Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1909591_0001.png
MINISTEREN
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. juni 2018
2018-2833
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 17. maj 2018 stillet mig følgende spørgsmål (EUU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 205:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan
tilbagerulle liberaliseringen af det danske busmarked.
Svar:
I svaret lægges til grund, at der med
liberalisering af det danske busmarked
henvises til L 165 om ændring af bl.a. busloven, som den 1. juli 2002 liberalise-
rede fjernbuskørslen i Danmark ved at afskaffe kravet om vurdering af behovet
for den ansøgte fjernbuskørsel. Der tages dog også højde for, at spørgeren kan
henvise til forordning 1073/2009 om fælles regler for adgang til det internatio-
nale marked for buskørsel.
L 165 blev den 22. juni 2002 vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af
Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti med det ønske
at forbedre rammerne for et godt kollektivt trafikudbud på tværs af landet. En
genindførsel af behovsprøvelsen ved behandling af ansøgninger om tilladelse til
fjernbuskørsel med en tilbagerulning af lovændringen vil i princippet godt
kunne foretages i overensstemmelse med EU-retten, hvilket skyldes, at EU-
retten ingen indflydelse har på afskaffelsen af behovsprøvelsen for fjernbuskør-
sel.
Reglerne om international buskørsel og buscabotagekørsel, dvs. kørsel, som en
transportvirksomhed udfører i en begrænset periode i en anden medlemsstat
end etableringsstaten, er fastsat i forordning (EF) 1073/2009 af 21. oktober
2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel.
Forordningen er direkte gældende i Danmark og de øvrige EU-medlemslande.
Det vil kræve en ændring af forordningen, hvis de gældende regler skal ændres.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen