Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
25. juni 2018
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 217 (Alm. del) af 29. maj
2018 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for indholdet af, og regeringens holdning til, revisionen
af mandatet fra 1997 for Gruppen vedrørende Adfærdskodekset.
Svar
Adfærdskodeksgruppen er sammensat af højtstående repræsentanter fra samtlige
EU-lande med særlig ekspertise på skatteområdet og skal bl.a. bekæmpe skatte-
undgåelse og fremme administrativ skattepraksis på linje med internationale stan-
darder i EU såvel som i tredjelande. Adfærdskodeksgruppen vurderer bl.a. EU-
landenes forskellige skatteordninger ud fra et konkret adfærdskodeks for er-
hvervsbeskatning. Mandatet for Adfærdskodeksgruppens for erhvervsbeskatning
blev fastlagt med ECOFIN-rådskonklusioner af 1. december 1997.
Diskussioner om en mulig revision af adfærdskodeksgruppens mandat blev ind-
ledt i 2014 og er reflekteret i ECOFIN-rådskonklusionerne af 8. december 2015
og 8. marts 2016. I forbindelse med revisionen af mandatet skal der efter hensig-
ten tages stilling til Adfærdskodeksgruppens overordnede organisering og arbejds-
form, samtidig med at man ønsker en fortsat indsats med henblik på at styrke
transparensen af gruppens arbejde. Derudover understreges vigtigheden i fortsat
at eliminere skadelig skattepraksis i EU. Mandatet bør tillige opdateres, så det af-
spejler arbejdet med EU's sortliste over ikke-samarbejdsvillige tredjelande.
Når forhandlingerne er afsluttet på teknisk niveau, vil mandatet skulle vedtages af
Rådet. Regeringen vil orientere Folketinget herom i overensstemmelse med de
sædvanlige danske EU-procedurer.
Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvilken udformning af mandatet, som man
i forhandlinger mellem EU-landene når til enighed om. Regeringen støtter gene-
relt en ambitiøs udformning af adfærdskodekset, en styrkelse af synlighed og
transparens af gruppens arbejde samt et stærkt fokus på arbejdet med sortlisten.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk