
som ændret ved forordning 2338/2016