Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 11. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 248 (alm. del)
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 248:
Hvilke tiltag er gennemført i henhold til den såkaldte Valletta Joint Action Plan
–
”Do ai 5: Retur , read issio a d rei tegratio ”,
og er holdningen i EU fortsat,
at EU har brug for millioner af migranter fra Afrika?
Jf. artikle ”Agei g Europe
Needs I
igratio : EU Foreig Affairs Chief”, Breitbart Lo do , de 9.
Februar
2017
(http://www.breitbart.com/london/2017/02/09/ageing-europe-needs-
immigration-eu-foreign-affairs-chief/).
Svar:
Initiativerne under område 5 i Valletta-handlingsplanen skal ifølge aftaleteksten
bidrage til at styrke den logistiske og operationelle kapacitet hos myndighederne i
oprindelseslandene, således at disse i fremtiden kan respondere effektivt på en
anmodning om tilbagetagelse, herunder ved at bistå med identifikation,
modtagelse og reintegration.
De 68 lande, heraf 31 europæiske og 37 afrikanske, der deltager i henholdsvis
Rabat-processen og Khartoum-processen, havde ifølge den seneste analyse af
landenes implementering af Valletta-handlingsplanen pr. december 2016 iværksat
63 initiativer under handlingsplanens område 5, der omhandler udsendelse,
tilbagetagelse og reintegration.
Der pågår i øjeblikket en proces, hvor de deltagende parter skal opdatere og
verificere deres portefølje af initiativer frem mod offentliggørelsen af den næste
analyse af landenes implementering af Valletta-handlingsplanen. Det forventes, at
analysen vil blive præsenteret forud for et embedsmandsmøde på højniveau i
efteråret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er i øvrigt ikke bekendt med, at EU skulle
være af den holdning, som spørgeren gengiver. I Valletta-handlingsplanen er det
et overordnet mål at stoppe irregulær migration til Europa.
5. juli 2018
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 10782
457183
Side
1/2