Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1911889_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-11-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPKRAA
Sagsnr.: 1707508
Dok. nr.: 460934
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 73 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 73:
”Kan
ministeren bekræfte, at regionerne finder behandling med det nye stof, som er-
statter GA-68 Dotatoc, mere besværlig?
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som
oplyser følgende:
”Det
kan oplyses, at der vil opstå nogle udfordringer ved at anvende det nye stof So-
makit i behandlingen i stedet for det hidtidige produkt GA-68 Dotatoc. Dette skyldes
primært, at produktionskravene i forbindelse med mærkning af Somakit medfører en
mere uhensigtsmæssig udnyttelse af de nuklearmedicinske afdelingers galliumgene-
ratorer. Årsagen til dette er, at man kun kan fremstille en dosis pr. kit - det vil sige et
kit pr. patient. Det gør det dels omkostningsfuldt, og det giver samtidigt en dårlig ud-
nyttelse af dyrt eksisterende apparatur.
Konkret kan det betyde, at man nogle steder med den eksisterende galliumgenerator-
kapacitet vil kunne mærke færre lægemidler end i dag. Det indebærer, at man vil have
forringet mulighed for at fremstille andre produkter, hvor generatorerne benyttes. På
grund af monopol og mangel på gallium vil det være en udfordring at udvide kapaci-
teten. Dette kan i værste fald få betydning for udredningsgarantien af patienter med
eksempelvis prostatakræft.”
Risikoen for, at regionerne ikke kan leve op til deres udredningsforpligtelser er en al-
vorlig udfordring. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet er i kontakt med
både Danske Regioner og Lægemiddelstyrelsen med henblik på at finde en løsning på
de kapacitetsproblemer, der kan opstå.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Kristian Aagaard