EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om redegørelse for de forskelle, der måtte være, mellem på den ene side de tidligere gældende regler for højesteretsdommere i Polen i form af afgrænsede ansættelsesperioder og på den anden side de nugældende regler, der efter sigende medfører såkaldt tvangspensionering af dommere, til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-2297

EUP

13. juni 2018

EUU alm. del

–

svar på spørgsmål 214 fra Kenneth Kristensen

Berth stillet den 25. maj 2018 til udenrigsministeren

Spørgsmål

I forlængelse af forelæggelsen for Europaudvalget den 9. maj 2018 af sagen

om Kommissionens kritik af Polen angående retsstatsprincipper bedes

ministeren redegøre for de forskelle, der måtte være, mellem på den ene

side de tidligere gældende regler for højesteretsdommere i Polen i form af

afgrænsede ansættelsesperioder og på den anden side de nugældende

regler, der efter sigende medfører såkaldt

”tvangspensionering” af

dommere. Ministeren bedes desuden oplyse, om ikke det før som nu er

det polske parlament, Sejmen, der udpeger højesteretsdommere

–

negativt fald bedes ministeren redegøre for forskellene i

udpegelsesprocedurer.

Svar

Jeg vil grundlæggende henvise til Kommissionens anbefalinger til den

polske regering fra december 2017 (EU 2017/1520), der i detaljer

gennemgår de problematiske aspekter af de polske initiativer på

retsstatsområdet. Jeg vil gerne slå fast, at Kommissionens læsning deles

bredt af øvrige internationale eksperter på området, herunder blandt andet

Venedig-Kommissionen

under Europarådet, FN’s Specialrapportør for

dommeres uafhængighed, samt internationale dommerforeninger.

I forhold til afgrænsningen af ansættelsesperioderne for

højesteretsdommere i Polen, lægger Kommissionen særligt vægt på, at

pensionsalderen nedsættes fra 70 år til 65 år for dommerne i den polske

Højesteret. Det betyder, at en stor del (31 dommere ud af 83) af de

nuværende højesteretsdommere efter vedtagelsen af den nye lov om

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om redegørelse for de forskelle, der måtte være, mellem på den ene side de tidligere gældende regler for højesteretsdommere i Polen i form af afgrænsede ansættelsesperioder og på den anden side de nugældende regler, der efter sigende medfører såkaldt tvangspensionering af dommere, til udenrigsministeren

Højesteret ikke kan fortsætte deres virke uden præsidentens tilladelse. En

sådan forkortelse af mandaterne for nuværende dommere ses af

Kommissionen bl.a. at være i strid med grundlæggende retsstatsprincipper

om dommeres sikkerhed i ansættelsen. Kommissionen påpeger dog også,

at der ikke er noget til hinder for at nedsætte pensionsalderen for nye

dommere, der måtte udpeges efter ikrafttrædelsen af den nye lov.

Hverken før eller nu har det været det polske parlament, Sejm, der udpeger

højesteretsdommere. Det er Det Nationale Dommerråd, der indstiller

kandidater til højesteretsdommere til den polske præsident. Den polske

regering har dog vedtaget omfattende ændringer til loven om Det

Nationale Dommerråd, der ifølge bl.a. Venedig-Kommissionen har

betydet en markant politisering af Det Nationale Dommerråd, da et klart

flertal af medlemmerne nu udpeges af det polske parlament, Sejm. Dette

kritiseres ligeledes af Kommissionen.

Ovenstående gør det klart, at de enkelte reformer hænger nøje sammen,

hvorfor der også er behov for en samlet løsning. Dette er Kommissionen

og den polske regering som bekendt i dialog om.

Med venlig hilsen

Anders Samuelsen